L 196 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om kommentar til henvendelsen af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 196
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25

L 196 - Bilag 5

Offentligt

Notat

Kommenteret høringsoversigt

vedrørende

Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelseslo-

ven (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partner-

vold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bort-

faldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet,

gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejse-

systemet og API-forordningen, m.v.)

16. april 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Emilie Sloth Ølgaard

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

De dele af lovforslaget, der omhandler ændring af regler om bevarelse af opholds-

tilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres med-

følgende familie fra bortfaldsreglerne og kodificering af EU-retspraksis på familie-

sammenføringsområdet, jf. lovforslagets pkt. 2.1-2.3, har i perioden fra den 20. ja-

nuar 2025 til den 17. februar 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Amnesty Inter-

national, Asylret, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet,

Bryd Tavsheden, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børns Vilkår, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Dan-

marks Rejsebureau, Danner, DA

–

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dan-

ske Rederier, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtninge-

hjælp Ungdom, Dansk Kvindesamfund, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk PEN,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Univer-

siteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i

Danmark, Det Nationale Integrationsråd, DI

–

Dansk Industri, DIGNITY

–

Dansk In-

stitut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Exitcirklen, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grøn-

Side

1/26

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 79

[email protected]

2024 - 17771

3115297

L 196 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om kommentar til henvendelsen af 18/3-25 fra Institut for Menneskerettigheder, RED Center mod æresrelaterede konflikter og Søstre mod vold og kontrol

lands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvan-

drermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut

for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes In-

tegrationstjeneste, KL

–

Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af

Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes

Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kvinderådet, KVINFO,

Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder og

børn, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation,

Mellemfolkeligt Samvirke, Mødrehjælpen, Plums Fond for fred, økologi og bære-

dygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA

–

Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RED

Rådgivning, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Sex & Samfund,

SOS Racisme, Søstre mod vold og kontrol, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenæv-

net, United Nations Women, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægte-

skab uden grænser og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Bedsteforældre for Asyl, Danes Worldwide, Danner, Den Katolske Kirke i Danmark,

Institut for Menneskerettigheder, KVINFO, Kvinderådet, Landsorganisation af kvin-

dekrisecentre (LOKK), Peter Jensen, Refugees Welcome, SOS Racisme, Søstre mod

Vold og Kontrol og Udlændingenævnet.

Følgende har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Færøernes Landsstyre, Naalakkersui-

sut (Grønlands Selvstyre), KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Byret,

Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret.

Høringssvarene er vedlagt.

Nedenfor gengives høringssvarene i hovedtræk samt Udlændinge- og Integrations-

ministeriets kommentarer hertil (anført i

kursiv).

Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige synspunkter henvise til de vedlagte høringssvar.

For så vidt angår lovforslagets pkt. 2.4 og 2.5 om gennemførelse af EES-forordnin-

gen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen hen-

vises til bilag 1 og 2.

2. Indkomne høringssvar

Side

2/26

2.1. Udvidelse af persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilladel-

sen som følge af partnervold eller partnerens død

2.1.1. Generelle bemærkninger

Bedsteforældre for Asyl

takker for indblik i lovudkastet og læser en hel del deri med

glæde men er dog stødt på et par knaster under løsningen.

Danner

takker for, at det i udkastet fremstår tydeligt, at man fra politisk side har

lyttet til aktørerne på feltet. Danner bemærker hertil, at når organisationen kom-

mer med anbefalinger til politikerne, bygger de på mange års erfaring med at ud-

vikle og drive indsatser til voldsudsatte, et omfattende datagrundlag fra egne ind-

satser samt grundig research af forskning og undersøgelser på området, hvorfor det

har stor betydning for Danner, når deres anbefalinger inddrages i lovarbejdet.

Den Katolske Kirke i Danmark

glæder sig over, at personer, der er kommet til Dan-

mark som medfølgende familie og efterfølgende har fået opløst deres ægteskab

pga. vold eller social kontrol eller har mistet en ægtefælle ved dødsfald, nu kan be-

vare deres opholdstilladelse i Danmark.

Kvinderådet og Søstre mod Vold og Kontrol

sætter stor pris på regeringens ønske

om at tage det videre skridt i forhold til at styrke indsatsen for beskyttelse mod

partnervold og partnerdrab og bakker op om tilstræbelsen om at styrke muligheden

for at sikre bevarelsen af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til

en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller til en udlandsdansker, som har

ophævet samlivet som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn er

blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder (negativ) social kontrol.

KVINFO

bemærker, at de understøtter intentionen om at sikre bedre beskyttelse

af ofre for vold i nære relationer, herunder negativ social kontrol, som risikerer at

blive fastholdt i voldelige forhold af frygt for at miste deres opholdstilladelse.

KVINFO bemærker endvidere, at der med lovforslaget tages et stridt i den rigtige

retning.

SOS Racisme

er glad for lovforslaget og finder, at regeringen har lyttet til meget af

den kritik, som bl.a. Institut for Menneskerettigheder og

NGO’er har fremsat om,

at kravene til dokumentation af vold har været for store, hvilket har forhindret en

ønsket skilsmisse. SOS Racisme bemærker, at dette har medført, at

–

oftest kvinden

–

og eventuelle børn

–

har måttet forblive i et voldeligt ægteskab og ikke har kunnet

slippe væk fra volden. SOS Racisme oplyser hertil, at de har været kritiske over for,

at voldsudsatte ægtefæller, der flyttede fra ægteskabet, ofte fik ophævet deres op-

holdstilladelse og måtte rejse tilbage til oprindelseslandet, hvor de kunne være ud-

sat for trusler, vold, æresdrab eller evt. blive frosset ude af deres familie og sam-

fundet.

Side

3/26

Hvad angår bortfald af opholdstilladelse ved en ægtefælles/partners død, finder

SOS Racisme,

at det hidtil har været ekstremt hårdt og uretfærdigt, at den overle-

vende ægtefælle ikke kun skulle miste sin mand eller hustru og evt. blive enefor-

sørger, men også skulle rejse til hjemlandet hurtigst muligt, medmindre der var

mindreårige børn i en bestemt alder, hun/han kunne blive familiesammenført til.

SOS Racisme oplyser, at de kender eksempler fra folk, der har skullet opholde sig

på udrejsecentre i flere år, fordi deres ægtefælle døde, og de ikke turde tage tilbage

til oprindelseslandet.

SOS Racisme

anfører, at selv om vi i 24 år næsten udelukkende har set strammer-

lovforslag og symbolpolitiske lovforslag på udlændingeområdet, er her et forslag,

der vil kunne betyde meget for udlændinge i sårbare situationer. SOS Racisme be-

mærker, at der hermed er taget livtag med nogle af de skøreste paragraffer i dansk

udlændingelovgivning, som ofte har givet store overskrifter i aviserne. SOS Racisme

håber, at den nye lovgivning kommer til at gavne de voldsudsatte kvinder og mænd,

og også vil være til gavn for de ægtefæller og deres børn, der har mistet deres kære.

Udlændingenævnet

anfører, at de i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til

lovens forventede ikrafttræden agter at stille verserende sager om inddragelse og

nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1

og 2, og § 9 n, stk. 1, som indeholder oplysninger om, at udlændingen eller udlæn-

dingens barn kan have været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v.,

herunder negativ social kontrol, her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller

samlever er afgået ved døden, i bero, medmindre afgørelsen skal omgøres eller

hjemvises af andre grunde. Formålet hermed vil være at sikre ligebehandling i for-

hold til udlændinge, der har en sag under behandling i SIRI og i Udlændingenævnet

på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Udlændingenævnet oplyser, at når

loven træder i kraft, vil de, i overensstemmelse med det anførte, sende sagerne

retur til SIRI, således at sagerne kan blive behandlet efter de nye regler.

Danes Worldwide

hilser forslaget om udvidelse af persongruppen, der har mulig-

hed for at bevare opholdstilladelsen som følge af partnervold eller partnerens død

velkommen, da det vil bidrage til at sikre tryghed for udenlandske familiemedlem-

mer i særligt vanskelige livssituationer.

KVINFO

bemærker, at det er hensigtsmæssigt at tage hensyn til, om opholds-

grundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samle-

ver, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden.

KVINFO

er endvidere positive over, at det i udlændingelovens § 19, stk. 7, nu ty-

deliggøres, at bestemmelsen også omfatter negativ social kontrol, da dette kan

hjælpe ofre for negativ social kontrol til at bryde med volden og er på linje med

KVINFOs anbefalinger. KVINFO anbefaler i forlængelse af dette, at regeringen ud-

breder en anvendelsesorienteret socialfaglig definition på negativ social kontrol

med henblik på at give et fælles sprog til fagfolk på området og gøre det nemmere

Side

4/26

at kategorisere sager og monitorere udviklingen. KVINFO anfører desuden, at defi-

nitionen bør have et intersektionelt perspektiv og betone den kollektive udøvelse,

som adskiller negativ social kontrol fra andre former for vold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger

og skal herudover bemærke, at begrebet negativ social kontrol oftest anvendes om

handlinger, der udøves af et fællesskab, og at negativ social kontrol i relation til

æresrelaterede konflikter bl.a. er defineret ved kollektiv udøvelse. Denne definition

og forståelse af fænomenet - herunder betoning af det kollektive element - udfoldes

og operationaliseres i Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikters (MÆRKs)

omfattende rådgivnings- og opkvalificeringsaktiviteter målrettet fagprofessionelle

og frontpersonale i kommuner, uddannelsessektoren, sundhedssektoren, politi, ci-

vilsamfund, krisecentre mv. MÆRKs rådgivning har fokus på krydsfeltet mellem det

integrationsfaglige og socialfaglige, hvor markører som køn, generation, etnicitet,

kultur og religion sammentænkes med forskellige udsathedsparametre.

2.1.2. Persongruppen

Danner

bemærker, at alt for mange kvinder i dag lever i forhold, hvor de udsættes

for vold af deres partner og når den voldsudsatte kvinde har afledt opholdsgrund-

lag, kan det være forhold, som de hverken kan eller tør forlade af frygt for at miste

deres opholdstilladelse. Danner anfører, at denne målgruppe ofte er udsat for vold,

isolation og negativ social kontrol, hvilket medfører, at deres integration i det dan-

ske samfund og deres mulighed for at leve et frit liv på egne præmisser besværlig-

gøres. Danner oplyser, at i indsatser arbejder rådgiverne og juristen med at under-

støtte kvindens muligheder for at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag, når hun

ønsker at bryde med den voldelige partner. Danner oplyser endvidere, at de kvin-

der, de møder, der ikke har mulighed for selvstændigt ophold, som oftest bliver i

forholdet trods massiv vold, da konsekvenser ved hjemsendelse kan være fatale for

hende og hendes eventuelle børn, og at det derfor er meget positivt, at ministeriet

nu foreslår at udvide persongruppen, der har mulighed for at bevare opholdstilla-

delsen som følge af partnervold m.v., til også at omfatte medfølgende familiemed-

lemmer. Danner bemærker hertil, at det er noget, de sammen med øvrige volds-

faglige aktører, har arbejdet for længe, og at de er glade for, at man fra politisk side

har lyttet.

KVINFO

anfører, at de længe har anbefalet regeringen at udvide persongruppen,

der har mulighed for at bevare opholdstilladelse som følge af partnervold. KVINFO

bemærker med tilfredshed, at denne nu udvides til også at omfatte medfølgende

familiemedlemmer

–

på denne måde gives blandt andre medfølgende ægtefæller

lige vilkår som sammenførte ægtefæller.

KVINFO

oplyser, at de tidligere har anbefalet regeringen, at udlændingelovens §

19, stk. 7, ændres, så voldsudsatte, der er i Danmark i kraft af deres partners op-

holdstilladelse, får lettere adgang til at opnå egen opholdstilladelse, når de forla-

der den voldelige partner.

Side

5/26

LOKK

bemærker, at kvinder med afledt ret til ophold, der udsættes for partner-

vold, ofte står i en situation, hvor frygten for at miste deres opholdstilladelse tvin-

ger dem til at forblive i voldelige forhold og for disse kvinder er risikoen ved at for-

lade forholdet ikke kun social og økonomisk, men også juridisk

–

en hjemsendelse

kan have massive konsekvenser, både for dem selv og deres børn. LOKK oplyser

endvidere, at mange af disse kvinder oplever at blive isoleret, hvilket begrænser

deres muligheder for at integrere sig og skabe et selvstændigt liv i Danmark. LOKK

hilser det derfor velkomment, at ministeriet nu foreslår at udvide persongruppen,

der har mulighed for at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag efter en samlivsop-

hævelse, som følge af vold som følge af vold i nære relationer. LOKK finder, at det

er en vigtig forbedring af voldsudsattes rettigheder, som de i LOKK

–

sammen med

andre voldsfaglige aktører

–

længe har arbejdet for.

Bedsteforældre for Asyl

finder, at hensynet til børns stilling, når den ene forælder

dør, bør nævnes både tydeligt og tillægges afgørende vægt. Bedsteforældre for Asyl

bemærker, at der, så vidt de kan se, kun nævnes børn, der har været udsat for vold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger

og skal herudover bemærke, at det med lovforslaget foreslås at udvide udlændin-

gelovens § 19, stk. 7, om fortsat ophold til voldsramte og § 19, stk. 8, om fortsat

ophold ved den i Danmark fastboende persons død, således at også medfølgende

familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og studerende samt til udlands-

danskere omfattes af bestemmelserne.

Medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udlandsdan-

skere meddeles opholdstilladelse efter henholdsvis udlændingelovens § 9 m, stk. 1

og 2, og omfatter efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

praksis ægtefælle/fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Herudover

kan der i helt særlige tilfælde efter styrelsens praksis også gives tilladelse til et hjem-

meboende barn over 18 år eller en forælder. Efter Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integrations praksis omfatter medfølgende familiemedlemmer til uden-

landske studerende ægtefælle/fast samlever og hjemmeboende børn under 18 år.

Opholdstilladelse meddeles efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1.

De nævnte grupper, herunder børn, vil med den foreslåede udvidelse af § 19, stk. 7

og 8, selvstændigt kunne bevare deres opholdstilladelse, hvis betingelserne i udlæn-

dingelovens § 19, stk. 7 eller 8, er opfyldt.

2.1.3. Kravet om, at volden skal være dokumenteret

Danner

bemærker, at det er en vigtig betingelse for at få forlænget sin opholdstil-

ladelse efter den særlige voldsbestemmelse, at partnervolden kan godtgøres. Dan-

ner bemærker endvidere, at det som udgangspunkt er positivt, at formuleringen

fra gældende lov om, at denne vold kan godtgøres på baggrund af krisecenterer-

klæringer, skadestuerapporter, sms-korrespondancer og lignende, ligesom det er

positivt, at volden ikke kræves politianmeldt.

Side

6/26

Danner

anfører, at det bør påpeges, at nogle kvinder i denne målgruppe har levet i

en sådan grad af negativ social kontrol og isolation, at det fortsat er særdeles van-

skeligt for dem at løfte bevisbyrden, hvorfor der i forlængelse heraf bør rettes et

blik mod myndighedernes formidling af dokumentationskravet. Danner bemærker,

at der i henhold til Institut for Menneskerettigheders rapport, og i tråd med deres

egen erfaring, stemmer den tilgængelige information om, hvornår volden er godt-

gjort jf. Lov nr. 433 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat

ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) i mindre grad overens med det do-

kumentationskrav, der stilles i praksis. Danner bemærker derved, at en vurdering

af volden bør tage højde for de muligheder, kvinden har for at bevise den vold, hun

har været udsat for, herunder hendes egen forklaring, at kontrolmønstret kan være

svært at gennemskue for udenforstående, og at dette kan kræve en grundig volds-

faglig kortlægning af de mønstre, som har været på spil.

Danner

påpeger, at man med fordel kan kaste et blik på Norges lovgivning, hvor

man som udgangspunkt finder den voldsudsattes forklaring tilstrækkelig, medmin-

dre konkrete beviser det modsatte. Danner bemærker desuden, at jo mere ekstrem

volden og den negative sociale kontrol er, jo sværere er det for kvinden at forstå,

beskrive og dermed bevise volden, i og med hendes manglende adgang til hjælpe-

og informationskilder, ligesom hendes systemkendskab kan være svært begrænset,

og at dette - uden fagprofessionel hjælp - kan resultere i lovgivning, der ikke formår

at finde anvendelse i praksis.

Danner

anbefaler på baggrund af deres erfaringer med netop denne problematik,

at der bliver et fokus på adgang til specialiseret, voldsfaglig retshjælp, så den volds-

udsatte reelt kan gøre brug af rettigheden. Danner påpeger i forlængelse heraf, at

kvinder, der har dokumentation for ophold på krisecenter, som udgangspunkt bør

opfylde betingelsen om godtgørelse af volden, eftersom kun personer der er udsat

for partnervold, kan få tildelt ophold på krisecenter jf. § 109 i social- og servicelo-

ven, hvorfor volden må antages godtgjort i forbindelse hermed. Dette gælder også

for kvinder indskrevet i ambulante indsatser rettet mod voldsudsatte drevet af

voldsfaglige aktører, f.eks. krisecentrene.

Danner

anfører, at en mere tværgående pointe, som ikke er en del af lovudkastet,

men som har betydning for voldsudsattes reelle muligheder for at gøre brug af den

rettighed, som ministeren ønsker for persongruppen, handler om oplysning af sa-

gen. Danner anfører, at det er dybt problematisk, at den voldsudsatte selv har pligt

til at oplyse sagen jf. udlændingelovens § 40, og i praksis betyder det, at en stor del

af persongruppen ikke har mulighed for at gøre brug af deres lovgivningssikrede

rettigheder.

Danner

oplyser, at de i deres specialiserede indsats til voldsudsatte kvinder med

migrantbaggrund har tilknyttet juridisk støtte med speciale i netop udlændinge- og

opholdsret, hvilket understøtter retssikkerheden for de kvinder, Danner møder,

men at langt de fleste voldsudsatte kvinder ikke har adgang til denne form for

hjælp. Danner anfører, at partnervold er en kompleks størrelse, og der er tale om

en persongruppe, som har dårligt systemkendskab grundet isolation og negativ so-

cial kontrol, og at kvinder, der har været udsat for traumer i en sådan grad, at de

Side

7/26

har udviklet PTSD, derfor ikke kan forventes at have mulighed for alene at imøde-

komme beviskravet.

Danner

bemærker, at med henblik på kompleksitet af sagen samt persongruppens

handlemuligheder bør det i overensstemmelse med officialprincippet være myn-

dighedernes ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse, og at

dette grundlæggende princip i forvaltningsretten også bør være gældende her, hvis

man reelt ønsker at hjælpe persongruppen.

Kvinderådet og Søstre mod Vold og Kontrol

ønsker flere oplysninger om den spe-

cifikke paragraf og lovgivning, der skal kunne bruges ift. familiesammenførte kvin-

der og mænd, der udsættes for vold i parforhold, da der pt. er udfordringer ift. pa-

ragraffens praktiske anvendelse i lyset af, at det er en meget udsat gruppe, den har

til formål at beskytte. Kvinderådet og Søstre mod Vold og Kontrol bemærker end-

videre, at målgruppen kan have manglende tillid til systemet, systemangst, og/eller

være isoleret fra samfundet og arbejdsmarkedet af den voldelige partner, og der er

derfor behov for mere viden om, hvordan lovgivningen konkret vil tilgodese denne

målgruppe.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at betingelsen om at kvinden skal

godtgøre, hun har været udsat for vold, kan være en vanskelig og urimelig bevis-

byrde at løfte. Samtidig er det Institut for Menneskerettigheders vurdering, at kra-

vet risikerer at fastholde disse kvinder i voldelige forhold.

Institut for Menneskerettigheder

påpeger, at Danmark har tiltrådt Europarådets

konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-

met (Istanbulkonventionen), og at det følger af konventionens artikel 4, stk. 1, at

staterne er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme og

beskytte retten for alle mennesker, i særdeleshed kvinder, til at leve et liv uden

vold i såvel den offentlige som den private sfære. Institut for Menneskerettighe-

der oplyser, at det er deres vurdering, at det er nødvendigt at ændre beviskravene

om godtgørelse for den begåede vold for at sikre effektiv beskyttelse efter Istan-

bulkonventionen.

Institut for Menneskerettigheder

oplyser, at de har undersøgt denne problemstil-

ling i en rapport fra oktober 2023, hvor instituttet blandt andet fik indblik i ca. 60

sager fra henholdsvis Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet. Institut for

Menneskerettigheder oplyser endvidere, at de samtidig gennemførte 13 ekspert-

interviews med professionelle aktører, der i kraft af deres arbejde er i berøring

med voldsudsatte kvinder, som risikerer at miste deres opholdsgrundlag, hvis de

går fra deres samlever/ægtefælle. Institut for Menneskerettigheder anfører, at

det fremgår af rapporten, at det er instituttets vurdering, at de krav, der stilles til

godtgørelse af den begåede vold, er uforholdsmæssigt vanskelige at løfte for

mange voldsudsatte kvinder med afledt opholdsgrundlag. Institut for Menneske-

rettigheder oplyser, at en kvinde, der som et led i voldsudøvelsen lever mere eller

mindre indespærret, for eksempel vanskeligt vil kunne fremskaffe dokumentation

Side

8/26

af volden i form af en skadestuerapport, lægeerklæring, politianmeldelse eller lig-

nende

–

og er der tale om indlejret psykisk partnervold, har vi at gøre med en

voldsform, der per definition er svær at bevise.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at beskrivelsen af udlændingemyn-

dighedernes praksis indikerer, at det kan være svært at løfte beviskravene i den

særlige voldsbestemmelse i § 19, stk. 7, idet kravene er strenge, og udlændinge-

myndighedernes praksis synes uigennemsigtig. Institut for Menneskerettigheder

anfører endvidere, at dette bakkes op af de interviewede fagfolk, der tydeligt gi-

ver udtryk for, at kvinderne ofte står i en ekstremt vanskelig situation, der medfø-

rer, at det kan være næsten umuligt at løfte beviskravene. Institut for Menneske-

rettigheder finder, at det overordnede billede, der tegner sig i interviewene, er, at

kvinden ved fysisk vold typisk ikke har opsøgt skadestue, politi, læge eller andre

instanser, fordi det ikke har været en mulighed for hende. Institut for Menneske-

rettigheder anfører, at dette imidlertid medfører, at volden ikke er dokumenteret

noget sted, og at der heller ikke er foretaget en objektiv vurdering af voldens ska-

devirkninger. Institut for Menneskerettigheder pointerer, at når der er tale om

psykisk vold, vil volden per definition være vanskelig at godtgøre i kraft af dens

komplekse natur. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at manglende bevi-

ser for at volden har fundet sted, imidlertid betyder, at kvinden står svagt over for

de myndigheder, der skal vurdere hendes sag.

Institut for Menneskerettigheder

er af den opfattelse, at beviskravene i udlæn-

dingelovens § 19, stk. 7, bør ændres, så kvindens forklaring lægges til grund, med-

mindre der er grund til at tro, at forklaringen er utroværdig. Institut for Menne-

skerettigheder bemærker, at dette konkret vil betyde, at der i alle sager efter ud-

lændingelovens § 19, stk. 7, skal være en formodning for, at kvinden har været

udsat for vold, medmindre der er grundlag for at tro andet. Institut for Menneske-

rettigheder påpeger, at denne vurdering, bakkes op af Kommissionen for den

glemte kvindekamp, som den 29. januar 2025 offentliggjorde deres anbefalinger.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at Kommissionen i deres anbefaling nr.

9 direkte henviser

til instituttets rapport og foreslår, ”at regeringen og Folketinget

tager initiativ til at justere dokumentationskravene, sådan at man fremadrettet vil

lægge kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre der er klare

grunde til at antage, at

forklaringen er utroværdig.” Institut for Menneskeret-

tigheder anfører endvidere, at Kommissionen i et af deres løsningsforslag foreslår,

at ”regeringen bør sikre, at dokumentationskravene, som knytter sig til udlændin-

gelovens § 19, stk. 7, justeres, sådan at ingen kvinder, som reelt bliver udsat for

vold eller undertrykkelse, mister deres ophold.”

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at det er deres klare vurdering, at be-

tingelsen om, at kvinden skal godtgøre, at hun har været udsat for vold i sit par-

forhold/ægteskab, er den største barriere i forhold til at forhindre, at kvinden

fastholdes i parforholdet/ægteskabet og dermed volden. Institut for Menneske-

rettigheder bemærker samtidig, at interviews med fagpersoner viser, at de

strenge krav om godtgørelse kan bidrage til at afholde voldsudsatte kvinder fra at

søge om beskyttelse efter voldsbestemmelsen ud fra en forventning om, at det

ikke vil lykkes.

Side

9/26

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet tager initiativ til at ændre praksis i sager om vold efter udlændingelovens §

19 stk. 7, så kvindens forklaring om vold lægges til grund, medmindre forklaringen

fremstår utroværdig.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

finder det problematisk, at det på-

lægges kvinderne selv at indsamle beviser, da det stiller urimelige og urealistiske

krav til kvinder i sårbare livssituationer, der ofte ikke er bekendt med eller har til-

lid til rettigheder og myndigheder. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

anfører, at såfremt hun som et led i voldsudøvelsen lever isoleret eller egentlig in-

despærret, vil hun have vanskeligt ved at kunne fremskaffe dokumentation for

volden i form af skadestuerapport, lægeerklæring, politianmeldelse eller lignende.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

anfører, at i tilfælde hvor der er

tale om psykisk partnervold, forekommer kravet ligeledes urimeligt, da psykisk

vold er en voldsform, der per definition er svær at bevise grundet dens (ofte) sub-

tile karakter, og at det særligt er migrant kvinder, der desuden oplever at være i

en underlegen position i et voldeligt parhold, både socialt og økonomisk, hvorfor

det kan være endnu sværere og risikabelt at søge hjælp fra myndighederne.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

anbefaler derfor, at vi i Danmark

lader os inspirere af Norge, som anvender interview af kvinderne som bevismate-

riale. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol påpeger, at den voldsudsatte

kvinde står med en tung bevisbyrde, som hun skal løfte, hvorfor de gerne ser, at

myndighederne lemper beviskravene og lægger kvindens forklaring om vold i

hjemmet til grund, medmindre der er klare grunde til at antage, at forklaringen er

utroværdig. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol oplyser, at man i Norge

har valgt at lægge kvindens forklaring om vold i hjemmet til grund, medmindre

der er klare grunde til at antage, at forklaringen er utroværdig. Kvinderådet og Sø-

strene mod Vold og Kontrol henviser i den sammenhæng til, at mange af de kvin-

der, som søger om ophold efter mishandlingsbestemmelsen, hverken har opsøgt

krisecentre eller anmeldt forholdet til politiet, samt at dette ikke er særegent for

udenlandske kvinder men et velkendt fænomen fra generelle undersøgelser om

vold i nære relationer.

LOKK

bemærker, at man med fordel kunne have hentet inspiration fra Norge,

hvor der i højere grad lægges vægt på den voldsudsattes forklaring. LOKK bemær-

ker endvidere, at i Norge lægges voldsudsattes beretninger om vold i nære relati-

oner til grund, medmindre der er klare grunde til at anse dem for utroværdige, og

at denne tilgang anerkender de komplekse dynamikker i voldelige relationer.

LOKK bemærker, at en lempelse af kravene, så kvindens forklaring tillægges større

vægt, ville sikre bedre beskyttelse af voldsudsatte, der på grund af isolation og

manglende systemkendskab har svært ved at dokumentere deres situation. LOKK

mener, at dette ikke blot ville øge retssikkerheden, men også sikre, at lovgivnin-

gen faktisk kan anvendes i praksis af de kvinder, den er tiltænkt at beskytte.

Peter Jensen

noterer sig, at det ikke er et krav efter den foreslåede ordning, at der

foreligger en domfældelse, eller at påståede overgreb og social kontrol er anmeldt

Side

10/26

til politiet. Peter Jensen finder, at det er helt afgørende i et retssamfund og i be-

kæmpelsen af parallelsamfund og social kontrol, at vold, overgreb og andre straf-

bare forhold anmeldes til politiet. Peter Jensen finder således, at lovforslaget bør

indeholde et klart krav om, at påstande om vold, social kontrol og andre strafbare

forhold er anmeldt til politiet.

Refugees Welcome

hilser forslaget til ændring velkomment, men efterlyser, at

man samtidig tager fat i de to andre krav

–

navnlig kravet om at kunne dokumen-

tere volden og kravet om at have udvist tilstrækkelig vilje og evne til integration.

Refugees Welcome anfører, at ifølge flere undersøgelser og rapporter, hvor især

Institut for Menneskerettigheders rapport fra 2023 skal fremhæves, har mange

voldsofre svært ved at leve op til alle tre krav, men især bevisbyrden for at doku-

mentere volden er svær at løfte, og at en af de netop udsendte anbefalinger fra

regeringens Kommissionen for den glemte kvindekamp

går netop på at ”justere

dokumentationskravene”.

Refugees Welcome oplyser endvidere, at de også selv

har beskrevet problemet i deres

rapport ”De ved ikke, hvor meget stress, vi har”

fra 2023 og i den efterfølgende høring på Christianborg i 2024.

SOS Racisme

glæder sig især over de mere lempelige krav til dokumentation af

volden ift., at partneren eller ægtefællen, og tilsvarende et evt. barn, fortsat kan

blive i Danmark, og at der ikke nødvendigvis kræves, at ægtefællen er dømt for

volden, men at den blot skal være godtgjort af den voldsudsatte.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af udlæn-

dingelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse

skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som

følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har væ-

ret udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Dette gælder

uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Det er en betingelse for at kunne bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, at ud-

lændingen godtgør, at der har været tale om voldsudøvelse m.v. Det er ikke et krav,

at ægtefællen er dømt for fysisk eller psykisk vold, herunder psykisk vold i form af

negativ social kontrol, eller andre overgreb mod udlændingen eller udlændingens

barn. Det er heller ikke et krav, at volden m.v. er meldt til politiet. Volden vil eksem-

pelvis også kunne godtgøres ved skadestuerapporter eller lægeerklæringer, erklæ-

ringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere m.v. Det bemærkes, at det

således hverken er et krav for at bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, at den

pågældende har taget ophold på et krisecenter eller har anmeldt forholdet til poli-

tiet.

Ud over dokumentation, der stammer fra den pågældendes kontakt med politi,

kommune eller andre offentlige myndigheder, krisecentre eller lign., kan kopi af

SMS-beskeder eller beskeder på sociale medier m.v., der underbygger forklaringen

om vold m.v., indgå i vurderingen af, om volden kan anses for godtgjort.

Der er tale om en konkret og individuel vurdering.

Side

11/26

Udlændingemyndighedernes vejledning om voldsbestemmelsen er opdateret og ud-

dybet i december 2024 og kan findes på

www.nyidanmark.dk.

Herudover har Ud-

lændingestyrelsen en vejledningsordning (hotline) for udlændinge, som er udsat for

negativ social kontrol i deres ægteskab/samliv og som har spørgsmål til deres op-

holdstilladelse. Man kan f.eks. kontakte hotlinen, hvis man er udsat for vold eller

negativ social kontrol, eller hvis man er i tvivl om, hvordan samlivsophør påvirker

ens opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter frem-

hæver de norske regler og anfører, at udgangspunktet for disse er, at den voldsud-

sattes forklaring lægges til grund, medmindre der er grund til at tro, at forklaringen

er utroværdig. Det er dog ministeriets vurdering, at den danske voldsbestemmelse

er udtryk for en balance, hvor muligheden for at godtgøre volden uden strenge do-

kumentationskrav beskytter ofre for vold, samtidig med at der er en sikring mod

misbrug af systemet.

Det skal hertil bemærkes, at en udlænding, der ønsker opholdstilladelse i Danmark

og eventuelt forlængelse af en sådan i sagens natur vil skulle oplyse sin sag, så ud-

lændingemyndighederne kan træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for med-

delelse, forlængelse eller bevarelse af den ønskede opholdstilladelse er opfyldt.

Dette følger af udlændingelovens § 40, stk. 1, og stemmer efter ministeriets opfat-

telse i øvrigt overens med det almindelige forvaltningsretlige officialprincip, hvoref-

ter offentlige myndigheder på den ene side har ansvaret for at oplyse en sag til-

strækkeligt, inden de træffer afgørelse, men hvor sagsoplysningsreglerne i medfør

af officialprincippet på den anden side også forudsætter (i hvert fald et vist omfang

af) partsmedvirken og indsats i forbindelse med tilvejebringelse af oplysningsgrund-

laget (se f.eks. 368 i Steen Rønsholdts Forvaltningsret, Retssikkerhed, Proces, Sags-

behandling).

Ministeriet vurderer i øvrigt, at voldsbestemmelsens krav om, at udlændingen skal

godtgøre volden, er inden for rammerne af Istanbulkonventionen.

Der ændres ikke med lovforslaget på tilbud om rådgivning og støtte m.v. til volds-

udsatte.

2.1.4. Lempelse af kravet om årsagssammenhæng

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at ministeriet foreslår at æn-

dre gældende praksis om, at der skal være årsagssammenhæng mellem ophævelse

af samliv og vold, før kvinden kan beskyttes af voldsbestemmelsen. Institut for

Menneskerettigheder oplyser, at det er af deres opfattelse, at udlændingemyndig-

hederne altid bør lægge til grund, at volden er årsag til ægteskabets eller samlivets

ophør, når volden er godtgjort.

Danner

bemærker, at de anser det som positivt, at man nu fra ministeriets side vil

godtage en formodning om, at volden er årsag til samlivsophøret uanfægtet en ude-

Side

12/26

fraset ulogisk kronologi i bruddet, samt hvem der begærer skilsmissen/forlader par-

forholdet. Danner anfører, at det i praksis kommer til at betyde, at dokumentati-

onsbyrden for den voldsudsatte bliver mindre

–

også når årsagssammenhængen

ikke kan dokumenteres, f.eks. hvis der ikke foreligger skriftlig kommunikation, eller

hvis kvinden grundet kontrollen ikke har reageret direkte i forbindelse med en kon-

kret voldsepisode eller har levet i volden i mange år.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

bemærker, at kravet om årsags-

sammenhæng

–

det vil sige, at volden er årsag til ægteskabets eller samlivets op-

hør

–

udfordres af det faktum, at kvinden kan have levet med volden i årevis og

reelt ikke have haft andre valg, før omstændighederne har muliggjort, at hun

kunne handle.

KVINFO

anfører, at med lovforslaget vil vurderingen af årsagssammenhængen for

samlevernes brud fremadrettet skulle gælde en formodning om frem for doku-

mentation af, at det er overgreb, misbrug eller anden overlast, herunder negativ

social kontrol, der er årsag til samlivsophævelsen. KVINFO konstaterer hertil, at

udlændingemyndighederne fremadrettet kun vil foretage nærmere vurdering af

årsagssammenhængen, hvis konkrete holdepunkter i sagen peger på, at samliv er

ophørt på grund af andet end vold. KVINFO anbefaler, at kravet om, at fjerne vur-

deringen af årsagssammenhængen fjernes helt, således at det bliver tilstrækkeligt

at dokumentere volden.

LOKK

hilser det velkomment, at man anerkender en formodning om, at vold er år-

sagen til samlivsophør, da LOKK fra praksis ved, at vold eskalerer over tid. LOKK

oplyser, at gennem manipulation og trusler skaber voldsudøveren ofte en af-

hængighed, der gør det svært at bryde ud, og at mange voldsudsatte tvivler på de-

res egne oplevelser, føler skam og frygter konsekvenserne af at forlade forholdet

–

både følelsesmæssigt, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. LOKK anfører, at denne

komplekse dynamik gør det vanskeligt at bevise en direkte årsagssammenhæng

mellem vold og samlivsophør, og de ser det derfor som en vigtig anerkendelse, at

en formodning godtages.

Refugees Welcome

oplyser, at de i deres rapport bl.a. har en case, hvor en kvin-

der har fået afslag, jf. § 19, stk. 7, fordi det var hendes voldelige mand og ikke

hende selv, der havde begæret skilsmisse

–

et andet aspekt loven ikke tager højde

for. Refugees Welcome bemærker hertil, at samlivet skal ophøre på offerets initia-

tiv, og dermed kan voldsudøveren stadig true med skilsmisse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke med lov-

forslaget ændres på, at det skal være volden m.v., der er årsag til samlivsophævel-

sen. Det er dog indgået i ministeriets overvejelser, at det for nogle udlændinge kan

være vanskeligt at godtgøre, at det er volden, der er årsag til samlivsophævelsen.

Det gælder især for udlændinge, der har levet med vold i en længere periode og ikke

tidligere har set en reel mulighed for at ophæve samlivet.

Side

13/26

Der lægges derfor med lovforslaget op til, at der ved vurderingen af årsagssammen-

hængen fremadrettet vil skulle gælde en formodning for, at det er overgreb, mis-

brug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, der er årsag til sam-

livsophævelsen, når først volden m.v. er godtgjort. Dette vil også gælde, selvom der

er forløbet længere tid mellem volden m.v. og samlivsophævelsen. Hvem der even-

tuelt måtte have indgivet formel skilsmisseansøgning vil

–

ligesom det følger af de

gældende regler

–

ikke være afgørende. Kun hvis konkrete holdepunkter i sagen pe-

ger i retning af, at samlivsophævelsen skyldes noget andet end vold m.v., vil udlæn-

dingemyndighederne skulle foretage en nærmere vurdering af kravet om årsags-

sammenhæng. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen oplyser at have forelsket sig i

en anden, som vedkommende ønsker at bosætte sig med.

2.1.5. Vilje og evne til integration

Bedsteforældre for Asyl

spørger, hvem der afgør, hvordan personen i den givne

situation viser sin vilje til aktivt medborgerskab i dagens Danmark, samt om viljen

–

og evnen

–

er tilstrækkelig, og om det skal være fortid, at et herboende menneske

(måske tilmed født her i landet) med udenlandsk baggrund kan sige “jeg har gjort

alt, hvad jeg er blevet bedt om, men alligevel ønskes

jeg sendt ud af landet”.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

bemærker, at de er stærkt bekym-

rede over kravet om, at en voldsudsat kvinde i et voldeligt forhold skal have udvist

vilje og evne til at lade sig integrere, hvorfor de anbefaler, at kravet om vurdering

af kvindens evne og vilje til integration bør fjernes, da det er et urimeligt krav at

stille til personer, som har været udsat for partnervold. Kvinderådet og Søstrene

mod Vold og Kontrol anfører, at det vidner om en manglende forståelse fra myn-

digheders side og manglende viden om vold. Kvinderådet og Søstrene mod Vold

og Kontrol påpeger endvidere, at voldsfaglige aktører og vidensgrundlaget på om-

rådet netop peger på, at det kan være svært at bryde med volden og at vise vilje

til ’integration’ såsom at søge job og deltage i det lokale foreningsliv, hvis man le-

ver i et voldeligt forhold, hvor partneren netop tilstræber isolation.

KVINFO

anbefaler, at bestemmelserne om, hvorvidt udlændingen har udvist vilje

og evne til at lade sig integrere i det danske samfund, samtidig præciseres.

KVINFO henviser i den forbindelse til, at de i en omfattende analyse konkluderer,

at de grupper borgere i Danmark, som anses for mest udsat eller i størst risiko for

negativ social kontrol er voksne familiesammenførte kvinder, som for nylig er

kommet til landet, eller som har levet isoleret i landet i en årrække, og som er

langtidsledige. KVINFO oplyser hertil, at ofre for negativ social kontrol kan have

begrænsede muligheder for at vise vilje til integration. KVINFO mener, at det skal

præciseres i lovens bemærkninger, at det ikke skal lægges ofret til last, hvis man

som følge af volden har været isoleret og ikke haft mulighed for at udvise ”vilje og

evne til at lade sig integrere i det danske samfund”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforsla-

get ikke ændres på, at det er en forudsætning for at bevare en opholdstilladelse

efter voldsbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7, at udlændingen har udvist

vilje og evne til integration i det danske samfund.

Side

14/26

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.1.4. om gældende ret er der en formod-

ning for, at den pågældende har udvist vilje og evne til integration, hvis den pågæl-

dende har opholdt sig i mindst 2 år i Danmark frem til samlivsophævelsen, og den

pågældende er eller har været i job, er eller har været jobsøgende eller har modta-

get danskundervisning. Voldsbestemmelsen gælder også, hvis den pågældende har

opholdt sig i mindre end 2 år i Danmark frem til samlivsophøret, men den pågæl-

dende skal i så fald i højere grad have vist vilje og evne til integration i det danske

samfund, f.eks. ved, at den pågældende har arbejdet eller er begyndt på en uddan-

nelse her i landet, eller at den pågældende har været aktivt jobsøgende, deltaget i

danskuddannelse eller taget aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet m.v.

Det indgår bl.a. i vurderingen af, om udlændingen har udvist vilje og evne til inte-

gration, hvis udlændingens integration har været vanskeliggjort af ægtefællen eller

samleveren, f.eks. hvis ægtefællen/samleveren som led i volden m.v. har begrænset

den pågældendes bevægelsesfrihed, nægtet den pågældende at søge arbejde, iso-

leret den pågældende fra adgangen til uddannelse eller taget kontrol over den på-

gældendes dagligdag ved at beslutte, hvilke sociale sammenhænge den pågæl-

dende må indgå i.

Der er tale om en konkret og individuel vurdering.

2.1.6. Krav om selvforsørgelse efter 5 år

Danner

bemærker, at de i deres efterværnsindsatser følger voldsudsatte kvinder

med migrantbaggrund efter deres brud med volden, og at selvom der er tale om en

gruppe, der ofte er meget motiverede for at opnå selvforsørgelse og et frit liv, har

volden for en del af dem haft så negative konsekvenser, at fem år er kort tid til at

komme på fode igen. Danner anfører, at dette skyldes, at længere varig udsathed

for vold, isolation og kontrol er tæt forbundet med psykiske belastningslidelser som

PTSD, depression og angst, og i nogle tilfælde er der tale om kvinder, der er rykket

direkte fra sin families hjem ind til en voldsudøvende ægtefælle, samt at hun grun-

det den negative sociale kontrol måske aldrig har lært sproget og ikke kender sy-

stemet, hvilket skal ses sammenholdt med de

–

for nogen massive

–

traumereakti-

oner, der er en konsekvens af volden.

Danner

anfører, at det er deres erfaring fra praksis, at nogle kvinder bruger mange

år efter volden på at blive raske igen og etablere sig i ny bolig og bygge et liv op her.

Danner bemærker hertil, at børnene, der også har levet i vold i mange år og derfor,

for nogens vedkommende, har brug for meget støtte til at komme i trivsel igen, er

det vigtigste fokus i de første år for de allerfleste kvinder. Danner bemærker endvi-

dere, at utrygheden ved et potentielt usikkert opholdsgrundlag efter fem år kan

være en yderlig belastning for kvinden, hvorfor de anbefaler, at beslutningen om

inddragelse af opholdsgrundlag efter fem år også bygger på en konkret og indivi-

duel vurdering af intensiteten og påvirkningen af de negative konsekvenser af vol-

den, samt kvindens konkrete livssituation, der kan stå i vejen for kravet om selvfor-

sørgelse de første fem år.

Side

15/26

Bedsteforældre for Asyl

bemærker, at fremtidsudsigten for de personer det forslås

vil få deres opholdstilladelse forlænget, fordunkles af, at forlængelsen de facto har

en frist på fem år, selvom det ikke set fra danske myndigheders side er urimeligt at

forvente en, for personen måske helt ny, aktiv tilgang til at bo i Danmark. Bedste-

forældre for Asyl spørger dog i den forbindelse, hvorvidt tilbuddene om at kunne

komme til at leve op til myndighedernes forventninger ved siden af blot at overleve,

findes.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at forslaget om selvforsørgelse efter

fem år adskiller sig betragteligt fra gældende ret, hvorefter kvinder, der har fået

bevaret deres opholdstilladelse pga. vold eller hvor samleveren er død, alene skal

fremvise et gyldigt pas ved spørgsmålet om forlængelse (lovudkastets almindelige

bemærkninger afsnit 2.1.1.2). Institut for Menneskerettigheder anfører, at der der-

for ikke i dag er et krav til, at voldsudsatte kvinder er selvforsørgende efter de har

fået bevaret deres opholdstilladelse. Institut for Menneskerettigheder oplyser, at

efter deres vurdering, udvises der i dag en forståelse for kvindernes sårbare situa-

tion ved ikke at stille krav til deres selvforsørgelse efter bevaret opholdstilladelse,

hvorfor kravet om selvforsørgelse efter fem år gør op med denne forståelse.

Institut for Menneskerettigheder

påpeger, at det følger af Istanbulkonventionens

artikel 20, litra a, at medlemsstaterne skal træffe lovgivningsmæssige og andre for-

anstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at ofre har adgang til tilbud, der letter

deres restitution efter udsættelsen for vold, og at sådanne foranstaltninger om

nødvendigt bør omfatte juridisk og psykologisk rådgivning, økonomisk bistand og

hjælp med bolig, uddannelse, undervisning og beskæftigelse. Institut for Menne-

skerettigheder oplyser, at artikel 20, litra b fastslår, at medlemsstaterne skal træffe

de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre,

at ofre har adgang til sundhedsydelser og sociale tilbud og ydelser, at disse tilbud

og ydelser har tilstrækkeligt med ressourcer, og at de fagfolk, der hjælper ofrene

og henviser dem til passende tilbud, er uddannet dertil.

Institut for Menneskerettigheder

vurderer, at kravet om selvforsørgelse efter fem

år ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til, at nogle kvinder befinder sig i en

særligt sårbar og udsat position, som vanskeliggør efterlevelse af kravet

–

nogle

kvinder kan således have meget få ressourcer på tidspunktet, hvor de forlader en

voldelig partner. Institut for Menneskerettigheder vurderer endvidere, at forslaget

i praksis vil ramme de mest sårbare kvinder, og at det kan være kvinder, der pga.

volden i årevis ikke har haft kontakt med omverdenen, ikke har netværk eller fami-

lie i Danmark, og som måske ikke behersker det danske sprog.

Institut for Menneskerettigheder

oplyser, at de i deres rapport fra 2023 har forsøgt

at beskrive, hvem den typiske voldsudsatte ægtefællesammenførte kvinde er, og,

som det fremgår af rapporten, beskrives den typiske kvinde som meget isoleret,

alene og ofte helt uden et relevant netværk. Institut for Menneskerettigheder op-

lyser, at det fremgår heraf, at hun hverken kender sine rettigheder eller

‘systemlo-

gikkerne’, og hun

ej heller mestrer det danske sprog på et niveau, der muliggør, at

hun kan klare sig uden hjælp fra andre

–

hendes handlekompetencer kan således

være meget begrænsede. Institut for Menneskerettigheder beskriver endvidere i

Side

16/26

deres rapport, at det at leve med en voldelig ægtefælle kan modvirke den voldsud-

sattes mulighed for at opfylde f.eks. sprogkrav og krav til beskæftigelse, hvilket kan

bidrage til at fastholde kvinden i et afhængighedsforhold. Institut for Menneskeret-

tigheder understreger ud fra ovenstående beskrivelse vigtigheden af, at voldsud-

satte kvinder med afledt opholdsgrundlag ‘gribes’

af systemet, når de rækker ud,

hvilket f.eks. kan være sagsbehandlere eller andre fagpersoner, som hjælper dem

med at komme videre.

Institut for Menneskerettigheder

vurderer med lovudkastet og ministeriets be-

tragtninger, at der ikke er taget højde for netop målgruppens diversitet, og at for-

slaget kan ramme de kvinder, der er allermest udsatte og har behov for ekstra un-

derstøttelse.

Institut for Menneskerettigheder

påpeger, at regeringen

–

som beskrevet i lovud-

kastet

–

på den ene side anfører, at alle i Danmark, der kan, skal arbejde og forsørge

sig selv, da det ifølge regeringen, både er rimeligt for samfundet og værdigt for den

enkelte, men på den anden side, skriver ministeriet, at voldsudsatte skal have en

periode til at komme på fode igen (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

2.1.2.2.).

Institut for Menneskerettigheder

er enig med regeringen i, at der er behov for at

tænke i langsigtede løsninger for personer underlagt negativ social kontrol, og at

netop faglig og social understøttelse er afgørende for kvindernes fremtid og inte-

gration. Institut for Menneskerettigheder bemærker hertil, at ægtefællesammen-

førte kvinder, som har været udsat for vold i mange tilfælde kan have samme behov

for understøttelse og hjælp til at komme videre efter at have forladt et voldeligt

forhold. Institut for Menneskerettigheder mener derfor, at det bør indgå i udlæn-

dingemyndighedernes vurdering, om en kvinde, der har bevaret sin opholdstilla-

delse efter § 19, stk. 7, har fået tilbudt den nødvendige støtte til at sikre hendes

restitution efter udsættelsen for vold, som forudsat i Istanbulkonventionens artikel

20 og i modsat fald, bør hendes opholdstilladelse ikke inddrages.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet tager initiativ til at sikre, at der indføres en undtagelsesbestemmelse i ud-

lændingeloven, så de kvinder, der ikke har fået den nødvendige støtte til at forsørge

sig selv efter fem år, alligevel kan bevare opholdstilladelsen.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

bemærker, at de er bekymrede for

kravet om selvforsørgelse efter fem år og henviser til praksiserfaring og viden fra

vores voldsfaglige medlemmer, hvortil der peges på, at voldsudsatte kvinder ofte

primært har fokus på børnene og sætter sig selv til side i perioden efter det volde-

lige forhold. Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol oplyser yderligere, at

kvinderne ofte har psykiske belastninger som følge af at være i et forhold med iso-

lation og vold så som f.eks. PTSD, angst og depression, hvorfor processen mod

selvforsørgelse for nogen varer længere end fem år.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

anbefaler derfor af hensyn til be-

skyttelse af både kvinderne og børnene, at det skal være baseret på konkrete og

Side

17/26

individuelle vurderinger frem for et generelt fem års krav. Kvinderådet og Sø-

strene mod Vold og Kontrol anfører i den forbindelse at kun sådan kan det reelt

sikre beskyttelse af ofre for partnervold, som ofte lever med alvorlige følger af

volden både på kort og længere sigt.

KVINFO

konstaterer, at det med lovforslaget foreslås, at en opholdstilladelse be-

varet på grund af vold efter fem år kan blive inddraget, såfremt udlændingen

modtager for eksempel kontanthjælp. KVINFO påpeger, at der ikke stilles krav om

selvforsørgelse over for udlændinge, der i dag bevarer opholdstilladelsen under

henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 7. KVINFO oplyser, at de er enige med

regeringen i, at denne gruppe særligt udsatte udlændinge har brug for mere tid til

at komme på fode igen.

KVINFO

mener ikke, at kravet om selvforsørgelse er hensigtsmæssigt i formålet

med den særlige adgang til at bevare en opholdstilladelse på grund af vold, da ne-

gativ social kontrol og andre former for vold kan være barrierer for beskæftigelse,

og det kan tage lang tid at bryde med volden. KVINFO mener, at regeringen bør

sikre helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser, der tager udgangspunkt i den

enkelte kvindes situation og støtter hende i at overvinde barrierer for beskæfti-

gelse.

Refugees Welcome

undrer sig over, at man vil stille et krav til denne sårbare

gruppe, som ikke stilles til andre, f.eks. en person, der bevarer sin opholdstilla-

delse pga. stærk familiemæssig tilknytning. Refugees Welcome anfører, at en del

af mønsteret i voldelige ægteskaber ofte er at isolere offeret og fratage hende

muligheden for at lære dansk, forsørge sig selv og opbygge sit eget netværk, hvor-

for hun logisk nok vil være bagud på point i forhold til at kunne blive selvforsør-

gende. Refugees Welcome påpeger desuden, at volden kan have langvarige men-

tale effekter, som kan gøre det svært at koncentrere sig, lære nyt og tro på egne

evne, hvorfor der oftest er brug for en særlig indsats for at få disse kvinder gjort til

selvforsørgende, og i nogle tilfælde vil det lykkes.

Refugees Welcome

bemærker, at 5 år ikke altid vil være tilstrækkelig lang tid til at

komme i arbejde, og at uddannelse desuden bør tælle med, eftersom forskningen

viser, at uddannelse er den sikreste vej til en stabil og langvarig tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Refugees Welcome anfører endvidere, at kvinder generelt har en

lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd, og det gælder i endnu højere

grad for kvinder, som er født og opvokset uden for EU. Refugees Welcome påpe-

ger, at arbejdsmarkedet indeholder en række veldokumenterede barrierer for

disse kvinder, som bør afhjælpes inden man opsætter et rigidt krav til dem.

Refugees Welcome

mener derfor ikke, at der bør være et krav om selvforsørgelse

efter 5 år, men tværtimod et særligt krav til kommunen om støttetilbud og uddan-

nelsesplan for denne gruppe.

Danner

bemærker, at der i forbindelse med vurderingen om ophævelse af opholds-

tilladelse efter fem år i tråd med gældende lov kigges på tilknytning jf. § 26 og Dan-

marks internationale forpligtelse. Danner bemærker endvidere, at jf. § 31 i udlæn-

dingeloven må personer ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer

Side

18/26

dødsstraf, at blive underkastet tortur, umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et

sådant land, og at dette også afspejles i den europæiske menneskerettighedskon-

vention artikel 3.

Danner

påpeger, de har en klar holdning til, at en vurdering af inddragelse af op-

holdstilladelse således bør bygge på en helhedsvurdering af kvindens risiko for vi-

dere udsættelse for vold, drab eller fængsling i hjemlandet, hvis hun sendes hjem

som fraskilt, og at dette kræver en grundig risikovurdering ift. den vold, hun er ble-

vet udsat for i Danmark samt en vurdering af de familiemæssige (og statslige i øv-

rigt) forhold i hjemlandet. Danner anfører, at dette bør fremgå særskilt i forbindelse

med beskrivelsen af de internationale forpligtelser i loven.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

ønsker at fremhæve gældende lov

om tilknytning jf. § 26 og Danmarks internationale forpligtelser. Kvinderådet og

Søstrene mod Vold og Kontrol henviser i den forbindelse til § 31 i udlændingelo-

ven om, at personer ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer

dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresen-

delse til et sådant land, og at dette også afspejler Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention artikel 3.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

anbefaler på den baggrund en

fremhævelse af kravet om, at en vurdering af inddragelse af opholdstilladelse altid

bør bygge på en helhedsvurdering af kvindens risiko for videre udsættelse for

vold, drab eller fængsling i hjemlandet, hvis hun sendes hjem som fraskilt.

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol påpeger, at dette kræver en grun-

dig risikovurdering ift. den vold, hun er blevet udsat for i Danmark samt en vurde-

ring af de familiemæssige (og statslige i øvrigt) forhold i hjemlandet. Kvinderådet

og Søstrene mod Vold og Kontrol mener ligesom deres medlemsorganisationer, at

dette bør fremgå særskilt i forbindelse med beskrivelsen af de internationale for-

pligtelser i loven.

SOS Racisme

ser positivt på, at der i begge tilfælde tages hensyn til enken eller en-

kemanden og den voldsudsatte ægtefælle, og at det accepteres, at vedkommende

måske ikke kan blive helt selvforsørgende lige nu, men bør blive det inden fem år

–

eller at vedkommende skal have fået permanent opholdstilladelse inden de fem år

er gået. SOS Racisme bemærker dog, at det sidste kan være svært at opnå.

SOS Racisme

bemærker, at den foreslåede ordning indebærer, at udlændinge, der

bevarer opholdstilladelsen pga. udsættelse for vold m.v., eller i forbindelse med,

at den herboende ægtefælle eller samlever afgår ved døden, vil have en periode

på 5 år til at komme på fode igen, inden der vil blive stillet krav om 100% selvfor-

sørgelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en opholdstilladelse

som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager og studerende er

betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik,

f.eks. kontanthjælp. Endvidere er opholdstilladelse som ægtefællesammenført,

Side

19/26

medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgø-

rende taler derimod, betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsube-

grænset opholdstilladelse.

Det er således som udgangspunkt en forudsætning for, at de pågældende kan opnå

opholdstilladelse og få forlænget en opholdstilladelse, at de ikke modtager hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik.

De udlændinge, der i dag bevarer opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbin-

delse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, bliver

derimod ikke mødt af et krav om selvforsørgelse som betingelse for ret til fortsat

ophold.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2.2., er det regeringens opfattelse, at der

også bør gælde et selvforsørgelseskrav for denne gruppe, men at der samtidig bør

tages hensyn til, at der er tale om udlændinge, der bevarer opholdstilladelsen pga.

vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er af-

gået ved døden. Den beskyttelse af udlændinge, der ligger i adgangen til under visse

betingelser at kunne bevare opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse

med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, vil således

efter regeringens opfattelse ikke tjene sit formål, hvis de pågældende udlændinge

kontinuerligt skal opfylde det selvforsørgelseskrav, som de blev mødt med, da de

opnåede opholdstilladelse.

Regeringen finder således på den ene side, at alle i Danmark, der kan, skal arbejde

og forsørge sig selv. Det er både rimeligt for samfundet og værdigt for den enkelte.

Det enkelte menneske bør mødes med tillid og en forventning om, at man ønsker at

forsørge sig selv og at være en integreret del af det danske samfund, uanset den

baggrund, som vedkommende har. Det gælder også de udlændinge, der bevarer

opholdstilladelsen pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægte-

fælle eller samlever er afgået ved døden.

På den anden side finder regeringen, at det med henblik på at understøtte formålet

med den særlige adgang til at bevare en opholdstilladelse pga. vold m.v., eller i for-

bindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, er

nødvendigt, at de pågældende udlændinge får en periode til at komme på fode igen,

inden der stilles krav om selvforsørgelse.

Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en

periode på 5 år er en rimelig periode i forhold til at skabe sig en selvstændig tilvæ-

relse, hvor man er selvforsørgelse.

Det bemærkes, at modtagelse af ydelser efter anden lovgivning end lov om aktiv

socialpolitik ikke vil have betydning for opholdsretten. Lovbemærkningerne er på

baggrund af høringssvarene uddybet med oplysning om, at dette udover eksempel-

vis modtagelsen af boligsikring og børne- og ungeydelse betyder, at det vil være

uden betydning for opholdsretten at modtage f.eks. SU.

Side

20/26

Der ændres ikke med lovforslaget på tilbud om rådgivning og støtte m.v. til volds-

udsatte.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter frem-

hæver, at der konkret bør kunne undtages fra 5 års kravet.

Ministeriet skal hertil bemærke, at der kan være tilfælde, hvor en udlænding, som

kan bevare opholdstilladelsen pga. vold m.v. eller i forbindelse med, at den herbo-

ende ægtefælle eller samlever afgår ved døden, også kan bevare opholdstilladelsen

som følge af Danmarks internationale forpligtelser eller udlændingelovens § 26, stk.

1 (hvorefter der ved spørgsmålet om bevarelse skal tages særligt hensyn til, om ind-

dragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende for

den pågældende bl.a. som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund

og herboende personer). Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 2.1.2.3., vil der således i visse sager skulle foretages en konkret og individuel

vurdering af, om udlændingen vil få en bedre retsstilling hvis vedkommendes op-

holdstilladelse også kan bevares med henvisning til § 26, stk. 1, eller Danmarks in-

ternationale forpligtelser. I så fald vil udlændingen skulle bevare opholdstilladelsen

på denne baggrund. Stilles udlændingen ikke bedre, vil pågældende bevare opholds-

tilladelsen med henvisning til vold m.v. eller den herboendes død.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at de foreslåede bestemmelser i udlændinge-

lovens § 19 a, stk. 4 og 5, fastsætter, hvornår en opholdstilladelse uanset modta-

gelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil blive forlænget eller undladt inddra-

get.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at en udlænding, der ikke opfylder 5 års

kravet, vil få vurderet spørgsmålet om besvarelse af opholdstilladelsen (trods mod-

tagelsen af ydelser) efter de regler, som i en inddragelses- eller forlængelsessitua-

tion ville have fundet anvendelse for udlændingen, hvis ikke opholdstilladelsen var

bevaret pga. vold m.v. eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller

samlever afgik ved døden. Der er således tale om tilfælde, hvor internationale for-

pligtelser tilsiger, at den pågældende skal have ret til fortsat ophold her i landet,

eller

–

for de persongrupper, hvor udlændingelovens § 26, stk. 1, finder anvendelse

efter de almindelige regler om inddragelse og forlængelse

–

hvor en vurdering efter

§ 26, stk. 1, fører til, at opholdstilladesen kan bevares.

Det bemærkes i den forbindelse, at enhver udlænding, der opholder sig i Danmark,

kan indgive en ansøgning om asyl. Dette gælder uanset, om vedkommende er rejst

ind i Danmark uden et opholdsgrundlag, eller om pågældende er i besiddelse af en

opholdstilladelse eller visum.

2.1.7. Yderligere bemærkninger

Kvinderådet og Søstrene mod Vold og Kontrol

oplyser, at i Norge gælder det, at

en udlænding kan søge og opnå opholdstilladelse på selvstændigt grundlag, hvis

ægteskabet eller samlivet ophører, og der er grund til at antage, at udlændingen

eller eventuelle børn er blevet mishandlet af manden eller af andre medlemmer

af husstanden eller svigerfamilien.

Side

21/26

Refugees Welcome

anfører, at igennem deres mangeårige juridiske rådgivning og

gennem interviews til rapporten har de erfaret, at mange kvinder bliver i voldelige

ægteskaber, enten fordi de ikke kender deres rettigheder og muligheder, eller fordi

de ikke kan leve op til kravene i lovgivningen, hvorfor Refugees Welcome anbefaler,

at man i langt højere grad sikrer kvinders eget opholdsgrundlag, så færre er af-

hængige af deres mand eller deres barn for at kunne være i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en opholdstilla-

delse, der bevares pga. vold m.v., eller fordi den herboende ægtefælle eller samlever

afgår ved døden, giver udlændingen ret til ophold i Danmark uafhængig af ægte-

fællen/samleveren.

Bedsteforældre for Asyl

finder, at sætningen "Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration meddeler ikke opholdstilladelse med henvisning til internatio-

nale forpligtelser” (pkt. 2.1.1.1. i lovforslagets hovedpunkter)

forekommer forvir-

rende. Bedsteforældre for Asyl bemærker, at der efterfølgende henvises til at vide-

resende sager til Udlændingestyrelsen. Bedsteforældre for Asyl finder, at det virker

foruroligende, at ikke alle i nævn, styrelser og ministerier til hver en tid kan og skal

gøre opmærksom på en grænse i de internationale konventioner, som Danmark

faktisk har underskrevet. Bedsteforældre for Asyl fremhæver, at retsfølelsen og til-

liden til folkestyret aktuelt lider alvorligt under en fritagelse for hensyn til under-

skrevne, internationale konventioner, og spørger, hvorfor dette ekstra bureaukra-

tiske, fordyrende og forsinkende led i en sagsbehandling er nødvendigt, hvis det

allerede i første instans er klart, hvor grænsen går mht. de beskyttende, af Danmark

underskrevne, internationale konventioner.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at i sager hvor Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration afslår at forlænge en opholdstilla-

delse, og hvor styrelsen efter en umiddelbar vurdering finder, at udlændingen even-

tuelt kan have ret til fortsat ophold som følge af internationale forpligtelser, herun-

der Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, sender styrelsen sa-

gen til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), med henblik på, at Udlændingesty-

relsen kan tage stilling til, om Danmarks internationale forpligtelser kan begrunde

opholdstilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgninger om opholdstilla-

delse efter § 9 c, stk. 1, behandles af Udlændingestyrelsen. Dette følger af udlæn-

dingelovens § 46, stk. 1.

Udlændingenævnet

bemærker, at der i udkastets § 1, nr. 21, foreslås nye punk-

tummer til udlændingelovens § 19, stk. 7, og at der i det foreslåede 4. pkt. er be-

nyttet følgende formulering: ”3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlæn-

ding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret

efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17,

stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3.”

Ud-

lændingenævnet oplyser, at der er deres umiddelbare vurdering, at den foreslåede

henvisning til ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1,

jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, begrænser anvendelsen af § 19, stk. 7, 3. pkt., til sager,

hvori en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c som

Side

22/26

følge af ophør af en opholdsret, der allerede var bevaret efter EU-opholdsbekendt-

gørelsens § 17, stk. 2, nr. 3. Udlændingenævnet vurderer, at dette betyder, at sager

hvori en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c som

følge af ophør af en opholdsret som medfølgende familiemedlem efter EU-opholds-

bekendtgørelsens §§ 10-15, fordi udlændingen ikke opfyldte betingelsen i § 17, stk.

3, for bevarelse efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 3, ikke vil være

omfattet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er ministeriets

opfattelse, at den refererede henvisning både omfatter situationen, hvor en udlæn-

ding aldrig har opfyldt selvforsørgelseskravet og situationen, hvor udlændingen op-

rindeligt opfyldte selvforsørgelseskravet (og dermed bevarede efter EU-reglerne) og

efterfølgende ikke længere opfylder selvforsørgelseskravet. Ministeriet har således

ikke fundet anledning til at ændre i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens

§ 19, stk. 7, 4. pkt., men har på baggrund af Udlændingenævnets høringssvar tyde-

liggjort bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19,

stk. 7, 3.-5. pkt.

Institut for Menneskerettigheder

henviser til, at regeringen i januar 2025 har of-

fentliggjort 22 initiativer til at bekæmpe negativ social kontrol, og at et af regerin-

gens indsatsområder (indsatsområde nr. 2) er et fokus på støtte til og sikkerhed for

ofre underlagt negativ social kontrol. Institut for Menneskerettigheder påpeger, at

regeringen i deres udspil skriver, at det er helt afgørende, at der er relevante tilbud

for personer udsat for vold, som også indbefatter langsigtede tilbud f.eks. efter et

krisecenterophold, og at regeringen samtidig skriver, at vi som samfund skal række

ud til ofrene, skabe tillid og give reelle muligheder.

Udlændinge-

og Integrationsministeriet kan hertil bemærke, at der med ’Et frit liv i

Danmark - Regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsam-

fund’ igangsættes en række initiativer i 2025, der skal støtte personer underlagt ne-

gativ social kontrol. Initiativerne omfatter etablering af en ordning med frivillige

netværksvenner til unge over 18 år, der oplever ensomhed som følge af negativ so-

cial kontrol eller en æresrelateret konflikt og har brudt helt eller delvist med deres

familie. Initiativerne omfatter endvidere etablering af efterværn til voksne (herun-

der voksne med børn), der har været på krisecenter som følge af æresrelaterede

konflikter samt en videreførelse af RED Centers psykologstøtte og terapi til unge,

der har oplevet vold og kontrol fra deres familie. Regeringsinitiativerne omfatter

også en opnormering af det nationale korps af sikkerhedskonsulenter, så der sikres

ressourcer til at følge og støtte udvalgte borgere med komplekse problemstillinger

i en længere periode.

2.2. Forslag om at statsudsendte og medfølgende familie undtages fra bortfalds-

reglerne

Danes Worldwide

anfører, at deres medlemmer oplever, at bortfaldsreglerne for

den udenlandske partner kan være problematiske, da der løbende skal søges om

dispensation for bortfald af opholdstilladelsen, når parret udstationeres til udlan-

det, hvorfor de hilser det velkomment, at det foreslås, at statsudsendte og deres

Side

23/26

medfølgende familie undtages fra bortfaldsreglerne. Danes Worldwide bemærker,

at mens lovforslaget er et skridt på vejen hen mod mere retfærdige regler for de

statsudsendte medarbejdere og deres familier, tager forslaget desværre ikke højde

for de privatudsendte medarbejderes familiemedlemmer, som på samme måde er

ramt af bortfaldsreglerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er ministeriets

opfattelse, at det grundlæggende princip om, at en opholdstilladelse i Danmark for-

udsætter, at udlændingen har fast ophold her i landet, generelt bør fastholdes.

Der er i visse tilfælde mulighed for at opnå dispensation fra bortfald af opholdstilla-

delse, hvis udlandsopholdet har et velbegrundet formål. Det kan f.eks. være ansø-

gerens eller ansøgerens ægtefælles eller faste samlevers udstationering eller udsen-

delse for en dansk myndighed eller for en organisation, forening eller virksomhed.

Endvidere er visse grupper på erhvervs- og studieområdet undtaget fra bortfalds-

reglerne.

Der gælder i dag en særlig dispensationspraksis i forhold til statsudsendte og deres

medfølgende familie, og Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at

denne gruppe kan undtages fra bortfaldsreglerne, således at de ikke længere skal

ansøge om dispensation fra bortfald.

Danes Worldwide

finder endvidere, at forslaget også bør gælde udlændinge om-

fattet af EU-retten, dvs. hvis den udsendtes familiemedlem har opholdsret i Dan-

mark som EU-borger eller som familiesammenført efter EU-retten (sekundærreg-

lerne).

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at opholdsret og bortfald af op-

holdsret for denne persongruppe reguleres i EU-opholdsbekendtgørelsen, og at

statsudsendte unionsborgere ved hjemvenden til Danmark på ny vil kunne tage op-

hold sammen med deres familiemedlemmer i henhold til EU-reglerne om fri bevæ-

gelighed. Ministeriet vil ved en kommende revision af EU-opholdsbekendtgørelsen

undtage statsudsendte danske statsborgeres medfølgende familiemedlemmer, der

har opholdsret i Danmark på baggrund af sekundær fri bevægelighed, fra bortfalds-

reglerne, svarende til den foreslåede ændring af udlændingeloven.

Danes Worldwide

ønsker at gøre opmærksom på, at reglerne for permanent op-

holdstilladelse i Danmark stadig spænder ben for stats- og privatudsendte og deres

familier, da det for at opnå permanent opholdstilladelse er et krav, at det uden-

landske familiemedlem har haft uafbrudt ophold i Danmark i 8 år, hvoraf maksimalt

2 år som udstationeret kan medregnes. Danes Worldwide oplyser, at idet de fleste

udsendte medarbejdere udstationeres for 4 år ad gangen, oplever mange familier,

at det udenlandske familiemedlem ikke kan komme op på de 8 uafbrudte år på

trods af, at familien har boet i Danmark i eksempelvis årtier.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at tidsubegrænset op-

holdstilladelse normalt forudsætter bl.a., at udlændingen har boet lovligt i Danmark

Side

24/26

i mindst 8 år. Formålet med opholdskravet er hensynet til den pågældendes inte-

gration her i landet.

Hvis udlændingens opholdstilladelse er gyldig, fradrages perioder i udlandet som

udgangspunkt ved beregningen af kravet om 8 års ophold i Danmark, medmindre

der er tale om korte ophold, f.eks. ferie, men det tidligere ophold i Danmark kan

tælle med ved beregningen. Hvis opholdstilladelsen inddrages, bortfalder eller ud-

løber, vil et tidligere ophold derimod ikke indgå i beregningen.

Beregningen af 8-årskravet starter således ikke forfra, forudsat at den pågældende

ansøger om forlængelse af opholdstilladelsen, før opholdstilladelsen udløber eller

bortfalder. Hvis der er meddelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelse

–

eller

hvis udlændingen er undtaget fra bortfaldsreglerne

–

bortfalder opholdstilladelsen

ikke.

Herudover kan udlændingens ophold i udlandet indgå ved beregning af opholdskra-

vet med op til 2 år, hvis udlandsopholdet skyldes, at udlændingen eller udlændin-

gens ægtefælle har været udstationeret eller udsendt til udlandet af en dansk of-

fentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation.

2.3. Forslag vedr. familiesammenføring i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

Danes Worldwide

hilser dette forslag velkommen, da kodificering af den gældende

praksis bidrager til en højere grad af transparens på familiesammenføringsområ-

det.

SOS Racisme

synes det er positivt, at Danmark vil kodificere TEUF artikel 20

–

altså

indføre traktatbestemmelsen i Opholdsdirektivet i dansk lov og behandle danske

statsborgere og deres familie lige så godt som andre EU-borgere. SOS Racisme spør-

ger i den forbindelse ind til, om man ikke helt skulle af med de meget specielle og

vidtgående regler for familiesammenføring, vi har her i Danmark?

SOS Racisme

bemærker, at man normalt i EU vil mene, at en familie bestående af

en dansk ægtefælle og en ægtefælle fra et tredjeland, der er gift af egen fri vilje,

burde kunne slå sig ned i det af de to hjemlande, de synes bedst om. SOS Racisme

synes hertil, at det er det, vi skal stræbe henimod igen: at anerkende, at borgerne

selv må bestemme, hvem de vil gifte sig med, når ægteskabet er indgået frivilligt

med begges accept, og i hvilket af de to lande

–

eller evt. i et tredje EU-land

–

vil bo

–så

længe de bare kan forsørge sig selv. SOS Racisme mener generelt, at

grundlæggende rettigheder skal gælde for alle og håber, at disse lovændringer

også vil komme til at gælde for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger.

3. Ændringer af lovforslaget

Side

25/26

Ud over en række sproglige, strukturelle og lovtekniske ændringer samt de præci-

seringer og uddybninger, der er indarbejdet på baggrund af høringssvarene, er lov-

udkastet uddybet med et afsnit om ligestillingsmæssige konsekvenser, et afsnit om

økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige og

et afsnit om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Herudover er der indsat forslag om en ny bestemmelse i udlændingelovens § 33 b,

stk. 1, nr. 6, hvorefter der tillægges opsættende virkning ved ansøgning om op-

holdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af Danmarks internationale forpligtelser,

som sendes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration til Udlændin-

gestyrelsen i forlængelse af en afgørelse om afslag på forlængelse af en opholdstil-

ladelse eller ophør af opholdsret efter EU-reglerne. Der henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 31.

Der er endvidere indsat afsnit om forholdet til associeringsaftalekomplekset mel-

lem EU og Tyrkiet. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

2.1.2.2.

Endelig er der indarbejdet ændringer med henblik gennemførelse af EES-forordnin-

gen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet samt API-forordningen om

indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at

forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser. Der henvises i den

forbindelse til bilag 1 og 2.

Side

26/26