Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 24. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 132 til L 188, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach
(EL).
Spørgsmål nr. 132:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsfor-
slag, som indebærer, at forsvarssamarbejdsaftalen først kan træde i
kraft, efter at der ved en folkeafstemning har vist sig et flertal blandt de
stemmeberettigede danske vælgere for aftalen?”
Svar:
1.
Det er regeringens holdning, at Danmarks deltagelse i internationale
samarbejdsaftaler og -programmer på forsvarsområdet er afgørende for
Danmarks, Nordens og Europas sikkerhed og tryghed. USA er vores vig-
tigste allierede og en bærende del af NATO-alliancen, herunder i gensidig
anerkendelse af artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat, som er afgørende
for dansk sikkerhed. Derfor er et tæt samarbejde med USA i NATO samt
et stærkt bilateralt forhold helt centralt.
Den 21. december 2023 undertegnede Danmark derfor en bilateral for-
svarssamarbejdsaftale med USA. Samme år indgik også Finland og Sve-
rige tilsvarende aftaler.
Aftalen af 21. december 2023 om forsvarssamarbejde mellem regerin-
gen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (forsvarssam-
arbejdsaftalen) skaber grundlaget for en amerikansk militær tilstedevæ-
relse på dansk jord. Forsvarssamarbejdsaftalen fastlægger således ram-
merne for et styrket forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA, og
den supplerer de vilkår og betingelser, der gælder i dag efter NATO SOFA
(Overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrø-
rende status for deres styrker af 19. juni 1951, jf. bekendtgørelse nr. 44
af 11. august 1955 i Lovtidende C).
Det er en naturlig udvikling i Danmarks og USA’s langsigtede samarbejde
på sikkerheds- og forsvarsområdet, og med aftalen sendes der et klart
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Lovgivning
2025/004543
1048121
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3