Finansudvalget 2024-25
L 224
Offentligt
3068625_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4835
Doknr.
44128438
Dato
17-09-2025
Folketingets Finansudvalg har d. 4. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 18 (L 224) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).
Spørgsmål nr. 18:
Hvorfor har ministeren valgt at LOKK´s bevilling til deres krisecenterindsats
ikke skal prioriteres i 2026 og fremefter?
Svar:
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) er en nonprofit medlems- og
interesseorganisation, der repræsenterer 52 krisecentre rundt om i Danmark.
Der er ingen tvivl om, at LOKK varetager en vigtig opgave i deres arbejde for at
forbedre rammerne for at drive krisecenter i Danmark på vegne af deres
medlemmer.
Jeg kan oplyse, at LOKK ikke har modtaget midler direkte på finansloven for
2025 på social- og boligområdet. Der er således ikke tale om en ændring i
prioriteringen af LOKK i 2026 sammenlignet med 2025.
Det bemærkes, at det ikke er afdækket, hvorvidt LOKK evt. har modtaget
midler fra øvrige offentlige ansøgningspulje.
Der er ingen tvivl om, at LOKK, sammen med en lang række andre
organisationer, varetager vigtige opgaver i samfundet. Der findes mange gode
indsatser, men samtidig er der kun begrænsede midler til rådighed. Det er
derfor desværre ikke muligt at tilgodese alle.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1