Transportudvalget 2024-25
L 165
Offentligt
3010607_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. april 2025
2025-1713
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 165
–Forslag
til lov om ændring af færd-
selsloven. (Forenkling af Tempo 40-ordning, ansvar for egnede
dæk, revision af ledsagerordningen for kørekort til 17-årige og ned-
sættelse af promillegrænsen for førstegangserhververe af kørekort
til almindelig bil (kategori B) m.v.), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen
(DD).
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren tydeliggøre, at afskaffelsen af M+S-mærkning som
lovligt vinterdæk i en række lande omkring os, herunder Sverige og
Tyskland, ikke er et midlertidigt eksperiment eller storskalaforsøg,
som ministeren fik sagt under 1. behandlingen, men derimod lov-
givning, som betyder, at det fremover udelukkende er 3PMSF-
mærkede dæk, der er lovlige vinterdæk?
Svar:
I både Sverige og Tyskland stilles der krav om
”3PMSF”-mærkede
vinterdæk med enkelte undtagelser.
Det bemærkes dog i forlængelse heraf, at Sverige og Tyskland har
et andet klima, andre topografiske forhold og en anden form for
vinterberedskab end Danmark.
Færdselsstyrelsen vil følge erfaringerne fra Sverige og Tyskland,
herunder om der kan ses en nedgang i antallet af ulykker mv., som
kan tilskrives de indførte krav til vinterdæk bestående af både M+S
og 3PMSF-mærket. Det var set i det lys, at jeg i Folketinget sagde,
at jeg ville se Sverige og Tysklands tilgang som et storskalaforsøg. I
forlængelse af deres erfaringer, har vi i fremtiden muligheden for
at evaluere spørgsmålet.
L 165 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at tydeliggøre, at afskaffelsen af M+S-mærkning af vinterdæk i nabolande ikke er et midlertidigt eksperiment eller storskalaforsøg, men derimod lovgivning, som betyder, at kun 3PMSF-mærkede dæk er lovlige vinterdæk
3010607_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen