Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3027774_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 1. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 51 til L 188, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 51:
”Kan regeringen garantere, at de frihedsrettigheder, der gælder i Dan-
mark, herunder retten til at demonstrere også i nærheden af baseområ-
der, der stilles til rådighed for USA, ikke indskrænkes med Folketingets
godkendelse af forsvarssamarbejdsaftalen og vedtagelsen af nærvæ-
rende lovforslag?”
Svar:
Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2, at alle aktivi-
teter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt for Danmarks
suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgivning samt
folkeretlige forpligtelser.
Forsvarssamarbejdsaftalen ændrer således ikke på borgernes frihedsret-
tigheder, heriblandt retten til at forsamle sig.
Politilovens §§ 7 og 8 indeholder bestemmelser om offentlige forsamlin-
ger, herunder om at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til
at forsamle sig, og at politiet bl.a. kan give påbud om, at en forsamling
skal afholdes et andet sted end det påtænkte, eller fastsætte andre vilkår
for forsamlingens afholdelse, når der er begrundet frygt for fare for be-
tydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder betydelig forstyr-
relse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sik-
kerhed.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. maj 2025
Lovgivning
2025/003822
1035816
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1