L 176 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om om kommentar til henvendelse af 22/4-25 fra Dansk Industri (DI) og Danske Råstoffer

Transportudvalget 2024-25
L 176
Offentligt

Transportministers Logo

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

2. maj 2025

2025-2026

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 22. april 2025 stillet mig følgende

spørgsmål vedrørende L 176

–

Forslag til lov om udbygning af rute

9 ved Nørreballe og etablering af tunnel under Marselis Boulevard i

Aarhus, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 1:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22/4-25 fra Dansk In-

dustri (DI) og Danske Råstoffer, jf. L 176 -bilag 4?

Svar:

Henvendelsen omhandler forslaget om en ændring af lov om ud-

bygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborg-

motorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Her-

ning, hvor det foreslås, at Vejdirektoratet ikke vil skulle indhente

en tilladelse efter råstoflovens § 7 i forbindelse med anlægget af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygningen af rute 15, Ring-

købing-Herning.

Dansk Industri og Danske Råstoffer bakker op om, at anlæg af nye

veje skal ske med så lille et aftryk på både klima og råstofforbrug

som muligt, og at minimering af transporten af råstoffer her spiller

en vigtig rolle.

Udkast til lovforslag til ændring af lov om udbygning af motorvej

E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje

etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning har ikke været

sendt direkte til Dansk Industri og Danske Råstoffer. Lovforslaget

var i høring i perioden fra den 12. december 2024 til den 15. januar

2025. Høringsversionen af lovforslaget er afgrænset til udeluk-

kende at omhandle fravigelse af krav om indhentelse af tilladelse

efter råstoflovens

§ 7 til brug for råstofindvinding til to anlægspro-

jekter, der er vedtaget ved anlægslov i 2023. Det er vurderet, at

Lovbekendtgørelse 2024-11-20 nr. 1230 om råstoffer

L 176 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om om kommentar til henvendelse af 22/4-25 fra Dansk Industri (DI) og Danske Råstoffer

Side 2/4

relevante høringsparter er de myndigheder, der vil få ændret myn-

dighedsbeføjelser som følge af lovforslaget, det vil sige de respek-

tive kommunale og regionale myndigheder. Lovforslaget har der-

udover været offentligt tilgængeligt på Høringsportalen.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-

lelse fra Vejdirektoratet, som oplyser følgende:

”I henvendelsen udtrykker

Dansk Industri og Danske Råstoffer be-

kymring over, at lovforslaget ikke indeholder en klar afgrænsning

af den maksimale afstand fra tracéet og til, hvor der kan foretages

sidetag.

Vejdirektoratet bemærker, at råstofloven ikke indeholder et krav til

placering af sidetag i forhold til bygge- og anlægsarbejdet (tracéet).

Lovforslaget henholder sig til råstoflovens rammer, hvormed der ej

heller i lovforslaget fastlægges konkrete rammer for placering af

sidetag i forhold til bygge- og anlægsarbejdet (tracéet). Da det er

hensigten med sidetag at minimere transport af materialer af hen-

syn til naboer, økonomi, reduktion af CO2 udledning og bæredyg-

tighed, tilstræbes sidetag til de to anlægsprojekter placeret så tæt

på tracéet som muligt, som det også fremgår af lovforslaget. Vejdi-

rektoratet vurderer ikke, at Dansk Industri og Danske Råstoffers

bemærkninger giver anledning til at fastlægge afstandskrav, som

heller ikke forefindes i råstofloven.

Dansk Industri og Danske Råstoffer mener, at Vejdirektoratets

etablering af sidetag vil være med til at forværre den samlende ad-

gang til råstoffer i Danmark. Vejdirektoratet er ikke enig deri, og

det vurderes i stedet, at lovforslaget vil medvirke til at reducere ad-

ministrationsbyrden for regionerne til fordel for øvrige ansøgere,

ligesom etablering af sidetag muliggør udnyttelse af råstoffer langs

anlægsprojekterne, så aktive råstofgrave ikke udtømmes for råstof-

fer, der kan anvendes andetsteds til gavn for øvrige bygge- og an-

lægsprojekter.

Vejdirektoratet udpeger konkrete områder langs linjeføringen til

brug for sidetag baseret på råstofgeologiske undersøgelser. Disse

undersøgelser muliggør en vurdering af, hvilke områder der er eg-

net til sidetag. I forbindelse med de geotekniske undersøgelser vur-

deres kvaliteten af råstofferne og deres potentielle anvendelsesmu-

ligheder. Vejdirektoratet har til hensigt at anvende råstofferne så

højt i værdikæden som muligt. Råstoffer af høj kvalitet vil derfor

L 176 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om om kommentar til henvendelse af 22/4-25 fra Dansk Industri (DI) og Danske Råstoffer

Side 3/4

blive anvendt til bundsikring eller, hvis muligt, stabilgrus i selve

vejopbygningen, frem for som fyldmaterialer.

Vejdirektoratet vil også kunne etablere sidetagsområder til indvin-

ding af råstoffer af lav kvalitet med henblik på at dække vejprojek-

ternes behov for fyldmaterialer. Ved indvindingen af råstoffer af

lav kvalitet, som formentligt ikke ville blive søgt indvundet af øv-

rige aktører på markedet pga. den ringe kvalitet, udnyttes råstof-

ressourcerne bedst muligt.

Afslutningsvist påpeger Dansk Industri og Danske Råstoffer, at:

”I

tilfælde af, at der vil ske ekspropriation for at gennemføre ”side-

tag”, bør det ske til en vurdering, der afspejler, at det er jomfrue-

lige kvalitetsråstoffer til anlægsarbejde, der eksproprieres til.”

Det er ekspropriationskommissionerne, der vurderer og fastsætter

erstatningen. Ekspropriationskommissionerne er uafhængige af

Transportministeriet, hvorfor Vejdirektoratet ikke kan udtale sig

om præmisserne for den konkrete prisfastsættelse ved udmåling af

erstatning.

Der foreligger ikke meget praksis i forhold til udmåling af erstat-

ning ved ekspropriation til sidetag. Formodningen er, at prisfast-

sættelsen vil afhænge af de potentielle muligheder for at indvinde

råstoffer fra det konkrete areal ud fra den betragtning, at vejpro-

jektet ikke skulle gennemføres. Det kan i princippet sammenlignes

med prisen for et landbrugsareal, hvor arealet potentielt kan byud-

vikles. Der vil prisfastsættelsen afspejle, om der er lokalplan, kom-

muneplan eller anden planlægning, der kan skabe en forventnings-

værdi for lodsejer. Ved ekspropriation til sidetag vil der forventeligt

tilsvarende være forskel på, om arealet er udpeget som enten inte-

resseområde eller graveområde i regionernes råstofplanlægning,

eller om arealet ikke er indeholdt i denne planlægning.”

Det er på den baggrund min vurdering, at det ikke vil være hen-

sigtsmæssigt, hvis man i lovforslaget indsætter en maksimal af-

stand for, hvor langt fra tracéet der må foretages sidetag. For det

første er der forskel på projekterne, og der kan derfor også være

forskellige distancer, hvor det giver mening at udføre sidetag. For

det andet skal man holde sig for øje, at intentionen med sidetag

bl.a. er at mindske projekternes samlet CO2 i anlægsfasen, da det

skal være med til at mindske antallet af kørte kilometer med

L 176 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om om kommentar til henvendelse af 22/4-25 fra Dansk Industri (DI) og Danske Råstoffer

Side 4/4

råstoffer til projekterne. Det vil derfor også blive tilstræbt, at side-

tag foretages så tæt på tracéet som muligt.

Med

venlig

hilsen

Thomas Danielsen