Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3025923_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 31. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 34 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach
(EL).
Spørgsmål nr. 34:
”Hvilken dokumentation for retten til at arbejde i Danmark vil en pårø-
rende, der er omfattet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 7, kunne og
skulle fremlægge for en eventuel dansk arbejdsgiver, så arbejdsgiveren
kan forvisse sig om, at det er lovligt at beskæftige den pågældende per-
son?”
Svar:
Lovforslagets § 17, nr. 3, indebærer, at udlændinge omfattet af forsvars-
samarbejdsaftalen vil være fritaget for krav om arbejdstilladelse.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 1 a, jf. herved
lovforslagets § 17, nr. 1, foreslås det, at udlændinge omfattet af bilag 1
til forsvarssamarbejdsaftalen uden tilladelse skal kunne indrejse og op-
holde sig her i landet.
Udlændinge omfattet af det nævnte bilag vil således ikke skulle søge om
opholds- og arbejdstilladelse for at kunne opholde sig og arbejde i Dan-
mark. Det gælder uanset længden af opholdet og karakteren af eventuel
beskæftigelse.
Det følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 7, stk. 2, 2. pkt., at Dan-
mark ikke kan stille krav om visum ved indrejse til og udrejse fra dansk
territorium for medlemmer af det civile element, pårørende og ameri-
kanske leverandører, som foreviser et gyldigt pas og et identifikations-
kort udstedt af det amerikanske forsvarsministerium, en marchordre el-
ler en skriftlig bemyndigelse udstedt af den kompetente amerikanske
myndighed.
En pårørende omfattet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 7, stk. 2, 2.
pkt., vil således med henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 1 a eksempelvis kunne dokumentere sin ret til at arbejde
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
21. maj 2025
Lovgivning
2025/003655
1033489
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvilken dokumentation for retten til at arbejde i Danmark en pårørende, der er omfattet af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 7, vil kunne og skulle fremlægge for en eventuel dansk arbejdsgiver
ved at fremvise et identifikationskort udstedt af det amerikanske for-
svarsministerium, en marchordre eller en skriftlig bemyndigelse udstedt
af den kompetente amerikanske myndighed.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/003655
Dok.nr.: 1033489
Side 2 af 2