UDKAST
Kulturudvalget 2024-25
L 161 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
m.v.
(Ændring af udpegningsmodel for DR’s bestyrelse)
(L 161)
Af […], tiltrådt af: […]
Til § 1
1)
§ 16 stk. 4
affattes således:
»Folketingets største partier, der samlet repræsenterer 85 % eller mere af
stemmerne ved det seneste folketingsvalg vælger hver ét medlem til udpeg-
ningsorganet.«
[Ændring af model for, hvilke partier der kan udpege medlemmer til udpeg-
ningsorganet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås, at det er de største partier i Folketinget, der
tilsammen repræsenterer minimum 85 pct. af stemmerne ved det seneste fol-
ketingsvalg, der hver kan udpege medlemmer til det udpegningsorgan, der
kan udpege 6 medlemmer til DR’s bestyrelse.
Det foreslås, at der til brug for beregningen anvendes fordelingen af man-
dater. 100 pct. er således 179 mandater, hvorfor 85 pct. svarer til 152 man-
dater.
Det følger af lovforslagets § 16 a, at udpegningsorganet nedsættes for 3 år
ad gangen. Det vil derfor være det seneste folketingsvalg i forhold til tids-
punktet for nedsættelsen af udpegningsorganet, som afgør, hvilke partier der
kan udpege til udpegningsorganet.