Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 9. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 171 til L 188, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 171:
”Det
synes at fremgå af svaret på L 188
–
spørgsmål 49, at visse ame-
rikanske militærkøretøjer vil være forsynet med amerikanske militære
nummerplader, mens andre vil få danske militære nummerplader. Vil
ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for, at nogle amerikan-
ske køretøjer skal have danske militære nummerplader, og hvilke krite-
rier der er for, hvorvidt et amerikansk køretøj skal have dansk eller ame-
rikansk nummerplade?”
Svar:
For så vidt angår de amerikanske styrkers officielle køretøjer og på-
hængsvogne skal de danske myndigheder efter anmodning fra de ame-
rikanske militære myndigheder og uden betaling eller inspektion, ud-
stede militære nummerplader efter samme procedurer som dem, der
gælder for de danske væbnede styrker, jf. forsvarssamarbejdsaftalens
artikel 9, stk. 3.
For så vidt angår motorkøretøjer og påhængsvogne, der ejes privat af
medlemmer af de amerikanske styrker, amerikanske leverandører og
pårørende og anvendes til private formål, udsteder de danske myndig-
heder efter anmodning og uden betaling nummerplader, der ikke adskil-
ler sig fra dem, der udstedes til den danske befolkning i al almindelighed,
jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 4.
Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 9, stk. 6, fastsætter i øvrigt, at den
nærmere ordning for kontrol og godkendelse af køretøjer tilhørende de
amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres
pårørende samt amerikanske leverandører vil blive aftalt mellem danske
og amerikanske myndigheder.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. maj 2025
Lovgivning
2025/005189
1060558
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2