Finansudvalget 2024-25
L 224
Offentligt
3069517_0001.png
18. september 2025
J.nr. 2025 - 6108
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Vedrørende L 224 - Forslag til finanslov for finansåret 2026.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 4. september 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Rasmus Stoklund
/ Peter Bach-Mortensen
 L 224 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om omfanget af skatte- og afgiftslettelser, der er trådt i kraft eller vil træde i kraft i hvert af årene 2000-2027
3069517_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 1 oplyse omfanget af skatte- og afgiftslettelser,
der er trådt i kraft eller vil træde i kraft (under forudsætning af, at finanslovsforslaget ved-
tages) i hvert af årene 2000-2027? Der ønskes både oplyst den umiddelbare provenu-ef-
fekt og effekten efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Der foreligger umiddelbart ikke sammenlignelige provenuberegninger af skatte- og af-
giftslempelser for den efterspurgte periode, som gør det muligt at opgøre et retvisende
skøn for de skatte- og afgiftslettelser, der har virkning i hvert af årene 2000-2027. På det
foreliggende grundlag er det således ikke muligt at lave en opgørelse for hele perioden
2000-2027, som svarer til opgørelsen for perioden siden regeringens tiltrædelse i decem-
ber 2022,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål 1 (L 224) af 29. august 2025.
Sådanne oplysnin-
ger er ikke umiddelbart tilgængelige på en konsistent form for al ny skattelovgivning læn-
gere tilbage i tiden.
I stedet er der i besvarelsen taget udgangspunkt i en opgørelse i
Skatteøkonomisk Redegørelse
2025
(afsnit 2.4), hvor den gennemførte og fremsatte skattelovgivning på Skatteministeri-
ets område fra folketingssamlingen 2011-2012 til april 2025 er belyst ved de
varige
prove-
nuvirkninger, der fremgår af lovforslagene.
Ved at opgøre den varige provenuvirkning fokuseres på virkningen af den lovgivning,
som er
vedtaget
i perioden, og ikke på den lovgivning, som konkret har
virkning
i perioden.
Den anvendte opgørelsesmetode skaber størst mulig konsistens på tværs af lovforslag og
folketingssamlinger, når de oprindelige provenuskøn fra lovforslagene lægges til grund.
Det er valgt at foretage opgørelsen fra folketingssamlingen 2011-2012 og frem, fordi
Skatteministeriet i denne periode konsekvent har opgjort den varige provenuvirkning for
ny lovgivning
efter tilbageløb og adfærd
(mens dette ikke konsekvent er tilfældet for ny lovgiv-
ning i tidligere år).
I
tabel 1
er opgørelsen i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2025
opdateret, herunder med aftalte
skatte- og afgiftsændringer og forslaget til finansloven for 2026. Desuden er (til forskel fra
opgørelsen i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2025)
medtaget enkelte skatte- og afgiftsændringer
uden for Skatteministeriets område (afskaffelse af PSO-afgiften og medielicensen samt
kommunale skatteændringer).
Opgjort på denne måde er en række skatter og afgifter siden folketingssamlingen 2011-
2012 isoleret set
nedsat
svarende til 151,0 mia. kr. (2026-niveau) i varig umiddelbar prove-
nuvirkning og 100,2 mia. kr. i varig provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1
og tabel 2.
I samme periode er en række skatter og afgifter isoleret set
forhøjet
svarende til
93,6 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning og 57,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Netto
er skatter og afgifter således nedsat med 57,4 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning
og 42,3 mia. kr. i varig provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd.
Side 2 af 5
 L 224 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om omfanget af skatte- og afgiftslettelser, der er trådt i kraft eller vil træde i kraft i hvert af årene 2000-2027
3069517_0003.png
Tabel 1. Varig umiddelbar provenuvirkning af stramninger og lempelser af skatter og afgifter opdelt
på folketingssamlinger, 2011-2012 til i dag, inkl. finanslovsforslag for 2026
Mia. kr. (2026-niveau)
2011-2012
2012-2013
2013-2014
2014-2015 (1. samling)
2014-2015 (2. samling)
2015-2016
2016-2017
2017-2018
2018-2019
2019-2020
2020-2021
2021-2022
2022-2023
2023-2024
2024-2025
Aftalte, men ikke vedtagne ændringer
Finanslovsforslag for 2026
Samlet
Stramninger
25,6
13,8
2,4
7,2
0,0
1,3
2,0
1,7
7,7
9,8
4,7
4,6
4,5
5,1
1,6
1,7
0,0
93,6
Lempelser
-24,2
-23,1
-0,6
-7,6
-2,4
-3,6
-10,2
-14,7
-10,9
-4,0
-1,1
-4,5
-21,9
-13,6
-4,6
-0,1
-3,8
-151,0
Netto
1,5
-9,2
1,8
-0,4
-2,4
-2,3
-8,1
-13,1
-3,3
5,8
3,5
0,1
-17,4
-8,5
-3,0
1,6
-3,8
-57,4
Anm.: Provenuvirkningerne er opgjort på baggrund af de skønnede virkninger ved fremsættelsen af lovforslaget, som er
opregnet til 2026-niveau med udviklingen i nominel BNP. Der er ikke foretaget en genberegning af provenuvirkningerne.
Der er heller ikke korrigeret for, at Skatteministeriet løbende opdaterer sine regneprincipper, hvorfor der kan være forskelle
i regneprincipperne over perioden.
Kilde: Skatteministeriet, herunder Skatteøkonomisk Redegørelse 2025.
Side 3 af 5
 L 224 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om omfanget af skatte- og afgiftslettelser, der er trådt i kraft eller vil træde i kraft i hvert af årene 2000-2027
3069517_0004.png
Tabel 2. Varig provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af stramninger og lempelser af skatter og
afgifter opdelt på folketingssamlinger, 2011-2012 til i dag, inkl. finanslovsforslag for 2026
Mia. kr. (2026-niveau)
2011-2012
2012-2013
2013-2014
2014-2015 (1. samling)
2014-2015 (2. samling)
2015-2016
2016-2017
2017-2018
2018-2019
2019-2020
2020-2021
2021-2022
2022-2023
2023-2024
2024-2025
Aftalte, men ikke vedtagne ændringer
Finanslovsforslag for 2026
Samlet
Stramninger
13,9
8,5
1,9
5,1
0,0
0,5
1,3
1,4
6,1
4,8
2,5
2,8
2,5
5,3
1,2
0,1
0,0
57,9
Lempelser
-13,4
-13,4
-0,5
-4,5
-1,7
-1,7
-6,3
-12,0
-8,3
-3,0
-1,3
-2,9
-15,4
-8,7
-3,5
-0,1
-3,4
-100,2
Netto
0,5
-4,8
1,4
0,6
-1,7
-1,1
-5,0
-10,6
-2,2
1,8
1,2
-0,1
-12,9
-3,4
-2,4
0,0
-3,4
-42,3
Anm.: Provenuvirkningerne er opgjort på baggrund af de skønnede virkninger ved fremsættelsen af lovforslaget, som er
opregnet til 2026-niveau med udviklingen i nominel BNP. Der er ikke foretaget en genberegning af provenuvirkningerne.
Der er heller ikke korrigeret for, at Skatteministeriet løbende opdaterer sine regneprincipper, hvorfor der kan være forskelle
i regneprincipperne over perioden.
Kilde: Skatteministeriet, herunder Skatteøkonomisk Redegørelse 2025.
Opgørelserne i
tabel 1
og
tabel 2
skal fortolkes med flere forbehold, herunder:
•
Der ses alene på diskretionære skatte- og afgiftsændringer, hvilket følger af, at lov-
forslagene er udgangspunktet for opgørelsen. Derved ses der bort fra ændringer i
skatter og afgifter, som skyldes andre ændringer, fx i de underliggende skattegrundlag.
Samtidig ses der også bort fra fx stykafgifter, som ikke indekseres.
I opgørelsen af provenuvirkningerne i ny lovgivning er den til enhver tid gældende
lovgivning benchmark for, hvornår der er tale om forhøjelser eller nedsættelser af
skatter og afgifter. Ved indgåelse af politiske aftaler om den økonomiske politik er
benchmark det, som er forudsat i den seneste mellemfristede plan (aktuelt 2030-pla-
nen).
•
Som nævnt er provenuvirkningerne i
tabel 1
og
tabel 2
opgjort som den varige virkning,
der i ét tal sammenfatter provenuvirkningen i de enkelte år i al fremtid (herunder også
virkninger, der først indtræder efter den observerede periode). Det sker i praksis ved at
Side 4 af 5
 L 224 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om omfanget af skatte- og afgiftslettelser, der er trådt i kraft eller vil træde i kraft i hvert af årene 2000-2027
3069517_0005.png
tilbagediskontere de skønnede provenuvirkninger i de enkelte år i en lang årrække (typisk
frem til 2100) og omregne dette til et beløb, der er konstant i forhold til BNP.
Side 5 af 5