Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 8. april 2025 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen stillet mig
følgende spørgsmål.
L 152 spørgsmål 7
Kan ministeren bekræfte, at Ankenævnets m.fl. bekymring i høringssvarene til L
152 ikke er håndteret i det fremsatte lovforslag, mere konkret bekymringen om at
man med loven som noget nyt indfører muligheden for at stille et diagnosekrav
ifm. tildeling af SU-handicaptillæg? Hvis ministeren kan bekræfte dette, hvad er i
så fald baggrunden for at indføre et »diagnosekrav« frem for udelukkende at stille
krav om aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumentation for en varig
funktionsnedsættelse?
Svar
Der ændres med lovforslaget ikke på målgruppen for SU-handicaptillæg. SU-
handicaptillæg gives således fortsat til uddannelsessøgende i videregående
uddannelse eller i erhvervsuddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage
sig erhvervsarbejde. Det følger af SU-lovens § 7, stk. 3.
Som det anføres i det kommenterede høringsnotat, side 5 og 6, er intentionen
med lovforslaget og den foreslåede ændring af SU-lovens § 10 a, stk. 3, at
understøtte, at SU-handicaptillæg gives til uddannelsessøgende, hvor det er
konstateret, at den uddannelsessøgende har en varig funktionsnedsættelse, og
samtidig gøre det klart, at en udredning af en eventuel ikke-diagnosticeret
funktionsnedsættelse ikke skal ske via SU-administrationen. Det er således
hensigten at understøtte, at diagnosticering af den varige funktionsnedsættelse,
der søges SU-handicaptillæg på baggrund af, som udgangspunkt skal være sket,
inden der ansøges om SU-handicaptillæg.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 4.
22. april 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
562027
Side 1/2