Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 21-05-2025
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh: miskh
Sagsnr.:2025 - 498
Dok. nr.: 340066
Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og
partistøtteloven (Forbud mod udenlandske donationer til politiske
partier og kandidater) (L 216)
Ændringsforslag
Af (…):
Til § 1
1) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som
2. pkt.:
»Regnskabet aflægges første gang for det regnskabsår, hvor partiet har været opstillet
til valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet.«
[Indførelse af tidligere regnskabspligt for nye partier]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af partiregnskabslovens § 3, stk. 1, at partier, der i Danmark har været
opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, skal
aflægge regnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter.
Det fremgår desuden af partiregnskabslovens § 4, stk. 1, at regnskabet aflægges årligt
for perioden 1. januar til 31. december. Det følger heraf bl.a., at regnskabspligten først
indtræder i kalenderåret efter det år, hvor partiet første gang opstiller til et
folketingsvalg eller et Europa-Parlamentsvalg, jf. betænkning nr. 1550/2015 om
åbenhed om økonomisk støtte til politiske partier, side 45.
Det foreslås med ændringsforslaget at indsætte et nyt 2. pkt. i partiregnskabslovens §
4, stk. 1, der fastsætter, at regnskabet første gang aflægges for det regnskabsår, hvor
partiet har været opstillet til valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet.