Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3033028_0001.png
Folketinget
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2025
Strafferetskontoret
2025-06702
3742618
Besvarelse af spørgsmål nr. 184 til L 188 fra Folketingets Forsvars-,
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 184 til L 188, som Folketingets
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har stillet til
forsvarsministeren og justitsministeren den 26. maj 2025.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, hvilken retsmæssig konsekvens det har for dansk medicinsk personale, hvis de udfører abort på en amerikansk soldat, som er hjemmehørende i en amerikansk stat, hvor abort er forbudt, og hvor både kvinden og de læger, som udfører abort, kan straffes for dette
Spørgsmål nr. 184 til L 188 fra Folketingets
Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg:
Forsvars-,
”Hvilken retsmæssig konsekvens har det for dansk medicinsk
personale, hvis de udfører abort på en amerikansk soldat, som
er hjemmehørende i en amerikansk stat, hvor abort er forbudt,
og hvor både kvinden og de læger, som udfører abort, kan
straffes for dette? Vil USA kunne bede om udlevering af det
danske
medicinske personale? Vil disse, for det tilfælde, at de en dag
besøger USA, kunne blive tilbageholdt og straffet i USA?
Ministrene bedes aftale indbyrdes, hvem af ministrene, der
besvarer spørgsmålet?”
Svar:
1.
Justitsministeriet er ikke bekendt med amerikansk abortlovgivning.
Justitsministeriet kan dog oplyse, at der er særlige regler om
straffemyndighed i NATO SOFA og forsvarssamarbejdsaftalen for så vidt
angår strafbare lovovertrædelser på dansk område, som er begået af
medlemmer af de amerikanske styrker eller disses pårørende, som bl.a. er
beskrevet i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 183 til L 188.
Det fremgår bl.a. af denne besvarelse, at de særlige regler om
straffemyndighed i NATO SOFA ikke giver de amerikanske militære
myndigheder nogen adgang til at udøve straffemyndighed over personer, der
er statsborgere i eller har fast bopæl i Danmark, medmindre de er
medlemmer af de amerikanske styrker, jf. NATO SOFA artikel VII, stk. 4.
Forsvarssamarbejdsaftalen ændrer ikke herved og fastsætter ikke i øvrigt
regler om amerikansk straffemyndighed over danske borgere eller personer
med fast bopæl i Danmark.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Anmodes en person udleveret fra Danmark til et tredjeland
træffer domstolene afgørelse herom efter indstilling fra
Rigsadvokaten.
Det fremgår af udleveringslovens § 1, stk. 1, bl.a., at den, der er
sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar handling i udlandet, kan
udleveres fra Danmark efter denne lov.
Side 2/3
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, hvilken retsmæssig konsekvens det har for dansk medicinsk personale, hvis de udfører abort på en amerikansk soldat, som er hjemmehørende i en amerikansk stat, hvor abort er forbudt, og hvor både kvinden og de læger, som udfører abort, kan straffes for dette
Det bemærkes hertil, at Danmark og USA har indgået en
udleveringsaftale af 23. juni 2005, og at det af aftalens artikel
10 fremgår, at afgørelsen af, om en anmodning om udlevering
skal imødekommes, skal træffes i overensstemmelse med den
anmodede stats lovgivning.
Betingelserne for udlevering fra Danmark til stater uden for
Norden og den Europæiske Union fremgår af udleveringslovens
kapitel 5.
Det fremgår af udleveringslovens §§ 18 og 19, at udlevering af
såvel danske som udenlandske statsborgere fra Danmark til et
tredjeland kræver, at den begåede handling er strafbar i såvel
Danmark som i det anmodende land (såkaldt dobbelt
strafbarhed).
I det omfang en abort er foretaget i Danmark i
overensstemmelse med dansk lovgivning, vil kravet om dobbelt
strafbarhed ikke være opfyldt. Manglende dobbelt strafbarhed
medfører, at der ikke kan ske udlevering.”
Side 3/3