Folketingets Finansudvalg
Dato
16. september 2025
Bilag
Sag
25/36754
Enhed
AFRPOL
FIU L 224 – endeligt svar på spørgsmål 14 fra Dennis Flydtkjær (DD)
stillet den 4. september 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for behovet for at afsætte 88,3 mio. kr. (06.35.01) til
oplysningsvirksomhed under udviklingsbistanden?
Svar
Der er på forslag til finanslov for 2026 afsat 88,3 mio. kr. under §06.35.01.
Oplysning i Danmark. Det svarer til samme niveau som afsat på finansloven for
2025. Midlerne er målrettet oplysningsvirksomhed, kurser, konferencer og
evaluering af udviklingssamarbejdet.
Midlerne har til formål at drive oplysningsvirksomhed og fremme befolkningens
kendskab til og engagement i udviklingslandes fremskridt og udfordringer.
Det er en central del i arbejdet for mellemfolkeligt engagement.
Størstedelen af midlerne går til to puljer, som forvaltes af eksterne konsortier. Det
er henholdsvis Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje, som kan
søges af formidlere, journalister, kulturinstitutioner, medier, NGO'er m.fl. og
GLOBUS-puljen, der engagerer danskere under uddannelse i arbejdet med
verdensmålene gennem faglige forløb. Dertil finansieres bl.a. Børnenes U-
landskalender, Verdens Bedste Nyheder og den digitale resultatformidlingsplatform
OpenAid.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1