Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3028103_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 24. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 134 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen
(RV).
Spørgsmål nr. 134:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelsen af et ændringsfor-
slag til lovforslaget, således at lovforslaget opdeles i to, hvor den ene
del omfatter ændringerne i våbenloven angående eksport af våben mv.
og den anden del indeholder lovforslagets øvrige elementer?”
Svar:
1.
Det er regeringens holdning, at Danmarks deltagelse i internationale
samarbejdsaftaler og -programmer på forsvarsområdet er afgørende for
Danmarks, Nordens og Europas sikkerhed og tryghed. USA er vores vig-
tigste allierede og en bærende del af NATO-alliancen, herunder i gensidig
anerkendelse af artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat, som er afgørende
for dansk sikkerhed. Derfor er et tæt samarbejde med USA i NATO samt
et stærkt bilateralt forhold helt centralt.
Den 21. december 2023 undertegnede Danmark derfor en bilateral for-
svarssamarbejdsaftale med USA. Samme år indgik også Finland og Sve-
rige tilsvarende aftaler.
Aftalen af 21. december 2023 om forsvarssamarbejde mellem regerin-
gen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (forsvarssam-
arbejdsaftalen) skaber grundlaget for en amerikansk militær tilstedevæ-
relse på dansk jord. Forsvarssamarbejdsaftalen fastlægger således ram-
merne for et styrket forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA, og
den supplerer de vilkår og betingelser, der gælder i dag efter NATO SOFA
(Overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrø-
rende status for deres styrker af 19. juni 1951, jf. bekendtgørelse nr. 44
af 11. august 1955 i Lovtidende C).
Det er en naturlig udvikling i Danmarks og USA’s langsigtede samarbejde
på sikkerheds- og forsvarsområdet, og med aftalen sendes der et klart
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Lovgivning
2025/004540
1048062
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelsen af et ændringsforslag, således at lovforslaget opdeles i to, hvor den ene del omfatter ændringerne i våbenloven angående eksport af våben mv. og den anden del indeholder lovforslagets øvrige elementer
signal om, at Danmark tager et endnu større ansvar for den europæiske
sikkerhed.
Formålet med lovforslaget er at skabe det retlige grundlag for opfyldelse
af forsvarssamarbejdsaftalen
2.
Som det fremgår af afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger er internationale samarbejdsaftaler og -programmer i relation til
forsvarsmateriel, delkomponenter og reservedele afgørende for Dan-
marks og Europas sikkerhed.
Der vil som led i sådanne samarbejder og programmer kunne befinde sig
våben, delkomponenter og reservedele på dansk jord, som er ejet af
andre lande, f.eks. som led i den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale
med USA eller internationale våben- og komponentprogrammer.
Det er efter Forsvarsministeriets opfattelse vigtigt, særligt i relation til
sådanne samarbejdsaftaler og programmer, at våbenloven klart og ty-
deligt er forenelig med Danmarks deltagelse heri, herunder når våben,
delkomponenter og reservedele skal ind- og udføres til og fra Danmark
Lovforslaget indeholder på den baggrund også en præcisering af våben-
lovens regler om ind- og udførsel af materiel uden indhentelse af tilla-
delse.
3.
Med spørgsmålet ønskes der teknisk bistand til et ændringsforslag,
som indebærer, at lovforslaget opdeles i to, hvor den ene del omfatter
ændringerne i våbenloven angående eksport af våben mv. og den anden
del indeholder lovforslagets øvrige elementer.
Regeringen kan ikke støtte et ændringsforslag af denne karakter. Rege-
ringen lægger vægt på, at lovforslagets § 24 har en sådan sammenhæng
med lovforslagets øvrige bestemmelser, at det mest hensigtsmæssigt
behandles som et samlet lovforslaget. Et sådant ændringsforslag vil dog
kunne formuleres på følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark
og Amerikas Forenede Stater m.v.
(L 188)
Af (…), tiltrådt af: (…)
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
Sagsnr.: 2025/004540
Dok.nr.: 1048062
Side 2 af 3
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelsen af et ændringsforslag, således at lovforslaget opdeles i to, hvor den ene del omfatter ændringerne i våbenloven angående eksport af våben mv. og den anden del indeholder lovforslagets øvrige elementer
A.
»Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater« omfattende §§ 1-14, § 15, stk. 1, §§ 16-23, § 25 og
bilag 1.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v.
(Udførsel af våben m.v. af udenlandske militære styrker og militært per-
sonel)« omfattende §§ 15, 24 og 25.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovforslag, således at
der kan stemmes separat om delen om den lovgivningsmæssige imple-
mentering af aftale om forsvarssamarbejde af 21. december 2023 mel-
lem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater
(forsvarssamarbejdsaftalen) og delen om udførsel af våben m.v. af
udenlandske militære styrker og militært personel.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/004540
Dok.nr.: 1048062
Side 3 af 3