Transportministers Logo
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
23. april 2025
2025-1530
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. april 2025 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 145
–
Forslag til lov om ændring af lov om
udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense (Godkendelse af den
ny miljøkonsekvensvurdering af projektet og opdatering af lovens
bestemmelser), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/4-25 fra Thorbjørn
Christian Kaldau, Odense S, jf. L 145 - bilag 4?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Vejdirekto-
ratet, som oplyser følgende:
”I forbindelse med det oprindelige projekt, blev der vedtaget en an-
lægslov, der samtidig gav mulighed for, at man som berørt lodsejer
kunne anmode Vejdirektoratet om fremrykket ekspropriation, for
på den måde at imødegå, at borgere bliver fanget i den situation,
som henvendelsen beskriver. I tilfældet med den konkrete ejendom
valgte den daværende ejer ikke at tage imod et tilbud om fremryk-
ket ekspropriation. Vejdirektoratet har ingen registreringer af, at
den nuværende ejer skulle have søgt Vejdirektoratet herom.
Vejdirektoratet vejleder generelt borgere, der er berørt af diverse
anlægsprojekter om, at man som udgangspunkt skal fortsætte som
hidtil, og bl.a. løbende vedligeholde sin bolig mv., da erstatningen
for en ejendom, som eksproprieres i sin helhed som følge af et kon-
kret projekt, tager udgangspunktet i prisen i handel og vandel.
For så vidt angår orientering om den nye linjeføring, kan Vejdirek-
toratet oplyse, at der i forbindelse med udarbejdelse af den revide-
rede miljøkonsekvensvurdering er gennemført supplerende offent-
lig høring i perioden fra 15. april og 15. juni 2024. I den forbindelse
blev der afholdt borgermøde i april 2024, hvor alle direkte berørte
lodsejere blev inviteret ved personligt brev, herunder også ejeren af
den konkrete ejendom.”