L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om regeringen ikke ser noget behov for at vide, om retssager mod amerikansk personel vil blive afviklet ved amerikanske militærdomstole på dansk grund

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt

Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg

Christiansborg

Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har

den 14. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 130 til L 188, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen

(RV).

Spørgsmål nr. 130:

”Hvilken retssikkerhed har en dansk statsborger, der bliver udsat for en

forbrydelse af en amerikansk soldat, der efterfølgende retsforfølges efter

amerikansk lov? Kan den danske statsborger risikere at skulle vidne i

USA for at få dømt vedkommende?”

Svar:

Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra

Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”1. Danske borgeres rettigheder og pligter som forurettede i straf-

fesager mod amerikanske soldater afhænger først og fremmest af,

om Danmark eller USA udøver straffemyndighed. Nærværende be-

svarelse forudsætter, at der er tale om straffesager mod amerikan-

ske soldater, hvor USA udøver straffemyndighed. Der henvises i øv-

rigt til Forsvarsministeriets besvarelser af 22. maj 2025 af spørgs-

mål nr. 75 og 87 til L 188 om straffemyndighed.

Forsvarssamarbejdsaftalen fastlægger ikke, hvilke rettigheder og

pligter en forurettet, der er dansk borger, har i sådanne sager. For-

svarssamarbejdsaftalen fremhæver mere generelt i artikel 12, stk.

6, at danske myndigheder har ret til at iværksætte relevante efter-

forskningsmæssige skridt ved påståede lovovertrædelser, og at

danske og amerikanske myndigheder arbejder sammen om at fore-

tage alle nødvendige undersøgelser af påståede lovovertrædelser

som anført i NATO SOFA artikel VII, stk. 6, litra a.

Det følger af sidstnævnte artikel, at danske og amerikanske myn-

digheder skal bistå hinanden med at foretage alle nødvendige un-

dersøgelser af lovovertrædelser og med at indsamle og forelægge

bevismateriale, herunder foretage beslaglæggelse og, hvor der er

anledning dertil, udlevere ting, der har forbindelse med en lovover-

trædelse.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

26. maj 2025

Lovgivning

2025/004283

1044077

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Side 1 af 8

L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om regeringen ikke ser noget behov for at vide, om retssager mod amerikansk personel vil blive afviklet ved amerikanske militærdomstole på dansk grund

Der vil som led i myndighedernes samarbejde herom kunne opstå

en række spørgsmål om danske borgeres rettigheder og pligter som

forurettede. Nedenfor under pkt. 2 behandles først spørgsmålet om

vidneafhøring af danske borgere til brug for straffesager mod ame-

rikanske soldater, herunder om det er muligt tvangsmæssigt at ud-

levere danske borgere til brug for vidneførsel. Nedenfor under pkt.

3 behandles dernæst spørgsmålet om retten til bistandsadvokat, in-

den myndighedernes vejlednings-, underretnings- og orienterings-

pligt behandles i pkt. 4. Nedenfor under pkt. 5. behandles spørgs-

målet om tolkebistand og oversættelse, hvorefter spørgsmålet om

erstatning behandles i pkt. 6. Endelig omtales under pkt. 7 de ret-

tigheder, som en dansk forurettet eller et dansk vidne har efter

amerikansk lovgivning.

For så vidt angår tvangsmæssig udlevering af vidner kan det op-

lyses, at NATO-styrkeloven (lov nr. 143 af 29. april 1955 med se-

nere ændring), som gennemfører NATO SOFA i dansk ret, tidligere

indeholdt en bestemmelse, der gjorde de dagældende regler i rets-

plejeloven om bl.a. vidnepligt og tvangsmidler mod modvillige vid-

ner anvendelige med hensyn til vidneførsel for en fremmed domstol

på dansk område efter NATO SOFA. Bestemmelsen blev ophævet i

1999 under henvisning til, at de almindeligt gældende regler for

retshjælp også kan finde anvendelse i relation til retshjælpsforplig-

telserne efter NATO SOFA artikel VII, stk. 6, litra a. Der anføres

bl.a. følgende herom i forarbejderne, jf. Folketingstidende 1998-99,

tillæg A, s. 3541:

”Den pågældende bestemmelse indeholder ikke bestemmel-

ser, der pålægger de deltagende stater en udtrykkelig pligt til

at kunne udlevere vidner tvangsmæssigt til et afsenderlands

militære myndigheder med henblik på, at vidnet kan afgive

forklaring personligt for disse myndigheder.

De almindeligt gældende regler indebærer, at straffeproces-

suelle tvangsindgreb, herunder pligtmæssig afgivelse af vid-

neforklaringer, til brug for straffesager i udlandet gennemfø-

res ved danske domstole i medfør af retsplejeloven eller lo-

vens analogi. Vægrer et vidne sig f.eks. ved at afgive forkla-

ring direkte for en udenlandsk domstol, fordi vidnet anser sig

for omfattet af retsplejelovens vidneudelukkelses- eller vid-

nefritagelsesgrunde, jf. §§ 169-172, eller kan personlig vid-

neførsel af andre grunde ikke lade sig gøre, f.eks. fordi vidnet

er frihedsberøvet i Danmark, vil der efter omstændighederne

kunne afgives subsidiær forklaring for en dansk domstol efter

retsplejelovens regler herom til brug for straffesagen i udlan-

det. […]

De almindeligt gældende regler, hvorefter strafprocessuelle

tvangsindgreb, herunder pligtmæssig afgivelse af vidnefor-

klaringer, til brug for straffesager i udlandet gennemføres ved

Sagsnr.: 2025/004283

Dok.nr.: 1044077

Side 2 af 8

danske domstole i medfør af retsplejeloven eller lovens ana-

logi, jf. ovenfor, må bl.a. på denne baggrund antages at

kunne anvendes også i tilfælde, hvor der er spørgsmål om at

yde retshjælp til et afsenderlands militære myndigheder i

medfør af NATO-statusoverenskomstens artikel VII, stk. 6,

litra a.”

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at de ameri-

kanske militære myndigheder efter NATO SOFA og NATO-styrkelo-

ven ikke kan kræve danske borgere tvangsmæssigt udleveret for at

give personlig vidneforklaring i straffesager mod amerikanske sol-

dater.

Hvis en dansk borger i sådanne straffesager nægter at give person-

lig vidneforklaring for en amerikansk domstol, vil der i stedet efter

omstændighederne kunne gennemføres pligtmæssig vidneforkla-

ring ved danske domstole i medfør af retsplejeloven. Vidneafhøring

til brug for en udenlandsk straffesag er således reguleret i retsple-

jelovens § 190, hvorefter reglerne i retsplejeloven finder anven-

delse på vidneafhøring efter begæring af udenlandske myndighe-

der.

Det fremgår endvidere af § 190, at en anmodning om iagttagelse af

en særlig form eller fremgangsmåde, herunder afhøring fra udlan-

det ved anvendelse af telekommunikation, så vidt muligt skal imø-

dekommes, medmindre dette vil være åbenbart uforeneligt med

landets retsorden, jf. § 190, stk. 1, 2. pkt. Det fremgår desuden af

lovforarbejderne, at der skal deltage en dommer i afhøringer ved

anvendelse af telekommunikation, som bl.a. skal påse, at retsple-

jelovens regler overholdes, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. sam-

ling), tillæg A, s. 3356:

”Efter Justitsministeriets opfattelse bør det være en dommer

(herunder en retsassessor eller en dommerfuldmægtig), der

overværer afhøringen og er ansvarlig for identifikation af den

person, der skal afhøres. Dommeren vil skulle påse, at rets-

plejelovens regler overholdes. Dommeren vil i den forbindelse

skulle vejlede om reglerne om vidnefritagelse og vidneude-

lukkelse, jf. retsplejelovens § 173, stk. 1, jf. §§ 169-172.

Dommeren vil ligeledes have pligt til at gribe ind, hvis dom-

meren vurderer, at afhøringen sker i strid med grundlæg-

gende principper i retsplejeloven, herunder hvis der opstår

spørgsmål om, hvorvidt den afhørte har pligt til at besvare

bestemte spørgsmål.”

Rammer og vilkår for vidneafhøringer ved anvendelse af telekom-

munikation findes desuden i en aftale mellem Danmark og USA om

gensidig retshjælp i straffesager, der trådte i kraft den 1. februar

2010, jf. bekendtgørelse nr. 22 af 12. marts 2010 af aftale af 23.

juni 2005 med Amerikas Forenede Stater om gensidig retshjælp

(herefter ”DK-USA retshjælpsaftalen”). Aftalen fastsætter, at en

Sagsnr.: 2025/004283

Dok.nr.: 1044077

Side 3 af 8

række bestemmelser i EU-USA retshjælpsaftalen (aftale mellem

Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om gensidig

retshjælp, EU-Tidende 2003, nr. L 181, s. 34-42), der er optrykt

som bilag til bekendtgørelsen, gælder mellem Danmark og USA.

Det følger bl.a. af DK-USA retshjælpsaftalen, at der skal kunne an-

vendes videotransmissionsteknologi mellem USA og Danmark til op-

tagelse af vidneforklaringer i en sag, hvor der kan ydes gensidig

retshjælp vedrørende vidner eller sagkyndige, der befinder sig i

Danmark, jf. bilag 1, artikel 3, stk. 1. I det omfang der ikke er fast-

sat specifikke bestemmelser herom i artikel 3, skal de nærmere be-

stemmelser for denne procedure fastsættes i henhold til den i øvrigt

gældende lovgivning i Danmark. Aftalens bestemmelser suppleres

altså af retsplejelovens regler, herunder § 190.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der efter

anmodning fra de amerikanske myndigheder kan ske afhøring fra

udlandet ved anvendelse af telekommunikation, hvis retsplejelo-

vens betingelser er opfyldt. Der skal i så fald deltage en dansk dom-

mer, der bl.a. vejleder vidnet om rettigheder og pligter samt påser,

at retsplejelovens regler overholdes, jf. ovenfor.

Der kan i øvrigt henvises til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om in-

ternational retshjælp (cirkulære nr. 9044 af 6. januar 2025).

For så vidt angår retten til bistandsadvokat i sådanne sager for-

udsættes det, at forurettede, der er danske borgere, kan få beskik-

ket en bistandsadvokat i overensstemmelse med retsplejelovens

regler.

Det indebærer bl.a., at hvis en vidneafhøring i en tilsvarende dansk

straffesag ville have givet anledning til beskikkelse af en bistands-

advokat for den forurettede, skal det som udgangspunkt også ske,

når afhøringen foretages på begæring af de amerikanske myndig-

heder.

Der kan i øvrigt henvises til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om in-

ternational retshjælp (cirkulære nr. 9044 af 6. januar 2025), hvor

det bl.a. anføres under pkt. 3.1.3 om indgreb, der kræver retsken-

delse i Danmark:

”Når der ydes retshjælp til en udenlandsk myndighed i form

af efterforskning i Danmark er det vigtigt, at dette sker i over-

ensstemmelse med retsplejelovens regler.

[…]

I forhold til afhøringer m.v. af mistænkte, sigtede og vid-

ner/forurettede er det de danske regler om beskikkelse af for-

svarer eller bistandsadvokat, der finder anvendelse. Hvis en

tilsvarende dansk sag således ville have givet anledning til

Sagsnr.: 2025/004283

Dok.nr.: 1044077

Side 4 af 8

beskikkelse af en advokat for den person, der skal afhøres, vil

dette også være udgangspunktet når afhøringen foretages på

foranledning af en udenlandsk myndighed, der anmoder om

retshjælp.”

Der kan herudover henvises til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om

vejledning af forurettede mv. (cirkulære nr. 9522 af 22. april 2025),

hvor det anføres under pkt. 2.8.2 om beskikkelse af bistandsadvo-

kat:

”Bestemmelserne i retsplejelovens § 741 a, stk. 1-5, om be-

skikkelse af bistandsadvokat må efter omstændighederne an-

tages også at kunne finde anvendelse i forhold til forurettede

i straffesager, hvor lovovertrædelsen er begået i udlandet.

[…]

Politiet skal således, når en forurettet retter henvendelse ved-

rørende en seksualforbrydelse eller en grovere overtrædelse

af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kri-

minalitet indgår, uanset at lovovertrædelsen er begået i ud-

landet, vejlede den forurettede eller den forurettedes nære

pårørende om reglerne i retsplejelovens § 741 a om beskik-

kelse af en bistandsadvokat efter de retningslinjer, der er an-

ført i pkt. 2.1.1.”

For så vidt angår danske myndigheders vejlednings-, underret-

nings- og orienteringspligt i sådanne sager forudsættes det, at der

efter behov og i videst muligt omfang sker vejledning, orientering

og underretning af forurettede i overensstemmelse med retspleje-

lovens regler.

Det følger i den forbindelse bl.a. af retsplejelovens § 741 e, stk. 1,

at politiet og anklagemyndigheden i fornødent omfang skal vejlede

den forurettede om vedkommendes retsstilling og om sagens for-

ventede forløb. Politiet og anklagemyndigheden skal desuden infor-

mere vedkommende om sagens gang. Det følger endvidere bl.a. af

§ 741 f, stk. 1, at anklagemyndigheden skal underrette den foru-

rettede om den rejste tiltale eller en anmodning om retsmøde om

behandling af sagen som tilståelsessag.

Der kan herudover henvises til bekendtgørelse nr. 1108 af 21. sep-

tember 2007 om politiets og anklagemyndighedens pligt til at vej-

lede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kon-

taktperson for forurettede, der er udstedt i medfør af retsplejelo-

vens § 741 e, stk. 2. Det følger bl.a. af bekendtgørelsens § 3, at

der skal udpeges en kontaktperson i politiet eller anklagemyndig-

heden til forurettede i sager om personfarlig kriminalitet eller sæ-

delighedsforbrydelser, hvis den forurettede forventes at skulle af-

give forklaring som vidne i retten. Der kan desuden udpeges en

Sagsnr.: 2025/004283

Dok.nr.: 1044077

Side 5 af 8

kontaktperson i andre sager, hvis forurettede efter sagens karakter

skønnes at kunne få et særligt vejledningsbehov.

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at det følger af NATO SOFA

artikel VII, stk. 6, litra b, at de amerikanske og danske myndigheder

skal underrette hinanden om behandlingen af alle sager, hvor begge

lande har straffemyndighed. Det omfatter f.eks. sager, hvor ameri-

kanerne udøver straffemyndighed, fordi Danmark frafalder sin for-

trinsret til at udøve straffemyndighed efter NATO SOFA artikel VII,

stk. 3.

For så vidt angår tolkebistand i sådanne sager forudsættes det,

at der i videst muligt omfang sker oversættelse og ydes tolkebistand

efter behov i overensstemmelse med retsplejelovens regler eller

sædvanlig praksis.

Det følger således bl.a. af retsplejelovens § 149, at retssproget er

dansk, og at dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal

ledsages af en oversættelse, men at oversættelse kan frafaldes, når

der er enighed herom, og retten tiltror sig fornødent kendskab til

det fremmede sprog.

Det er desuden almindelig praksis, at politirapporter, der udarbej-

des i forbindelse med efterforskning gennemført på anmodning af

en udenlandsk myndighed, udfærdiges af dansk politi på dansk. Det

samme gælder politiets vidneafhøringer, som gennemføres på an-

modning af en udenlandsk myndighed, hvor der efter omstændig-

hederne kan være behov for oversættelse af relevante dokumenter

eller lignende.

Det bemærkes i den forbindelse, at repræsentanter fra udenlandske

myndigheder efter omstændighederne kan deltage som observatø-

rer, hvilket kan være hensigtsmæssigt, bl.a. fordi de har det mest

indgående kendskab til, hvad der er relevant for sagen. Det vil også

i disse situationer være dansk politi, der foretager afhøringerne.

For så vidt angår erstatning afhænger retsstillingen af, om den

skadevoldende handling eller undladelse er begået i eller uden for

tjenesten.

Hvis skaden er forvoldt i tjenesten, følger det forsvarssamarbejds-

aftalens artikel 15, stk. 1, at amerikanske soldater ikke i anledning

heraf skal kunne gøres til genstand for civile retskrav, og at sådanne

krav i stedet skal kunne fremlægges for de rette danske myndighe-

der og behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i NATO

SOFA artikel VIII.

Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 15, stk. 1, er foreslået gennem-

ført i lovforslagets § 3, hvoraf det bl.a. følger, at hvis amerikanske

Sagsnr.: 2025/004283

Dok.nr.: 1044077

Side 6 af 8

soldater forvolder skader i tjenesten, som efter dansk ret er godt-

gørelsesberettigende eller medfører erstatningspligt, udbetaler for-

svarsministeren godtgørelsen eller erstatningen.

Dette indebærer bl.a., at en dansk borger i sådanne tilfælde vil

kunne rette henvendelse til Forsvarsministeriet med henblik på at

rejse et krav om erstatning og godtgørelse. Det vil herefter blive

vurderet, om betingelserne for erstatning efter dansk ret er opfyldt,

hvorefter forsvarsministeren i bekræftende fald vil udbetale godt-

gørelsen eller erstatningen.

Hvis skaden er forvoldt uden for tjenesten, vil erstatning og godt-

gørelse ikke kunne udbetales af forsvarsministeren, og et erstat-

ningskrav vil i givet fald skulle rettes mod skadevolderen, som også

selv hæfter for kravet. Det vil sige, at en amerikansk soldat, der

forvolder skade uden for uden for tjenesten, risikerer et erstatnings-

ansvar efter dansk rets almindelige regler.

Der er fastsat særlige procesregler herom i NATO SOFA artikel VIII,

stk. 6, som bl.a. indebærer, at de amerikanske myndigheder har

mulighed for at tilbyde kulanceerstatning til skadelidte for sådanne

erstatningskrav. Procesreglerne er ikke til hinder for, at danske

domstole behandler en sådan sag mod en amerikansk soldat, indtil

der er ydet fuldstændig fyldestgørelse for kravet, jf. NATO SOFA

artikel VIII, stk. 6, litra d.

Der gælder herudover særlige regler om erstatning i anledning af

strafbare forhold efter offererstatningsloven, som vil kunne finde

anvendelse i sager om erstatningskrav mod amerikanske soldater.

Det følger af offererstatningslovens § 1, at staten yder erstatning

og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af

bl.a. borgerlig straffelov, hvis overtrædelsen er begået i den danske

stat. Det samme gælder erstatning for tingsskade på tøj og andre

sædvanlige personlige ejendele, herunder mindre kontantbeløb,

som skadelidte havde på sig, da personskaden blev forvoldt.

Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der udøves dansk straf-

femyndighed, hvis der ellers er tale om en handling, der materielt

er omfattet af straffelovens bestemmelser, og som er begået i den

danske stat. Erstatningsnævnet vil således ved bedømmelsen af sa-

gen ikke være bundet af anklagemyndighedens påtale, jf. betænk-

ning nr. 751/1975 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

s. 19, og Laura Tholstrup og Karsten Høj, Offererstatningsloven med

kommentarer (2. udgave, 2023), s. 38 f. Der kan desuden henvises

til Erstatningsnævnets Årsberetning 2023, pkt. 8.1.6, hvor det an-

føres, at politiets afgørelse om at indstille efterforskningen med

henvisning til manglende dansk straffemyndighed ikke i sig selv af-

skærer Erstatningsnævnet fra at behandle sagen. Der kan endvi-

dere henvises til Erstatningsnævnets afgørelse trykt i FED 1996, s.

1227, hvor der blev givet erstatning, selv om der ikke var dansk

Sagsnr.: 2025/004283

Dok.nr.: 1044077

Side 7 af 8

straffemyndighed, fordi skadevolderen var omfattet af diplomatisk

immunitet.

For så vidt angår amerikansk retsforfølgning har de amerikanske

myndigheder oplyst, at straffesager mod medlemmer af styrken

(soldater) som udgangspunkt vil blive ført ved militærdomstole,

men at det af praktiske grunde er usandsynligt, at det vil ske på

dansk grund, da USA ikke har en tilstrækkelig permanent tilstede-

værelse i Danmark. Det er derfor mere sandsynligt, at det f.eks.

sker i Storbritannien, Tyskland, Italien eller USA. Straffesager mod

medlemmer af det civile element, amerikanske leverandører eller

pårørende vil derimod blive ført ved føderale domstole i USA.

De amerikanske myndigheder har i den forbindelse oplyst, at hvis

det vurderes nødvendigt og relevant, at en dansk borger vidner for

en militærdomstol, så vil de amerikanske myndigheder dække rej-

seomkostningerne. Hverken amerikanske militærdomstole eller fø-

derale domstole har myndighed til at tvinge fremmede statsborgere

uden for USA til at vidne i straffesager. Danske borgere, der nægter

at vidne for amerikanske domstole, vil af samme grund ikke blive

mødt af strafferetlige, civile eller administrative sanktioner.

De amerikanske myndigheder har herudover oplyst, at straffesager

mod amerikanske soldater ved militærdomstole er offentlige, med-

mindre dommeren beslutter, at der er en tungtvejende grund til at

føre sagen bag lukkede døre, f.eks. af hensyn til forurettedes pri-

vatliv eller klassificerede oplysninger. Det samme gælder for straf-

fesager ved føderale domstole i USA.

Det kan i øvrigt oplyses, at de amerikanske myndigheder har til-

kendegivet, at forurettede i sager ved militærdomstole vil blive in-

formeret om deres lovbestemte rettigheder og garantier, som bl.a.

omfatter retten til at blive underrettet om retsmøder ved militær-

domstolen, at være til stede ved sådanne retsmøder, at drøfte sa-

gen med anklageren, samt at blive orienteret om sagens resultatet

og den dømtes løsladelse. Vidner i sager ved militærdomstole vil

desuden efter behov have ret til gratis tolkebistand, ligesom tolke-

bistand efter omstændighederne også kan stilles til rådighed for den

forurettedes pårørende, der overværer sagen. Forurettede i sager

om visse grovere strafbare lovovertrædelser, f.eks. seksualforbry-

delser eller vold i hjemmet, vil herudover kunne have ret til en ame-

rikansk bistandsadvokat.”

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Sagsnr.: 2025/004283

Dok.nr.: 1044077

Side 8 af 8