Transportudvalget 2024-25
L 209
Offentligt
3024231_0001.png
Transportministers Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. maj 2025
2025-2360
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. maj 2025 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 209 forslag til lov om ændring af færdsels-
loven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jern-
baneloven. (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved
vejmyndighedernes dispositioner over veje samt hjemmel til und-
tagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernba-
neprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Chri-
stina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 1:
Har ministeren forståelse for, at kommunerne fortsat kan føle sig
usikre på, om de kan genoptage projekter med hastighedsnedsæt-
telser, ensretning m.v., som de, som følge af den version af lovud-
kastet, der blev sendt i høring, var nødsaget til at sætte på pause,
fordi lovforslaget dengang havde en tilbagevirkende ikrafttræ-
delse? Kan ministeren bekræfte, at sådanne projekter nu vil kunne
genoptages uden problemer med retstilstanden? Og kan ministe-
ren betrygge kommunerne i, at de kan genoptage sådanne projek-
ter og fortsætte som hidtil, uden bekymring for, om ministeren i en
nær fremtid vil genfremsætte den udeladte del af lovforslaget med
tilbagevirkende ikrafttrædelse?
Svar:
Det fremsatte lovforslag indeholder ikke forslag til ændring af
færdselslovens regler om fastsættelse af lokale hastighedsgrænser
og indførelse af færdselsindskrænkninger, da regeringen har be-
sluttet, at der ikke skal ændres på regler i denne Folketingssamling.
Det betyder dermed også, at reglerne for, hvornår der kan gennem-
føres lokale hastighedsændringer, ensretning, afspærring af veje og
andre færdselsindskrænkninger indtil videre forbliver uændret.
Kommunerne vil derfor kunne gennemføre ønskede projekter som
hidtil efter samtykke fra politiet og inden for de begrænsninger, der
L 209 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren har forståelse for, at kommunerne fortsat kan føle sig usikre på, om de kan genoptage projekter med hastighedsnedsættelser, ensretning m.v., som de, som følge af den version af lovudkastet, der blev sendt i høring, var nødsaget til at sætte på pause, fordi lovforslaget dengang havde en tilbagevirkende ikrafttrædelse
3024231_0002.png
Side 2/2
følger af gældende ret, herunder hastighedsbekendtgørelsens reg-
ler.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen