Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 25. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 135 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen
(RV).
Spørgsmål nr. 135:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor det er nødvendigt at undtage akti-
viteter i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen fra databeskyttelsesloven,
hvilke konkrete bestemmelser i loven som fraviges, og hvorvidt undta-
gelsen alene vil have betydning for behandling af data på selve baserne,
eller om persondata vedr. f.eks. danske statsborgere, uden relation til
baserne, også vil kunne blive berørt og dermed miste beskyttelsen af
databeskyttelsesloven?”
Svar:
Det fremgår af artikel 2, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger), at forordnin-
gen finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller
delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden
ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive in-
deholdt i et register.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra a, at
forordningen ikke gælder for behandling af personoplysninger under
udøvelse af aktiviteter, der falder uden for EU-retten. Som eksempel
herpå fremgår det af præambelbetragtning 16, at forordningen ikke fin-
der anvendelse på aktiviteter vedrørende statens sikkerhed.
Som anført i afsnit 10 i de almindelige bemærkninger til L 188 er hoved-
formålet med forsvarssamarbejdsaftalen og med amerikanske styrkers
tilstedeværelse i Danmark at fremme den nationale sikkerhed og stabi-
litet her i landet. Amerikanske styrkers aktiviteter vil således materielt,
personelt og geografisk være afgrænset til konkrete aktiviteter omfattet
af forsvarssamarbejdsaftalen og være begrundet i hensynet til Danmarks
nationale sikkerhed.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. maj 2025
Lovgivning
2025/004615
1049584
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2