L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Finansudvalget 2024-25
L 224 Bilag 2
Offentligt

Opdateret 2030-forløb:

Grundlag for udgiftslofter

2029

August 2025

#Decorative

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Opdateret 2030-forløb:

Grundlag for udgiftslofter 2029

August 2025

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Makropolitisk Center

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation

Produktion: Aliro Docs

ISBN: 97887-85402-00-4

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Indhold

1. Opdateret 2030-forløb, august 2025

Fremskrivningsgrundlaget for udgiftslofter 2029

1.1 Det samfundsøkonomiske forløb til 2030

1.2 Strukturel saldo frem mod 2030

Fra faktisk til strukturel saldo

1.3 Finanspolitisk råderum

1.4 Offentlige indtægter

1.5 Offentlige udgifter

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

Overførselsindkomster

1.6 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

1.7 Finanspolitisk holdbarhed og årene efter 2030

Bilag 1.A

Den strukturelle saldo

Bilag 1.B

Opdateret beregning af det demografiske træk

Væksten i det demografiske træk fordelt på udgiftsområder og delsektorer

Bilag 1.C

Følsomhedsscenarie: Lavere indtjeningsforventninger i virksomhederne

2. Fastsættelse af udgiftslofterne for 2029

2.1 Fastsættelse af driftslofter for stat, kommuner og regioner i 2029

2.3 Fastsættelse af det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2029

2.4 Fastsættelse og virkning af udsvingsbufferen

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 4 af 56

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 5 af 56

1. Opdateret 2030-forløb, august 2025

Fremskrivningsgrundlaget for udgiftslofter 2029

Folketinget fastsætter i henhold til budgetloven bindende udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at de offentlige udgifter

udvikler sig på linje med det planlagte. Det bidrager til, at de offentlige finanser ud-

vikler sig i overensstemmelse med de mellemfristede mål for den strukturelle saldo

og det overordnede mål om en holdbar finanspolitik.

Udgiftslofterne dækker en rullende 4-årig periode. Sammen med finanslovforslaget

for 2026 fremsættes der lovforslag om fastsættelse af udgiftslofter for det nye fjerde

loftsår 2029. De fremsatte udgiftslofter er baseret på gældende regler og finanslov-

forslaget for 2026 mv. Grundlaget for fastsættelsen af udgiftslofterne er en opdate-

ret mellemfristet fremskrivning af dansk økonomi, hvor budgetlovens underskuds-

grænse for strukturelle underskud og det mellemfristede saldomål på -0,5 pct. af

BNP i 2030 er overholdt.

I forbindelse med den seneste mellemfristede fremskrivning

Opdateret mellemfristet for-

løb,

juni 2025 blev der skønnet en markant underliggende forbedring af de offent-

lige finanser i årene frem mod 2030 på 1,7 pct. af BNP. Opjusteringen af de offent-

lige finanser svarer til et forøget råderum på 58 mia. kr. i 2030. I de loftbelagte år

2025-2028 indebar opjusteringen en markant forbedring af den strukturelle saldo,

idet der ikke var en samtidig politisk beslutning om at hæve udgiftslofterne for der-

igennem at øge prioriteringsrummet.

Blandt andet på den baggrund har regeringen besluttet at lempe den strukturelle

saldo med 0,9 pct. af BNP i 2026, 1,1 pct. af BNP i 2027 og 0,9 pct. af BNP i 2028.

Med lempelsen skabes der plads til at understøtte en række vigtige samfundspriori-

teter på finanslovforslaget for 2026 mv., blandt andet prioriteringer af tryghed og

sikkerhed, velfærdsforbedringer, fortsatte indsatser for den grønne omstilling, af-

skaffelse af en række punktafgifter og en reduktion af elafgiften til EU’s minimums-

sats i 2026-2027. Lempelsen svarer til en delvis udmøntning af det øgede dispone-

ringsrum, som følger af forbedringen i den seneste mellemfristede fremskrivning

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025.

Indeværende fremskrivning indebærer en opdatering af de samfundsøkonomiske

forudsætninger for den økonomiske politik frem mod 2030.

I den opdaterede mellemfristede fremskrivning indregnes ny information om de of-

fentlige finanser, arbejdsmarkedet og dansk økonomi i øvrigt samt politiske aftaler

indgået siden den seneste mellemfristede fremskrivning

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025. Udgangspunktet for den mellemfristede fremskrivning er konjunktur-

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 6 af 56

vurderingen fra

Økonomisk Redegørelse,

august 2025. Der henvises til

Økonomisk Rede-

gørelse,

august 2025 for en detaljeret gennemgang af konjunkturprognosen og skøn

for de offentlige finanser i 2025 og 2026.

I den opdaterede mellemfristede fremskrivning er skønnet for den strukturelle

saldo, når der ses bort fra lempelserne, omtrent uændret i 2027-2030 i forhold til

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025.

Den underliggende stilling på de offentlige finanser i 2030 skønnes uændret. Det in-

debærer grundlæggende, at der i indeværende fremskrivning ikke skønnes en samlet

underliggende forbedring eller forværring af de offentlige finanser, der ændrer op-

gørelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2030. Ændringer i den struktu-

relle saldo, inkl. virkningerne af lempelserne, er uddybet nærmere i afsnit

1.2.

Idet den underliggende strukturelle saldo i 2030 er uændret, afspejler ændringer i

det finanspolitiske råderum målt fra 2026 til 2030 dermed alene konsekvenser af

konkrete politiske disponeringer, der er besluttet siden juni-fremskrivningen samt,

at der efter vanlig praksis indgår et år mindre i opgørelsen af det finanspolitiske rå-

derum som følge af, at råderummet i 2026 er udmøntet med finanslovforslaget for

2026 mv.,

jf. nærmere i afsnit 1.3.

Med indeværende fremskrivning opdateres også den langsigtede fremskrivning af

de offentlige finanser efter 2030, hvor Finansministeriet anvender en række bereg-

ningstekniske forudsætninger om blandt andet udviklingen i det offentlige forbrug,

arbejdsstyrken mv. Fremskrivninger så langt frem i tid anvendes til at vurdere, om

den aktuelle finanspolitik er holdbar på langt sigt givet de beregningstekniske forud-

sætninger.

På baggrund af fremskrivningen vurderes den finanspolitiske holdbarhed at være

positiv med 1,4 pct. af BNP.

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025 blev der, ud over det centrale referenceforløb,

vist 10 følsomhedsscenarier. Følsomhedsscenarierne illustrerede den forhøjede

usikkerhed, som omgiver den økonomiske udvikling i disse år, samt den usikkerhed

der generelt er i forhold til at skønne over den økonomiske udvikling mange år

frem.

I den opdaterede mellemfristede fremskrivning er to af følsomhedsscenarierne gen-

beregnet på det nye centrale grundforløb. I scenarierne vises de økonomiske konse-

kvenser af henholdsvis et lavere langsigtet fertilitetsniveau på 1,5 børn pr. kvinde i

stedet for DREAM og Danmarks Statistiks nuværende forudsætning på ca. 1,7 børn

pr. kvinde, samt hvis den historiske trend i indvandringen af international arbejds-

kraft fortsætter en årrække endnu,

jf. afsnit 1.3.

Der beskrives også forløb, hvor pen-

sionsalderen ikke følger den gældende indekseringsmekanisme,

jf. afsnit 1.7.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 7 af 56

Derudover er der vist tre nye følsomhedsscenarier, der illustrerer de beregnede kon-

sekvenser, hvis indtjeningsforventningerne for vareeksporterende virksomheder fal-

der, svarende til et fald på 10 pct. i det danske C25-aktieindeks, hvis den gennem-

snitlige arbejdstid falder med �½ pct. frem mod 2030,

jf. afsnit 1.3,

og hvis privatfor-

brugskvoten normaliserer sig hurtigere eller langsommere end forudsat,

jf. afsnit 1.7.

1.1 Det samfundsøkonomiske forløb til 2030

I forhold til den mellemfristede fremskrivning i

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025

er forløbet opdateret med blandt andet det nye konjunkturgrundlag i

Økonomisk Re-

degørelse,

august 2025 og finanslovsforslaget for 2026. Derudover inkluderer den op-

daterede mellemfristede fremskrivning også indgåede aftaler, herunder

Aftale om

strafreform og kriminalforsorgens økonomi

(juni 2025) m.fl.,

jf. boks 1.1.

Boks 1.1

Oversigt over centrale nye oplysninger og forudsætninger, som er indarbejdet siden

Opdateret

mellemfristet forløb,

juni 2025



Nyt konjunkturgrundlag i Økonomisk Redegørelse, august 2025:

Fremskrivningen tager udgangspunkt i den

opdaterede konjunkturprognose, som tager udgangspunkt i den aktuelle økonomiske situation og indeholder

skøn for makroøkonomiske nøgletal, herunder skøn for BNP, beskæftigelse og offentlige finanser i 2025 og

2026.

Finanslovforslag for 2026:

Finanslovforslagets betydning for de offentlige indtægter og udgifter, samt eventu-

elle afledte virkninger er indeholdt i fremskrivningen. Regeringen prioriterer med blandt andet finanslovforslaget

for 2026 nye initiativer i 2026 for 27 mia. kr. svarende til 0,9 pct. af BNP, som håndteres uden modgående finan-

siering,

jf. også Økonomisk Redegørelse,

august 2025.

Opdateret demografisk træk:

Beregningen af det demografiske træk er opdateret med seneste nationalregn-

skabstal for det offentlige forbrug. På den baggrund er væksten i det demografiske træk fra 2025 til 2030 nedju-

steret med godt �½ mia. kr. (2026-priser). Det opdaterede demografiske træk er beskrevet nærmere i bilag 1.B.

Renteforudsætninger:

For 2025-2026 anvendes forudsætninger om renteudviklingen fra

Økonomisk Redegø-

relse, august 2025.

I 2030 forudsættes den 10-årige rente på statsobligationer at udgøre 2,6 pct. På meget langt

sigt (2080 og derefter) antages den 10-årige rente at svare til et forudsat normalniveau på 4 pct.

Nye politiske aftaler:

Virkningerne af en række gennemførte aftaler er indregnet i fremskrivningen, herunder

Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi

(juni 2025),

Aftale om ny overenskomstbaseret erhvervs-

ordning

(juni 2025) og

Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen

(april 2025).

Virkningerne for de offent-

lige finanser er nærmere beskrevet i afsnit 1.3.

Opdaterede forudsætninger om udviklingen i oliepriserne:

Skøn for olieprisudviklingen er opdateret i forbin-

delse med

Økonomisk Redegørelse,

august

2025

og følger den sædvanlige metode.



Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025 var de skønnede konsekvenser af

Aftale om en reform af beskæf-

tigelsesindsatsen

indregnet i skønnene for det offentlige forbrug. I indeværende fremskrivning er om-

flytninger mellem forskellige overførselskategorier mv. også indregnet.

Produktionspotentialet

I løbet af de sidste 10 år er Danmarks produktionspotentiale, målt ved strukturel

bruttoværditilvækst, vokset med ca. 2 pct. årligt, hvilket er væsentligt over gennem-

snittet af de forudgående 15 år,

jf. tabel 1.1.

Væksten i produktionspotentialet

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 8 af 56

skyldes dels, at den strukturelle arbejdsstyrke er vokset, dels at bruttoværditilvæk-

sten pr. arbejdstime er steget. Omvendt har faldende arbejdstid bidraget negativt til

produktionspotentialet.

Den voksende arbejdsstyrke skyldes blandt andet, at arbejdsmarkedsdeltagelsen er

steget blandt seniorer samt herboende indvandrere og efterkommere, en udvikling

der har været understøttet af blandt andet tilbagetrækningsreformer og øvrige refor-

mer, som har øget incitamentet til at være i beskæftigelse. Samtidig er tilgangen af

international arbejdskraft steget betydeligt i de seneste år.

Sideløbende er værditilvæksten pr. arbejdstime vokset ca. 1,2 pct. årligt. Produktivi-

tetsvæksten skal blandt andet ses i sammenhæng med, at danske virksomheder har

øget produktionen i udlandet – de såkaldte M&P-aktiviteter – hvilket bidrager posi-

tivt til den indenlandske timeproduktivitet.

Tabel 1.1

Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk realt BVT, 2000-2030

2001-2015

Gns. vækst pr. år, pct.

1. Produktionspotentiale

heraf bidrag fra

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejdsstyrke

- Trend arbejdstid

- Trend timeproduktivitet

2. Konjunktur

3. Faktisk BVT (1+2)

4. Nettoafgifter

5. Faktisk BNP (3+4)

0,2

-0,2

1,1

-0,5

0,8

0,1

0,9

-0,1

1,1

-0,3

1,2

0,1

2,1

-0,1

2,0

0,0

0,3

0,0

1,4

-0,1

1,5

0,0

1,5

1,3

2,0

1,6

2016-2025

2026-2030

Anm.: På grund af afrundinger summer delkomponenter ikke nødvendigvis til totalen.

I opgørelsen er der taget afsæt i en arbejdstid korrigeret for midlertidige udsving ved hjælp af et

Hodrick-Prescott-filter.

Timeproduktiviteten dækker over såvel ændringer i totalfaktorproduktiviteten, kapitalintensiteten

og arbejdsintensiteten pr. time blandt beskæftigede samt bidraget fra M&P-aktivitet i udlandet.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, august 2025

og egne beregninger.

Frem mod 2030 skønnes produktionspotentialet at vokse med i gennemsnit 1,6 pct.

årligt, hvoraf størstedelen af stigningen stammer fra øget timeproduktivitet. Stignin-

gen afspejler hovedsageligt generelle produktivitetsstigninger, herunder gennem tek-

nologiske fremskridt. Samtidig lægges det til grund, at indtjeningsmargenen ved

M&P-aktiviteter i udlandet aftager noget fra det nuværende høje niveau, ligesom

fremgangen i volumen aftager.

Der ventes en moderat stigning i arbejdsstyrken frem mod 2030, hvilket dækker

over modsatrettede tendenser. I de kommende år medfører den demografiske

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 9 af 56

udvikling, at flere større årgange forventeligt vil trække sig tilbage, hvilket trækker i

retning af en lavere arbejdsstyrke. Samtidig bidrager virkningen af gennemførte re-

former og tiltag positivt til arbejdsstyrkens størrelse, ligesom der ventes en fortsat

positiv nettoindvandring af international arbejdskraft. Samlet set skønnes den struk-

turelle arbejdsstyrke således at vokse med knap 1,3 pct. fra 2025 til 2030.

Konjunkturnormalisering og forsyningsbalance

I det mellemfristede forløb er konjunkturnormaliseringen i høj grad modelbestemt.

Det skønnede outputgab på 0,8 pct. i 2026 aftager til 0,3 pct. frem mod 2030. I

2029, hvor den forudsatte offentlige forbrugsvækst med afsæt i det skønnede fi-

nanspolitiske råderum er relativt høj, udvider outputgabet sig lidt.

Beskæftigelses-

gabet har tilsvarende en aftagende profil, men ligeledes med en midlertidig stagne-

ring i 2029,

jf. figur 1.1.

Beskæftigelsesgabet er derefter positivt, men tæt på nul frem

mod 2035.

Figur 1.1

Beskæftigelsesgab

Pct.

-1

-2

-3

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

Pct.

-1

-2

-3

Figur 1.2

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

3.200

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2000 2005 2010 2015

Faktisk beskæftigelse

1.000 personer

3.200

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2020 2025 2030 2035

Strukturel beskæftigelse

Anm.: De tre lodrette streger i figurerne angiver henholdsvis 2024 (sidste datadækkede år), 2026 (sidste

konjunkturår) og 2030 (sidste år indenfor planlægningshorisonten). Den strukturelle beskæftigelse

er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en neutral konjunktursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den forudsatte konjunkturnormalisering på arbejdsmarkedet sker i kraft af, at den

strukturelle beskæftigelse stiger med godt 35.000 fra 2025 til 2030, mens den fakti-

ske beskæftigelse i modelfremskrivningen falder med ca. 4.000 personer,

jf. figur 1.2.

Den stigende strukturelle beskæftigelse afspejler dels virkningen af gennemførte re-

former, fx reformerne af personskatter og uddannelser, dels nettoindvandring af in-

ternational arbejdskraft blandt andet via den supplerende beløbsordning,

jf. ovenfor.

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025 blev det beregningsteknisk forudsat, at det forøgede råderum udmøntes

som offentligt forbrug i 2029 og 2030. Med baggrund i, at der ventes en stor udbygning af det danske forsvar,

som blandt andet vil indebære anskaffelser i udlandet mv., blev det beregningsteknisk forudsat, at en tredjedel

af det øgede råderum udmøntes til varekøb som ren import, en tredjedel til almindeligt varekøb, og en tredjedel

med almindelig fordeling mellem offentlig beskæftigelse og varekøb. Disse forudsætninger er udelukkende af

beregningsteknisk karakter. Tilsvarende forudsætninger om varekøbskvote mv. ligger også til grund i indevæ-

rende fremskrivning.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 10 af 56

Omvendt er der udsigt til, at flere når en alder, hvor de trækker sig fra arbejdsmar-

kedet. Trods nettoindvandring medfører den demografiske udvikling, at befolknin-

gen i alderen 25-64 i befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og DREAM fal-

der med ca. 7.500 personer fra 2025 frem mod 2030. Forhøjelsen af efterlønsalde-

ren i 2027 og folkepensionsalderen i 2030 betyder, at den strukturelle beskæftigelse

stiger frem mod 2030 trods modvind fra demografien, men i et betydeligt langsom-

mere tempo end i de seneste 10 år.

Det private forbrug vokser i fremskrivningen med i gennemsnit ca. 2 pct. om året i

2027-2030,

jf. tabel 1.2,

hvilket er højt i et historisk perspektiv. Stigningen afspejler,

at privatforbrugskvoten, navnlig efter Danmarks Statistiks nationalregnskabsrevi-

sion i juni, er på et lavt niveau,

jf. figur 1.3.

Kvoten er omtrent konstant i konjunk-

turårene, men genoprettes herefter, således at husholdningernes formuer, som an-

del af BNP, gradvist vokser langsommere. Privatforbruget understøttes ligeledes af

stigende reallønninger og formueindkomst.

Modsat forbrugskvoten er investeringskvoten på et højt niveau, set i historisk sam-

menhæng. I fremskrivningen falder kvoten gradvist,

jf. figur 1.4,

og de private inve-

steringer skønnes i gennemsnit at vokse med ca. �½ pct. om året i 2027-2030, hvilket

er lavere end den generelle vækst i økonomien.

Figur 1.3

Privatforbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

110

Pct. af disponibel indkomst

110

Figur 1.4

Investeringskvote

Pct. af BNP

105

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

Anm.: De tre lodrette streger i figurerne angiver henholdsvis 2024 (sidste datadækkede år), 2026 (sidste

konjunkturår) og 2030 (sidste år indenfor planlægningshorisonten).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugerprisinflationen er omkring 2 pct. årligt i 2027-2030, hvis der ses bort fra

den mekaniske effekt i 2028 fra, at den midlertidige lempelse af elafgiften bortfal-

der. Effekten på forbrugerprisinflationen af, at elafgiften reduceres til EU’s mini-

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 11 af 56

mumssats skønnes at reducere inflationen ca. 0,8 pct.-point i 2026, og øge inflatio-

nen tilsvarende i 2028 når elafgiften stiger igen.

Nøgletallene for det realøkonomiske forløb til 2030 er opsummeret i tabel 1.2.

Tabel 1.2

Nøgletal for dansk økonomi 2024-2030

Konjunkturår

2024

Outputgab og reale vækstrater, pct.

BNP

BVT

Outputgab

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Pris og lønudvikling, pct.

Timelønninger

Forbrugerpriser

Betalingsbalance mv., pct. af BNP

Betalingsbalance

Arbejdsmarked og produktivitet

Strukturel arbejdsstyrkevækst (pct.)

Strukturel beskæftigelsesvækst (pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Timeproduktivitet, private byerhverv (pct.)

1,0

1,1

5,1

1,4

-0,1

0,5

0,7

2,4

0,3

0,0

102

1,6

0,2

107

1,5

0,1

106

1,8

0,2

109

1,5

12,2

11,4

10,7

10,5

11,1

10,4

9,9

4,8

1,4

3,5

1,7

3,2

0,9

3,3

2,2

3,3

3,0

3,4

1,9

3,3

1,7

1,0

1,9

3,0

7,1

4,1

2,3

5,4

-2,2

0,9

1,9

2,2

2,6

2,9

3,7

2,3

1,4

0,5

2,3

3,4

2,0

1,8

-0,9

2,3

2,7

2,2

5,3

1,2

1,8

3,5

2,2

2,8

1,2

1,6

2,8

3,5

3,8

1,2

1,4

1,1

0,9

2,1

2,0

0,8

1,4

1,5

0,6

1,1

0,3

1,6

1,5

0,4

1,4

1,3

0,3

2025

2026

Mellemfristet forløb

2027

2028

2029

2030

Anm.: Forløbet i 2025 og 2026 er baseret på

Økonomisk Redegørelse, august 2025.

De offentlige forbrugsudgifter er opgjort ved inputmetoden ekskl. afskrivninger. Realvæksten i det

offentlige forbrug er forudsat ens ved input- og outputmetoden fra 2025 og frem til 2030. I

realvæksten i BNP indgår også afskrivninger.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, august 2025

og egne beregninger.

1.2 Strukturel saldo frem mod 2030

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de of-

fentlige finanser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo renses – i

Inflationen opgøres inklusive forbrugsafgifter, derfor vil en nedsættelse af elafgiften mekanisk sænke inflatio-

nen i det år, reduktionen træder i kraft.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 12 af 56

modsætning til den faktiske saldo – for virkningen af konjunkturudsving og en

række andre midlertidige forhold og er derfor et mere robust mål for den underlig-

gende stilling på de offentlige finanser. I den opdaterede mellemfristede fremskriv-

ning er skønnet for den strukturelle saldo i 2030 uændret siden

Opdateret mellemfristet

forløb,

juni 2025.

Finanspolitikken er overordnet set planlagt ud fra regeringens mellemfristede mål

for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030. I årene frem mod 2030 plan-

lægges finanspolitikken med en aftagende profil for den strukturelle saldo,

jf. tabel

1.3.

Den opdaterede mellemfristede fremskrivning er baseret på konjunkturvurderingen

fra

Økonomisk Redegørelse,

august 2025, finanslovforslaget for 2026 og nye politiske

aftaler og oplysninger mv. I den opdaterede mellemfristede fremskrivning er skøn-

net for den strukturelle saldo forbedret med 0,2 pct. af BNP i 2025, og forværret

med 0,6 pct. af BNP i 2026, 1,2 pct. af BNP i 2027 og 0,9 pct. af BNP i 2028 set i

forhold til

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025. I

Økonomisk Redegørelse,

august 2025,

er ændringerne i den strukturelle saldo i 2025-2026 beskrevet nærmere.

Forværringen af den strukturelle saldo fra 2026 og frem skal især ses i lyset af der

med finanslovforslaget for 2026 mv. er prioriteret en diskretionær lempelse af den

strukturelle saldo med 0,9 pct. af BNP i 2026, 1,1 pct. i 2027 og 0,9 pct. i 2028. Det

inkluderer blandt andet den midlertidige reduktion af elafgiften til EU’s minimums-

sats i 2026-2027, som isoleret set svækker saldoen med 0,2 pct. af BNP begge år,

samt en lempelse på 0,3 pct. af BNP i 2026 og godt 0,5 pct. af BNP i både 2027 og

2028 med henblik på at håndtere øgede forsvars- og sikkerhedsudgifter.

Den underliggende saldo forbedres midlertidigt i 2028 blandt andet som følge af

udløb af den midlertidige reduktion af elafgiften, hvorefter saldoen i 2029 og 2030

vender tilbage til stien for den strukturelle saldo fra

Opdateret mellemfristet forløb,

juni

2025.

Tabel 1.3

Skøn for den strukturelle saldo frem mod 2030

2025

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

Opdateret 2030-forløb: Grundlag for

udgiftslofter 2029, august 2025

Ændring fra juni 2025 til august 2025

Heraf diskretionære ændringer

Øvrige ændringer

0,8

1,0

0,2

0,0

0,2

2026

0,5

-0,1

-0,6

-0,9

0,3

2027

1,1

-0,1

-1,2

-1,1

0,0

2028

1,3

0,4

-0,9

0,1

2029

-0,5

0,0

2030

-0,5

0,0

Kilde:

Økonomisk redegørelse,

maj 2025,

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025 og egne beregninger.

Når der ses bort fra de diskretionære lempelser, er skønnet for den strukturelle

saldo forbedret med 0,2 pct. af BNP i 2025, 0,3 pct. af BNP i 2026 og omtrent

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 13 af 56

uændret i de efterfølgende år set i forhold til

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025.

Ændringen i 2025 og 2026 afspejler især skønnede udgifter på en række områder,

heriblandt forskydninger i den nationalregnskabstekniske udgiftsvirkning af materi-

aleanskaffelser på forsvarets område.

Den underliggende stilling på de offentlige finanser i 2030 skønnes uændret. Det

betyder grundlæggende, at der i indeværende fremskrivning samlet set ikke skønnes

underliggende forbedringer eller forværringer af de offentlige finanser, der ændrer

opgørelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2030.

Fra faktisk til strukturel saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo

korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række mid-

lertidige forhold. Det drejer sig blandt andet om indtægterne fra pensionsafkastskat-

ten, som ofte fluktuerer ganske meget fra år til år, og indtægterne fra selskabsskat.

Herudover korrigeres den faktiske offentlige saldo for en række engangsforhold,

der kan have en betydelig størrelsesorden i de enkelte år. Beregningen af den struk-

turelle saldo for de enkelte år fremgår af tabel 1.4 og bilag 1.A,

jf. desuden også Økono-

misk Redegørelse,

august 2025.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 14 af 56

Tabel 1.4

Fra faktisk til strukturel saldo

2024

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:

2. Konjunkturgab

3. Selskabsskat

4. Registreringsafgift

5. Aktieskat

6. Pensionsafkastskat

7. Nordsøindtægter

8. Nettorentebetalinger og udbytter

9. Specielle budgetposter

10. Øvrige forhold

11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)

1,2

0,9

0,0

0,3

0,2

-0,1

0,1

-0,1

0,1

1,8

1,0

0,7

0,0

0,2

-0,7

0,0

0,1

-0,4

-0,1

1,0

0,8

0,6

0,0

-0,3

-0,1

-0,2

-0,1

0,7

0,3

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,4

0,2

0,0

-0,1

0,0

0,4

0,5

0,1

0,0

-0,5

0,4

0,0

-0,5

4,5

1,8

0,4

0,6

0,9

0,1

-0,1

2025

2026

2027

2028

2029 2030

Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.

Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af

udgiftslofterne justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i

forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Herudover justeres provenuet for de direkte konsekvenser

for nordsøindtægterne af

Aftale om inflationshjælp

(februar 2023).

I 2023-2026 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-udgifter i forbindelse med erstatningsaf-

tale til minkavlere og følgeerhverv mv. I 2023-2025 er der endvidere korrigeret for tilbagebetaling af

ejendomsskatter som følge af

Forlig om tryghed om boligbeskatningen

(maj 2017).

I 2023-2028 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-udgifter i forbindelse med erstatningsaf-

tale til minkavlere og følgeerhverv mv. I 2023 og frem er der korrigeret for afvigelser fra balance

mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er også korrigeret for investeringen i kampfly,

som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs

glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for

udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.

Strukturel saldo er opgjort i pct. af strukturelt BNP.

Eftersom der i MAKRO er endogen gab-lukning, kan faktisk saldo afvige fra strukturel saldo i 2030.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1.3 Finanspolitisk råderum

Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske

initiativer på udgifts- eller skatteområdet inden for det fastsatte balancekrav på -0,5

pct. af BNP i 2030, herunder til realvækst i det offentlige forbrug eller andre initiati-

ver.

Den uændrede strukturelle saldo i 2030 indebærer grundlæggende, at der ikke er

skønnet nogen underliggende forbedringer eller forværringer af de offentlige finan-

ser, der ændrer opgørelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2030. Ændrin-

ger i det finanspolitiske råderum målt fra 2026 til 2030 afspejler dermed alene kon-

sekvenser af konkrete politiske disponeringer mv., der er besluttet siden den mel-

lemfristede fremskrivning fra juni 2025.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 15 af 56

I forbindelse med indeværende 2030-forløb skiftes der basisår, således at det finans-

politiske råderum nu opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2026. Det skal ses i lyset

af, at råderummet i 2026 disponeres i forbindelse med finanslovforslaget og finans-

loven for 2026. Den skønnede offentlige forbrugsvækst i 2026 afspejler således ikke

længere en beregningsteknisk mulig vækst i det offentlige forbrug (hvilket er tilfæl-

det for årene 2027-2030), men derimod konkrete prioriteringer på finanslovforsla-

get for 2026 mv.

Målt i forhold til det skønnede udgiftsniveau i finanslovsåret 2026 skønnes det fi-

nanspolitiske råderum til 83¼ mia. kr. (2026-priser) frem mod 2030,

jf. boks 1.2.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 blev senest opgjort i

Opdateret mellemfri-

stet forløb,

juni 2025, hvor det blev beregnet til 107¾ mia. kr. i 2025-priser i forhold

til udgiftsniveauet i 2025. Det svarer til 110¾ mia. kr. i 2026-priser. Endvidere var

råderumsvæksten fra 2025 til 2026 begrænset i juni-fremskrivningen, svarende til

2¾ mia. kr., således at råderummet udgjorde ca. 108 mia. kr. målt i forhold til ud-

giftsniveauet i 2026 (2026-priser).

Ændringerne i det finanspolitiske råderum skal ses i sammenhæng med en række

modsatrettede forhold. Særligt medfører prioriteringerne i udgiftspolitikken i 2026,

at det skønnede offentlige forbrugsniveau i 2026 opjusteres, og dermed at den hø-

jest mulige offentlige forbrugsvækst målt i forhold til 2026 isoleret set nedjusteres.

Der er desuden taget højde øvrige nye oplysninger siden juni 2025.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 16 af 56

Boks 1.2

Skøn for det finanspolitiske råderum i 2026-2030 sammenlignet med fremskrivningen fra juni 2025



Finanslovforslaget for 2026 og andre politiske initiativer.

De samlede finanspolitiske prioriteringer i 2026 i forbin-

delse med finanslovforslaget for 2026 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner øger det offentlige for-

brug i 2026-2028. Det skyldes blandt andet et øget prioriteringsrum til nye tiltag som følge af lempelsen af den

strukturelle saldo i 2026-2028. De højere offentlige forbrugsudgifter i 2026 reducerer den højest mulige offentlige

forbrugsvækst fra 2026 til 2030. Samlet set indebærer prioriteringerne på finanslovforslaget for 2026 mv., at den

højest mulige offentlige forbrugsvækst fra 2026 til 2030 reduceres med ca. 11¾ mia. kr.

Teknisk ramme til håndtering af øgede forsvarsudgifter.

Som led i finanslovforslaget lempes finanspolitikken i

2026-2028 yderligere i form af en teknisk reservation til nye prioriteringer af forsvar og sikkerhed mv. I 2026 ud-

gør reserven 10 mia. kr., hvoraf 3¾ mia. kr. beregningsteknisk er indregnet som offentligt forbrug. Det indebæ-

rer, at den højest mulige offentlige forbrugsvækst fra 2026 til 2030 reduceres med ca. 3¾ mia. kr.

Ændrede udgiftsskøn på forsvarsområdet.

Ændrede udgiftsskøn på forsvarsområdet bidrager til en reduktion af

det samlede udgiftsskøn (netto) på ca. 5 mia. kr. i 2026 og indebærer en større skønnet andel af driftsudgifter

end hidtil forudsat (frem for andre offentlige udgifter). Det offentlige forbrug er på den baggrund opjusteret med

10¼ mia. kr. i 2026. Det højere niveau for det offentlige forbrug i 2026 indebærer en tilsvarende reduktion af den

højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030 målt i forhold til 2026.

Rentevirkning af saldolempelse i 2026-2028.

I forbindelse med finanslovforslaget for 2026 lempes den struktu-

relle saldo samlet med 0,9 pct. af BNP i 2026, 1,1 pct. af BNP i 2027 og 0,9 pct. af BNP i 2028. Den afledte virk-

ning på den offentlige gæld indebærer en rentevirkning, der reducerer det finanspolitiske råderum i 2030 med

ca. 2 mia. kr.

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Øvrige forhold og tekniske justeringer giver samlet set anledning til en

opjustering af det finanspolitiske råderum på ca. 2¾ mia. kr. Justeringen afspejler blandt andet virkningen af, at

skønnet for det offentlige forbrug i 2026 – når der ses bort fra virkningen af den finanspolitiske lempelse mv. – er

nedjusteret på baggrund af den nationalregnskabsmæssige opgørelse af udgifterne, der følger af finanslov-

forslaget mv. Hertil kommer yderligere tekniske forhold.



Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum i 2030

2030 ift. 2026

Mia. kr. (2026-priser)

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

Finanslovforslaget for 2026 og andre politiske initiativer

Teknisk ramme til håndtering af øgede forsvarsudgifter

Ændrede udgiftsskøn på forsvarsområdet

Rentevirkning af saldolempelse i 2026-2028

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Opdateret 2030-forløb, august 2025

Ændring ift. Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

108

-11¾

-3¾

-10¼

-2

2¾

83¼

-24¾

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025 (målt ift. 2025)

Opdateret 2030-forløb, august 2025 (målt ift. 2025)

110¾

101¼

Anm.: Det finanspolitiske råderum er korrigeret for ekstraordinære merudgifter i forbindelse med

erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. Råderummet er opgjort med usikkerhed, som

er stigende ud i tid.

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025 og egne beregninger.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 17 af 56

Det finanspolitiske råderum i årene frem mod 2030 fremgår af tabel 1.5. Et finans-

politisk råderum på 83¼ mia. kr. i 2030 indebærer, at der er plads til en højst mulig

gennemsnitlig forbrugsvækst på ca. 2,9 pct. årligt i 2027-2030, svarende til ca. 20

mia. kr. (inkl. grønt råderum).

Et finanspolitisk råderum på 83¼ mia. kr. i 2027-2030 kan ses i sammenhæng med,

at væksten i det demografiske træk i samme periode skønnes til ca. 10¾ mia. kr.

(svarende til en årlig vækst på ca. 0,4 pct.). Udover den demografiske udvikling og

reservationen til det grønne råderum skal det finanspolitiske råderum også dække

øvrige prioriterede udgifter i forbindelse med udbygningen af det danske forsvar, de

årlige aftaler om kommuners og regioners økonomi samt de årlige aftaler om fi-

nansloven mv., herunder uomgængelige merudgifter og øvrige prioriteringer.

Tabel 1.5

Opdateret finanspolitisk råderum

2027

Mia. kr. (2026-priser), målt ift. udgiftsniveauet i 2026

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

Opdateret 2030-forløb, august 2025

10�½

25�½

23¼

87¼

61�½

108

83¼

2028

2029

2030

Memopost: Resterende grønt råderum reserveret inden for det finanspolitiske

råderum

�½

Anm.:

Det

finanspolitiske

råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger in-

den for balancekravet på -0,5 pct. af BNP i 2030 og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr. Opgørelsen er korri-

geret for ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. Rå-

derummet er opgjort med usikkerhed, som er stigende over tid.

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025 og egne beregninger

Den gennemsnitlige forbrugsvækst er her korrigeret for ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 18 af 56

Boks 1.3

Udvalgte usikkerheder om råderum mv. frem mod 2030

Det finanspolitiske råderum viser den højst mulige offentlige forbrugsvækst, givet saldomålet, frem mod 2030. Det

betyder, at størrelsen af råderummet afhænger af, hvordan dansk økonomi udvikler sig, fx udviklingen i selskaber-

nes indtjening, beskæftigelsen (inkl. omfanget af udenlandsk arbejdskraft), arbejdstiden, mv. Fremskrivningen af

disse forudsætninger er naturligvis behæftet med usikkerhed,

jf. også appendiks om følsomhedsscenarier for det

økonomiske forløb i Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025.

For at illustrere noget af usikkerheden om råderums-

beregningen er der nedenfor vist fire følsomhedsscenarier,

jf. tabel a.

Fertiliteten i Danmark er faldet de seneste år. Antallet af børn født pr. kvinde i den fødedygtige alder var således blot

1,5 i 2024 mod ca. 1,9 i 2005. I

Befolkningsfremskrivning 2025,

som er udarbejdet af DREAM og Danmarks Stati-

stik, forudsættes den såkaldte generationelle fertilitet, som måler fertiliteten for en given årgang, at stabilisere sig på

ca. 1,7 børn pr. kvinde i gennemsnit. I følsomhedsscenariet antages fertiliteten at forblive på det nuværende lave

niveau, svarende til en generationel fertilitet på 1,5 børn pr. kvinde. Indtil de mindre årgange træder ind på arbejds-

markedet, vil andelen af befolkningen i beskæftigelse være højere end i grundforløbet. Samtidig vil der være et la-

vere demografisk træk på det offentlige forbrug, grundet mindre behov for vuggestuer og børnehaver, hvilket isoleret

set frigiver midler, som kan udmøntes til andre prioriteter.

Forudsætningerne for indvandring påvirker også de offentlige finanser. I Danmark er indvandringen rettet mod ar-

bejde og studier steget siden blandt andet østudvidelserne af EU. DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsfrem-

skrivning anvender historiske gennemsnit for indvandringen samt en model for udvandringen blandt andet baseret

på beholdningen af udlændinge i Danmark og deres opholdsgrundlag til at fremskrive nettoindvandringen i Dan-

mark. Med stigende indvandring over tid har befolkningsfremskrivningen over en årrække undervurderet nettotilgan-

gen. I følsomhedsscenariet fremskrives

beholdningen

af indvandrere bosat i Danmark i stedet på baggrund af en

estimeret historisk trend i forholdet mellem indvandrere i Danmark og befolkningen i oprindelseslandet, fordelt på

oprindelsesland. Den positive trend afbøjes efter et vist antal år. Stigningen i indvandrere i den arbejdsdygtige alder

øger beskæftigelsen og skatteindtægterne, men samtidig øges det demografiske træk på de offentlige udgifter.

I det tredje scenarie antages det, at store danske eksportvirksomheders M&P-salg falder, således at virksomheder-

nes indtjening i udlandet aftager mere end, hvad der allerede er lagt til grund i grundforløbet. I scenariet forværres

selskabsskatteindtægterne i takt med faldet i virksomhedernes indtjening. Aktiemarkedet reagerer i scenariet alle-

rede i 2025 på virksomheders lavere fremtidige indtjening, hvilket midlertidigt forværrer PAL-skatteindtægterne. Ak-

tieindkomstskatten påvirkes også negativt, men mere gradvist i takt med, at husholdningerne realiserer aktiekursta-

bet. Scenariet er uddybet i

Bilag 1.C – Lavere indtjeningsforventninger i virksomhederne.

Endeligt er der udarbejdet en følsomhedsberegning for de offentlige finanser over for ændret arbejdstid. I det cen-

trale grundforløb lægges det til grund, at den gennemsnitlige arbejdstid efter planlægningshorisonten er konstant for

hver alders-, køns-, uddannelses- og herkomstgruppe. Den gennemsnitlige arbejdstid, som målt i nationalregnska-

bet, er faldet siden 1960’erne. De seneste 15 år skyldes det sammensætningseffekter i arbejdsstyrken, hvor blandt

andet flere studerende og ældre trækker ned i den gennemsnitlige arbejdstid. I en følsomhedsberegning, hvor den

gennemsnitlige arbejdstid beregningsteknisk reduceres med �½ pct. frem mod 2030, forværres de offentlige finanser

som følge lavere indtægter fra skatter og afgifter.

Tabel a

Effekter på råderum og demografisk træk i 2030

Pct. af BNP

Scenarie

Fertilitet 1,5

Udenlandsk arbejdskraft

Fald i virksomheders indtjening

Arbejdstid

Råderum Demografisk træk

0,0

0,3

-0,2

-0,1

0,0

Mia. kr., 2026-priser

Råderum Demografisk træk

-6¼

-3

2¾

-5¼

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 19 af 56

1.4 Offentlige indtægter

De primære offentlige indtægter (dvs. ekskl. renteindtægter og udbytter) skønnes at

udgøre omtrent 47�½-49�½ pct. af BNP i 2024-2030,

jf. tabel 1.6.

Over perioden ven-

tes indtægter fra moms at stige fra et lavt niveau i 2024 til et mere normalt niveau i

2030 i takt med at privatforbrugskvoten stiger

jf. afsnit 1.1,

mens indtægter fra sel-

skabsskat ventes at aftage som andel af BNP,

jf. nærmere nedenfor.

Tabel 1.6

Offentlige indtægter, 2024-2030

2024

Pct. af BNP

1. Primære indtægter

Skatter og afgifter (skattetryk)



Personskatter mv.



Arbejdsmarkedsbidrag



Pensionsafkastskat



Selskabsskat



Moms



Ejendomsskat (grundskyld)



Ejendomsværdiskat



Punktafgifter mv.

Øvrige primære indtægter

2. Renteindtægter

3. Indtægter i alt (1+2)

Memopost: Nordsøindtægter

49,3

45,6

20,7

4,4

1,5

4,2

9,3

0,9

0,5

4,6

3,7

1,5

50,8

0,0

48,2

44,7

20,8

4,5

0,5

4,2

9,5

0,9

0,5

4,5

3,5

1,5

49,6

0,1

47,6

44,2

20,4

4,5

0,9

4,1

9,5

0,9

0,5

4,1

3,4

1,3

48,9

0,1

48,2

44,5

20,5

4,5

1,3

3,8

9,5

0,9

0,5

4,2

3,7

1,3

49,5

0,1

48,4

44,6

20,6

4,5

1,2

3,6

9,5

0,9

0,5

4,5

3,8

1,3

49,7

0,1

48,7

44,8

20,7

4,5

1,2

3,6

9,6

1,0

0,5

4,6

3,9

1,3

50,0

0,1

49,0

45,0

20,9

4,5

1,2

3,4

9,7

1,0

0,5

4,7

4,0

1,4

50,3

0,2

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Øvrige primære indtægter indeholder blandt andet sociale bidrag, overskud af offentlig virksom-

hed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer samt imputerede (bereg-

nede) indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvi-

dere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og

gasindvinding i Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.

Inklusive udbytter og Nationalbankens overskud.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2025 og egne beregninger.

Indtægterne fra personskatterne aftager som andel af BNP fra 2024 til 2026 i med-

før af

Aftale om reform af personskat

(december 2023), som indfases gradvist fra 2025.

Efterfølgende trækker blandt andet stigende skattepligtige pensionsudbetalinger op

i BNP-andelen.

Indtægterne fra selskabsskatten lå på et højt niveau i 2024, mens indtægterne fra

moms lå lavt. Der skønnes en normalisering af momsindtægterne herfra i de kom-

mende år. Provenuet fra selskabsskatten skønnes omtrent uændret frem mod 2026,

hvorefter provenuet skønnes at falde til omtrent 3,4 pct. af BNP i 2030.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 20 af 56

Indtægterne fra pensionsafkastskatten – som afhænger af udviklingen på de finan-

sielle markeder og dermed kan svinge meget fra år til år – udgjorde 1,5 pct. af BNP

i 2024 og skønnes at falde til omtrent 0,5 pct. af BNP i 2025, idet pensionsselska-

bernes obligationsafkast skønnes reduceret som følge af forventede rentestigninger,

samt at pensionsselskaberne fortsat forventes at have negativ skat til gode til mod-

regning. Herefter skønnes indtægterne fra pensionsafkastskatten gradvist at nærme

sig det strukturelle niveau, hvor indtægterne fremskrives med afsæt i et strukturelt

(sammenvejet) afkast på 4�½ pct. af den skattepligtige del af pensionsformuen.

De væsentligste forudsætninger bag fremskrivningen af de offentlige indtægter

fremgår af boks 1.4.

Boks 1.4

Forudsætninger for fremskrivning af offentlige indtægter

Fremskrivningen af de offentlige indtægter tager udgangspunkt i vurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

august

2025, der indeholder detaljerede skøn for de offentlige finanser i 2025 og 2026.

Kildeskatter:

Indtægterne fra kildeskatter – der primært omfatter den personlige indkomstskat – er baseret på den

fremskrevne udvikling i skattegrundlaget i form af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførsler, fradragsberetti-

gede pensionsudbetalinger, skattepligtige pensionsudbetalinger, positiv og negativ kapitalindkomst i husholdnin-

gerne og ligningsmæssige fradrag. De fremskrevne indtægter fra kildeskatter tager højde for vedtagne ændringer i

personskattelovgivningen.

Arbejdsmarkedsbidrag:

Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er fremskrevet med afsæt i udviklingen i bidrags-

grundlaget i form af lønindkomst mv.

Pensionsafkastskat:

Indtægter fra pensionsafkastskatten frem mod 2028, som er sidste år med de nugældende ud-

giftslofter, er beregnet ud fra det forventede afkast på pensionsformuen, korrigeret for negativ skat til gode for mod-

regning. Fra og med 2029 fremskrives indtægterne fra pensionsafkastskatten med afsæt i et strukturelt (sammenve-

jet) afkast på 4�½ pct. af den skattepligtige del af pensionsformuen.

Boligskatter:

Indtægterne fra ejendomsværdiskat og grundskyld er fremskrevet i overensstemmelse med

Aftale om

kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

(maj 2020), hvor det nye boligskattesystem er

trådt i kraft i 2024.

Selskabsskat:

Indtægterne fra selskabsskat (ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat, som ind-

går i nordsøindtægterne) bestemmes ud fra en fremskrivning af virksomhedernes skattepligtige indtjening. Derud-

over tager skønnene for selskabsskatteindtægterne højde for politiske aftaler og vedtagne ændringer af selskabs-

skattelovgivningen.

Nordsøindtægter:

De fremskrevne nordsøindtægter tager afsæt i den seneste langsigtede prognose for olie- og gas-

produktion fra Energistyrelsen (august 2025) samt virkningen af

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i

Nordsøen

(december 2020).

Moms og punktafgifter:

Provenuet fra moms og punktafgifter tager udgangspunkt i den fremskrevne udvikling i af-

giftsgrundlagene, som udgøres af privat og offentligt forbrug, investeringer og forbrug af materialer i produktion. De

strukturelle indtægter fra registreringsafgiften tager afsæt i et langsigtet provenuskøn for 2035 konsistent med

Kli-

mafremskrivning 2024

og en gradvis tilpasning hertil. De fremskrevne indtægter fra moms og punktafgifter tager

højde for den forventede udvikling i makroforudsætningerne samt ændringer i afgiftssatser og øvrige skatteregler

inkl. finanslovforslaget for 2026.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 21 af 56

1.5 Offentlige udgifter

De samlede offentlige udgifter er opgjort til ca. 46¼ pct. af BNP i 2024 og skønnes

at stige til ca. 48¾ pct. af BNP i 2026,

jf. tabel 1.7.

De offentlige udgifters andel af

BNP vokser i fremskrivningen, under beregningstekniske antagelser, til 50�½ pct. af

BNP i 2030. De offentlige udgifters andel af strukturelt BNP er fortsat mindre end

det gennemsnitlige niveau gennem de sidste ca. 20 år, men nærmer sig det historiske

gennemsnit på 51 pct. frem mod 2030,

jf. figur 1.5.

Tabel 1.7

Offentlige udgifter, 2024-2030

Pct. af BNP

Offentlige udgifter

Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

2024

46,3

45,6

23,0

3,18

14,3

1,3

3,8

2025

47,8

47,1

24,1

3,50

14,4

1,4

3,7

2026

48,6

47,9

24,5

3,67

14,7

1,4

3,7

2027

48,8

48,1

24,9

3,79

14,7

1,3

3,5

2028

48,8

48,1

25,2

3,55

14,8

1,3

3,3

2029

49,9

49,2

26,2

3,59

14,7

1,4

3,3

2030

50,4

49,7

26,8

3,51

14,7

1,4

3,2

Anm.: Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne

i pct. af BNP er her angivet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer

af det offentlige forbrug – herunder imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i

form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, august 2025

og egne beregninger.

Udviklingen i de offentlige udgifters andel af BNP fra 2024 til 2030 skal blandt an-

det ses i lyset af udviklingen i konjunkturerne, herunder via såkaldte nævnereffekter.

Det vurderes, at nominelt BNP i 2024 var midlertidig forøget i forhold til en nor-

mal situation som følge af et positivt outputgab, hvilket isoleret set reducerede ud-

gifternes andel af BNP i 2024. Denne nævnereffekt aftager efterfølgende, efterhån-

den som konjunktursituationen forudsættes normaliseret, hvilket bidrager til, at ud-

gifternes andel af BNP stiger frem mod 2030.

Fremskrivningen af de offentlige udgifter er påvirket af de løbende prioriteringer

som led i de årlige økonomiaftaler og finanslove – herunder de besluttede løft af

udgiftsrammerne til forsvaret og til håndteringen af situationen i Ukraine. Hertil

kommer virkningerne af de seneste opjusteringer af det finanspolitiske råderum.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 22 af 56

Figur 1.5

Offentlige udgifter

Pct. af strukturelt BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct. af strukturelt BNP

Anm.: Den stiplede linje angiver gennemsnittet fra 2000-2024.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, august 2025

og egne beregninger.

Offentligt forbrug

Forudsætningerne om skønnet for det offentlige forbrug i 2025 og 2026 er nærmere

beskrevet i

Økonomisk Redegørelse,

august 2025. Fra 2027 og frem svarer den bereg-

ningstekniske offentlige forbrugsvækst som udgangspunkt til de fastlagte udgifts-

rammer og den højest mulige offentlige forbrugsvækst (det finanspolitiske råderum)

inden for det mellemfristede balancekrav for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af

BNP i 2030. Det finanspolitiske råderum er nærmere beskrevet i afsnit 1.3.

I forhold til den seneste fremskrivning fra juni afspejler fremskrivningen af det of-

fentlige den finanspolitiske lempelse i 2026-2028, der er besluttet som led i finans-

lovforslaget for 2026 mv. Herudover afspejler forbrugsvæksten ændrede skøn for

udgiftsfordeling mellem drift og anlæg på forsvarets område.

Den offentlige forbrugsvækst i 2027-2030 udgør i gennemsnit 2,8 pct.

og er således

relativ høj i et historisk perspektiv,

jf. figur 1.6.

På baggrund af forudsætningerne om

konjunktur- og prisudviklingen samt den forudsatte realvækst i det offentlige for-

brug skønnes de offentlige forbrugsudgifter dermed også beregningsteknisk at stige

væsentligt fra ca. 23�½ pct. af strukturelt BNP i 2024 til knap 27 pct. af strukturelt

BNP frem mod 2030,

jf. figur 1.7.

Inkl. ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv., som korrigeres ud i

opgørelsen af det finanspolitiske råderum.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 23 af 56

Figur 1.6

Realvækst i det offentlige forbrug

Pct.

2010-

2024

2025

Gns

2026

Skøn

2027

2028

2029

2030

Opdateret mellemfristet

Pct.

Figur 1.7

Offentligt forbrug, pct. af strukturelt BNP

Pct. af strukturelt BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct. af strukturelt BNP

Anm.: I figur 1.6 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger). I

figur 1.7 fremgår det offentlige forbrug og BNP i løbende priser. Den stiplede linje angiver

gennemsnittet fra 2000-2024.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2025 og egne beregninger.

Offentlige investeringer

I en længere årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et

højt niveau i forhold til niveauet i 1990’erne og 2000’erne. I de seneste år er andelen

midlertidigt faldet, blandt andet som følge af høj vækst i nominelt BNP, men ande-

len skønnes nu at stige blandt andet som følge af investeringer på forsvarsområdet.

De offentlige investeringsudgifter skønnes således at udgøre 3,5 pct. af BNP i 2025

og 3,7 pct. af BNP i 2026,

jf. figur 1.9.

Skønnet for de offentlige investeringer i 2025

og 2026 er beskrevet nærmere i

Økonomisk Redegørelse,

august 2025.

Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med betydelig usikkerhed, da

udgifterne blandt andet påvirkes af forskydninger i aktiviteten mv. mellem de en-

kelte år og forskydninger i leveringstidspunktet for materielinvesteringer.

Frem mod 2030 forventes de samlede offentlige investeringer som andel af BNP at

udgøre mellem 3,5 og 3,8 pct., og de offentlige investeringer forudsættes dermed

fortsat at ligge på det relativt høje niveau, der har gjort sig gældende siden

2000’erne,

jf. figur 1.8 og figur 1.9.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 24 af 56

Figur 1.8

Offentlige investeringer, 2000-2030

Mia. kr. (2026-priser)

140

120

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Mia. kr. (2026-priser)

140

120

100

Figur 1.9

Offentlige investeringer, pct. af BNP

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2,5

2,0

1,5

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

Anm.: De fuldt optrukne og stiplede lodrette linjer angiver henholdsvis sidste datadækkede år og sidste

konjunkturår. I figur 1.8 og figur 1.9 er vist offentlige investeringer inkl. forskning og udvikling,

men ekskl. nettokøb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder. I figur 1.9 angiver den

stiplede vandrette streg gennemsnittet fra 2000-2024.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2025 og egne beregninger.

Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og

anlæg mv., mens en mindre del udgøres af investeringer i forskning og udvikling,

jf.

tabel 1.8.

Tabel 1.8

Offentlige investeringer, 2024-2030

Mia. kr. (2026-priser)

Offentlige investeringer

- Heraf bygninger og anlæg

- Heraf forskning og udvikling

2024

95,5

71,5

24,0

2025

107,4

82,1

25,3

2026

115,5

88,6

26,9

2027

121,4

94,1

27,2

2028

115,5

88,1

27,4

2029

119,4

91,6

27,7

2030

118,8

89,4

29,2

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2025 og egne beregninger.

Den samlede investeringsramme til bygninger og anlæg i 2027-2030 skal finansiere

både allerede planlagte og igangsatte investeringer samt nye politiske prioriteringer

frem mod 2030. Investeringsrammen udmøntes løbende – blandt andet i forbin-

delse med de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner.

Rammen finansierer blandt andet materielleverancer til Forsvaret, vedligeholdelse

og udbygning af infrastrukturen, herunder initiativer i

Aftale om infrastrukturplan 2035

(juni 2021), samt kommunale investeringer i daginstitutioner og skoler mv. og regi-

onale investeringer i fx sygehuse. Investeringsrammen er i 2027-2029 justeret som

følge af ændringer i den forventede udgiftsfordeling mellem drift og anlæg på for-

svarets område, som isoleret set bidrager til en nedjustering af skønnet for det of-

fentlige forbrug og en tilsvarende opjustering af investeringsrammen,

jf. også ovenfor.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 25 af 56

De offentlige investeringer i forskning og udvikling fremskrives med udgangspunkt

i det offentlige forskningsbudget og målet om, at de offentlige udgifter til forskning

og udvikling skal udgøre 1 pct. af BNP.

Overførselsindkomster

De samlede udgifter til overførselsindkomster skønnes at stige fra ca. 14¼ pct. af

BNP i 2024 til ca. 14¾ pct. af BNP i 2030,

jf. figur 1.10.

Den skønnede stigning af-

spejler blandt andet øgede udgifter til dagpenge og kontanthjælp mv. som følge af

den forudsatte konjunkturnormalisering med en lille stigning i ledigheden samt

merudgifter til folkepension mv. i lyset af den demografiske udvikling, som indebæ-

rer flere overførselsmodtagere, herunder flere folkepensionister,

jf. figur 1.11.

Fremskrivningen afspejler blandt andet reglerne for gradvist højere efterløns- og

folkepensionsalder,

Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk op-

sparing for overførselsmodtagere

(november 2018),

Aftale om ny ret til tidlig pension

(oktober

2020),

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar 2022), reform af SU-syste-

met på det videregående uddannelsesområde (juni 2024) samt

Aftale om reform af be-

skæftigelsesindsatsen

(april 2025) mv.

Figur 1.10

Udgifter til overførselsindkomster i alt

Pct. af BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct. af BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Antal overførselsmodtagere i alt ekskl. folkepension,

SU og støttet beskæftigelse

Antal overførselsmodtagere i alt (h. akse)

400

200

800

400

600

1.200

1.000

800

2.000

1.600

Figur 1.11

Antal overførselsmodtagere

1.000 personer

1.200

1.000 personer

2.400

Anm.: De fuldt optrukne og stiplede lodrette linjer angiver henholdsvis sidste datadækkede år og sidste

konjunkturår.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2025 og egne beregninger.

1.6 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finanspolitikken tilrettelægges blandt andet under hensyntagen til konjunktursituati-

onen. Finanspolitikken blev således strammet markant i 2022 og 2023, hvor der var

højt kapacitetspres og høj inflation. I 2024 blev finanspolitikkens stramme niveau

fastholdt, med en flerårig finanseffekt på -0,6 pct.-point. I 2025 og med finanslov-

Forskningsmålsætningen opgøres på budgetform.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 26 af 56

forslaget for 2026 udmøntes en del af de senere års strukturelle forbedringer af de

offentlige finanser ved at finanspolitikken lempes. Den lempeligere finanspolitik af-

spejles i positive ét-årige finanseffekter i både 2025 og 2026,

jf. tabel 1.9 og Økono-

misk Redegørelse,

august 2025.

I forbindelse med forsvarsforliget og andre aftaler på forsvarsområdet – herunder

etableringen af Accelerationsfonden – er det blandt andet besluttet at øge Forsva-

rets indkøb af militært materiel, som generelt har et højt importindhold. Det træk-

ker isoleret set i retning af, at de beregnede finanseffekter i de aktuelle år udgør et

overkantsskøn. Den endelige aktivitetsvirkning af de øgede forsvarsudgifter vil af-

hænge af den konkrete udmøntning.

Finanspolitikken tilrettelægges efter det mellemfristede saldomål på -0,5 pct. af

BNP i 2030,

jf. afsnit 1.2.

Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken frem mod 2030 vi

lafhænge af den konkrete udmøntning af det finanspolitiske råderum. Den ét-årige

finanseffekt skønnes i gennemsnit at udgøre omtrent 0,3 pct.-point i perioden

2027-2030. Det afspejler en høj råderumsvækst og den faldende strukturelle saldo,

men udgør som nævnt forventeligt et overkantskøn, når udbygningen af forsvarets

kapaciteter, hvor importindholdet generelt er højere, fortsætter.

Tabel 1.9

Finanseffekter i opdateret mellemfristet forløb, august 2025 (virkning på outputgab)

Gennemsnit

2026

2027-2030

2020

Pct.-point

Ét-årig finanseffekt

Flerårig finanseffekt

1,5

2021

2022

2023

2024

2025

1,2

2,7

-1,8

0,8

-1,1

-0,3

-0,2

-0,6

0,6

-0,1

0,4

0,2

0,3

Anm.: Den ét-årige finanseffekt beskriver virkningen af den førte finanspolitik i et enkelt år, målt ved

ændringerne i finanspolitikken i forhold til året forinden. Den flerårige finanseffekt måler den

samlede virkning på outputgabet af finanspolitikken siden 2019.

Kilde:

Økonomisk Redegørelse, august 2025

og egne beregninger.

1.7 Finanspolitisk holdbarhed og årene efter 2030

I årene efter 2030 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper og for-

udsætninger, herunder befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og DREAM

og beregningstekniske forudsætninger.

I det langsigtede forløb er der udsigt til betydelige skift i dansk økonomi, hvor både

det private og det offentlige forbrug ventes at udgøre stigende andele af BNP over

en lang periode frem mod 2045-2050, og hvor nettoeksporten udgør en tilsvarende

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 27 af 56

mindre andel.

For det offentlige forbrug hænger dette sammen med den tekniske

indregning af råderummet frem mod 2030, som i betydeligt omfang kan ventes at

skulle finansiere øgede forsvarsudgifter, samt den demografiske udvikling med flere

ældre i forhold til arbejdsstyrken. For det private forbrug afspejler det, at den høje

opsparing øger husholdningssektorens formue og med tiden fører til større forbrug.

Siden finanskrisen er det private forbrug steget betydeligt mindre end indkom-

sterne, og forbruget udgør aktuelt en historisk lav andel af BNP,

jf. figur 1.12.

Det

gælder især efter seneste revision af Nationalregnskabet d. 30. juni, hvor det private

forbrug blev nedjusteret, mens den disponible indkomst blev revideret op. I den

beregningstekniske fremskrivning genoprettes forbrugskvoten gradvist frem mod

midten af århundredet, og i kombination med det lave udgangspunkt for forbrugs-

kvote giver det et potentiale for robust stigende forbrug fremadrettet.

Figur 1.12

Privat forbrug

Pct. af BNP

Pct. af BNI

Figur 1.13

Offentligt forbrug

Pct. af BNP

Pct. af BNI

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Anm.: Figuren til venstre viser privat forbrug som andel af BNP (blå linje) og BNI (rød linje). Figuren til

højre viser offentligt forbrug ekskl. afskrivninger som andel af BNP (blå linje) og BNI (rød linje).

Det historiske gennemsnit i begge figurer er for perioden 1985-2024 i pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, august 2025

og egne beregninger.

Tilsvarende er også det offentlige forbrug steget langsommere end BNP siden det

høje niveau i 2010, og det offentlige forbrug som andel af BNP ligger aktuelt under

det historiske gennemsnit,

jf. figur 1.13.

Det offentlige forbrug vokser betydeligt i

forløbet, dels som følge af de beregningstekniske forudsætninger om råderummet

og det mellemfristede mål om en strukturel saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030, dels

efterfølgende som følge af den demografiske udvikling med flere ældre.

Fremskrivningen indebærer, at det private forbrugs andel af BNP stiger med 5-6

pct. af BNP fra 2024 til 2050 og det offentlige forbrugs BNP-andel stiger 4-5 pct. af

BNP. Det betyder samtidig, at nettoeksporten i fremskrivningen udgør en stadig

mindre del af økonomien,

jf. figur 1.14.

Handelsbalancen falder således i fremskriv-

Det samme var tilfældet i de tidligere fremskrivninger på ADAM-modellen, og noget tilsvarende gør sig gæl-

dende i DØRs og DREAMs fremskrivninger.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 28 af 56

ningen fra over 10 pct. af BNP i 2024 til ca. 6 pct. i 2030 og over de følgende 20 år

helt ned til omkring 1 pct. i 2050.

På trods af mindre overskud på handelsbalancen forbliver der et betydeligt over-

skud på betalingsbalancen på godt 6 pct. af BNP i 2050. Det afspejler opbygningen

af udlandsformuen,

jf. figur 1.15,

og dermed yderligere kapitalindkomst fra udlandet.

En markant del af formueopbygningen i udlandet efter 2030 hænger dog sammen

med den positive holdbarhedsindikator (HBI),

se blandt andet boks 8 i Opdateret mel-

lemfristet forløb, juni 2025.

Figur 1.14

Handelsbalance

Pct. af BNP

2000

Pct. af BNP

2050 2060 2070 2080

Betalingsbalance

Figur 1.15

Udlandsformue

Pct. af BNP

300

250

200

150

100

Pct. af BNP

300

250

200

150

100

2010 2020 2030

Handelsbalance

2040

-50

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Anm.: Handelsbalancen i figuren til venstre er eksport fratrukket import. Udlandsformuen i figuren til

højre er Danmarks finansielle fordringer (netto) på udlandet.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk redegørelse,

august 2025 og egne beregninger.

Som tidligere omtalt er husholdningernes forbrugskvote nedjusteret markant med

den seneste Nationalregnskabsrevision. I 2024 er forbrugskvoten revideret ned fra

ca. 97 pct. af husholdningernes disponible indkomst til ca. 91 pct.,

jf. figur 1.16.

fremskrivningen indebærer et lavere historisk udgangspunkt, en større fremgang i

det private forbrug frem mod det langsigtede niveau for forbrugskvoten.

En lavere forbrugskvote i udgangspunktet indebærer, at husholdningerne øger de-

res opsparing på kort sigt, hvilket giver mulighed for et højere forbrug på længere

sigt. Fra 2040 ligger forbrugskvoten ca. 1 pct.-point højere end i juni-forløbet. Det

styrker isoleret set holdbarheden af finanspolitikken blandt andet igennem højere

provenu fra forbrugsbaserede afgifter som moms og punktafgifter,

jf. figur 1.17.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 29 af 56

Figur 1.16

Privatforbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

115

110

105

100

Pct. af disponibel indkomst

115

110

105

Figur 1.17

Provenu fra moms og punktafgifter

Pct. af privatforbrug

100

Pct. af privatforbrug

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Provenu fra moms

Provenu fra punktafgifter (h. akse)

Anm.: Figuren til venstre viser privat forbrug som andel af disponibel indkomst. Figuren til højre viser

provenuet fra moms og punktafgifter som andel af det samlede private forbrug. De stiplede linjer

afspejler forløbet i

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2025,

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025 og

egne beregninger.

Boks 1.5

Hastigheden i genopretningen af forbrugskvoten

I grundforløbet genoprettes forbrugskvoten gradvist frem mod 2050. I et alternativt forløb med langsommere genop-

retning er forbruget lavere på mellemlangt sigt, og den langsigtede opsparing og aktieformue er højere,

jf. figur a og

På kort sigt forringes de offentlige finanser gennem lavere provenuer fra indirekte skatter på privatforbrug, herun-

der indtægter fra moms og afgifter. På længere sigt forbedres de som følge af højere kapital- og aktieindkomstskat-

ter. Med de konkrete forudsætninger, hvor forbrugskvoten er på 100 pct. i 2050, falder den strukturelle primære

saldo med 0,1 pct. af BNP i 2030, og holdbarhedsindikatoren stiger med 0,1 pct. af BNP i forhold til grundforløbet.

Det modsatte gør sig gældende ved en hurtigere genopretning af forbrugskvoten.

Figur a

Forbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

110

Pct. af disponibel indkomst

110

Figur b

Husholdningernes aktieformue

Pct. af BNP

220

200

Pct. af BNP

220

200

180

160

140

120

100

105

180

160

100

140

120

100

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Grundforløb

Langsommere genopretning

Hurtigere genopretning

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Grundforløb

Langsommere genopretning

Hurtigere genopretning

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 30 af 56

Siden juni er markedets forventninger til den fremtidige indtjening for nogle virk-

somheder, blandt andet i medicinalbranchen, nedjusteret, hvilket sammen med

mærkbare kursfald på dele af det danske aktiemarked har medført en vis nedjuste-

ring af de forventede statslige indtægter fra selskabs- og aktieskat. I modsat retning

bidrager en højere opsparingskvote i de første år af fremskrivningen til at hushold-

ningerne holder flere aktier, hvilket isoleret set understøtter provenuet fra aktieskat

på sigt. Samlet set er provenuerne fra både aktie- og selskabsskat nedjusteret med

ca. 0,1 pct. af BNP på langt sigt sammenlignet med juni-fremskrivningen,

jf. figur

1.18 og figur 1.19.

Figur 1.18

Aktieskat

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Pct. af strukturelt BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Figur 1.19

Selskabsskat ekskl. nordsø

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

Pct. af strukturelt BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

0,0

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Faktisk

Strukturel

1,5

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Faktisk

Strukturelt (h. akse)

Anm.: De stiplede linjer afspejler forløbet i

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2025,

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025 og

egne beregninger.

Lønkvoterne stabiliseres og genoprettes delvist i fremskrivningen efter det mar-

kante fald siden finanskrisen,

jf. figur 1.20.

Fald i lønkvoterne har været særligt udtalt

i fremstillingsindustrien, hvor lønkvoten er faldet fra ca. 65 pct. af BVT i 2010 til

under 40 pct. af BVT i 2024, hvilket i høj grad hænger sammen med virksomheder-

nes aktiviteter i udlandet. Fremskrivningen indebærer en delvis normalisering af de

aktuelt meget høje mark-up’er i fremstillingssektoren, hvilket sammen med forskyd-

ninger i de forskellige sektorers andel af økonomien bidrager til en højere lønkvote,

som på sigt vender tilbage til det historiske niveau for den private sektor som hel-

hed.

Den aktuelle højkonjunktur i dansk økonomi og en underliggende strukturel frem-

gang, herunder som følge af vedtagne reformer, har bidraget til en høj beskæftigel-

sesfrekvens i historisk sammenhæng,

jf. figur 1.21.

Fremskrivningen indebærer en

faldende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder frem mod ca. 2040 som

følge af den demografiske udvikling. Desuden sker der en gradvis normalisering af

beskæftigelsen mod det strukturelle niveau i fremskrivningen. Samlet set falder be-

skæftigelsesfrekvensen i fremskrivningen fra knap 52 pct. i 2024 til ca. 51 pct. i

2040. Efter 2040 stiger beskæftigelsesfrekvensen igen, hvilket blandt andet skyldes

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 31 af 56

at demografien vender samt den forudsatte stigning i pensionsalderen på linje med

Velfærdsaftalen (2006).

Figur 1.20

Lønkvote

Pct.

Figur 1.21

Beskæftigelsesfrekvens

Pct. af befolkningen

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Private erhverv

Fremstillingsbranchen

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Beskæftigelsesfrekvens

Strukturel beskæftigelsesfrekvens

Anm.: Lønkvoter er opgjort som lønsum over BVT. Beskæftigelsesfrekvensen er beskæftigelsen (inkl.

selvstændige) over befolkningens størrelse. Den strukturelle beskæftigelsesfrekvens er målt ved den

strukturelle beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, august 2025

og egne beregninger.

Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen er central for udviklingen i den offentlige

økonomi, og det er navnlig faldet i beskæftigelsesandelen frem mod 2040, og gen-

opretningen derefter, der medfører den såkaldte ”hængekøjeprofil” i den offentlige

saldo efter 2030,

jf. figur 1.22.

Hængekøjeudfordringen er en anelse mindre i forhold

til den mellemfristede fremskrivning fra juni 2025, og den finanspolitiske holdbar-

hedsindikator skønnes lidt højere,

jf. nedenfor.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 32 af 56

Figur 1.22

Den strukturelle saldo frem til 2080

Figur 1.23

ØMU-gælden og den offentlige nettoformue

frem til 2080

Pct. af BNP

-20

-40

2060

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

2000

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

2060

-20

-40

2000

Budgetlovens

underskudsgrænse

2010

2020

2030

2040

2050

2010

2020

2030

2040

2050

ØMU-gæld

Nettoformue

Anm.: De stiplede linjer i henholdsvis figur 1.22 og figur 1.23 afspejler den strukturelle saldo, ØMU-

gælden og nettoformuen i

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025. En positiv nettoformue betyder, at

den offentlige sektor under et har en positiv finansiel nettoformue.

Kilde:

Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2025, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hængekøjeprofilen afspejles ligeledes i ØMU-gælden, som vokser frem til 2050 for

derefter at aftage igen,

jf. figur 1.23.

ØMU-gælden det centrale gældsbegreb i budget-

reglerne i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor der er en grænse på 60 pct. af BNP.

I hele den beregningstekniske fremskrivning holder ØMU-gælden afstand til EU-

grænsen. Sammenlignet med juni-forløbet reduceres ØMU-gælden ikke i samme

omfang frem mod 2030, hvilket blandt andet afspejler de diskretionære lempelser af

saldoen i 2026-2028.

Den offentlige nettogæld/nettoformue er det relevante gældsbegreb i forhold til op-

gørelsen af den finanspolitiske holdbarhed. Den offentlige sektor har en positiv net-

toformue i hele fremskrivningen. Udviklingen i den offentlige nettoformue afspejler

ligeledes hængekøjeprofilen, dvs. nettoformuen reduceres frem mod 2050, hvoref-

ter den øges igen som andel af BNP.

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) vurderes at være positiv med 1,4

pct. af BNP,

jf. tabel 1.10.

Det er en forbedring på 0,3 pct.-point af BNP sammenlig-

net med juni. Udviklingen dækker blandt andet over lavere skønnet vækst i det de-

mografiske træk,

jf. bilag 1.B,

og et højere provenu fra forbrugsbaserede afgifter som

moms og punktafgifter. I modsat retning trækker blandt andet lavere selskabs- og

aktieskat på langt sigt.

Den lavere vækst i det demografiske træk afspejler indregning af det seneste ud-

giftsfordelte nationalregnskabstal mv. for 2024. Justeringen illustrerer, at selv små

årlige ændringer i væksten i det demografiske træk (i dette tilfælde afledt af nye op-

lysninger om udgiftsfordelingen i 2024 på kategorier med forskellig aldersprofil)

kan have betydelige virkninger på holdbarhedsindikatoren, idet små årlige ændrin-

ger summer op til betydelige virkninger mod 2130.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 33 af 56

Tabel 1.10

Ændring i den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) siden juni 2025

Pct. af BNP

1. Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

2. Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2029, august 2025

Ændring fra juni 2025 til august 2025 (2-1)

Heraf selskabsskat

Heraf aktieskat

Heraf moms og punktafgifter

Heraf opdateret demografisk træk

Heraf øvrige forhold under ét

HBI

1,1

1,4

0,3

-0,1

0,2

0,3

0,0

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 0,1 pct. af BNP.

Kilde: Egne beregninger.

I indeværende fremskrivning lægges det til grund, at folkepensionsalderen stiger i

overensstemmelse med indekseringen i Velfærdsaftalen (2006). Kommissionen om

tilbagetrækning og nedslidning foreslog i 2022 en lempeligere levetidsindeksering,

som vil indebære en finanspolitisk holdbarhed på 0,6 pct. af BNP, hvorved finans-

politikken fortsat er holdbar. Fastholdes folkepensionsalderen på 70 år fra 2040 og

skønnes finanspolitikken ikke at være holdbar, med en holdbarhedsindikator på -0,8

pct. af BNP.

Boks 9 i Opdateret mellemfristet forløb,

juni 2026 for nærmere beskrivelse af de alternative indekseringer.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 34 af 56

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 35 af 56

Bilag 1.A

Den strukturelle saldo

Bilagstabel 1.A.1

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2025

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

1,8

0,4

0,6

0,9

0,1

-0,1

2026

2027

2028

2029

2030

Konjunkturrensning

Outputgab

Beskæftigelsesgab

Sammenvejet konjunkturgab

Budgetfaktor

2. Konjunkturkorrektion for almindelige poster i

strukturel saldo

0,9

1,6

1,3

0,73

1,0

0,8

1,2

1,1

0,71

0,8

0,6

1,1

0,9

0,71

0,7

0,3

0,8

0,6

0,71

0,4

0,8

0,7

0,71

0,5

0,3

0,6

0,5

0,71

0,4

Selskabsskat (ekskl. Nordsø)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

3. Korrektion

4,1

3,4

0,7

4,0

3,5

0,6

3,8

3,4

0,3

3,6

3,4

0,2

3,5

3,4

0,1

3,4

3,3

0,0

Registreringsafgift

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

4. Korrektion

0,2

0,0

0,2

0,0

0,3

0,0

0,3

0,0

0,4

0,0

0,5

0,0

Aktieskat

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

5. Korrektion

2,0

1,7

0,2

1,7

1,8

0,0

1,8

0,0

1,8

1,9

0,0

1,9

0,0

1,9

2,0

0,0

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 36 af 56

Bilagstabel 1.A.1 (fortsat)

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2025

Pct. af BNP

Pensionsafkastskat

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

6. Korrektion

0,5

1,2

-0,7

0,9

1,2

-0,3

1,3

1,2

0,0

1,2

1,3

-0,1

1,2

1,3

0,0

1,2

1,3

0,0

2026

2027

2028

2029

2030

Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra Nordsøfonden)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

7. Korrektion

0,1

0,0

0,1

0,2

-0,1

0,1

0,2

-0,1

0,1

0,2

-0,1

0,1

0,2

0,0

0,2

0,0

Nettorenteindtægter og udbytter (ekskl. Nordsø)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

8. Korrektion

0,7

0,1

0,6

0,7

-0,1

0,6

0,7

0,0

0,7

0,0

0,7

0,6

0,0

0,6

0,0

Specielle budgetposter (netto)

Faktisk niveau

Faktisk niveau korrigeret for engangsforhold mv. til be-

regning af strukturelt niveau, jf. bilagstabel 1.2

Strukturelt niveau

9. Korrektion

-1,0

-0,7

-0,4

-0,9

-0,8

-0,7

-0,2

-0,8

-0,7

-0,1

-0,8

-0,7

0,0

-0,7

0,0

-0,7

0,0

10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 1.2)

-0,1

0,0

11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo

1,0

-0,1

0,4

-0,5

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 37 af 56

Bilagstabel 1.A.2

Engangsforhold mv., der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo

Pct. af strukturelt BNP

Engangsforhold i de specielle budgetposter

Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale

til minkavlere og følgeerhverv mv.

(i de specielle budgetposter)

Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat

Engangsforhold og øvrige korrektioner

(uden for de specielle budgetposter)

Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale

til minkavlere og følgeerhverv mv.

Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i

faktisk saldo

Korrektion for oplysninger om indtægtssiden

Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(AUB)

Korrektion for investeringer i kampfly

2025

-0,3

-0,1

2026

-0,2

0,0

2027

0,0

2028

0,0

2029

0,0

2030

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre

eksisterende investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs

glidende gennemsnit.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 38 af 56

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 39 af 56

Bilag 1.B

Opdateret beregning af det demografiske træk

Beregningen af det demografiske træk på offentligt forbrug er opdateret med sene-

ste oplysninger om det offentlige forbrug. Beregningen er yderligere opregnet til

2026-niveau.

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-

get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis be-

folkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt

uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring, idet stigende levetid be-

tyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår, hvor sund-

hedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt, hvilket sær-

ligt gælder væksten fordelt på delsektorer og udgiftsområder. Beregningen er blandt

andet baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen mv.,

som er behæftet med usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudviklingen

vil således have betydning for væksten i det demografiske træk. Beregningen er ba-

seret på Danmarks Statistik og DREAMs

befolkningsfremskrivning for 2025

og er såle-

des ikke opdateret i forhold til beregningen i den seneste mellemfristede fremskriv-

ning

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025.

Opdateringen af nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2024 indebærer, at

væksten i det demografiske træk i perioden 2026-2030 skønnes at være 13�½ mia. kr.

(2026-priser),

jf. bilagstabel 1.B.1.

Det er en nedjustering på godt en �½ mia. kr. (2026-

priser)

ift. Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025,

hvilket kan henføres til nyeste oplys-

ninger om det offentlige forbrug. I perioden 2027-2030 skønnes væksten i det de-

mografiske træk at være 10¾ mia. kr. (2026-priser).

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 40 af 56

Bilagsabel 1.B.1

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030

2026-

2030

(Akk.)

2027-

2030

(Akk.)

2027-

2030

(Gns.)

2026

Opdateret 2030-forløb,

august 2025

Pct. vis vækst

Vækst i mia. kr.

(2026-priser)

0,4

2¾

2027

2028

2029

2030

0,4

2�½

0,4

2¾

0,4

2¾

0,4

2¾

13�½

10¾

0,4

2¾

Anm.: I beregningen af det demografiske træk indgår sektorfordelt nationalregnskabstal for det offentlige

forbrug i 2024. Niveauer er derefter opregnet til 2026-niveau. Nationalregnskabstallene for det of-

fentlige for brug anvendt i beregningerne er korrigeret for engangsudgifter relateret til Covid-19.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Væksten i det demografiske træk fordelt på udgiftsområder og delsektorer

Det offentlige forbrug kan opdeles i individuelt og kollektivt offentligt forbrug,

hvor det individuelle forbrug dækker over uddannelse (folkeskole, gymnasier og vi-

deregående uddannelse mv.), sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler, plejehjem), so-

cial beskyttelse (daginstitutioner, hjemmehjælp, handicapområdet, børn og unge

samt voksne med særlige behov) og fritid, kultur mv. Størstedelen af disse udgifter

kan individualiseres på alder, køn og herkomstgrupper. Visse udgifter kan dog ikke

individualiseres, fx udgifter til fritid og kultur, der ligesom det kollektive offentlige

for brug fordeles ligeligt blandt alle borgere i beregningen.

Den beregnede vækst i det demografiske træk fordelt på overordnede udgiftsområ-

der fremgår af bilagstabel 1.B.2.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 41 af 56

Bilagstabel 1.B.2

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 – fordelt på udgiftsområder

2026-

2030

(Akk.)

2027-

2030

(Akk.)

2027-

2030

(Gns.)

0,5

-0,3

1,0

0,2

0,3

2026

Pct. vis vækst

Individuelt i alt

heraf undervisning

heraf sundhedsvæsen

heraf social beskyttelse

heraf fritid, kultur mv.

Kollektivt i alt

0,5

-0,3

1,1

0,1

0,4

2027

2028

2029

2030

0,4

-0,4

1,0

0,1

0,3

0,4

-0,3

1,0

0,2

0,3

0,5

-0,3

1,0

0,3

0,5

-0,3

1,0

0,4

0,3

Vækst i mia. kr. (2026-priser)

Individuelt i alt

heraf undervisning

heraf sundhedsvæsen

heraf social beskyttelse

heraf fritid, kultur mv.

Kollektivt i alt

2¼

-¼

2¼

�½

-�½

2¼

�½

2¼

-�½

2¼

�½

2¼

-¼

2¼

�½

2¼

-¼

2¼

�½

-1¾

1�½

2�½

8¾

-1�½

8¾

1¼

2¼

-¼

2¼

�½

Anm.: I beregningen af det demografiske træk indgår sektorfordelt nationalregnskabstal for det offentlige

forbrug i 2023. Niveauer er derefter opregnet til 2025-niveau. Nationalregnskabstallene for det of-

fentlige for brug anvendt i beregningerne er korrigeret for engangsudgifter relateret til Covid-19

samt engangsudgifter i forbindelse med håndtering af Ukraine.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Et groft skøn for væksten i det demografiske træk fordelt på offentlige delsektorer

fremgår af bilagstabel 1.B.3. Beregningen af det demografiske træk skal særligt for-

tolkes varsomt for væksten fordelt på delsektorer og udgiftsområder.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 42 af 56

Bilagsabel 1.B.3

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 – fordelt på delsektorer

2026-

2030

(Akk.)

2027-

2030

(Akk.)

2027-

2030

(Gns.)

0,5

0,6

0,1

2026

Pct.

Kommuner

Regioner

Stat

0,4

0,7

0,2

2027

2028

2029

2030

0,4

0,6

0,1

0,5

0,6

0,1

0,6

0,1

0,6

0,5

0,0

Vækst i mia. kr. (2026-priser)

Kommuner

Regioner

Stat

1¼

�½

1¼

1�½

1¾

8¼

4�½

6¾

3�½

�½

1¾

Anm.: Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, regioner og stat.

Finansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på

det individuelle offentlige forbrug (Kommuner: Folkeskole, dagtilbud, hjemmehjælp, plejehjem,

handicapområdet, personer med særlige behov, beskæftigelsesindsats samt kommunal sundhed.

Regioner: Hospitaler, sygesikring og medicin. Stat: Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående

uddannelse, men ekskl. folkeskole) og kultur, fritid mv). Ved hovedrevisionen af nationalregnska-

bet 2024 er visse individuelle udgifter, som tidligere var klassificeret under hjemmehjælp, nu klassi-

ficeret som hospitalsudgifter. Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten og 1/3

til kommunerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale sektor.

Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk fordelt mellem

sektorerne. Det bemærkes desuden, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de offentlige ud-

gifter i budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en udgifts-

post i nationalregnskabsmæssig sammenhæng. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem

opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og opgørelsen af det offentlige forbrug – og dermed

det demografiske træk – i nationalregnskabet.

Kilde: Danmarks Statisitk, DREAM og egne beregninger.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26 L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 44 af 56

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 45 af 56

Bilag 1.C

Følsomhedsscenarie: Lavere indtjeningsforventninger i

virksomhederne

Siden årsskiftet har flere af de største danske eksportvirksomheder nedjusteret

vækstforventningerne, hvilket har bidraget til fald i aktiekurserne. De lavere vækst-

forventninger har betydning for det fremtidige skattegrundlag for selskabsskatter,

mens lavere aktiekurser påvirker aktieindkomstskatten og PAL-skatten. Udviklingen

i 2025 er indregnet i grundforløbet.

For at illustrere betydningen for de offentlige finanser af ændringer i indtjeningsfor-

ventningerne i de største danske virksomheder er der udarbejdet et følsomheds-

scenarie, hvor det antages, at der indtræder et fald i fremstillingssektorens fremti-

dige mark-up’er kalibreret til at give til et fald i værdien af C25-indekset på 10 pct. i

2025. Det svarer til et fald i aktieværdien af danske virksomheder i nationalregnska-

bet på ca. 4 pct.

, herunder fordi de eksportorienterede virksomheder er overrepræ-

senteret i C25-indekset relativt til populationen af samtlige danske virksomheder.

Bilagsfigur 1.C.1

Mark-up’er i fremstillingssektoren falder mere i

følsomhedsscenariet

Pct.

-5

2000

Pct.

-5

2080

Bilagsfigur 1.C.2

Strukturel primær saldo forværres pga. lavere

aktieindkomst- og selskabskat

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2000

2020

2040

2060

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2080

2020

Grundforløb

2040

2060

Følsomhedsscenarie

Selskabsskat, grundforløb

Aktieskat, grundforløb

PAL-skat, grundforløb

Selskabsskat, scenarie

Aktieskat, scenarie

PAL-skat, scenarie

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger foretaget i MAKRO.

I grundforløbet er der allerede indregnet en gradvis normalisering af mark-up’erne i

fremstillingssektoren således, at de konvergerer mod midtpunktet mellem 2022- og

2024-niveauet. I følsomhedsscenariet antages mark-up’erne både at ramme et lavere

langsigtet niveau svarende ca. til 2019-niveauet og at de falder hurtigere mod det

langsigtede niveau,

jf. bilagsfigur 1.C.1.

De lavere mark-up’er skal fortolkes som et

Baseret på en regressionsanalyse af indenlandske aktieomvurderinger på udsving i C25-indekset.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 46 af 56

indtjeningsdyk blandt danske eksportvirksomheders M&P-salg (dansk produktion i

udlandet, som kun i begrænset omfang trækker på dansk arbejdskraft og kapitalap-

parat) som følge af øget konkurrence. Det medfører både lavere eksportpriser og -

mængder, og dermed lavere indtjening i fremstillingssektoren. Da der er tale om et

fald i M&P-produktion antages scenariet ikke at have en effekt på danske lønninger.

I scenariet påvirkes de offentlige finanser primært gennem tre kanaler: 1) aktieind-

komstskatten, 2) selskabsskatten og 3) PAL-skatten,

jf. bilagsfigur 1.C.2.

Tabet i aktie-

afkast bæres til dels af udlandet, idet udlandet ejer dele af de danske virksomheder,

men også af danske husholdninger, hvilket over tid mindsker indtægterne fra aktie-

indkomstskat. Det lavere aktieafkast i 2025 realiseres kun gradvist for husholdnin-

ger, hvorfor skattebetalingerne påvirkes mere negativt over tid. Lavere selskabsskat

materialiserer sig også først til fulde over tid i takt med at virksomhedernes indtje-

ning falder. PAL-skatten derimod påvirkes mest i 2025, da PAL-skatten er en lø-

bende beskatning af pensionsafkastet.

Samlet svækkes den strukturelle primære saldo med henholdsvis 0,2 og 0,4 pct. af

BNP i 2030 og 2040. Holdbarhedsindikatoren svækkes med 0,7 pct. af BNP.

Da PAL-skatten primært kun er lav i 2025 har den ikke en betydelig påvirkning på strukturel primær saldo i

2030 og dermed heller ikke råderummet. Den lavere faktiske primære saldo i 2025 indgår dog i beregningen af

holdbarhedsindikatoren.

Det bør bemærkes, at scenariet indebærer ændringer i fremtidige fundamentale betingelser for dansk øko-

nomi, og at dette giver et udslag i aktiekurser, da aktiemarkedet bl.a. afspejler nutidsværdien af fremtidig indtje-

ning. Litteraturen viser dog, at aktiekurser svinger mere end, hvad der kan forklares med udsving i fundamen-

tale økonomiske forhold, hvorfor det ikke kan sluttes at alle udsving i aktiekurser vil medføre tilsvarende æn-

dringer til de offentlige finanser.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26 L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 48 af 56

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 49 af 56

2. Fastsættelse af udgiftslofterne for 2029

De konkrete og bindende 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner skal

understøtte, at udgifterne holder sig inden for de planlagte rammer, og at de offent-

lige finanser udvikler sig i overensstemmelse med de finanspolitiske mål. De fast-

satte udgiftslofter udgør den udgiftsmæssigt bindende ramme for tilrettelæggelsen

af det årlige finanslovforslag og økonomiaftaler mv.,

jf. boks 2.1.

Boks 2.1

Udgiftslofternes rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken

Udgifts- og finanspolitikken tilrettelægges løbende på to niveauer: (1) mellemfristet planlægning og (2) årlige bud-

getter (finanslovforslag og økonomiaftaler mv.).

(1) Mellemfristet planlægning

I forbindelse med de mellemfristede planer fastlægges de overordnede mål for finanspolitikken og de overordnede

finans- og udgiftspolitiske prioriteringer frem mod planlægningshorisontens udløb (aktuelt 2030).

I det mellemfristede 2030-forløb foretages blandt andet en vurdering af, hvor stor en vækst i det offentlige forbrug,

der højst er plads til frem mod 2030, inden for rammerne af det mellemfristede mål for den strukturelle offentlige

saldo (det finanspolitiske råderum). Det finanspolitiske råderum er således udtryk for en beregningsteknisk højest

mulig vækst i det offentlige forbrug, der afspejler et manøvrerum i udgiftspolitikken frem mod 2030 (givet at de øv-

rige udgifter og indtægter udvikler sig som forudsat).

Det finanspolitiske råderum omsættes løbende til bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner (på budget-

form).

Efter loftfastsættelsen er udgiftsrammerne i udgangspunktet fastlåst med de lovfastsatte udgiftslofter. De 4-

årige udgiftslofter kan dog ændres ved lov i særlige tilfælde, herunder i forlængelse af folketingsvalg, ved fremlæg-

gelse af en ny mellemfristet plan eller ved større reformer mv.

(2) Årlige budgetter (finanslovforslag og økonomiaftaler med kommuner og regioner)

De årlige budgetter tilrettelægges inden for rammerne af de gældende udgiftslofter. Det er således udgiftslofterne –

og ikke det finanspolitiske råderum (den beregningstekniske forbrugsvækst) – der udgør den udgiftsmæssigt bin-

dende ramme for tilrettelæggelsen af det årlige finanslovforslag og økonomiaftaler mv. Med udmøntningen af ud-

giftslofterne konverteres råderummet til konkrete politiske prioriteringer. I lyset heraf opgøres der ikke et råderum for

det kommende finansår (aktuelt 2026).

I forbindelse med de årlige finanslovforslag mv. prioriteres en række bevillinger på de forskellige ministerområder

(på budgetform). På baggrund heraf udarbejdes et skøn for de forventede udgifter til offentligt forbrug, subsidier,

offentlige investeringer mv. (på nationalregnskabsform). Skønnet for den offentlige forbrugsvækst i det kommende

finansår (aktuelt 2026) er således udtryk for, hvor stor en del af udgiftsloftet, der med finanslovforslaget prioriteres til

driftsudgifter mv., der indgår i det offentlige forbrug.

Udgiftslofterne omfatter ud over driftsudgifter blandt andet også overførsler til udlandet (EU-bi-

drag og udviklingsbistand), en række tilskud og udgifter til F&U. Udgiftslofterne fastsættes således

med afsæt i både det finanspolitiske råderum (den højst mulige forbrugsvækst) og den forudsatte

udgiftsudvikling i de øvrige loftbelagte udgifter.

I forbindelse med finanslovforslaget for 2026 er der fremsat lovforslag om udgifts-

lofter for det nye fjerde år (2029). Udgiftslofterne i 2029 er fastsat i overensstem-

melse med det mellemfristede 2030-forløb, der afspejler regeringens prioriteringer

på finanslovforslaget for 2026 mv., og opfylder det mellemfristede balancekrav for

den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030 samt det overordnede mål om

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 50 af 56

finanspolitisk holdbarhed. De fremlagte udgiftslofter for 2029 er således fastsat in-

den for budgetlovens rammer.

Overordnet set fastsættes der udgiftslofter for driftsudgifter i stat, kommuner og re-

gioner, som i høj grad er rammestyrede,

jf. afsnit 2.1,

og for statslige udgifter til ind-

komstoverførsler mv., som er lovbundne og påvirkes af antallet af modtagere,

jf. af-

snit 2.2.

2.1 Fastsættelse af driftslofter for stat, kommuner og regioner i

2029

De loftsbelagte udgifter under driftslofterne i stat, kommuner og regioner omfatter

navnlig driftsudgifter mv., som i forbindelse med loftfastsættelsen fremskrives med

det finanspolitiske råderum (højest mulige offentlige forbrugsvækst). Herudover

omfatter det statslige delloft for driftsudgifter udgifter til udlandet i form af EU-bi-

drag og udviklingsbistand mv. samt udgifter til forskning og udvikling og en række

tilskud

, som fremskrives særskilt,

jf. også ”Dokumentation for fastsættelsen af udgiftslofter

for 2029” på www.fm.dk.

I det mellemfristede 2030-forløb er der plads til en gennemsnitlig realvækst i det of-

fentlige forbrug på ca. 2,9 pct. om året i 2027-2030, mens den forudsatte realvækst i

det offentlige forbrug udgør ca. 5,3 pct. i 2029.

Forbrugsvæksten frem mod 2030

skal blandt andet ses i lyset af den planlagte udgifts- og finanspolitik og virkningen

af de seneste opjusteringer af det finanspolitiske råderum. I loftfastsættelsen er der

desuden taget højde for midlertidige udgifter vedrørende Ukrainefonden mv. i

2026-27

, der ikke indgår i det offentlige forbrug. Det bidrager isoleret set til at

trække udgiftsvæksten i lofterne ned frem mod 2029.

Den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug indebærer sammen med frem-

skrivningen af en række øvrige loftsbelagte udgifter, at de loftsbelagte driftsudgifter

i stat, kommuner og regioner i alt kan svare til 859,2 mia. kr. i 2029 (2026-priser),

jf.

tabel 2.1.

Fremskrivningsprincippet for subsidier er blevet ændret i forbindelse med metodeeftersynet i

Opdateret mellem-

fristet fremskrivning,

juni 2025. Dette medfører tilpasninger til loftsfastsættelsen, hvor de loftbelagte udgifter til

tilskud dermed overgår til en særskilt fremskrivning baseret på udgiftsvæksten i subsidierne, der tager afsæt i

udviklingen i produktionen i økonomien.

Forbrugsvæksten er korrigeret for engangsforhold, der følger af

Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeer-

hverv berørt af COVID-19 (januar 2021).

Loftfastsættelsen tager endvidere højde for elementer i

Aftale om styrkelse af forsvarets kampkraft

(februar 2025)

samt den tekniske ramme til forsvar på FFL26, lige som fremskrivningen af lofterne er justeret for virkningen

af, at skønnet for det offentlige forbrug i 2026 – når der ses bort fra virkningen af den planlagte udgifts- og fi-

nanspolitik – er nedjusteret.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 51 af 56

Tabel 2.1

Driftsudgiftslofter for stat, kommuner og regioner 2026-2029

2026

Mia. kr., 2026-priser

Statsligt delloft for driftsudgifter

Kommunalt udgiftsloft

Regionalt delloft for sundhedsudgifter

Regionalt delloft for udviklingsopgaver

Loftsbelagte driftsudgifter i alt

319,5

336,8

150,3

3,1

809,7

319,8

337,0

150,3

3,1

810,2

330,0

336,9

150,3

3,1

820,3

368,9

336,9

150,3

3,1

859,2

2027

2028

2029

Kilde: Finanslovforslaget for 2026.

Med de fremsatte udgiftslofter for 2029 er hele det finanspolitiske råderum som ud-

gangspunkt – og efter vanlig praksis – placeret under det statslige delloft for drifts-

udgifter.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 52 af 56

Boks 2.2

Driftslofter for 2029: Beregningsforudsætninger

Afgrænsningen af de fastsatte driftslofter tager afsæt i de statslige, kommunale og regionale budgetter, der er for-

skellig fra afgrænsningen af de offentlige udgifter i nationalregnskabet.

Driftslofterne omfatter primært driftsudgifter, der indgår i det offentlige forbrug i nationalregnskabet, en række til-

skud, som på nationalregnskabsform kan henføres til subsidier, udgifter til forskning og udvikling, som indgår i de

offentlige investeringer samt udgifter til udlandet i form af blandt andet EU-bidrag og udviklingsbistand.

I forbindelse med fastsættelsen af udgiftslofterne for 2029 er de loftsbelagte udgifter på budgetform således frem-

skrevet med den nationalregnskabsmæssige udvikling i det offentlige forbrug i det mellemfristede 2030-forløb tillagt

særskilt bidrag fra planlagte udgifter vedrørende Ukrainefonden mv.

Driftsudgifter mv.:

De loftsbelagte driftsudgifter mv. fremskrives med realvæksten i det offentlige forbrug (ekskl. af-

skrivninger). I det mellemfristede 2030-forløb udgør realvæksten i det offentlige forbrug ca. 5,3 pct. i 2029. Det be-

mærkes, at der i forbindelse med loftfastsættelsen korrigeres for udviklingen i de driftsudgifter til aktivering, der er

omfattet af det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Erhvervstilskud:

De loftbelagte udgifter til erhvervstilskud fremskrives med afsæt i fremskrivningen af subsidierne,

der følger udviklingen i produktionen i økonomien.

Udgifter til forskning og udvikling:

De loftsbelagte udgifter til forskning og udvikling mv. fremskrives med udgangs-

punkt i det offentlige forskningsbudget og forskningsmålsætningen på 1,0 pct. af BNP.

EU-bidrag:

De loftsbelagte udgifter til henholdsvis moms- og BNI-bidrag fremskrives svarende til budgetteringen på

finanslovforslaget for 2026.

Udviklingsbistand:

Udviklingsbistanden fremskrives teknisk med udgangspunkt i, at udgifterne udgør en konstant

andel af BNI.

Bloktilskud til Færøerne og Grønland:

Bloktilskuddet til Grønland fastholdes realt i fremskrivningen ved at fremskrive

udgifterne med prisudviklingen på offentligt varekøb og lønsum, mens bloktilskuddet til Færøerne er fastholdt på

udgiftsniveauet i 2026.

Der vil i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke være mulighed for at til-

føre midler til kommuner og regioner ved en udgiftsneutral omprioritering fra det

statslige delloft for driftsudgifter til det kommunale og regionale udgiftsloft.

2.3 Fastsættelse af det statslige delloft for indkomstoverførsler

i 2029

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter den statslige andel af udgif-

terne til blandt andet folkepension, førtidspension, efterløn, sygedagpenge mv. Ud-

gifterne til ledighedsrelaterede (og dermed stærkt konjunkturfølsomme) indkomst-

overførsler som arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp er ikke omfattet af ud-

giftsloftet for at sikre, at de automatiske stabilisatorer kan virke.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2029 er fastsat i overensstemmelse

med det mellemfristede 2030-forløb, og svarer som udgangspunkt til budgetterin-

gen af de loftsbelagte statslige indkomstoverførsler i 2029 (BO3-året) på

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 53 af 56

finanslovforslaget for 2026 tillagt en udsvingsbuffer,

jf. også ”Dokumentation for fast-

sættelsen af udgiftslofter for 2029” på

www.fm.dk.

Tabel 2.2

Statsligt delloft for indkomstoverførsler i 2026-2029

2026

Mia. kr., 2026-priser

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

341,5

341,9

340,7

342,0

2027

2028

2029

Kilde: Finanslovforslaget for 2026.

2.4 Fastsættelse og virkning af udsvingsbufferen

I henhold til budgetloven skal det statslige delloft for indkomstoverførsler inde-

holde en øremærket reserve til eventuelle merudgifter under delloftet for indkomst-

overførsler. I forbindelse med loftfastsættelsen for 2029 er der indregnet en udgifts-

buffer på 1,0 pct. af de samlede udgifter under det statslige delloft for indkomst-

overførsler, svarende til 3,4 mia. kr.

I henhold til lov om udgiftslofter § 2 kan der omprioriteres mellem de to statslige

dellofter i tilfælde af permanente udgiftsændringer. Det fremgår imidlertid af lovbe-

mærkningerne, at dette ikke gælder for så vidt angår den afsatte udsvingsbuffer un-

der delloftet for indkomstoverførsler. Den afsatte udsvingsbuffer afspejler en afvej-

ning mellem forskellige hensyn i planlægningen af den økonomiske politik. På den

ene side afsættes plads til at håndtere den fremskrivningsusikkerhed, som de lofts-

belagte udgifter er forbundet med. På den anden side kan en for stor udsvingsbuf-

fer potentielt bidrage til, at varige udgiftsskred ikke håndteres i tide.

I 2030-forløbet, som indregner de faktiske skøn for de loftsbelagte udgifter til ind-

komstoverførsler, skønnes den strukturelle saldo til -0,5 pct. af BNP i 2029,

jf. figur

2.1.

Hvis det som følge af ændrede skøn viser sig, at de loftsbelagte udgifter vokser

mere end forudsat – og udsvingsbufferen dermed kommer helt eller delvist i brug –

vil det isoleret set svække den strukturelle saldo i 2029. Den strukturelle saldo vil

som udgangspunkt blive svækket nogenlunde parallelt med forøgelsen af de loftsbe-

lagte udgifter,

jf. nærmere i boks 2.4 i Opdateret 2020-forløb, august 2014.

En buffer på

3,4 mia. kr. i 2029 svarer til ca. 0,1 pct. af BNP og kan således afholdes inden for

budgetlovens underskudsgrænse på 1 pct. af BNP.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Side 54 af 56

Figur 2.1

Den strukturelle offentlige saldo i pct. af strukturelt BNP

Pct. af strukturelt BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Budgetlovens

underskudsgrænse

Pct. af strukturelt BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26 L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

fm.dk