Erhvervsudvalget 2024-25
L 193
Offentligt
3024186_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 33 ad L 193 stillet af udvalget den 15. maj 2025
efter ønske fra Betina Kastberg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for de økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet af implementeringen af European Single Acces Point
(ESAP)?
Svar:
Det fremgår af lovforsalgets bemærkninger, at lovforslagets del om etable-
ringen af et nyt fælleseuropæisk adgangspunkt (ESAP) kan medføre øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet i det omfang, at virksomhederne
skal have en juridisk identifikationskode (LEI-kode), når de skal indsende
oplysningerne. De fleste virksomheder på Finanstilsynets område forventes
allerede at have en LEI-kode i dag, og konsekvenserne for virksomhederne
på samfundsniveau ved at erhverve en juridisk identifikationskode vurde-
res derfor at være begrænsede.
Dertil kan der være negative administrative konsekvenser som følge af, at
virksomhederne skal overholde specifikke krav til format og metadata, når
de indsender oplysninger til Finanstilsynet, eller hvis virksomhederne skal
indsende oplysninger, som de ikke indsender i dag.
Det er i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget skønnet, at de samlede
erhvervsøkonomiske omkostninger af lovforslagets del om ændringer for-
anlediget af ESAP-forordningen skønnes til ca. 0,5 mio. kr. i omstillings-
omkostninger og derefter løbende ca. 2,6 mio. kr. årligt i administrative
omkostninger. Dertil kan der komme en stigning i gebyrbetalingen til dæk-
ning af Finanstilsynets IT-udgifter.
Det forventes på sigt, at ændringerne vil medføre positive konsekvenser på
samfundsniveau i form af lettere adgang til offentliggjorte oplysninger på
det finansielle område på tværs af medlemslandene. Den lettere adgang til
oplysninger vil bl.a. kunne øge synligheden og muligheden for at hente ka-
pital og finansiering.
Det kan særligt gavne SMV’er.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk