Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Samira Nawa (RV) og Dina Raabjerg (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2069
22. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 14. maj 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 24 (L 208), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira
Nawa (RV) og Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål nr. 24:
”Vil
ministeren fremlægge de fulde juridiske vurderinger af risikoen for forskelsbe-
handling ved afgrænsningen af opholds- og beskæftigelseskrav i forbindelse med
forberedelsen af lovforslag nr. L 152 (skærpede betingelser for at opnå ret til kon-
tanthjælp, folketingsåret 2023-24) og ved forberedelsen af lovforslag nr. L 12 (ar-
bejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i
kontanthjælpssystemet, folketingsåret 2024-25) og alle efterfølgende eventuelle
ændringer af disse vurderinger? Ministeren bedes endvidere oversende alle regerin-
gens vurderinger af, hvorvidt det er juridisk muligt at undtage specifikke grupper
fra opholds-
og beskæftigelseskravet.”
Svar:
Det fremgår af vejledning nr. 9964 af 23. november 2023 om lovkvalitet, pkt. 4.2.6.2,
at lovforslag undertiden giver anledning til mere omfattende overvejelser om forhol-
det til grundloven, Danmarks internationale forpligtelser eller databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven, og at der i sådanne tilfælde i hovedtræk bør
redegøres for disse overvejelser i lovforslaget. Det er ikke Beskæftigelsesministeri-
ets vurdering, at de nævnte forslag medfører sådanne overvejelser.
Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions (EMRK) artikel 14, at nydelsen af de i konventionen anerkendte
rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af bl.a. national oprindelse. Ad-
gangen til at modtage sociale ydelser ligger inden for anvendelsesområdet af artikel
1 i første tillægsprotokol til EMRK, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols afgørelse af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl. mod Storbritannien, hvorfor
EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i første tillægsprotokol til konventio-
nen finder anvendelse på forskelsbehandling med hensyn til sociale ydelser.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at en forskelsbehandling af
personer i sammenlignelige situationer er diskriminatorisk
–
og dermed i strid med
artikel 14
–
hvis den ikke er objektivt og sagligt begrundet. Heri ligger omvendt, at
forskelsbehandling er lovlig, hvis den varetager et anerkendelsesværdigt formål, og