L 226 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsbrev og høringsliste, fra finansministeren

Finansudvalget 2024-25
L 226 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 226

Folketinget 2024-25

Fremsat den 29. august 2025 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2029

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2029 fastsæt-

tes til 710,9 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for drifts-

udgifter udgør 368,9 mia. kr., og det statslige delloft for

indkomstoverførsler udgør 342,0 mia. kr., jf. dog § 2, stk. 1.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2029

fastsættes til 336,9 mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2029 fast-

sættes til 153,4 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for

sundhedsområdet udgør 150,3 mia. kr., og det regionale del-

loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 3,1 mia. kr.

§ 2.

Finansministeren kan foretage en omfordeling mel-

lem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige

delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2029, i det

omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelin-

gen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsud-

gifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finansud-

valg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysnin-

ger herom på Finansministeriets hjemmeside.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

AE003354

Finansmin., j.nr. 2025-3843

L 226 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsbrev og høringsliste, fra finansministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer

for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-

året 2029, jf. budgetlovens § 6, stk. 1. Danmarks økonomi-

ske politik tilrettelægges overordnet efter, at de offentlige

finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetlo-

ven og EU-bestemmelser, herunder stabilitets- og vækstpag-

ten, der foreskriver budgetbalance og sanktionsmekanismer

som træder automatisk i kraft ved væsentlige afvigelser fra

balance. For at understøtte, at udgifterne holder sig inden

for det planlagte, er der indført et udgiftspolitisk styrings-

system, hvormed der fastsættes årlige udgiftslofter for hen-

holdsvis stat, kommuner og regioner. Lovforslaget afspejler

udgiftslofter, der er i overensstemmelse med et opdateret

2030-forløb, der afspejler de finanspolitiske rammer frem

mod 2030 og de politiske prioriteringer på forslag til finans-

lov for finansåret 2026 mv.

Det følger af budgetloven, at finansministeren årligt frem-

sætter et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for

stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende fi-

nansår samtidigt med forslaget til finanslov. Fastsættelsen af

udgiftslofterne for det nye fjerdeår, 2029, sker med henblik

på at skabe klarhed om de økonomiske rammer, som ligger

til grund for budgetteringen af forslagene til finanslovene

for finansårene 2026 til 2029.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder

kroner med én decimal og angiver det maksimale beløb,

som de loftsbelagte udgifter tilsammen må udgøre i de re-

spektive finans- og budgetår. Udgiftslofterne skal overhol-

des af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke

overskrides med henvisning til en samlet overholdelse af

summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

Dette lovforslag bygger på en ny makroøkonomisk frem-

skrivning, der indeholder de finanspolitiske rammer frem

mod 2030. De konkrete forudsætninger for den mellemfri-

stede fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættel-

sen, er beskrevet i 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter

2029, august 2025, der findes på Finansministeriets hjem-

meside til understøttelse af Folketingets behandling af lov-

forslaget.

2. Fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-

gioner for finansåret 2029

2.1. Gældende ret

Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænse for nærmere be-

stemte faktiske udgifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5,

stk. 2.

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren

samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag

til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret ud-

gifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering eller

lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8. Der er

i gældende ret ikke tidligere taget stilling til udgiftslofterne

for 2029.

2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord

ning

Udgiftslofterne for 2029 fastsættes med afsæt i den forud-

satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,

hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud-

gøre 1,0 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den

offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem-

skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati-

ver, der er fundet flertal for i Folketinget. Udgiftslofterne

for 2029 er på den baggrund fastsat i overensstemmelse

med det samfundsøkonomiske forløb og de finanspolitiske

rammer i et opdateret 2030-forløb, jf. 2030-forløb: Grundlag

for udgiftslofter 2029, august 2025.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter

for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige

udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud-

gifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft

er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til

service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellof-

ter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik-

lingsopgaver.

2.2.1. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl-

ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter-

ne for 2014-28. Det statslige delloft for driftsudgifter er på

den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgetterede

udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2026,

den årlige vækst i råderummet, udviklingen i bidragene til

EU og øvrige overførsler til udlandet samt fremskrivning af

udgifterne til subsidier og forskning og udvikling mv. Det

statslige delloft for driftsudgifter udgør 368,9 mia. kr., jf.

tabel 1.

Tabel 1

Udgiftslofter for staten for finansåret 2029

Mia. kr. (2026 pris- og lønniveau)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

2029

368,9

342,0

Det er forudsat, at det finanspolitiske råderum som ud-

gangspunkt placeres under det statslige delloft for driftsud-

gifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige og

de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til

budgetloven kunne justeres løbende i forbindelse med det

årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk. 1.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter

ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter

blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter-

L 226 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsbrev og høringsliste, fra finansministeren

løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med

afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelatere-

de indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning,

jf. 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2029, august

2025. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budget-

teringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det

tredje budgetoverslagsår (BO3-året) på forslag til finanslov

for finansåret 2026.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og-

så, at der tages højde for en udsvingsbuffer på 1 pct. af

de budgetterede udgifter under det statslige delloft for ind-

komstoverførsler, svarende til 3,4 mia. kr. Udsvingsbuffe-

ren udgør en sikkerhedsmargin til håndtering af eventuelle

statslige merudgifter til indkomstoverførsler omfattet af det

statslige delloft for indkomstoverførsler. Det statslige delloft

for indkomstoverførsler opgøres til 342,0 mia. kr. i 2029, jf.

tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i

Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2029, der er offent-

liggjort på Finansministeriets hjemmeside.

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse

for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,

stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt

i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærknin-

gerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende

2011-12, tillæg A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlæn-

gelse heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætnin-

ger om afgrænsning af delloftet til grund. Det er med lovfor-

slaget således forudsat, at det statslige delloft for driftsudgif-

ter indeholder følgende typer af udgifter:

– Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som

driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings-

tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til-

skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,

selvom tilskuddet gives til f.eks. en virksomhed. Denne

type tilskud indgår under det statslige delloft for ind-

komstoverførsler.

– Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

– Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et

lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder f.eks. livslan-

ge ydelser under Kulturministeriets område.

– Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstat-

ninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver,

indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men

som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter

udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til

anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til

alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet

direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til

opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger

og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny-

byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif-

ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin-

ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene

boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden

uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører

viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår

under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts-

udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin-

ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro-

duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af

udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv.

af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud-

gifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses-

indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen-

hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de

statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder

lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat-

sen. Undtaget herfra er dog udgifter til ledighedsrelaterede

indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne

driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrela-

terede indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er forudsat, at det statslige delloft for indkomstover-

førsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende dækker

løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af

kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de tilfæl-

de, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene ve-

drører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrela-

terede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgifter

til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæftige-

de, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst-

overførsler. Herunder hører f.eks. udgifter til jobrotations-

ordninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes

er f.eks. bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørel-

se og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område

under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevil-

lingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kon-

tanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom-

munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom-

munale udgiftsloft for 2029 udgør 336,9 mia. kr., jf. tabel 2.

Tabel 2

Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2029

Mia kr. (2026 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

2029

336,9

Det kommunale udgiftsloft for 2029 er fastsat med ud-

L 226 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsbrev og høringsliste, fra finansministeren

gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2026 som fastsat

på finanslovforslaget for 2026.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås

de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø-

rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene

ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

af regionernes sundhedsvæsen samt udgifter til overførs-

ler og budgetgaranterede områder, jf. Folketingstidende

2011-12, tillæg A, L 174 som fremsat, side 20. De kommu-

nale nettodriftsudgifter til service omfatter de samlede net-

todriftsudgifter på det specialiserede socialområde opgjort

eksklusive indtægter fra den centrale refusionsordning for

særligt dyre enkeltsager.

2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,

stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom-

rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre

grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,

jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på

tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds-

udgifter for 2029 udgør 150,3 mia. kr., mens det regionale

delloft for udviklingsopgaver for 2029 udgør 3,1 mia. kr., jf.

tabel 3.

Tabel 3

Udgiftsloft for regioner for finansåret 2029

Mia kr. (2026 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

2029

150,3

3,1

hovedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto-

plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter

(nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto

4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra

hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter

fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonti og

statsrefusionskonti i henhold til den autoriserede regionale

kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollek-

tiv trafik og regionernes indsats på miljøområdet.

2.2.4. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsud

gifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en

række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts-

lofter. Det gælder f.eks. i ændring af fordelingen af lofterne

mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for-

bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske

justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for-

længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore-

tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så-

fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af

udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som

følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det

statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge

af diskretionære tiltag, der ændrer udgiftsfordelingen mel-

lem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte udsvings-

buffer under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet

for driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9,

stk. 4, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 174 som

fremsat, side 18.

Endvidere vil bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2,

fastsætte, at finansministeren orienterer Folketingets Finans-

udvalg om ændringer i fordelingen mellem det statslige del-

loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst-

overførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansmi-

nisteriets hjemmeside.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke re-

levante for dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

Delloftet for sundhedsområdet for 2029 er fastsat med

udgangspunkt i delloftet for sundhedsområdet i 2026 som

fastsat på finanslovforslaget for 2026.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.

2, de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og

udgifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den

autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regnskabssy-

stem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel

af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv.

fra hovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af

renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter

driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på

henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i henhold til

den autoriserede regionale kontoplan. Udgifter til medicin-

tilskud omfatter udgifter, der skal opføres som medicin i

henhold til funktion 1.20.12 i den autoriserede regionale

kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusom-

rådet, medicintilskud og de praktiserende læger og special-

læger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2029 er

tilsvarende fastsat med udgangspunkt i delloftet for det regi-

onale udviklingsområde i 2026 som fastsat på finanslovfor-

slaget for 2026.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.

3, de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på

L 226 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsbrev og høringsliste, fra finansministeren

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring. Det følger af § 6. stk. 1 at Finansministeren

samtidig med finanslovforslaget kan fremsætte forslag til

lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for det fjerde af de følgende finansår. Det fremgår

af pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger til budgetlo-

10. Sammenfattende skema

ven, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 174 som

fremsat, side 6, at fastsættelsen skal bygge på en opdateret

samfundsøkonomisk fremskrivning. Årsagen til at lovforsla-

get ikke er sendt i høring er, at lovforslaget er baseret på et

2030-forløb, der indeholder en ny mellemfristet fremskriv-

ning for dansk økonomi frem mod 2030 (fra august 2025),

og er udarbejdet på baggrund af konjunkturvurderingen i

august, der tager udgangspunkt i finanslovforslaget for 2026

mv. Således har det ikke været tidsmæssigt muligt at sende

lovforslaget i høring forinden fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

med frist den 26. september 2025 (28 dage) hos følgende

myndigheder, organisationer mv.:

Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Dansk Indu-

stri, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsre-

visionen.

Positive konsekvenser / mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervs- Ingen

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regulering

(der i relevant omfang også gælder ved

implementering af ikke-erhvervsrettet EU-

regulering) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren

samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag

til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

og regioner for det fjerde af de følgende finansår, som er

2029. For nuværende findes der ikke fastsatte udgiftslofter

for det nye fjerdeår, 2029.

Der kan i øvrigt henvises til § 2.1.

Det foreslås i § 1,

stk. 1,

at det statslige udgiftsloft for

finansåret 2029 fastsættes til 710,9 mia. kr., hvoraf det stats-

lige delloft for driftsudgifter udgør 368,9 mia. kr., og det

statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 342,0 mia. kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil medføre, at

L 226 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsbrev og høringsliste, fra finansministeren

det statslige udgiftsloft udgør 710,9 mia. kr., at det statslige

delloft for driftsudgifter udgør 368,9 mia. kr., og at det

statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 342,0 mia. kr.

for finansåret 2029.

Det foreslås i § 1,

stk. 2,

at det kommunale udgiftsloft for

finansåret 2029 fastsættes til 336,9 mia. kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, vil medføre, at det

kommunale udgiftsloft udgør 336,9 mia. kr. for finansåret

2029.

Det foreslås i § 1,

stk. 3,

at det regionale udgiftsloft for

finansåret 2029 fastsættes til 153,4 mia. kr., hvoraf det re-

gionale delloft for sundhedsområdet udgør 150,3 mia. kr.,

og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver

udgør 3,1 mia. kr.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, vil medføre, at

det regionale udgiftsloft udgør 153,4 mia. kr., det regionale

delloft for sundhedsområdet udgør 150,3 mia. kr., og at det

regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør

3,1 mia. kr. for finansåret 2029,

jf. pkt. 2.2.3.

Til § 2

Det foreslås i § 2,

stk. 1,

at finansministeren uanset lovfor-

slagets § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statsli-

ge delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for ind-

komstoverførsler for finansåret 2029, i det omfang det er

begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter

omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det stats-

lige delloft for indkomstoverførsler.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som følge

af udmøntning af reserver, der er placeret under det statsli-

ge delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge af

diskretionære tiltag, der ændrer udgiftsfordelingen mellem

de to dellofter. Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, vil medføre, at

finansministeren uanset § 1 kan foretage en omfordeling

mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statsli-

ge delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2029. Det

foreslås i § 2,

stk. 2,

at finansministeren orienterer Folke-

tingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statsli-

ge delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for ind-

komstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Fi-

nansministeriets hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil medføre, at

finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om

omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter

og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentlig-

gør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Til § 3

Det foreslås i § 3,

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, vil medføre, at lo-

ven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse skyldes, at finansministeren

ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgifts-

lofter for 2026-2028 samt forslaget til udgiftslofter for det

nye fjerdeår, 2029, til grund for budgetteringen af forslagene

til finanslove for finansårene 2026 til 2029. Således fastsæt-

tes udgiftslofter i det pågældende år svarende til finansåret

2029 i finanslovsforslaget. Retsgyldige udgiftslofter er en

nødvendighed for forslagene til finanslovene samt den efter-

følgende budgettering.

Det er således nødvendigt, at den foreslåede lov træder i

kraft samtidig med finansloven for 2026, så de på finanslo-

ven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgifts-

lofter for den fireårige periode, jf. bemærkningerne til den

foreslåede § 3, stk. 1.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-

land.

Loven vil således følge budgetlovens territoriale afgræns-

ning.