Erhvervsudvalget 2024-25
L 193
Offentligt
3024053_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 193 stillet af udvalget den 5. maj 2025
efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Med den foreslåede § 38 b i Hvidvaskloven vil advokaterne "uden ugrundet
ophold” skulle stille identitetsoplysninger til rådighed for banken. Vil mi-
nisteren uddybe, hvad der menes med ”uden ugrundet ophold” og forklare,
hvordan man i praksis skal håndtere transaktioner, som advokaten ikke var
varskoet om, og som kommer ind på kontoen kl. 15:58?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, som har ressort på regu-
lering vedr. advokater. Ministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
kan henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
3, hvoraf det følger, at en advokat bør stille de indhentede identitetsoplys-
ninger og kontroldokumenter til rådighed for sit pengeinstitut inden for en
vis tidmæssig sammenhæng med indbetalingen af midler på advokatens
samleklientbankkonto. Advokatens videregivelse af oplysningerne vil ikke
uden anerkendelsesværdig grund kunne vente flere dage, men skal som ud-
gangspunkt ske samme dag, som midlerne indbetales på samleklientbank-
kontoen.
I situationer, hvor det ikke er muligt for advokaten at stille oplysningerne
til rådighed i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen af
midlerne på samleklientbankkontoen, vil advokaten uden ugrundet ophold
skulle give pengeinstituttet skriftlig meddelelse herom med angivelse af de
forhold, der ligger til grund herfor.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk