Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 41 ad L 193 stillet af udvalget den 20. maj 2025
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om lånebetingelserne (kreditvurderingerne)
kan lempes i landdistrikterne, da de er en udfordring for at kunne låne?
Svar:
Kreditinstitutter er i dag forpligtet til at kreditvurdere boliglåntagere med
henblik på at sikre, at de kan servicere det lån, der ydes. Dette skal beskytte
forbrugere mod for høj gældssætning og er med til at sikre finansiel stabi-
litet, idet institutterne ikke påtager sig unødig risiko.
Dansk boligfinansiering er blandt de billigste i Europa, og det skyldes
blandt andet de krav, der er for at optage realkreditlån
–
helt konkret kra-
vene til kreditvurdering af kunden og værdiansættelse af ejendommen.
Hvis man lemper disse krav, kan der være større risiko for tab, og boligfi-
nansiering kan på den baggrund blive dyrere. Det vil også medføre et lavere
niveau af forbrugerbeskyttelse.
For at belyse adgang til finansiering i landdistrikterne, har jeg imidlertid
igangsat en undersøgelse, der skal afdække, om der er mere, vi kan gøre
for at understøtte liv og vækst i landdistrikterne.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk