Indenrigsudvalget 2024-25
L 213
Offentligt
3025362_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 20-05-2025
Enhed: CØK
Sagsbeh: mha
Sagsnr.:2024 - 8369
Dok. nr.: 340540
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 213), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa
Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor store omkostningerne sundhedsreformen
medbringer? Ministeren bedes i sin besvarelse oplyse det estimerede antal
arbejdstimer i ministeriet, kommuner og regioner samt det forventede antal
konsulenttimer.”
Svar:
Der er med
Aftale om Sundhedsreform 2024,
som regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre, Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået den 15. november 2024,
afsat en historisk stor investering i sundhedsvæsenet.
Samlet løftes den årlige ramme til driftsudgifter løbende de kommende år stigende til
et løft i 2030 på 6,4 mia. kr. Ud af rammen på 6,4 mia. kr. målrettes 4,4 mia. kr. i 2030
til nære sundhedsindsatser via de nye sundhedsråd og er dermed med til at sikre en
bedre balance i vores sundhedsvæsen. De resterende 2,0 mia. kr. i 2030 prioriteres til
konkrete indsatsområder. Endvidere afsættes 27,5 mia. kr. til anlægsinvesteringer i
bedre fysiske og teknologiske rammer i sundhedsvæsenet over de næste 10 år.
Driftsudgifterne til reformen finansieres af afsatte midler på finansloven for 2025,
som er teknisk videreført på 0,4 mia. kr. i 2030, besparelser ifm. opgavebortfald
inden for det regionale udviklingsområde på 0,2 mia. kr. i 2030 samt et samlet
råderumstræk på 5,7 mia. kr. i 2030, heraf 2,7 mia. kr. til at dække målretning af
andel af demografisk træk samt 3,0 mia. kr. til driftsudgifter ekskl. demografisk træk.
At estimere antallet af arbejdstimer i ministeriet, kommuner og regioner samt det
forventede antal konsulenttimer, som sundhedsreformen medfører, lader sig ikke
gennemføre uden anvendelse af betydelige unødige administrative ressourcer.
Der henvises til lovforslagets afsnit 5.1, hvor det fremgår, at implementering af
reformen vil indebære opgaver i kommuner, regioner og ministerier. Endvidere
fremgår der, at overgangen til en ny regionsstruktur forventes at føre til mindre
administration på sigt.
Ovenstående skal ses i lyset af, at - som det fremgår af aftale om sundhedsreform
2024 - den isolerede effekt af reformen samlet set medfører et fald i
administrationen på tværs af forvaltningsniveauer og -organisationer. Dette skyldes
bl.a. administrative tilpasninger som følge af bortfald i regionerne vedrørende
L 213 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm., om omkostninger ved sundhedsreformen, herunder arbejdstimer og konsulenttimer
regionale udviklingsopgaver, nedlæggelse af en række samarbejdsfora for kommuner
og regioner bl.a. nedlæggelse af sundhedsklyngerne. Herudover kan bl.a. nævnes, at
sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden forventes at medføre
betydelige administrative besparelser.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2