Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24-09-2025
J nr.
2024 - 4038
Akt-id
701703
Svar på spm. 28 til L 224
Finansudvalget har i brev af d. 15. september 2025 stillet mig følgende spørgs-
mål 28 til L 224 Forslag til finanslov for finansåret 2026, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål 28
Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser der ligger bag, at man fjerner de
statslige tilskud til Samsø Energiakademi og Nordisk Folkecenter for Vedva-
rende Energi?
Svar
Det blev i Aftale mellem den daværende S-regering, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2022 af decem-
ber 2021 aftalt at afsætte 3,0 mio. kr. (2022-priser) årligt i 2022-2024 til Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi. De aftalte midler udløb ved udgangen af
2024.
Det blev i Energiaftale mellem den daværende VLAK-regering, Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti af juni 2018 aftalt at afsætte 2,5 mio. kr. (2019-priser) årligt i
2019-2024 til Samsø Energiakademi. Bevillingen blev i forbindelse med finans-
loven for 2025 forlænget med 2,7 mio. kr. (2025-priser) i 2025. De aftalte midler
udløber ved udgangen af 2025.
Det har ikke været en prioritet for regeringen at forlænge bevillingerne.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1