Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 4 til L 196 efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til L 196:
Vil ministeren redegøre for, om der i andre lande, herunder f.eks. Sverige, Norge,
Tyskland, Storbritannien, Østrig og Holland, findes lignende bestemmelser i lovgiv-
ningen om bevarelse af opholdstilladelse for voldsramte udlændinge, og i givet fald
redegøre for, om der i disse lande stilles krav om dokumentation for den udøvede
vold, og hvilke krav der i så fald stilles?
Svar:
Det er i dag en betingelse for at kunne bevare opholdstilladelsen efter voldsbestem-
melsen, at udlændingen godtgør, at der har været tale om voldsudøvelse m.v. Det
er ikke et krav, at ægtefællen er dømt for fysisk eller psykisk vold, herunder psykisk
vold i form af negativ social kontrol, eller andre overgreb mod udlændingen eller
udlændingens barn. Det er heller ikke et krav, at volden m.v. er anmeldt til politiet.
Volden vil eksempelvis også kunne godtgøres ved skadestuerapporter eller lægeer-
klæringer, erklæringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere m.v. Ud over
dokumentation, der stammer fra den pågældendes kontakt med politi, kommune
eller andre offentlige myndigheder, krisecentre eller lign., kan kopi af SMS-beske-
der eller beskeder på sociale medier m.v., der underbygger forklaringen om vold
m.v., indgå i vurderingen af, om volden kan anses for godtgjort. Der er tale om en
konkret og individuel vurdering.
Der lægges med L 196 op til uændret at videreføre kravet om, at volden skal være
godtgjort. Jeg har henset hertil ikke fundet anledning til at rette henvendelse til de
nævnte lande for at spørge ind til de pågældendes landes regler, herunder specifikt
til eventuelle krav om dokumentation for den udøvede vold. Jeg har dog noteret
mig, at flere høringsparter har fremhævet de norske regler og anfører, at udgangs-
punktet for disse er, at den voldsudsattes forklaring lægges til grund, medmindre
der er grund til at tro, at forklaringen er utroværdig.
9. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Arbejdskraft og EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 6391
3180515
Side
1/2