L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Sundhedsudvalget 2024-25
L 212
Offentligt

2025

UDKAST

Den nationale fordelings-

model for læger i det almen-

medicinske tilbud

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Udgiver

Ansvarlig institution

Version

Versionsdato

Web-adresse

Titel

Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

9. maj 2025

www.sundhedsdata.dk

Den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

2 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Indhold

1.1

1.2

1.3

1.4

Introduktion ..................................................................................................................4

Situationen i dag ....................................................................................................................... 5

Udarbejdelse af modellen .......................................................................................................... 5

Anvendelse af modellen ............................................................................................................ 6

Modellens betydning for den geografiske fordeling ................................................................... 8

2.1

2.2

Beskrivelse af fordelingsmodellen .................................................................................9

Estimation på baggrund af befolkningens karakteristika ........................................................... 9

Korrigering baseret på middellevetid ........................................................................................16

3.1

3.2

3.3

3.4

Fordelingsmodellens egenskaber ................................................................................ 21

Den geografiske fordeling på tværs af sundhedsråd .................................................................21

Den geografiske fordeling på tværs af kommuner ................................................................... 22

Fordeling på tværs af klinikker ..................................................................................................23

Fordeling på tværs af individer ................................................................................................. 25

Population og datagrundlag ........................................................................................ 27

Fremskrivning.............................................................................................................. 28

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

3 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

1. Introduktion

Udarbejdelsen af den nationale fordelingsmodel tager afsæt i

Aftale om Sundhedsreform 2024,

som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Dan-

marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre

den 15. november 2024.

Med aftalen er aftalepartierne enige om, at der skal være en bedre og mere ligelig fordeling af

læger i det almenmedicinske tilbud, så alle borgere får let og lige adgang til udredning og be-

handling, uanset hvor i landet de bor. Det almenmedicinske tilbud skal i langt højere grad prio-

ritere indsatsen for de mest sårbare og syge borgere. Derfor skal fordelingen af lægekapaciteter

ske nationalt, så patienttallet i den enkelte klinik tilpasses sammensætningen af patienter og

deres behandlingsbehov. Klinikker i områder med mange borgere med et stort behandlingsbe-

hov skal have færre patienter, mens klinikker med mange ressourcestærke og raske borgere skal

have flere patienter.

Aftalens tiltag om en mere lige fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud er i vid udstræk-

ning baseret på Sundhedsstrukturkommissionens anbefaling. Af kommissionens forslag fremgår

det, at kapaciteten i det almenmedicinske tilbud skal fordeles mere ligeligt, og at antal patienter

i den enkelte klinik skal afspejle patienternes behov. Kommissionen foreslår, at dette skal ske

igennem en national model, som estimerer behandlingsbehovet i den enkelte klinik fx ud fra

patienternes alder, køn, somatisk og psykisk sygdom og socioøkonomiske variable.

Den nationale fordelingsmodel, som beskrives i denne rapport, fastlægger derfor befolkningens

behandlingsbehov i både sundhedsråd og på klinikniveau på baggrund af borgernes demografi-

ske, helbredsmæssige og socioøkonomiske karakteristika.

Boks 1: Formål med modellen

Mere lige geografisk

fordeling

Mere tid til patienter

med størst behov

Mere lige fordeling af

opgaver i det almen-

medicinske tilbud

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

4 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

1.1

Situationen i dag

I dag er der ingen national fordeling af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud. Regio-

nerne fastlægger hver især antallet af ydernumre og lægekapaciteter samt den geografiske pla-

cering af disse under hensyn til at sikre en tilstrækkelig lægedækning inden for det geografiske

område, som de er ansvarlige for.

Det antal patienter, en klinik minimum skal have tilmeldt, inden klinikken får ret til at lukke for

tilgangen af nye patienter

–

også kaldt normtallet

–

er i dag fastsat i overenskomst om almen

praksis, som aftales mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og De Praktiserende Lægers

Organisation. Ifølge overenskomsten skal en klinik i udgangspunktet som minimum have 1.600

patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, inden den får ret til at lukke for tilgang af nye patienter.

Det vil sige, at antallet af patienter, en klinik skal have tilknyttet, inden den får ret til at lukke for

tilgangen af nye patienter, i dag ikke afhænger af patientsammensætningen i den enkelte klinik.

1.2

Udarbejdelse af modellen

Indenrigs- og sundhedsministeren har fremsat et forslag til ændring af Sundhedsloven på bag-

grund af

Aftale om Sundhedsreform 2024.

Ifølge den foreslåede § 206 b, stk. 4 bemyndiges in-

denrigs- og sundhedsministeren til at fastlægge den nationale fordelingsmodel for læger i det

almenmedicinske tilbud.

Aftalepartierne er enige om, at den nationale fordelingsmodel skal udarbejdes under inddra-

gelse af en ekspertgruppe for at kvalitetssikre modellen. Modellen er derfor udarbejdet under

inddragelse af en ekspertgruppe. Ekspertgruppen har udelukkende haft til formål at rådgive om

hvordan modellen estimerer et retvisende behandlingsbehov. Ekspertgruppen har derved ikke

taget stilling til den anvendelse af modellen, som fremgår af afsnit 1.3.

Ved udarbejdelsen af modellen

–

og på baggrund af drøftelse med ekspertgruppen

–

er der lagt

vægt på nedenstående principper for modellen:

•

Validitet:

Modellen skal give et retvisende og objektivt billede af behandlingsbehovet

inden for geografiske områder og på klinikniveau.

Enkelthed og transparens:

Grundlaget for fordelingen mellem geografiske områder og

klinikkerne skal være enkelt og transparent.

Stabilitet:

Fordelingsmodellens resultater inden for geografiske områder og klinikker

skal være stabile over tid.

Uafhængighed:

Fordelingsmodellens resultater skal være eksogene og skal ikke kunne

påvirkes af regionernes eller klinikkernes adfærd.

Ekspertgruppens opdrag og vurdering af den nationale fordelingsmodel fremgår af bilag 3. Her-

udover er det jf.

Aftale om Sundhedsreform 2024

planlagt, at modellen skal evalueres i 2028.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

5 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

1.3

Anvendelse af modellen

Anvendelsen af den nationale fordelingsmodel fastsættes i sundhedsloven i det fremsatte lov-

forslags affatning af § 206 b. Nedenstående afsnit beskriver, hvordan modellen skal anvendes,

jf. bemærkningerne til den fremsatte lovændring.

Den overordnede geografiske fordeling

Den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud lægges til grund for den

overordnede geografiske fordeling af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, som skal

ske statsligt med udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov. Indenrigs- og sundhedsmini-

steren fastsætter derved hvor mange nye lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, som

må udmøntes inden for sundhedsrådenes geografiske område, med udgangspunkt i modellen.

Regionsrådet vil fortsat, som i den gældende ordning, skulle sikre lægedækning og stå for den

lokale planlægning af det almenmedicinske tilbud. Regionsrådet vil skulle planlægge og be-

stemme placeringen af lægekapaciteter og udmøntning af nye lægekapaciteter og ydernumre i

overensstemmelse med den nationale fordeling af lægekapacitet og inden for det antal lægeka-

paciteter, som fordelingsmodellen fastlægger inden for et sundhedsråd.

Inden for sundhedsrådene estimerer fordelingsmodellen behandlingsbehovet i den enkelte kli-

nik. Regionerne vil i planlægningen, placeringen og kapacitetsstyringen af det almenmedicinske

tilbud skulle bruge det estimerede behandlingsbehov for patienterne til at understøtte, at læ-

gekapaciteten inden for sundhedsrådene fordeles efter behov. Regionerne vil således skulle ud-

mønte flere kapaciteter i områder inden for sundhedsrådene, hvor behandlingsbehovet er

større.

Fastlæggelsen af antal lægekapaciteter pr. sundhedsråd vil ikke medføre, at eksisterende yder-

numre eller lægekapaciteter nedlægges. Det vil udelukkende betyde, at udbud af nye yder-

numre og lægekapaciteter indenfor sundhedsrådet skal ske inden for rammerne af det fastlagte

antal lægekapaciteter. Et regionsråd vil i ekstraordinære situationer kunne afvige fra det fast-

lagte antal lægekapaciteter og træffe midlertidige foranstaltninger f.eks. ved pludselig høj be-

folkningsvækst i et lokalområde. Denne fleksibilitet skal understøtte, at regionerne også i særligt

opståede situationer kan efterleve deres myndighedsforpligtigelse til at tilvejebringe almenme-

dicinsk lægehjælp til borgerne.

Minimumspatienttal for den enkelte klinik

Den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud lægges også til grund for

regionernes fastsættelse af det antal patienter, en klinik som minimum skal have tilknyttet, før

klinikken får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter. Ved fastsættelse af minimums-

patienttallet for den enkelte klinik skal regionerne tage højde for patienternes behandlingsbe-

hov i klinikken, og derved den nationale fordelingsmodel, men også lokale og klinikspecifikke

forhold såsom lægernes ressourcer. I fastlæggelsen af minimumspatienttallet i den enkelte klinik

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

6 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

vil det derfor være relevant for regionsrådet at inddrage lokale og klinikspecifikke forhold, her-

under blandt andet den enkelte kliniks nærmere forudsætninger for at levere en given kapacitet.

For at tage højde for lokale og klinikspecifikke forhold, jf. også ovenfor, vil regionsrådets fast-

læggelse af minimumspatienttallet indebære et behov for dialog med enkelte klinikker med hen-

blik på nærmere at afdække klinikkernes forhold og kapacitet og afsøge løsninger i de tilfælde,

hvor fordelingsmodellens minimumspatienttal giver udfordringer. En sådan løsning vil f.eks.

kunne være en forståelse om gradvis tilpasning af patienttallet over tid. I vurderingen af behovet

for at pålægge en klinik en højere lukkegrænse, end klinikken ønsker, vil regionsrådet kunne

inddrage i hvilken udstrækning, der er andre klinikker i lokalområdet, der ønsker og allerede

varetager flere patienter, end det fordelingsmodellen tilsiger. Dette vil dermed kunne reducere

behovet for, at andre klinikker i området skal øge patienttallet.

I situationer, hvor der i regionsrådets planlægning vil være lagt op til at fastsætte et mini-

mumspatienttal for en klinik, der vil ligge væsentligt over det gældende og over klinikkens nu-

værende patienttal, forudsættes det, at regionsrådet først vil søge at aftale patienttallet frivilligt

med klinikken ud fra en fælles forståelse af klinikkens samlede situation og muligheder.

Fastlæggelse af nye minimumspatienttal vil indebære, at klinikker, der vil få mulighed for at

lukke for tilgang af patienter ved et lavere antal patienter end efter de gældende regler, vil

kunne lukke for tilgang af patienter indtil, at klinikken når minimumsantallet af patienter for

klinikken. Et lavere minimumsantal af patienter vil ikke umiddelbart resultere i et lavere patient-

tal for den enkelte klinik, da en reduktion i patienttallet i den enkelte klinik vil skulle ske ved

naturlig afgang af patienter. En klinik vil således ikke kunne frasige sig allerede tilknyttede pati-

enter som følge at en lavere lukkegrænse.

En klinik vil omvendt som udgangspunkt skulle åbne for tilgang for patienter, hvis klinikken har

mange patienter med lavt behandlingsbehov og således har færre patienter end minimumsan-

tallet af patienter, som fastlægges på baggrund af den nationale fordelingsmodel for lægekapa-

citeter i det almenmedicinske tilbud, behandlingsbehovet blandt de tilmeldte patienter og i om-

rådet og på baggrund af relevant viden om klinikkernes forhold og dialog med klinikkerne.

Ny honorarstruktur

I Aftale om Sundhedsreform 2024 fremgår det, at der fra 2027 skal være en ny honorarstruktur,

som sikrer, at der er sammenhæng mellem lægernes honorar og borgernes behandlingsbehov.

Læger med de mest syge patienter skal have færre patienter og mere i honorar pr. patient end

de læger, der behandler de mindre syge borgere. Honorarerne skal differentieres, så læger med

en høj patienttyngde kan have færre patienter uden at miste indtjening, mens læger med en

lavere patienttyngde skal have flere patienter for at opretholde den samme indtjening.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

7 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

1.4

Modellens betydning for den geografiske fordeling

Overordnet estimerer modellen , at der er væsentlige forskelle på borgernes behandlingsbehov

på tværs af sundhedsråd. Det medfører, at nogle sundhedsråd vurderes at skulle have væsentlig

flere læger pr. indbygger i forhold til andre sundhedsråd. Eksempelvis finder modellen, at der

skal være omkring 30 procent flere læger pr. indbygger i Sundhedsråd Vendsyssel i forhold til

Sundhedsråd Aarhus,

jf. figur 1.

Figur 1

Relativt behandlingsbehov inden for sundhedsråd (pct.)

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen.

Figuren viser behandlingsbehovet inden for sundhedsrådet ift. befolkningens gennemsnitlige behandlingsbehov opgjort i

procent. Behandlingsbehovet fastlægges på baggrund af den nationale fordelingsmodel.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

8 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

2. Beskrivelse af fordelingsmodellen

Fundamentet for den nationale fordelingsmodel er en estimation af befolkningens behandlings-

behov ud fra borgernes demografiske, helbredsmæssige og socioøkonomiske karakteristika

samt deres bopæl. En statistisk model vil aldrig kunne givet et perfekt indblik i hver enkelt bor-

gers behandlingsbehov. Men modellen giver en indikation, som er bedre end i dag, hvor alle

borgere antages at have det samme behandlingsbehov uanset alder, kroniske sygdomme mv.

De følgende afsnit beskriver hvordan hver enkelt borgers behandlingsbehov estimeres på bag-

grund af deres karakteristika ud fra en statistisk model, hvordan deres behandlingsbehov heref-

ter korrigeres ud fra middellevetid, og datagrundlaget for beregningerne. I afsnittene illustreres

også hvilke isolerede bidrag, som hhv. den statistiske model og korrigeringen ud fra middelleve-

tid har på borgernes behandlingsbehov. Det bemærkes, at borgernes endelige behandlingsbe-

hov, og resultaterne fra modellens samlede estimation, først illustreres i kapitel 3.

2.1

Estimation på baggrund af befolkningens karakteristika

Det statistiske behandlingsbehov for hver enkelt borger estimeres først på baggrund af borger-

nes demografiske, helbredsmæssige og socioøkonomiske karakteristika, som fremgår af boks 2.

Betydningen af borgernes karakteristika fastsættes ud fra den statistiske sammenhæng mellem

deres karakteristika og deres historiske forbrug af ydelser i det almenmedicinske tilbud.

På baggrund af den statistiske sammenhæng mellem hvert karakteristikum og historisk forbrug

fastsættes en ”sygdomsvægt” for hver borger. Denne

sygdomsvægt angiver hvor stort borge-

rens behandlingsbehov vurderes at være i forhold til en gennemsnitlig person. Beregningsme-

toden illustreres i boks 2.

Historisk forbrug som approksimation for behandlingsbehov

Det historiske forbrug af ydelser i det almenmedicinske tilbud

anvendes som en approksimation

af borgeres behandlingsbehov. En tilsvarende fremgangsmåde benyttes i andre lande f.eks. Eng-

land.

Fordelen ved at benytte historisk forbrug som approksimation af borgernes behandlings-

behov er, at historisk forbrug baseres på de ydelser, som borgerne faktisk har modtaget hos

deres læge i det almenmedicinske tilbud. Det historiske forbrug afspejler særligt behandlings-

behovet i et land som Danmark, hvor der ikke er egenbetaling, og tilgængeligheden i det almen-

medicinske tilbud derved ikke afhænger af borgernes betalingsevne. Fordelen ved historisk for-

brug er også, at det ændres, hvis det almenmedicinske tilbud løser nye opgaver. Dette medfører,

at modellen løbende kan tilpasses ændringer i den opgave, som lægen løser for borgerne i det

almenmedicinske tilbud.

Alternativet til at benytte historisk forbrug som approksimation for borgernes behandlingsbe-

hov er at antage hvor stort behandlingsbehovet er for borgere med forskellige karakteristika.

Opgjort som bruttohonorarer i det almenmedicinske tilbud. En yderligere definition fremgår af dokumentationen i bilag 1.

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24657375/

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

9 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Det kan være komplekst at vurdere, hvordan borgernes behandlingsbehov afhænger af forskel-

lige karakteristika såsom alder, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, og vil derfor være

præget af skøn og formodninger. Det vil herudover kræve, at betydningen af forskellige karak-

teristika løbende revurderes, hvis lægerne skal løse flere og nye opgaver for deres patienter.

Det bemærkes, at en borgers estimerede behandlingsbehov ikke afhænger af borgerens eget

historiske forbrug, men af det historiske forbrug for alle individer med samme karakteristika. Fx

afhænger en 80-årigs estimerede behandlingsbehov af de ydelser, som alle 80-årige på tværs af

hele landet har modtaget hos deres læge, og ikke den enkelte 80-åriges historiske forbrug.

Anvendelsen af historisk forbrug har den ulempe, at det kan videreføre eksisterende ulighed i

tilgængelighed og behandling i det almenmedicinske tilbud. Fx hvis alle 80-årige modtager for

lidt behandling hos deres læge i forhold til deres faktiske behov. Historisk forbrug tager ligeledes

ikke højde for, at ydelser kan have forskellig varighed og kompleksitet, afhængig af patienten,

da lægerne afregnes ens for konsultationen uanset konsultationens længde.

Det bemærkes, at udfordringer med anvendelse af historisk forbrug særligt er et resultat af geo-

grafiske forskelle i tilgængelighed og benyttelse af almenmedicinske tilbud, samt den nuvæ-

rende honorarstruktur. Formålet med modellen er, at lægerne skal have mere tid til patienterne

med størst behov, hvilket skal mindske uligheden, og derved også udfordringerne med historisk

forbrug. Herudover planlægges en ny honorarstruktur i 2027. Hvis formålet med modellen ind-

fris, og en ny honorarstruktur understøtter prioriteringen af patienter med størst behov, kan

modellen forbedres med tiden.

På grund af fordelene ved at benytte historisk forbrug som approksimation for borgernes be-

handlingsbehov, og ulemperne ved alternativet, vurderes historisk forbrug at være det bedste

og mest objektive fundament for estimationen af borgernes behandlingsbehov.

For at kompensere for de nuværende udfordringer med anvendelse af historisk forbrug, og for

at tage højde for, at der kan være forskel på patienter med samme karakteristika, foretages en

korrigering af borgernes behandlingsbehov ud fra middellevetid. Dette beskrives i afsnit 2.2.

Den statistiske models egenskaber på individniveau

Det behandlingsbehov, som modellen estimerer for hvert karakteristika, fremgår af boks 3 og 4

nedenfor. Boksene viser hhv. de estimerede basisvægte for køn- og aldersgrupper samt vægtbi-

dragene fra de øvrige karakteristika. Herudfra kan det fx aflæses, at en 90-årig kvinde som ud-

gangspunkt estimeres at have et behandlingsbehov, der er mere end dobbelt så stort som en

gennemsnitlig person (basisvægt=2,12). Hvis den 90-årige kvinde herudover har 4+ somatiske

sygdomme vil modellen vurdere, at hun har et behandlingsbehov, der er mere end tre gange så

stort som en gennemsnitlig person (vægt=3,37). Personer har ofte flere af de karakteristika, som

fremgår af boks 4, og har derfor ofte en højere sygdomsvægt, end basisvægten i boks 3. De

gennemsnitlige sygdomsvægte for køn- og aldersgrupperne, når der tages højde for hvilke øvrige

karakteristika, som personerne har, fremgår af tabel 1 i bilag 2.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

10 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Modellen finder, at ældre borgere, personer uden for arbejdsmarkedet og personer med soma-

tiske og psykiske sygdomme har et større behandlingsbehov, mens personer med en lang vide-

regående uddannelse vurderes at have et mindre behandlingsbehov. Denne sammenhæng mel-

lem borgernes karakteristika og behandlingsbehov er i overensstemmelse med den gængse lit-

teratur.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofi-

len.ashx?sc_lang=da&hash=5C9A9A81483F6C987D5651976B72ECB2

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

11 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Boks 2: Estimation af behandlingsbehovet på baggrund af befolk-

ningens karakteristika

Hvert enkelt individs karakteristika opgøres

Alder og køn

Uddannelse

Civilstand

Somatiske og psykiske sygdomme

Arbejdsmarkedstilknytning

Etnicitet

Hvert individs behandlingsbehov estimeres på baggrund af deres karakteristika

��

= α + ∑ β

��ø��

��

⋅ ��

��

+ ∑ β

��

+ ��½

��

+ ��½

��

+ ∑ β

��

+ ∑ β

��

+��½

��

+ ��

��

Hvert individ tildeles en vægt på baggrund af det estimerede behandlingsbehov

Hvert individ tildeles en sygdomsvægt, som definerer

deres behandlingsbehov.

En person tildeles en vægt på 1, hvis personen vurde-

0,8

borgere

1,2

res at have et gennemsnitligt behandlingsbehov. En

person tildeles derimod en vægt på 1,2, hvis personen

vurderes at have et behandlingsbehov, som er 20 pct.

større end en gennemsnittet, og en vægt på 0,8, hvis

personen vurderes at have et behandlingsbehov, som

er 20 pct. mindre end gennemsnittet.

Sygdomsvægtede

Note:

En nærmere beskrivelse af de enkelte karakteristika jf. boks 2 og afgrænsningen for det samlede bruttohonorar fremgår af

bilag 1.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

12 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Boks 3: Basisvægte for køns- og aldersgrupper

Børn

0-årige: 1,28

1-4-årige: 0,59

5-9-årige: 0,30

10-14-årige: 0,34

Mænd

15-19-årige: 0,31

20-24-årige: 0,36

25-29-årige: 0,41

30-34-årige: 0,44

35-39-årige: 0,46

40-44-årige: 0,47

45-49-årige: 0,52

50-54-årige: 0,57

55-59-årige: 0,64

60-64-årige: 0,72

65-69-årige: 0,88

70-74-årige: 1,05

75-79-årige: 1,19

80-84-årige: 1,41

85-89-årige: 1,71

90+ årige: 2,01

Kvinder

15-19-årige: 0,65

20-24-årige: 0,88

25-29-årige: 1,05

30-34-årige: 1,07

35-39-årige: 0,94

40-44-årige: 0,84

45-49-årige: 0,84

50-54-årige: 0,87

55-59-årige: 0,88

60-64-årige: 0,90

65-69-årige: 1,04

70-74-årige: 1,22

75-79-årige: 1,36

80-84-årige: 1,59

85-89-årige: 1,89

90+ årige: 2,13

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen.

Tabellen viser de estimerede basisvægte for hver køn- og aldersgruppe i modellen. Dvs. borgernes estimerede behand-

lingsbehov i forhold til en gennemsnitlig person. Basisvægtene estimeres for modellens kontrolgruppe, som består af per-

soner, der ikke har de karakteristika, der fremgår af boks 4 nedenfor.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

13 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Boks 4: Estimerede vægtbidrag fra øvrige karakteristika

Somatiske og psy-

kiske sygdomme

To somatiske

sygdomme: 0,56

Tre somatiske

sygdomme: 0,80

Fire+ somatiske

sygdomme: 1,25

Mindst én psykisk

sydom: 0,46

Indvandre og

efterkommere fra

MENAPT-lande

Indvandre: 0,09

Efterkommere: 0,03

Forældres uddannelse

Grundskole: 0,01

Lang videregående

uddannelse: -0,03

Civilstand

Enke/fraskilt: 0,11

Arbejdsmarkeds-

tilknytning

Grundskole: 0,05

Udenfor arbejdsmarke-

det: 0,54

Lang videregående

uddannelse: -0,11

Uddannelse

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen

Tabellen viser de estimerede vægtbidrag fra de resterende karakteristika i modellen. Dvs. det yderligere estimerede be-

handlingsbehov for borgere med de nævnte karakteristika i forhold til en gennemsnitlig person.

Den statistiske models geografiske egenskaber

For at illustrere den statistiske models isolerede egenskaber og validitet sammenlignes borger-

nes estimerede behandlingsbehov med middellevetid på kommuneniveau. Middellevetiden in-

den for et geografisk område kan fortolkes som et mål for borgernes samlede sygdomsbillede,

og sammenligningen kan derved fortolkes som en validitetstest af modellen.

Den statistiske models estimerede behandlingsbehov og middellevetiden på kommuneniveau

fremgår af hhv. figur 2 og 3. Af figurerne observeres det, at behandlingsbehovet estimeres at

være større i områder, hvor borgerne også dør tidligere. Eksempelvis vurderer modellen, at bor-

gerne på Lolland har et behandlingsbehov, som er 28 procent større end en gennemsnitlig per-

sons (dvs. at borgerne på Lolland har en gennemsnitlig sygdomsvægt på 1,28 jf. beregningsme-

toden i boks 2). Ligeledes fremgår det af figur 3, at borgerne på Lolland også dør næsten tre år

tidligere end en gennemsnitlig borger. Det behandlingsbehov, som den statistiske model esti-

merer, stemmer altså overens med andre mål for borgernes sygdomsbillede.

Modellen korrigerer borgernes estimerede behandlingsbehov på baggrund af middellevetid.

Korrigeringen foretages for at kompensere for udfordringerne med anvendelse af historisk for-

brug som approksimation for behandlingsbehov i den statistiske model, og for at tage højde for,

at der kan være forskel på patienter med samme karakteristika. Korrigeringen beskrives i næste

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

14 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

afsnit. Borgernes samledes estimerede behandlingsbehov på baggrund af den statistiske model

og middellevetidskorrigeringen illustreres i kapitel 3.

Figur 2

Relativt behandlingsbehov på kommuner jf. den statistiske model (pct.)

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen.

Figuren viser det relative behandlingsbehov (dvs. den gennemsnitlige sygdomsvægt inden for hver kommune i forhold til

landsgennemsnittet opgjort i procent) beregnet udelukkende på baggrund af den statistiske model jf. boks 2.

Figur 3

Middellevetid for 0-årige inden for kommuner (år)

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen.

Middellevetid er beregnet på baggrund af data fra 2019 til 2023. Ærø, Fanø, Samsø og Læsø ekskluderes fra opgørelsen

pga. usikkerheden vedr. små populationer.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

15 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

2.2

Korrigering baseret på middellevetid

Den statistiske model beskrevet ovenfor har den fordel, at den lægger vægt på de patienter,

som den enkelte læge vurderer har et ekstra behandlingsbehov. Det sikrer, at borgernes be-

handlingsbehov opdateres løbende i takt med, at det almenmedicinske tilbud skal løse flere og

nye opgaver. Den individbaserede model har også den fordel, at den kan skønne behandlings-

behovet for den enkelte patient, og derved behandlingsbehovet i den enkelte klinik. Det sikrer,

at der ikke generaliseres på tværs af patienter inden for samme geografiske område.

Som beskrevet ovenfor kan anvendelse af historisk forbrug dog også medføre, at eksisterende

ulighed i behandling videreføres i modellen. Historisk forbrug kan ligeledes ikke afspejle alle nu-

ancer i den behandling, som patienterne modtager hos deres læge. For at kompensere for dette

–

og for at kompensere for det faktum, at en statistisk model fx ikke kan se forskel på en res-

sourcestærk 80-årig, og en mindre ressourcestærk 80-årig, hvis de har samme observerbare ka-

rakteristika

–

foretages en middellevetidskorrigering.

Middellevetidskorrigeringen sikrer, at modellen fastlægger et højere behandlingsbehov i områ-

der, hvor borgerne dør tidligere. Hvornår borgerne dør er et overordnet sygdomsmål, som kan

fange mange nuancer i borgernes helbredstilstand. Korrigeringen medfører fx, at en 80-årig på

Lolland vurderes at være mere behandlingskrævende end en 80-årig i Gentofte. Korrigeringen

baseres på middellevetiden i de enkelte sundhedsråd og kommuner, hvor borgerne er bosat.

Teknisk beskrivelse af korrigeringen baseret på middellevetid

Korrigeringen udføres ved at omfordele en andel af borgernes samlede behandlingsbehov

–

derved også lægeressourcer

–

proportionalt med antallet af tabte leveår, som borgerne bereg-

nes at have. Dvs. at alle borgeres behandlingsbehov først nedjusteres, hvorefter nedjusteringen

i behandlingsbehovet fordeles til de geografiske områder, hvor borgerne dør tidligere. Omfor-

delingen sikrer, at behandlingsbehovet opjusteres i områder, hvor befolkningen dør tidligt, uden

at niveauet for det samlede behandlingsbehov ændres. Det samlede behandlingsbehov opgøres

på baggrund af borgernes sygdomsvægt,

jf. boks 2,

mens antallet af tabte leveår beregnes på

baggrund af middellevetiden i det sundhedsråd og den kommune, hvor borgerne er bosat.

En illustration af korrigeringen fremgår af boks 5. Korrigeringen foretages ved først at reducere

hver enkelt borgers sygdomsvægt med 7,5 procentpoint. Den samlede nedjustering i borgernes

sygdomsvægt (dvs. 7,5 procentpoint gange antallet af borgere) fordeles herefter til sundheds-

rådene proportionalt med antallet af tabte leveår inden for sundhedsrådene. Antallet af tabte

leveår inden for et sundhedsråd beregnes som forskellen mellem middellevetiden i det givne

sundhedsråd og middellevetiden i det sundhedsråd, som har den højeste middellevetid blandt

alle sundhedsrådene, ganget med antallet af borgere på 65 år eller derover inden for sundheds-

rådet.

Opjusteringen af borgernes sygdomsvægt i de sundhedsråd, hvor borgerne dør tidligt, medfører,

at der prioriteres flere lægeressourcer til disse sundhedsråd. Korrigeringen tager udgangspunkt

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

16 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

i antal tabte leveår for personer på 65 år og derover, da det især vurderes at være behandlings-

behovet for borgere i denne aldersgruppe, som kan være forskelligt på tværs af geografi, uaf-

hængigt af borgernes karakteristika.

Korrigeringen ud fra middellevetid justerer først borgernes sygdomsvægt i hvert sundhedsråd,

da den geografiske fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud styres for hvert sundhedsråd

jf. afsnit 1.3.

Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt, at den nationale fordelingsmodel genera-

liserer inden for sundhedsrådene. Den opjustering af borgernes sygdomsvægt, som tildeles

hvert sundhedsråd, fordeles derfor på tværs af kommuner inden for sundhedsrådene. Sygdoms-

vægten fordeles til kommunerne inden for sundhedsrådene proportionalt med antallet af tabte

leveår inden for kommunerne. Den proportionale opjustering af borgernes sygdomsvægt på

tværs af kommuner inden for sundhedsrådene, medfører, at der skal være relativt flere læger i

kommuner inden for sundhedsrådene, hvor borgerne dør tidligere. I modsætning til den individ-

baserede model vil der dog fortsat være tale om en vis generalisering inden for kommuner, hvor

der kan være betydelige lokale forskelle.

Det bemærkes også, at størrelsesordenen på middellevetidskorrigeringen stemmer overens

med de vægte, som tildeles i det kommunale tilskuds- og udligningssystem (vægt på 2 procent)

og fordelingen for regionernes bloktilskud på sundhedsområdet (vægt på 10 pct.).

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

17 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Boks 5: Korrigering af sygdomsvægt på baggrund af middelleve-

tid

Hver enkelt borgers vægt nedjusteres

0,8

1,2

0,725

0,925

1,125

Sygdomsvægtede

borgere

Hver borgers sygdomsvægt ned-

justeres med 7,5 procentpoint

Sygdomsvægtede

borgere

Vægtene fordeles ud fra middellevetiden på tværs af sundhedsråd

- 0,05

Gennemsnitlig ændring i vægt for bor-

gere i Sundhedsrådet Aarhus

+ 0,06

Gennemsnitlig ændring i vægt for borgere i

Sundhedsrådet Østsjælland og

øerne

Inden for sundhedsrådet fordeles vægtene forskelligt på tværs af kommunerne

+/- 0,0

Gennemsnitlig ændring i vægt for bor-

gere i Roskilde Kommune

+ 0,23

Gennemsnitlig ændring i vægt for bor-

gere i Lolland Kommune

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

18 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Korrigeringens egenskaber på individ- og kommuneniveau

Korrigeringen omfordeler 7,5 procent af borgernes samlede sygdomsvægt, på baggrund af mid-

dellevetid. Størrelsesorden er valgt for at balancere hensynet til, at der skal tages højde for geo-

grafiske forskelle i behandlingsbehov (som ikke kan forklares af den statistiske model på bag-

grund befolkningens helbredsmæssige og socioøkonomiske forskelle m.v.) samt hensynet til ikke

at generalisere for meget på tværs af borgere inden for samme geografiske område.

Konkret medfører korrigeringen, at alle borgere på Lollands behandlingsbehov opjusteres med

det, som svarer til 23 procent af en gennemsnitlig persons behandlingsbehov. En 80-årig kvinde

på Lolland går derved fra at have et vurderet behandlingsbehov, som er knap 90 procent større

end en gennemsnitlig persons, til at have et vurderet behandlingsbehov, som er omkring 110

procent større end en gennemsnitlig persons. Omvendt medfører korrigeringen, at alle borgere

i Gentoftes behandlingsbehov nedjusteres med 7,5 procent af en gennemsnitlig persons be-

handlingsbehov. En 80-årig kvinde i Gentofte går derved fra at have et vurderet behandlingsbe-

hov, som er knap 90 procent større end en gennemsnitlig persons, til et vurderet behandlings-

behov, som er omkring 80 procent større end en gennemsnitlig persons.

Ulempen ved korrigeringen er nemlig, at der generaliseres på tværs af borgere inden for samme

geografiske område. Et eksempel er, at behandlingsbehovet for en borger i Gellerupparken i

Aarhus nedjusteres på samme måde som behandlingsbehovet for en borger i Aarhus midtby. På

klinikniveau skal regionerne derfor være opmærksomme på, at korrigeringen generaliserer på

tværs af klinikker, som kan være forskellige, når de foretager den lokale planlægning af kapaci-

teten i det almenmedicinske tilbud.

Effekten af korrigeringen inden for hver kommune illustreres i figur 4 og fremgår af tabel 3 i bilag

2. Metoden anvendt til beregning af middellevetid og antal tabte leveår er beskrevet i bilag 1.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

19 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Figur 4

Effekten af korrigeringen på borgernes sygdomsvægt inden for kommuner

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen.

Ændring i den gennemsnitlige sygdomsvægt inden for kommuner på baggrund af middellevetidskorrigeringen. Ændringen

er opgjort i procentpoint.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

20 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

3. Fordelingsmodellens egenskaber

Den nationale fordelingsmodel beregner borgernes behandlingsbehov inden for sundhedsråd

og kommuner samt på klinik- og individniveau ud fra beregningsmetoderne,

jf. afsnit 2.

De føl-

gende afsnit beskriver det estimerede behandlingsbehov inden for hver af disse niveauer.

3.1

Den geografiske fordeling på tværs af sundhedsråd

Den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud estimerer, at der er væ-

sentlige forskelle i behandlingsbehovet for borgere på tværs af sundhedsråd, og at der derved

skal være flere læger pr. indbygger i nogle sundhedsråd i forhold til andre.

Konkret estimerer modellen, at borgerne i det sundhedsråd med det højeste estimerede be-

handlingsbehov har et omkring 30 procent større behandlingsbehov end borgerne i det sund-

hedsråd med det laveste estimerede behandlingsbehov. Dette fremgår af figur 5, som viser, at

borgerne i Sundhedsråd Vendsyssel estimeres at have et behandlingsbehov, som er 16 procent

større end behandlingsbehovet for en gennemsnitlig borger. Til sammenligning estimerer mo-

dellen, at borgerne i Sundhedsråd Aarhus har et behandlingsbehov, som er omkring 13 procent

lavere end behandlingsbehovet for en gennemsnitlig borger.

Figur 5

Relativt behandlingsbehov inden for sundhedsråd (pct.)

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen.

Figuren viser behandlingsbehovet inden for sundhedsrådet ift. befolkningens gennemsnitlige behandlingsbehov opgjort i

procent. Behandlingsbehovet fastlægges på baggrund af den nationale fordelingsmodel. Behandlingsbehovet der vises er

inklusiv middellevetidskorrigeringen.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

21 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

3.2

Den geografiske fordeling på tværs af kommuner

Regionerne skal planlægge kapaciteten og placeringen af de almenmedicinske tilbud inden for

sundhedsrådene under hensyn til det behandlingsbehov, som modellen fastlægger for de en-

kelte klinikker i det almenmedicinske tilbud. Regionerne skal således udmønte flere lægekapa-

citeter i områder inden for sundhedsrådene, hvor behandlingsbehovet er større. Nedenfor illu-

streres derfor behandlingsbehovet på kommuneniveau i figur 6.

Af figur 6 fremgår det, at der er væsentlige forskelle på det estimerede behandlingsbehov på

tværs af kommuner inden for sundhedsrådene. For eksempel fremgår det, at borgerne i Lolland

kommune vurderes at have et behandlingsbehov, som er 43 procent større end behandlingsbe-

hovet for en gennemsnitlig person, mens borgerne i Roskilde kommune vurderes at have et be-

handlingsbehov, som er 4 procent lavere end behandlingsbehovet for en gennemsnitlig person.

Inden for Sundhedsrådet Østsjælland og øerne vurderes borgerne i nogle kommuner altså at

have et behandlingsbehov, som er omtrent 50 procent større end borgerne i andre kommuner.

Figur 6

Relativt behandlingsbehov inden for kommuner (pct.)

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen

Figuren viser behandlingsbehovet inden for en kommune ift. befolkningens gennemsnitlige behandlingsbehov opgjort i

procent. Behandlingsbehovet fastlægges på baggrund af den nationale fordelingsmodel. Behandlingsbehovet der vises er

inklusiv middellevetidskorrigeringen.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

22 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

3.3

Fordeling på tværs af klinikker

Den nationale fordelingsmodel estimerer også væsentlig variation i behandlingsbehovet på

tværs af klinikkerne på baggrund af deres patientpopulationer og det område, hvor de er place-

ret. Dette gælder både på tværs af landet og inden for samme sundhedsråd. Den nationale for-

delingsmodel har nemlig den fordel, at den tager udgangspunkt i det enkelte individs karakteri-

stika, og at den derfor kan give et indblik i behandlingsbehovet i den enkelte klinik i det almen-

medicinske tilbud.

Den nationale fordelingsmodel kan opgøre, hvor mange sygdomsvægtede patienter den enkelte

klinik varetager på baggrund af klinikkens patientpopulation og det område, hvor klinikken er

placeret. Med udgangspunkt i det nuværende normtal på 1.600 patienter kan modellen også

opgøre, hvornår en klinik estimeres at varetage 1.600 sygdomsvægtede patienter.

Modellen vurderer, at de 10 procent af klinikkerne i landet, som varetager patienterne med det

største behandlingsbehov, reelt varetager 1.600 sygdomsvægtede patienter, allerede når de va-

retager 1.350 patienter. Omvendt vurderer modellen, at de klinikker med de 10 procent mindst

behandlingskrævende patienter, først varetager 1.600 sygdomsvægtede patienter, når de vare-

tager 1.950 patienter. Modellen vurderer samtidig, at langt størstedelen af klinikker (80 procent)

reelt varetager 1.600 patienter, når de varetager mellem 1.350 og 1.950 patienter.

En statistisk model kan ikke beskrive alle nuancer i den enkelte borgeres behandlingsbehov. På

klinikniveau kan patientpopulationen derved være mere behandlingskrævende end modellen

tilsiger.

Inden for de enkelte sundhedsråd er der væsentlig forskel på behandlingsbehovet, som estime-

res for patientpopulationerne i de enkelte klinikker. Fx estimerer modellen inden for Sundheds-

rådet Østsjælland og øerne, at de 10 procent af klinikker, som har de mest behandlingskrævende

patienter inden for sundhedsrådet, reelt varetager 1.600 sygdomsvægtede patienter, allerede

når de varetager 1.150 patienter. Omvendt vurderer modellen, at de klinikker med de 10 pro-

cent mindst behandlingskrævende patienter inden for sundhedsrådet, først varetager 1.600 syg-

domsvægtede borgere, når de varetager 1.750 patienter. Langt størstedelen af klinikkerne i

sundhedsrådet (80 procent) vurderes at varetage 1.600 sygdomsvægtede patienter, når de va-

retager mellem 1.150 og 1.750 patienter.

Det patientspænd hvorudfra størstedelen af klinikkerne (80 procent) ifølge modellen estimeres

at varetager 1.600 sygdomsvægtede patienter, fremgår for hver af sundhedsrådene i figur 7. Her

observeres det, at der er klinikker inden for næsten alle sundhedsråd, som vurderes at varetage

flere sygdomsvægtede patienter end faktiske patienter, og klinikker inden for næsten alle sund-

hedsråd, som vurderes at varetage færre sygdomsvægtede patienter, end faktiske patienter.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

23 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Figur 7 Variation i antallet af patienter i klinikken, som jf. modellen svarer til 1.600

sygdomsvægtede patienter, inden for sundhedsrådet (10. og 90. fraktil)

Vendsyssel:

[1.200-1.550]

Limfjorden:

[1.350-1.750]

Kronjylland:

[1.350-1.700]

Midt:

Vestjylland:

[1.400-1.750]

[1.450-1.750]

Aarhus:

[1.650-2.000]

Horsens:

[1.500-1.900]

Sydvestjylland:

[1.350-1.650]

Nordsjælland:

[1.400-1.850]

Hovedstaden Nord:

[1.600-2.000]

Hovedstaden:

[1.650-2.000]

Hovedstaden Syd og Vest:

[1.450-1.800]

Trekantsområdet:

[1.450-1.750]

Sønderjylland:

[1.350-1.550]

Fyn:

[1.300-1.800]

Midt- og Vestsjælland:

[1.250-1.600]

Østsjælland og øerne:

[1.150-1.750]

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen.

Figuren viser hvor mange patienter de klinikker med de 10 procent mest behandlingskrævende patienter og de klinikker

med de 10 procent mindst behandlingskrævende patienter skal varetage, før de beregningsteknisk varetager 1.600 syg-

domsvægtede patienter. Tallene repræsenterer derved variation på tværs af klinikker inden for sundhedsråd. Modellen

estimerer, at ingen klinikker skal varetage mere end 2.300 patienter, før de estimeres at varetage 1.600 sygdomsvægtede

patienter. Ligeledes estimerer modellen, at ingen klinikker skal varetage mindre end 1.000 patienter, før de estimeres at

varetage 1.600 sygdomsvægtede patienter. Behandlingsbehovet, der vises, er inklusiv middellevetidskorrigeringen.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

24 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

3.4

Fordeling på tværs af individer

Den nationale fordelingsmodel estimerer behandlingsbehovet på individniveau og kan forklare

næsten 30 procent af variationen i det historiske forbrug af ydelser i det almenmedicinske til-

bud. For at vurdere, hvor præcist modellen estimerer behandlingsbehovet, sammenlignes det

modelestimerede behandlingsbehov med individernes faktiske forbrug af ydelser i figur 8.

Den lysegrønne kurve i figur 8 viser fordelingen af de

”faktiske”

sygdomsvægte på tværs af indi-

vider i befolkningen. Dvs. hvert individs faktiske forbrug afholdt i det almenmedicinske tilbud i

forhold til en gennemsnitlig persons faktiske forbrug beregnet over en periode på 5 år. Det frem-

går, at den 1 procent af befolkningen med mindst aktivitet ikke har modtaget ydelser i det al-

menmedicinske tilbud inden for de seneste 5 år, mens den 1 procent af befolkningen med mest

aktivitet har afholdt 6 gange så meget aktivitet som en gennemsnitlig person.

Den blå kurve viser de estimerede sygdomsvægte for de samme individer. Her fremgår det, at

de individer, som har mindst aktivitet også estimeres at have lavere sygdomsvægte, mens de

individer, som har mest aktivitet, også estimeres at have højere sygdomsvægte.

Det bemærkes, at modellen ifølge figuren overestimerer behandlingsbehovet for de mest raske

borgere, mens den underestimerer behandlingsbehovet for de mest syge borgere. Trods at de

estimerede sygdomsvægte ikke matcher aktiviteten perfekt, afspejler sygdomsvægtene befolk-

ningens behandlingsbehov bedre end den nuværende situation, hvor alle vurderes at have

samme behandlingsbehov jf. den stiplede linje.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

25 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

Figur 8

Sammenligning af det faktiske og estimerede behandlingsbehov ift. gen-

nemsnittet

Kilde:

Note:

Egne beregninger på baggrund af resultater fra den nationale fordelingsmodel, Sundhedsdatastyrelsen.

Figuren viser fordelingen af de faktiske sygdomsvægte, målt som faktisk forbrug i det almenmedicinske tilbud i forhold til

en gennemsnitlig person over en 5-årig periode (lysegrøn kurve). Denne sammenlignes med de estimerede sygdomsvægte

(den blå kurve). Faktisk forbrug opgøres på baggrund af bruttohonoraret i det almenmedicinske tilbud.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

26 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

4. Population og datagrundlag

Hovedelementet i den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud er de

vægte, som estimeres for de demografiske, helbredsmæssige og socioøkonomiske karakteristika

som indgår i den statistiske model,

jf. afsnit 2.1.

Disse vægte estimeres på baggrund af en af-

grænset population bestående af alle personer, som pr. 1. januar 2023 var i live og bosat i Dan-

mark og tilmeldt sygesikringsgruppe 1. Hver af disse personers karakteristika opgøres pr. 1. ja-

nuar 2023 eller på baggrund af kalenderåret 2023. Vægtene estimeres herefter på baggrund af

populationens afholdte bruttohonorar i det almenmedicinske tilbud i samme år.

De estimerede vægte videreføres herefter til en population bestående af alle personer, som pr.

1. januar 2025 var i live og bosat i Danmark og tilmeldt sygesikringsgruppe 1. Denne population

benyttes til at opgøre behandlingsbehovet inden for klinikker, og som grundlaget for fremskriv-

ningen,

jf. afsnit 5,

da den giver et mere tidstro billede af patientpopulationen. Det er denne

population, som lægges til grund for beregningerne på klinikniveau.

I forhold til den geografiske fordeling af lægekapaciteter er det i stedet det fremskrevne antal

sygdomsvægtede borgere inden for hver sundhedsråd, som lægges til grund for styringen af

lægekapacitet i det almenmedicinske tilbud. Fremskrivningen beskrives nedenfor i afsnit 5.

Den nærmere definition af hver af de demografiske, helbredsmæssige og socioøkonomiske ka-

rakteristika samt opgørelsen af populationens bruttohonorar fremgår af bilag 1.

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

27 / 28

L 212 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, hvordan behandlingsbehovene beregnes og hvilke data, de baserer sig på

5. Fremskrivning

Den nationale fordelingsmodel skal styre den geografiske fordeling af lægekapaciteter inden for

sundhedsråd,

jf. afsnit 1.3.

Da regionernes planlægning og kapacitetstyring af lægekapaciteter

har et længere sigte, er det nødvendigt at fremskrive befolkningens behandlingsbehov.

Befolkningens behandlingsbehov fremskrives derfor op baggrund af befolkningsfremskrivninger

fra Danmarks Statistik og uændrede gennemsnitlige sygdomsvægt inden for køn- og aldersgrup-

per i hver enkelt kommune. Fremgangsmåden beskrives nærmere i boks 6.

Metoden antager, at borgernes behandlingsbehov inden for hver køn- og aldersgruppe i en gi-

ven kommune forbliver uændret. Det betyder for eksempel, at en 80-årig kvinde på Lolland an-

tages at være lige så behandlingskrævende om to år, som en 80-årig kvinde estimeres at være i

dag. En sådan fremskrivning er behæftet med usikkerhed, hvorfor der ikke fremskrives mange

år ud i fremtiden. Det er fremskrivningen af antal sygdomsvægtede borgere ultimo året, som

lægges til grund for den geografiske fordeling af kapaciteter inden for de enkelte sundhedsråd.

Boks 6: Fremskrivning af befolkningens behandlingsbehov

Befolkningens behandlingsbehov fremskrives på baggrund af nedenstående formel:

�� ℎ��ℎ��

��

= ∑(��

��,��

⋅ �� æ��

��,��

)

•

�� ℎ��ℎ��

��

= det fremskrevne antal sygdomsvæg-

tede borgere indenfor kommune,

��.

��

��,��

det fremskrevne antal borgere indenfor

køn- og aldersgruppe,

��,

og kommune,

��,

på baggrund af Danmarks stati-

stiks befolkningsfremskrivninger.

�� æ��

��,��

den gennemsnitlige estimerede syg-

domsvægt for borgere i køn- og aldersgruppe,

��,

og kommune,

��.

•

Den nationale fordelings- model for læger i det almenmedicinske tilbud

28 / 28