Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 188 - endeligt svar på spørgsmål 88
Offentligt
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 4. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 88 til L 188, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 88:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilket aktiviteter som amerikansk perso-
nel kan udøve udenfor de aftalte, afgrænsede områder, og i forlængelse
heraf vil ministeren også redegøre for, hvorvidt det er muligt at udvide
områdebegrænsningen i aftaleperioden?”
Svar:
Som anført i lovforslagets afsnit 1 vil amerikanske styrker med forsvars-
samarbejdsaftalen få en direkte adkomst til at gøre brug af nærmere
bestemte militære anlæg og områder i Danmark med henblik på at
kunne foretage en række konkrete aktiviteter som led i det militære
samarbejde.
Det fremgår af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, stk. 1, 1. pkt., at
de amerikanske styrker m.v. har tilladelse til at få uhindret adgang til og
brug af de aftalte anlæg og områder med henblik på besøg, træning,
øvelser, manøvrer, gennemrejse, støtte og hermed forbundne aktivite-
ter, optankning af luftfartøjer, bunkring af skibe, landing og hjemføring
af luftfartøjer, midlertidig vedligeholdelse af køretøjer, skibe og luftfar-
tøjer, indkvartering af personel, kommunikation, samling og deployering
af styrker og materiel, præpositionering af materiel, forsyninger og ud-
styr, bistand og samarbejdsaktiviteter i forbindelse med sikkerhed, fæl-
les og kombinerede træningsaktiviteter, aktiviteter i forbindelse med hu-
manitær bistand og nødhjælp, beredskabsoperationer, byggerier til un-
derstøttelse af fælles aftalte aktiviteter samt eventuelle øvrige formål,
som måtte blive aftalt mellem Danmark og USA, herunder formål, som
ligger inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktat.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 2. maj 2025 af spørgsmål nr. 26
til L 188.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. maj 2025
Lovgivning
2025/003881
1037096
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2