Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. maj 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 6 (L 196) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6 (L 196):
Vil ministeren yde teknisk bistand til og støtte et ændringsforslag, der sikrer, at der
ved vurderingen af kravet om godtgørelse af volden fremadrettet vil skulle gælde
en formodning for, at kvindens forklaring om vold lægges til grund, medmindre for-
klaringen fremstår utroværdig?
Svar:
Jeg mener ikke, at retsstillingen skal være sådan, at man kan blive i Danmark,
selvom man ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse
–
blot ved
at sige, at man har været udsat for vold. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på,
at der i alle disse sager er en ægtefælle eller partner, som bliver stemplet som volds-
udøver. Det er alvorligt, og reglerne skal selvfølgelig indrettes sådan, at det i videst
mulig omfang sikres, at dette stempel ikke sættes uretmæssigt.
Det er således afgørende at ramme den rigtige balance mellem de to hensyn, som
voldsbestemmelsen skal varetage, dvs. på den ene side at voldsudsatte udlændinge
ikke fastholdes i et voldsramt forhold for at få lov til at blive i Danmark, og på den
anden side at reglen ikke misbruges med det formål at bevare opholdstilladelsen i
Danmark, selvom der ikke længere er grundlag for det.
På denne baggrund kan jeg ikke støtte spørgerens forslag. Her følger dog et æn-
dringsforslag, der gennemfører forslaget.
x.
Nr. 26
affattes således:
»26.
I
§ 19, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »eller § 9 q, stk. 2,« til: »§ 9 m, stk. 1 eller 2, § 9
n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«, »der skyldes,« ændres til: »der skyldes oplysning om,«
og »anden overlast m.v.« ændres til: »anden overlast m.v., herunder negativ social
kontrol,«.«
[Forslag om at lempe kravet om godtgørelse af volden]
Side
1/2
9. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 6802
3185168