Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 9. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 170 til L 188, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 170:
”Vil
en statsborger i USA, der dømmes ved en amerikansk militærdom-
stol for en i Danmark begået lovovertrædelse af en sådan grovhed, at
den efter dansk lov ville medføre en langvarig fængselsstraf og et ind-
rejseforbud for bestandig, kunne pålægges et tilsvarende indrejseforbud
således, at den pågældende ikke vil kunne genindrejse i Danmark som
medlem af de amerikanske styrker eller pårørende, jf. forsvarssamar-
bejdsaftalen?”
Svar:
Det fremgår af Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, nr. 1, om straffe-
retlig jurisdiktion, at Danmark frafalder fortrinsretten til at udøve straf-
feretlig jurisdiktion over medlemmer af de amerikanske styrker for ikke
tjenstlige lovovertrædelser på dansk territorium i overensstemmelse
med artikel VII, stk. 3, litra c, i NATO SOFA (Overenskomst mellem del-
tagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker
af 19. juni 1951, jf. bekendtgørelse nr. 44 af 11. august 1955 i Lovti-
dende C).
De danske myndigheder kan i konkrete tilfælde af særlig vigtighed for
Danmark vælge at tilbagekalde frafaldelsen ved afgivelse af en skriftlig
erklæring over for de kompetente amerikanske militære myndigheder,
jf. artikel 12, nr. 2. Når et medlem af de amerikanske styrker eller en
pårørende retsforfølges af de danske myndigheder, har de almindelige
domstole i Danmark jurisdiktion. I sådanne tilfælde vil de danske dom-
stole i forbindelse med dom for strafbart forhold tage stilling til, om den
pågældende skal udvises af Danmark og meddeles et indrejseforbud ef-
ter udlændingelovens regler herom.
Det bemærkes, at det følger af artikel 3, stk. 5, 1. pkt., i NATO SOFA, at
hvis modtagerlandet har forlangt, at et medlem af en styrke eller et civilt
element fjernes fra dets territorium eller har udstedt udvisningsordre
imod et tidligere medlem af en styrke eller af et civilt element eller imod
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Lovgivning
2025/005189
1060545
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2