Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. april 2025 stillet følgende spørgs-
mål nr. 4 (L 179) efter ønske fra Steffen Larsen (LA) til udlændinge- og integrations-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren redegøre for, om man med det fremsendte ændringsforslag til lov-
forslagets § 2 lemper reglerne for tilbagebetaling af repatrieringsydelse?
Svar:
1.
Det fremsendte ændringsforslag til lovforslagets § 2 lemper ikke de gældende
regler for tilbagebetaling af hjælp til repatriering. Tværtimod sikres det med de fo-
reslåede ændringer i lovforslaget og ændringsforslaget, at alle
–
uden undtagelser
–
skal tilbagebetale en udbetalt hjælp til repatriering, hvis de inden for 2 år vender
tilbage til Danmark.
2.
Reglerne om tilbagebetaling af hjælp til repatriering i tilfælde af, at den pågæl-
dende efter udrejse vender tilbage til Danmark, fremgår af repatrieringslovens § 9,
stk. 1, 2. pkt. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om
tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelses-
retten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en udlænding på ny indgi-
ver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden for de første 2 år efter udrej-
sen og i forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse.
Fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1 og 2, indebærer, at den pågæl-
dendes opholdstilladelse først bortfalder efter fortrydelsesperiodens udløb. Fortry-
delsesperioden strækker sig over 12 måneder, jf. stk. 1, og kan i medfør af stk. 2
efter ansøgning forlænges i en periode på yderligere 12 måneder. Det vil sige, at
fortrydelsesperioden samlet set kan udgøre 2 år.
Efter fortrydelsesfristens udløb, eller hvis den pågældende ikke har fortrydelsesret,
vil vedkommende således være forpligtet til at tilbagebetale den udbetalte hjælp,
hvis vedkommende på ny indgiver en ansøgning om opholdstilladelse inden for de
første 2 år efter udrejsen og i forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse.
Side
1/2
14. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 6559
3183056