Retsudvalget 2024-25
L 144
Offentligt
3008936_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. april 2025
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Josefine Dyrberg
2025-03950
3676697
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 25. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Yassmina Amadid
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at privatansatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje, bosteder mv., opnår samme ytringsfrihed som offentligt ansatte
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der
medfører, at privatansatte, som udfører væsentlige opgaver for
det offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje,
bosteder mv., opnår samme ytringsfrihed som offentligt
ansatte?”
Svar:
1.
Lovforslaget har til formål at lovfæste de gældende regler om offentligt
ansattes ytringsfrihed og fastsætte en samlet lovregulering heraf. Der er med
lovforslaget således ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand
vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.
2.3.1, lægges der op til, at loven vil finde anvendelse for ansatte ved alle
dele af den offentlige forvaltning samt for ansatte ved al virksomhed, der
udøves af 1) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet
ved lov eller i henhold til lov, og 2) selvejende institutioner, foreninger,
fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig
virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig
regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
Lovens foreslåede anvendelsesområde vil således omfatte personer, som er
ansat ved myndigheder, institutioner m.v., der er omfattet af den offentlige
forvaltning, således som denne er afgrænset i forvaltningslovens § 1, stk. 1
og 2, og offentlighedslovens § 2. Dette svarer til, hvad der sædvanligvis
forstås ved offentligt ansatte, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger
under pkt. 2.1.1.1.
Som det videre fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er institutioner, foreninger og selskaber m.v., der er
organiseret på privatretligt grundlag, som udgangspunkt ikke en del af den
offentlige forvaltning. Det gælder, uanset om den virksomhed, der udøves,
ganske kan sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af
forvaltningsmyndigheder. Privatansatte, herunder privatansatte, der udfører
opgaver for det offentlige, falder således uden for rammerne af lovforslaget,
idet disse grupper ikke efter gældende ret kan henføres til den offentlige
forvaltning.
Side 2/4
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at privatansatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje, bosteder mv., opnår samme ytringsfrihed som offentligt ansatte
Som det også fremgår af Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr.
1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, kapitel 11,
findes reguleringen af, hvad der gælder i et ansættelsesforhold på det private
arbejdsmarked, i lovgivningen og i den individuelle ansættelsesaftale samt
i kollektive overenskomster eller aftaler. Herudover er en række
arbejdsretlige grundprincipper, f.eks. ledelsesretten og loyalitetspligten,
relevant, når det skal vurderes, om en arbejdsgivers reaktion over for en
ansats ytringer er retmæssig. En arbejdsgiver kan som led i sin ledelsesret
desuden have fastlagt regulativer, retningslinjer mv., som fastlægger
rammerne for, hvordan en ansat kan ytre sig om virksomhedsrettede
spørgsmål på den virksomhed, hvor vedkommende er ansat.
Spørgsmålet om regulering af privatansattes ytringsfrihed kræver efter
Justitsministeriets opfattelse grundige overvejelser, herunder inddragelse af
arbejdsmarkedets parter.
Et ændringsforslag, som det foreslåede i spørgsmålet, hvorefter der indføres
regler om, at privatansatte, som udfører væsentlige opgaver for det
offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje, opnår samme grad af
ytringsfrihed som offentligt ansatte, ligger desuden uden for rammerne af
formålet med lovforslaget om at lovfæste de gældende regler om offentligt
ansattes ytringsfrihed.
På baggrund af ovenstående kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.
2.
Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog formuleres på
følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
(L 144)
Af (…), tiltrådt af (…):
Til § 1
1)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
Side 3/4
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at privatansatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje, bosteder mv., opnår samme ytringsfrihed som offentligt ansatte
»Stk. 4.
Ved offentligt ansatte i denne lov forstås endvidere privatansatte,
som udfører visse opgaver for det offentlige.«
[Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte privatansatte, som
udfører væsentlige opgaver for det offentlige.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel til, at
privatansatte, som udfører visse opgaver for det offentlige, omfattes af
reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Forslaget indebærer, at de gældende regler for offentligt ansattes
ytringsfrihed finder tilsvarende anvendelse for visse privatansatte. Sådanne
privatansatte vil dermed i lovens forstand anses for at være offentligt
ansatte.
Med ændringsforslaget vil ansatte i private virksomheder, som udfører
opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje,
bosteder mv., som ellers varetages af det offentlige, opnå samme grad af
ytringsfrihed som offentligt ansatte.
Ved »privatansatte« forstås ansatte ved institutioner, foreninger og
selskaber m.v., der er organiseret på privatretligt grundlag, og som udøver
virksomhed, der kan sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af
forvaltningsmyndigheder, f.eks. ældrepleje eller drift af bosteder mv.
Side 4/4