Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188
Offentligt
3028099_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 1. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 46 til L 188, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 46:
”Vil amerikansk militær lovligt inden for rammerne af forsvarssamar-
bejdsaftalen kunne skyde – herunder skyde for at dræbe – mod en per-
son, der uautoriseret forsøger at trænge ind på en base, hvor USA har
stationeret personel eller opbevarer materiel?”
Svar:
De danske myndigheder vil i medfør af forsvarssamarbejdsaftalens arti-
kel 6 have det primære sikkerhedsmæssige ansvar både på og uden for
de anlæg, der er omfattet af aftalen.
Det primære sikkerhedsmæssige ansvar indebærer, at det som ud-
gangspunkt vil være Danmark, der har ansvaret for at træffe de foran-
staltninger, som vil være nødvendige for at sikre og beskytte de ameri-
kanske styrker, deres materiel og oplysninger m.v., jf. forsvarssamar-
bejdsaftalens artikel 6, stk. 1, 1. pkt. De danske og amerikanske mili-
tære myndigheder vil skulle arbejde tæt sammen om at sørge for denne
sikkerhed og beskyttelse, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk.
1, 2. pkt.
Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2, 1. pkt., bemyndiger
Danmark – i overensstemmelse med artikel VII, stk. 10, i Overenskomst
mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for
deres styrker af 19. juni 1951, jf. bekendtgørelse nr. 44 af 11. august
1955 i Lovtidende C (NATO SOFA) – de amerikanske styrker til at udøve
alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske
styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og
områder, herunder iværksætte forholdsmæssige foranstaltninger til at
oprette eller genoprette orden og beskytte amerikanske styrker m.v.
Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2, supplerer artikel VII, stk.
10, i NATO SOFA, som fastsætter, at en styrkes opstillede enheder eller
formationer skal have adgang til at udøve politimyndighed i områder,
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. maj 2025
Lovgivning
2025/003789
1035326
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm., om private sikkerhedsvagter vil være bemyndiget til at skyde for at dræbe, hvis de konstaterer, at en person ulovligt forsøger at trænge ind på flyvestationerne Skrydstrup, Karup eller Aalborg, herunder på de områder, der er stillet eksklusivt til rådighed for USA’s militær
som de har rådighed over efter aftale med modtagerlandet. Styrkens
militærpoliti kan træffe alle behørige foranstaltninger til at sikre opret-
holdelsen af orden og sikkerhed sådanne steder. Det fremgår endvidere
af artikel VII, stk. 10, i NATO SOFA, at uden for disse områder skal så-
dant militærpoliti kun udøve sin virksomhed i henhold til aftale med mod-
tagerlandets myndigheder, i samarbejde med disse myndigheder og kun
i det omfang, sådan virksomhed er nødvendig for opretholdelsen af di-
sciplin blandt styrkens medlemmer.
De amerikanske styrker vil således i medfør af forsvarssamarbejdsafta-
lens artikel 6, stk. 2, kunne udøve beføjelser over for civile personer på
dansk territorium, hvis det er nødvendigt for de amerikanske styrkers
brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder.
Disse beføjelser vil i medfør af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk.
2, 2. pkt., skulle udøves i overensstemmelse med sikkerhedsplaner, som
skal koordineres med danske myndigheder, hvorved de danske myndig-
heder vil have en kontrol over, hvordan beføjelserne udøves.
Det er således i forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2, 2. pkt., for-
udsat, at de amerikanske styrker skal koordinere sikkerhedsplaner, her-
under etablere samarbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstalt-
ninger, med de relevante myndigheder i Danmark. Der vil i henhold til
aftalen skulle ske en løbende koordinering mellem de danske og ameri-
kanske myndigheder om de amerikanske styrkers sikkerhedsforanstalt-
ninger i medfør af bestemmelsen. Som led heri forudsættes, at der fo-
retages koordinering med alle relevante danske myndigheder med hen-
blik på at sikre den nødvendige inddragelse, og at der i den forbindelse
tilrettelægges nærmere procedurer herfor. Danske myndigheder vil så-
ledes have kontrol med, hvordan sikkerhedsplanerne udmøntes i prak-
sis, ligesom de amerikanske styrker i almindelighed vil skulle samar-
bejde med danske myndigheder om konkrete sikkerhedsforanstaltnin-
ger.
Amerikanske styrker vil undtagelsesvist kunne foretage konkrete sikker-
hedsforanstaltninger, der måtte ligge udover, hvad der følger af de ko-
ordinerede sikkerhedsplaner. I så fald vil dette skulle ske inden for ram-
merne af dansk ret, herunder reglerne om nødret og nødværge i medfør
af straffelovens §§ 13 og 14.
Det fremgår i øvrigt af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2, at
alle USA’s aktiviteter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt
for Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane,
lovgivning samt folkeretlige forpligtelser.
Sagsnr.: 2025/003789
Dok.nr.: 1035326
Side 2 af 3
L 188 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm., om private sikkerhedsvagter vil være bemyndiget til at skyde for at dræbe, hvis de konstaterer, at en person ulovligt forsøger at trænge ind på flyvestationerne Skrydstrup, Karup eller Aalborg, herunder på de områder, der er stillet eksklusivt til rådighed for USA’s militær
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/003789
Dok.nr.: 1035326
Side 3 af 3