L 224 - 2024-25 - Bilag 9: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, august 2025

Finansudvalget 2024-25
L 224 Bilag 9
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Økonomisk Redegørelse august 2025

Sammenfatning

Økonomiministeren præsenterer Økonomisk Redegørelse for Finansudval-

get d. 29. august 2025 kl. 13. I dette notat foreslår de økonomiske konsu-

lenter 10 vinkler, der kan danne udgangspunkt for spørgsmål på mødet eller

efterfølgende stilles skriftligt:

Vinkel 1: Er det i en højkonjunktur forsvarligt med en positiv flerårig finans-

effekt?

Vinkel 2: Er det fortsat relevant at bruge 2019 som basisår for de flerårige

finanseffekter?

Vinkel 3: Hænger det forhold, at den flerårige finanseffekt også opjusteres

i historiske år sammen med revisionen af nationalregnskabet?

Vinkel 4: Har Arbejderbevægelses Erhvervsråd ret i, at finanseffekterne i

august systematisk har været for høje?

Vinkel 5: Mener ministeren, at det er økonomisk ansvarligt med en opju-

stering af skønnet for antallet af offentligt ansatte på 3.000 personer i

2026 i forhold til maj-vurderingen?

Vinkel 6: Hvordan er en opjustering på 22,7 mia. kr. i 2026 i det offentlige

forbrug foreneligt med, at udgifterne holder sig inden for lofterne i 2026?

Vinkel 7: Prisudviklingen er én ting, men hvordan forholder ministeren sig

til det generelt høje danske prisniveau?

Vinkel 8: Vil metodeændringerne vedrørende selskabsskat og aktieind-

komstskat føre til større variationer i de strukturelle niveauer mellem frem-

skrivningerne?

Vinkel 9: Er det fortsat ministerens vurdering, at en stor del af den svage

produktivitetsudvikling afspejler midlertidige forhold?

Vinkel 10: Det konkluderes, at dansk erhvervsliv er relativt dynamisk i EU-

sammenhæng, men hvordan klarer dansk erhvervsliv sig i sammenligning

med USA?

Nedenfor gives et kort referat og samtidigt motiveres de 10 vinkler.

29. august 2025

Birgitte Smith Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kathrine Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Kort referat af Økonomisk Redegørelse august 2025

Trods store forandringer i de globale handelsvilkår står dansk økonomi over-

ordnet set stærkt. Beskæftigelsen er høj og stigende, ledigheden er lav, og

inflationen har i længere tid været lav og stabil.

Side 1 | 8

L 224 - 2024-25 - Bilag 9: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, august 2025

I perioden 2021-2023 var økonomien præget af en tydelig todeling, hvor den

indenlandske efterspørgsel og dele af eksporten gik tilbage. Aktiviteten – målt

ved værditilvæksten – faldt i store dele af økonomien, men stærke bidrag fra

medicinalindustrien medførte alligevel BNP-vækst i både 2022 og 2023. Si-

den har fremgangen i økonomien været mere bredt funderet.

Samlet set ventes BNP at stige med 1,4 pct. i år og 2,1 pct. næste år. Begge

år trækkes væksten op af fremgang i privatforbruget samt i den offentlige ef-

terspørgsel. Sammenlignet med de foregående år er bidraget fra medicinalin-

dustrien markant lavere, men dog fortsat betydeligt.

Prognosen indebærer en markant nedjustering af BNP-skønnet for 2025. Det

hænger blandt andet sammen med, at Danmarks Statistik har revideret de hi-

storiske nationalregnskabstal, hvormed økonomien målt ved bruttonational-

produktet i mængder (realt BNP) er vokset betydeligt mindre i perioden 2021-

2024 end hidtil opgjort. Sammen med de amerikanske toldforhøjelser og ned-

justerede forventninger for medicinalindustrien har det også givet anledning

til en betydelig nedjustering af væksten i 2025 på 1,5 pct.-point, mens væk-

sten er opjusteret med 0,7 pct.-point i 2026.

Den mere afdæmpede BNP-vækst igennem 2025 ændrer ikke ved, at økono-

mien stadig vurderes at befinde sig i en moderat højkonjunktur med et vist

pres på arbejdsmarkedet. Inflationen forventes fortsat at være lav med en

årsstigningstakt på 1,7 pct. i 2025 og 0,9 pct. i 2026. Den meget lave inflation

i 2026 skyldes særligt nedsættelsen af elafgiften til EU’s minimumssats.

Den strukturelle saldo

Det strukturelle saldo

svækkes fra 1,8 pct. af BNP i 2024 til -0,1 pct. af BNP i

2026, jf. tabel 1.

Tabel 1. Den strukturelle saldo

Procentpoint

Økonomiministeriet (august 2025)

Økonomiministeriet (maj 2025)

Justering siden maj

2024

1,8

2,1

-0,3

2025

1,0

0,0

2026

-0,1

0,7

-0,8

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse maj 2025, Finansministeriet (juni

2025): Opdateret mellemfristet forløb juni 2025. Økonomiministeriet (august 2025): Økonomisk

Redegørelse august 2025.

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser

ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo er i modsætning til den faktiske saldo søgt

renset for virkningen af konjunkturudsving og andre midlertidige forhold og er derfor et mere

retvisende mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser.

Side 2 | 8

L 224 - 2024-25 - Bilag 9: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, august 2025

Udviklingen i den strukturelle saldo dækker blandt andet over en markant

stigning i det offentlige forbrug. Realvæksten i det offentlige forbrug udgør så-

ledes 5,4 pct. i 2025 og 2,6 pct. i 2026. Det er væsentlig mere end den gen-

nemsnitlige årlige realvækst fra 2020-24 på knap 1 pct., se side 47.

Økonomiministeriet oplyser, at den underliggende strukturelle saldo i 2025 –

altså saldoen før politiske ændringer fra maj til august – stort set er uændret

sammenlignet med Økonomisk Redegørelse fra maj.

For 2026 er den underliggende saldo opjusteret med 0,1 pct. af BNP siden

maj. Med prioriteringerne på finanslovforslaget for 2026 mv. svækkes den

strukturelle saldo i 2026 imidlertid med 0,9 pct. af BNP. Samlet set nedjuste-

res skønnet for den strukturelle saldo i 2026 dermed med 0,8 pct. af BNP

sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, maj 2025, jf. tabel 1.

Finans- og strukturpolitikkens stramningsgrad

Økonomiministeriet vurderer, at Danmark aktuelt befinder sig en i moderat

højkonjunktur. Således er såvel output- som beskæftigelsesgabene positive i

2025 og 2026. I forhold til maj-udgaven af Økonomisk Redegørelse er såvel

beskæftigelses- som outputgabet i 2026 opjusteret med 0,1 pct. point, men

stadig lavere end i 2025. Det betyder, at kapacitetspresset er aftagende, jf.

tabel 2.

Tabel 2. Kapacitetspresset er aftagende, men beskæftigelses- og out-

putgab er opjusteret i 2026

Procentpoint

2024

2025

2026

Beskæftigelsesgabet

Økonomiministeriet (august 2025)

Økonomiministeriet (maj 2025)

Justering siden maj

Outputgabet

Økonomiministeriet (august 2025)

Økonomiministeriet (maj 2025)

Justering siden maj

1,8

0,0

1,6

0,0

1,2

1,1

0,1

1,4

1,2

0,2

0,9

0,0

0,8

0,7

0,1

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse maj 2025, Finansministeriet (juni

2025): Opdateret mellemfristet forløb juni 2025. Økonomiministeriet (august 2025): Økonomisk

Redegørelse august 2025.

Ministeriet har tidligere argumenteret for, at det i en fase med højkonjunktur

men med et aftagende kapacitetspres er nødvendigt med en stram finans- og

strukturpolitik, som samtidigt lempes i forhold til året før.

Det indebærer, at

Se eksempelvis Økonomisk Redegørelse december 2024.

Side 3 | 8

L 224 - 2024-25 - Bilag 9: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, august 2025

den såkaldte ét-årige finanseffekt er positiv, mens den flerårige finanseffekt

bør være negativ.

Den ét-årige finanseffekt er positiv i 2025 og 2026

Den ét-årige finanseffekt afspejler, om den – aktivt besluttede – finans- og

strukturpolitik strammes eller lempes

i forhold til året før

. En positiv finansef-

fekt afspejler, at finans- og strukturpolitikken isoleret set øger kapacitetspres-

set, mens en negativ finanseffekt afspejler, at finans- og strukturpolitikken

mindsker kapacitetspresset.

Økonomiministeriet skønner, at finans- og strukturpolitikken med det frem-

lagte finanslovsforslag lempes i 2026 i forhold til 2025. Således er den ét-årig

finanseffekten positiv og på 0,4 procentpoint i 2026, det er en opjustering på

0,3 procentpoint siden maj 2025, jf. tabel 3.

Tabel 3. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig

finanseffekt)

Procentpoint

2024

2025

2026

Økonomiministeriet (august 2025)

Økonomiministeriet (maj 2025)

Opjustering

-0,2

0,0

0,6

0,8

-0,2

0,4

0,1

0,3

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse maj 2025, Økonomi-

ministeriet (august 2025): Økonomisk Redegørelse august 2025.

Flerårig finanseffekt

Den flerårige finanseffekt måler virkningen af finans- og strukturpolitikken i

det pågældende år og de forudgående år sammenlignet med et fastlagt ba-

sisår. Det nuværende basisår er 2019, dvs. året før coronapandemien, som

ifølge Økonomiministeriet repræsenterer en situation tæt på en neutral kon-

junktur. Den flerårige finanseffekt er opjusteret i såvel 2024, 2025 og 2026 si-

den maj 2025, jf. tabel 4.

Tabel 4. Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (flerårig

finanseffekt)

Procentpoint

2024

2025

2026

Økonomiministeriet (august 2025)

Økonomiministeriet (maj 2025)

Opjustering

-0,6

-1,1

0,5

-0,1

-0,3

0,2

-0,2

0,4

Kilde: Økonomiministeriet (maj 2025): Økonomisk Redegørelse maj 2025, Økonomi-

ministeriet (august 2025): Økonomisk Redegørelse august 2025

Finanseffekten afspejler alene effekten af den aktive politik og afspejler dermed ikke virkningen

af de såkaldt automatiske stabilisatorer, dvs. at udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse ek-

sempelvis går ned i tilfælde af en højkonjunktur.

Side 4 | 8

L 224 - 2024-25 - Bilag 9: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, august 2025

Økonomiministeriet skønner som tidligere, at den flerårige finanseffekt er ne-

gativ i 2025. I modsætning til tidligere er den imidlertid positiv i 2026. Det in-

debærer, at finans- og strukturpolitikken samlet set vurderes at øge det øko-

nomiske kapacitetspres i 2026 forhold til niveauet i basisåret, om end mini-

steriet bemærker, at stigningen er så lille, at politikken omtrent er neutral, se

side 47.

Vinkel 1.

Er det i en højkonjunktur forsvarligt med en positiv flerårig

finanseffekt?

Ifølge Finans- og Økonomiministeriet er det centralt, at finanspolitikken er til-

passet konjunktursituationen. I den forbindelse har ministerierne ofte lagt

vægt på, at den flerårige finanseffekt skulle være negativ

, når økonomien er

inde i en højkonjunktur. Finansudvalget kunne spørge ind til dette. Spørgs-

målet skal ikke mindst ses i lyset af opjusteringen af kapacitetspresset i 2026,

jf. tabel 2.

Vinkel 2.

Er det fortsat relevant at bruge 2019 som basisår for de flerårige

finanseffekter?

Vismændene har påpeget, at den flerårige finanseffekt ikke længere bør op-

gøres med 2019 som basisår, jf. ”Dansk

Økonomi efterår 2024”.

De fremhæ-

ver, at det er vanskeligt at foretage en retvisende vurdering af effekten af fi-

nanspolitikken i årene umiddelbart efter covid-19, og at 2019 efterhånden lig-

ger for langt tilbage til at udgøre et aktuelt sammenligningsgrundlag. Som

følge heraf har vismændene i deres seneste rapport anvendt 2023 som nyt

basisår. Ifølge vismændenes beregninger er den flerårige finanseffekt højere

i 2025, når den måles i forhold til 2023.

Udvalget kunne spørge ministeren, om det fortsat er fagligt velbegrundet at

anvende 2019 som basisår, samt hvornår Økonomiministeriet forventer at op-

datere referenceåret for beregningen af den flerårige finanseffekt.

Vinkel 3. Hænger det forhold, at den flerårige finanseffekt også opjusteres i

historiske år sammen med revisionen af nationalregnskabet?

Tabel 4 ovenfor viser, hvorledes den flerårige finanseffekt generelt er opju-

steret siden maj – dvs. også i 2024 og 2025. Finansudvalget kunne spørge til

dette, herunder om revisionen af nationalregnskabet har en betydning.

Se Økonomisk Redegørelse maj 2025 og december 2024.

Side 5 | 8

L 224 - 2024-25 - Bilag 9: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, august 2025

Vinkel 4. Har Arbejderbevægelses Erhvervsråd ret i, at finanseffekterne i august

systematisk har været for høje?

Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE) udgav i februar 2025

en analyse,

der

viser, at skønnene for finanseffekterne i Økonomisk Redegørelse august og

december i en årrække systematisk har været for høje. AE fremfører, at det

risikerer at begrænse det finanspolitiske handlerum. Udvalget kunne spørge

ind til dette.

Vinkel 5.

Mener ministeren, at det er økonomisk ansvarligt med en opjustering af

skønnet for antallet af offentligt ansatte på 3.000 personer i 2026 i

forhold til maj-vurderingen?

I 2025 forventes en fortsat stigning i den offentlige beskæftigelse på 5.000

personer i forhold til 2024. Skønnet er uændret i forhold til maj-vurderingen.

I 2026 skønnes den offentlige beskæftigelse at stige med 3.000 personer,

hvilket er en opjustering på 3.000 personer i forhold til maj-vurderingen.

Vinkel 6.

Hvordan er en opjustering på 22,7 mia. kr. i 2026 i det offentlige forbrug

foreneligt med, at udgifterne holder sig inden for lofterne i 2026?

I forhold til maj-vurderingen er de nominelle offentlige forbrugsudgifter opju-

steret med 8,2 mia. kr. i 2025 og 22,7 mia. kr. i 2026, jf. s. 95. Samtidigt frem-

går det af august-vurderingen, at udgifterne med finanslovforslaget for 2026

og økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for 2026 holdes inden

for rammerne af udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner, jf. s 94. Ud-

valget kan spørge, hvordan en opjustering på 22,7 mia. kr. i 2026 i det offent-

lige forbrug er foreneligt med uændrede udgiftslofter for 2026.

Det kan bemærkes, at når først lofterne for et nyt loftsår er vedtaget, kan Fi-

nansministeren kun i særlige tilfælde fremsætte et forslag til lov om ændring

af disse. Det følger af § 6, stk. 2, forslag til budgetlov (L 174, 2011-12), hvoraf

det i bemærkningerne præciseres, at: ”Af hensyn til systemets troværdighed

er det centralt, at de gældende udgiftslofter kun ændres i særlige tilfælde.”

Vinkel 7.

Prisudviklingen er én ting, men hvordan forholder ministeren sig til det

generelt høje danske prisniveau?

Økonomiministeriet skriver, at prisen på kaffe, chokolade samt okse- og kal-

vekød er steget forholdsvis mere i Danmark end i euroområdet, men at

forbrugerprisstigningerne på fødevarer i Danmark overordnet set er på linje

med prisstigningerne i euroområdet, se side 29.

Finansudvalget kunne spørge, hvorledes ministeren mere generelt forholder

sig til, at det danske prisniveau i hvert fald i 2022 ifølge OECD var det høje-

ste i EU27, jf. tabel 1.2 side 26 i

Eurostat-OECD Methodological Manual on

Purchasing Power Parities,

OECD 2024.

Side 6 | 8

L 224 - 2024-25 - Bilag 9: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, august 2025

Vinkel 8.

Vil metodeændringerne vedrørende selskabsskat og aktieindkomstskat

føre til større variationer i de strukturelle niveauer mellem

fremskrivningerne?

I foråret 2025 ændrede Finansministeriet metoden til at beregne det struktu-

relle provenu fra selskabsskat og aktieindkomstskat. Den tidligere metode

byggede primært på den historiske udvikling, justeret for lovændringer. Den

nye tilgang tager i højere grad højde for underliggende strukturelle ændringer

i økonomien – eksempelvis den stigende indtjening fra merchanting og pro-

cessing i udlandet.

Finansudvalget kunne spørge, om denne metodeændring medfører større

variationer i det strukturelle provenu fra én fremskrivning til den næste, sam-

menlignet med den tidligere metode.

Vinkel 9.

Er det fortsat ministerens vurdering, at en stor del af den svage

produktivitetsudvikling afspejler midlertidige forhold?

Økonomiministeriet konkluderede i Økonomisk Redegørelse december 2024,

at ” En stor del af den svage produktivitetsvækst i de seneste år vurderes i

høj grad at afspejle midlertidige forhold.” Udvalget kunne spørge, om det for-

sat er ministerens vurdering. Spørgsmålet skal ses i lyset af, at revisionen af

nationalregnskabet har ledt til en kraftig nedjustering af væksten i timepro-

duktiviteten fra 2020 til 2024. Ifølge Økonomisk Redegørelse er væksten i

timeproduktiviteten næsten halveret, og ses der på timeproduktiviteten for

økonomien ekskl. medicinalindustrien, var niveauet i 2024 omtrent 3�½ pct. la-

vere end i 2020, jf. s. 34.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det er vigtigt at tage højde for ud-

viklingen i bytteforholdet ved analyser af produktivitetsudviklingen. Økonomi-

ministeriet skriver, at nedjusteringerne af dansk BNP i nogen grad modgås af

en forbedring i bytteforholdet. Revisionen indebærer således relativt højere

priser på eksport i forhold til import. Dermed har én krones indkomst i Dan-

mark fået større købekraft.

Vinkel 10.

Det konkluderes, at dansk erhvervsliv er relativt dynamisk i EU-

sammenhæng, men hvordan klarer dansk erhvervsliv sig i

sammenligning med USA?

Økonomiministeriet konkluderer, at dansk erhvervsliv er relativt dynamisk i

EU-sammenhæng. De nævner, at højvækstvirksomheder f.eks. fylder mere i

Danmark, målt på andel beskæftigede, end i EU set under ét. Det gælder

både for unge højvækstvirksomheder og alle højvækstvirksomheder. Dan-

mark har også en relativt høj ”virksomhedsomsætning”, det vil sige en høj an-

del af virksomheder, som henholdsvis åbner og lukker, jf. s. 71-72. Udvalget

kunne dog spørge, hvordan Danmark klarer sig i sammenligning med USA,

Side 7 | 8

L 224 - 2024-25 - Bilag 9: Notat fra de økonomiske konsulenter om Økonomisk Redegørelse, august 2025

samt hvorledes det forholder sig med virksomhedernes evne til at vækste sig

store.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 8 | 8