L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at privatansatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje, bosteder mv., opnår samme ytringsfrihed som offentligt ansatte

Retsudvalget 2024-25
L 144
Offentligt

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. april 2025

Stats-

Menneskeretskontoret

Josefine Dyrberg

2025-03950

3676697

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144), som Folketingets Retsudvalg har

stillet til justitsministeren den 25. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Yassmina Amadid

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at privatansatte, som udfører væsentlige opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje, bosteder mv., opnår samme ytringsfrihed som offentligt ansatte

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144):

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der

medfører, at privatansatte, som udfører væsentlige opgaver for

det offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje,

bosteder mv., opnår samme ytringsfrihed som offentligt

ansatte?”

Svar:

Lovforslaget har til formål at lovfæste de gældende regler om offentligt

ansattes ytringsfrihed og fastsætte en samlet lovregulering heraf. Der er med

lovforslaget således ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand

vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.

2.3.1, lægges der op til, at loven vil finde anvendelse for ansatte ved alle

dele af den offentlige forvaltning samt for ansatte ved al virksomhed, der

udøves af 1) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet

ved lov eller i henhold til lov, og 2) selvejende institutioner, foreninger,

fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig

virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig

regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.

Lovens foreslåede anvendelsesområde vil således omfatte personer, som er

ansat ved myndigheder, institutioner m.v., der er omfattet af den offentlige

forvaltning, således som denne er afgrænset i forvaltningslovens § 1, stk. 1

og 2, og offentlighedslovens § 2. Dette svarer til, hvad der sædvanligvis

forstås ved offentligt ansatte, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger

under pkt. 2.1.1.1.

Som det videre fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, er institutioner, foreninger og selskaber m.v., der er

organiseret på privatretligt grundlag, som udgangspunkt ikke en del af den

offentlige forvaltning. Det gælder, uanset om den virksomhed, der udøves,

ganske kan sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af

forvaltningsmyndigheder. Privatansatte, herunder privatansatte, der udfører

opgaver for det offentlige, falder således uden for rammerne af lovforslaget,

idet disse grupper ikke efter gældende ret kan henføres til den offentlige

forvaltning.

Side 2/4

Som det også fremgår af Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr.

1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, kapitel 11,

findes reguleringen af, hvad der gælder i et ansættelsesforhold på det private

arbejdsmarked, i lovgivningen og i den individuelle ansættelsesaftale samt

i kollektive overenskomster eller aftaler. Herudover er en række

arbejdsretlige grundprincipper, f.eks. ledelsesretten og loyalitetspligten,

relevant, når det skal vurderes, om en arbejdsgivers reaktion over for en

ansats ytringer er retmæssig. En arbejdsgiver kan som led i sin ledelsesret

desuden have fastlagt regulativer, retningslinjer mv., som fastlægger

rammerne for, hvordan en ansat kan ytre sig om virksomhedsrettede

spørgsmål på den virksomhed, hvor vedkommende er ansat.

Spørgsmålet om regulering af privatansattes ytringsfrihed kræver efter

Justitsministeriets opfattelse grundige overvejelser, herunder inddragelse af

arbejdsmarkedets parter.

Et ændringsforslag, som det foreslåede i spørgsmålet, hvorefter der indføres

regler om, at privatansatte, som udfører væsentlige opgaver for det

offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje, opnår samme grad af

ytringsfrihed som offentligt ansatte, ligger desuden uden for rammerne af

formålet med lovforslaget om at lovfæste de gældende regler om offentligt

ansattes ytringsfrihed.

På baggrund af ovenstående kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.

Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog formuleres på

følgende måde:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed

(L 144)

Af (…), tiltrådt af (…):

Til § 1

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

Side 3/4

»Stk. 4.

Ved offentligt ansatte i denne lov forstås endvidere privatansatte,

som udfører visse opgaver for det offentlige.«

[Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte privatansatte, som

udfører væsentlige opgaver for det offentlige.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel til, at

privatansatte, som udfører visse opgaver for det offentlige, omfattes af

reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Forslaget indebærer, at de gældende regler for offentligt ansattes

ytringsfrihed finder tilsvarende anvendelse for visse privatansatte. Sådanne

privatansatte vil dermed i lovens forstand anses for at være offentligt

ansatte.

Med ændringsforslaget vil ansatte i private virksomheder, som udfører

opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv som ældrepleje,

bosteder mv., som ellers varetages af det offentlige, opnå samme grad af

ytringsfrihed som offentligt ansatte.

Ved »privatansatte« forstås ansatte ved institutioner, foreninger og

selskaber m.v., der er organiseret på privatretligt grundlag, og som udøver

virksomhed, der kan sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af

forvaltningsmyndigheder, f.eks. ældrepleje eller drift af bosteder mv.

Side 4/4