Retsudvalget 2024-25
L 198
Offentligt
3020479_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2025
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Signe Rikke Øster
2025-05609
3714303
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om
samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyr-
delse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydel-
ser. (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af
kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering m.v.
samt tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette sagsbe-
handlingen af offererstatningssager m.v.) (L 198)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Fin-
land, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov
om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Etablering af særlige afde-
linger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for
ekstremisme og radikalisering m.v. samt tiltag på offererstatningsområdet
med henblik på at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager m.v.). (L
198), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 198 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om Justitsministeriet som en del af det lovforberedende arbejde har drøftet den del af forslaget, der vedrørende inddrivelse af bødekrav hos udenlandske skyldnere, med de relevante aktører
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde
med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf
m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Etablering
af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsor-
gens indsats over for ekstremisme og radikalisering m.v. samt tiltag på
offererstatningsområdet med henblik på at lette sagsbehandlingen af
offererstatningssager m.v.). (L 198):
”Vil ministeren oplyse, om Justitsministeriet som en del af det
lovforberedende arbejde har drøftet den del af forslaget, der ved-
rørende inddrivelse af bødekrav hos udenlandske skyldnere,
med de relevante aktører?”
Svar:
Det kan oplyses, at Justitsministeriet som en del af det lovforberedende ar-
bejde har drøftet lovforslagets del om inddrivelse af bødekrav hos skyldnere
med bopæl i udlandet med de relevante myndigheder på området. Det gæl-
der navnlig Rigspolitiet og Politiets Administrative Center, som i dag vare-
tager opkrævningen af bødekrav til skyldnere med bopæl i udlandet. Justits-
ministeriet har derudover haft drøftelser med Rigsadvokaten, Skatteministe-
riet og Gældsstyrelsen som led i det lovforberedende arbejde. Alle de
nævnte myndigheder har modtaget et udkast til lovforslaget samt givet be-
mærkninger hertil, inden lovforslaget blev sendt i offentlig høring.
Det kan desuden oplyses, at Justitsministeriet har haft drøftelser med Rigs-
politiet forud for det lovforberedende arbejde om forskellige løsningsmo-
deller på udfordringen med inddrivelse af bøder hos skyldnere med bopæl i
udlandet. Dette har bl.a. afstedkommet den foreslåede ændring af straffuld-
byrdelseslovens § 91 i lovforslag nr. L 198 om inddrivelse af bødekrav hos
skyldnere med bopæl i udlandet. Justitsministeriet er fortsat i dialog med
Rigspolitiet om yderligere løsninger på de generelle udfordringer med
opkrævning af bødekrav hos skyldnere med bopæl i udlandet.
Side 2/2