Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 6. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 163 til L 188, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 163:
”Vil
ministeren, jf. svaret på L 188
–
spm. 5, forpligte sig til løbende i
offentligt tilgængelig form efter Folketingets godkendelse af forsvars-
samarbejdsaftalen at informere Folketingets Forsvars-, Samfundssikker-
heds- og Beredskabsudvalg, når og hvis områder på danske flyvestatio-
ner eller andre steder i Danmark, jf. forsvarssamarbejdsaftalen, stilles
eksklusivt
til rådighed for USA’s styrker samt anføre områdernes areal
målt i kvadratmeter?”
Svar:
Med lovforslaget vil amerikanske styrker få en direkte adkomst til at gøre
brug af nærmere bestemte militære anlæg og områder i Danmark med
henblik på at kunne foretage en række konkrete aktiviteter som led i det
militære samarbejde. De omfattede anlæg er oplistet i forsvarssamar-
bejdsaftalens bilag A og udgøres på nuværende tidspunkt af de tre fly-
vestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg.
Som anført i besvarelsen af 2. maj 2025 af spørgsmål nr. 26 til L 188
har regeringen ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om at udvide
aftalen til yderligere militære anlæg og områder på dansk territorium.
Hvis det i fremtiden måtte blive aktuelt at ændre aftalen med henblik på
at øge antallet af omfattede anlæg og områder, vil regeringen inddrage
Folketinget i relevant omfang i forbindelse med en sådan beslutning. Det
bemærkes, at forsvarssamarbejdsaftalens bilag A
–
der opregner de tre
omfattede anlæg og områder
–
kun kan ændres ved skriftlig aftale mel-
lem parterne, jf. aftalens artikel 30, stk. 5.
Som anført i besvarelsen af 19. januar 2024 af spørgsmål nr. 41 (Alm.
del) fra Folketingets Forsvarsudvalg har amerikanske styrker i medfør af
forsvarssamarbejdsaftalen mulighed for at få tildelt afgrænsede anlæg
og områder, som kan benyttes til deres eksklusive brug.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Lovgivning
2025/005033
1057968
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Side 1 af 2