Skatteudvalget 2024-25
L 195
Offentligt
3018818_0001.png
12. maj 2025
J.nr. 2023 - 1141
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 195 - Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkast-
beskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye grønne drifts-
midler).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 5. maj 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
L 195 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren er bekymret for, at vi ender i samme situation som F&U-fradrag, hvor senere fortolkninger kraftigt har indsnævret brugen af ordningen og skabt usikkerhed om virksomhedernes skattemæssige stilling
3018818_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren bekymret for, at vi ender i samme situation som F&U-fradrag, hvor senere
fortolkninger kraftigt har indsnævret brugen af ordningen og skabt usikkerhed om virk-
somhedernes skattemæssige stilling?
Svar
Forslaget til et nyt grønt investeringsvindue er en midlertidig ordning, som med få undta-
gelser er en videreførelse af tidligere investeringsvinduer. Det tidligere grønne investe-
ringsvindue, som havde virkning for driftsmidler anskaffet i perioden fra og med den 23.
november 2020 til og med den 31. december 2022, var bredt anvendt i perioden.
Forslaget omfatter, ligesom tidligere investeringsvinduer, investeringer foretaget i nye
driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Forslaget udelukker udgifter til
anskaffelse af maskiner, der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile
brændsler, og udgifter til anskaffelse af personbiler, skibe og software fra investeringsvin-
duet.
Skatteministeriet har i forbindelse med indsamling af erfaring med det tidligere grønne in-
vesteringsvindue haft dialog med forskellige organisationer. Der er ønske om en afgræns-
ning, der er let at administrere for virksomheder og myndigheder, for bl.a. at sikre, at ord-
ningen effektivt omsættes til konkrete investeringer.
Aftalepartierne bag
Aftalen om udformningen af grønt investeringsvindue
har bl.a. derfor aftalt en
kendt model, som med de beskrevne undtagelser holdes inden for de gældende kategorier
i afskrivningsloven.
Der er således efter min opfattelse ingen grund til at tro, at der skulle opstå usikkerhed
om virksomhedernes skattemæssige stilling.
Side 2 af 2