Sundhedsudvalget 2024-25
L 181
Offentligt
3017519_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-05-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: msl
Sagsnr.: 2023 - 6422
Dok. nr.: 333145
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 181), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren oplyse, hvornår og hvordan det i lovforslaget omtalte regelsæt vedr.
merit for psykologer, som er i gang med autorisationsuddannelsen på
ikrafttrædelsestidspunktet for den nye lov, vil blive tilgængeligt for de berørte
psykologer og offentligheden iøvrigt?”
Svar:
Bekendtgørelsen om den nye psykologiske praksisuddannelse vil skulle træde i kraft
samtidigt med den foreslåede nye autorisationsordning 1. januar 2026.
Bekendtgørelsen vil indeholde en regel om, at der kan meddeles merit, og de
nærmere faglige retningslinjer for meddelelse af merit vil blive beskrevet i en
tilhørende vejledning, når de målbeskrevne krav til uddannelsen er defineret.
Målsætning er, at vejledningen skal være klar så hurtigt som muligt i tilknytning til
bekendtgørelsen.
Forud for bekendtgørelsen og vejledningens udstedelse, vil den skulle i offentlig
høring, hvorfor offentligheden allerede vil få indsigt i indholdet før udstedelsen.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde reglerne for den
psykologiske praksisuddannelse under inddragelse af relevante interessenter,
herunder Dansk Psykolog Forening. Psykologerne vil således også være en del af
processen undervejs.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde