Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. maj 2025
Besvarelse af spørgsmål 27 ad L 193 stillet af udvalget den 15. maj 2025
efter ønske fra Pernille Vermund (LA).
Spørgsmål:
Vil ministeren bekræfte, at fit & proper-reglerne
også gælder for ATP’s
henholdsvis bestyrelse og direktion, herunder også de regler der udbredes
med nærværende lovforslag?
Svar:
Det kan bekræftes, at der allerede gælder fit and proper-regler
for ATP’s
bestyrelse og direktion, herunder også de regler som udbredes med nærvæ-
rende lovforslag. Det tilstræbes generelt, at ATP reguleres på linje med
livsforsikringsselskaber.
De fit and proper-ændringer, som med nærværende lovforslag foreslås ud-
bredt til en række forskellige love, stammer fra den politiske aftale om
”Skærpet
ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksom-
heder og bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den finansielle sek-
tor”
af 16. juni 2022.
Aftalen blev indgået mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Med lov nr. 409 af 25. april 2023 om ændring af lov om finansiel virksom-
hed, straffeloven og forskellige andre love, blev ændringerne af fit and pro-
per-reglerne implementeret i blandt andet lov om finansiel virksomhed, lov
om forsikringsvirksomhed og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk