L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Finansudvalget 2024-25
L 224 Bilag 2
Offentligt

En bedre hverdag

– et stærkere Danmark

Finanslovforslaget 2026

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26 L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

En bedre hverdag

– et stærkere Danmark

Finanslovforslaget 2026

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

En bedre hverdag - et stærkere Danmark

Finanslovforslaget 2026

August 2025

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Udgiftspolitisk Center

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

[email protected]

Omslag:

Foto:

Tryk:

Oplag:

ISBN:

Bgraphic

iStock

Stibo Complete

350

978-87-94088-98-5

Elektronisk publikation:

Produktion: Aliro Docs

ISBN: 978-87-94088-99-2

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Forord

Nyt kapitel

Dansk økonomi står stærkt. Vi har sunde offentlige finanser, rekordmange i arbejde og virk-

somheder, der skaber vækst i hele landet. Danmark er en europæisk succeshistorie – og den

styrkeposition skal vi værne om.

Med finanslovforslaget for 2026 tager regeringen næste skridt mod en bedre og tryggere

hverdag for danskerne og et stærkere Danmark. Vi vil løfte velfærden, gøre hverdagen billi-

gere, styrke trygheden og fastholde den grønne omstilling.

Velfærden skal styrkes. Vi prioriterer et markant løft af vores vuggestuer og børnehaver, så

vores børn mødes af flere voksne. Samtidig sænker vi forældrebetalingen med i gennemsnit

ca. 3.200 kr. årligt pr. barn i dagtilbud. Samlet investerer vi over 1,6 mia. kr. årligt i vores dag-

institutioner. Investeringen i vores børn bygger oven på den historisk stærke økonomiaftale

med kommunerne for 2026. Ikke alt er løst, men vi tager vigtige skridt.

Vi lever i en urolig tid. Derfor styrker vi dansk forsvar og sikkerhed samt den militære støtte til

Ukraine med yderligere 10 mia. kr. i 2026. Vi afsætter 0,5 mia. kr. årligt til samfundssikkerhed

og beredskab. Derudover afsætter vi 3,2 mia. kr. i 2026 til politiet og anklagemyndigheden

mv. Samtidig gennemfører vi en strafreform, så danskerne kan mærke, at det er trygt at bo

og færdes i Danmark.

Vi styrker rekrutteringen af sundhedspersonale og tager næste skridt i regeringens Værdig-

hedsreform, som giver en håndsrækning til de allermest udsatte. Vi prioriterer også vores æl-

dre med støtte til billigere mad. Velfærdssamfundet skal være til at stole på – hele livet.

Vi gør hverdagen billigere og privatøkonomien stærkere for danskerne. Derfor afsætter vi

mere end 2 mia. kr. årligt fra 2027 og frem til at afskaffe afgifterne på kaffe, chokolade og slik.

Det giver lavere priser og mindre bureaukrati for virksomhederne. Vi reducerer elafgiften til

EU’s minimumsniveau i 2026 og 2027 for samlet set ca. 14 mia. kr. Derudover rulles de tidli-

gere aftalte skattelettelser ud. Samlet set vil det skabe mere rum i mange danskeres daglige

økonomi.

På klimaområdet bygger vi videre på de brede aftaler. Vi sætter midler af til klimatilpasning, til

mere vedvarende energi på land og til at gøre det lettere og billigere at skifte til varmepumpe.

Den grønne omstilling er både et ansvar og en mulighed – og Danmark skal fortsat gå forrest.

Vi vil også styrke fællesskabet. Vi støtter kulturen, foreningslivet og fjerner momsen på bø-

ger, så flere danskere får bedre adgang til litteratur. Derudover afprøver vi en ny model for

borgerpligt, så flere unge kan bidrage aktivt til samfundet.

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Finanslovforslaget for 2026 er dermed både ansvarligt og ambitiøst. Det bygger på den øko-

nomiske styrke, vi har opnået, og investerer i det, der betyder mest for danskerne: Tryghed,

velfærd, en stærkere privatøkonomi og en grønnere fremtid.

Kort sagt: En finanslov, der gør hverdagen bedre – og Danmark stærkere.

Nicolai Wammen

Finansminister

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

En bedre hverdag

– et stærkere Danmark

Nyt kapitel

Dansk økonomi står på et stærkt fundament. Dygtige og innovative danske virksomheder

skaber vækst, udvikling og et stort antal arbejdspladser i hele landet. Rekordmange danskere

er i arbejde. Flere og flere seniorer bliver lang tid på arbejdsmarkedet, og international ar-

bejdskraft bidrager fortsat betydeligt til dansk økonomi. Der er styr på inflationen, og realløn-

nen er for de fleste genoprettet til niveauet før den høje inflation.

Samtidig er de offentlige finanser bundsolide, og de offentlige overskud har i seks år i træk

været de højeste i EU. Det skal bl.a. ses i lyset af en længere årrække med reformer og en

ansvarlig økonomisk politik.

Den stærke danske økonomi giver mulighed for, at regeringens finanslovforslag for 2026 kan

styrke Danmark og gøre danskernes hverdag bedre. Regeringen sætter med finanslovforsla-

get fokus på fem hovedprioriteter:



Velfærd

Billigere og bedre hverdag for danskerne

Vækst og grøn omstilling

Sikkerhed og tryghed

Kulturliv, styrkelse af demokratiet mv.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Velfærd

Danmark har på mange stræk et stærkt velfærdssamfund. Regeringen har løbende prioriteret

at investere i vores velfærd, der skaber tryghed og udvikling i hverdagen. Med finanslov-

forslaget for 2026 vil regeringen tage yderligere markante skridt. Regeringen afsætter derfor

bl.a. over 1,6 mia. kr. årligt til bedre dagtilbud. Det kommer i tillæg til de stærke økonomiafta-

ler for 2026, regeringen indgik med KL og Danske Regioner.

Dagtilbud

Alle børn skal have en god start på livet. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvik-

ling og dannelse gennem leg og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer. Størstedelen af

danske børn går i dagtilbud, og det pædagogiske personale løfter en vigtig samfundsopgave.

Regeringen lægger derfor op til en styrkelse af dagtilbudsområdet og ønsker samtidig at give

en håndsrækning til børnefamilier ved at reducere forældrebetalingen. Der afsættes i alt en

ramme på over 1,6 mia. kr. årligt fra og med 2026 til initiativerne beskrevet i

boks 1.

Boks 1

Bedre dagtilbud

Der afsættes 1,1 mia. kr. årligt til mere ledelse og mere pædagogisk personale til de mindste børn, heraf ca.

0,5 mia. kr. til nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel fra 25 pct. til 23 pct. Mere ledelse og

mere pædagogisk personale sker ved, at pædagogiske ledere udgår af opgørelsen af minimumsnormerin-

ger. Det vil medføre krav om, at der, med udgangspunkt i den nuværende fordeling af pædagogisk perso-

nale, vil skulle ansættes knap 1.400 årsværk for at kunne opfylde lovkrav til minimumsnormeringer.

Der afsættes ca. 0,4 mia. kr. årligt til yderligere nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel fra 23

pct. til 21,3 pct., så det bliver billigere at være børnefamilie. Den samlede nedsættelse af forældrebetalingen

svarer til en gennemsnitlig årlig nedsættelse pr. barn i daginstitutioner og dagpleje på omkring 3.200 kr.

For at understøtte en fortsat bred vifte af tilbud forbedres vilkårene for privatinstitutioner og private pasnings-

ordninger. Der afsættes en ramme på ca. 100 mio. kr. årligt.

Dagplejere og dagplejelignende private pasningsordninger har adgang til et standardfradrag, der træder i

stedet for et fradrag for de faktiske udgifter forbundet med deres arbejde med børnene. Fradragsprocenten

udgør i dag 60 pct. af den skattepligtige del af plejevederlaget (dvs. fratrukket arbejdsmarkeds- og ATP-bi-

drag). Der afsættes 35 mio. kr. årligt til permanent at forhøje standardfradraget fra 60 pct. til 65 pct.

Velfærd i kommuner og regioner

Den nære velfærd i kommunerne og regionerne er en helt central prioritet for regeringen. Det

er afspejlet i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for 2026. Med aftalerne løfter

regeringen kommunernes serviceramme med 3,5 mia. kr. og regionernes driftsrammer med

2,4 mia. kr. Det dækker bl.a. fuldt ud den demografiske udvikling i takt med, at vi lykkeligvis

bliver flere ældre. Aftalerne indebærer dertil, at kommuner og regioner skal nedbringe udgif-

terne til administration med 0,4 mia. kr. i 2026. De frigjorte midler finansierer det ekstraordi-

nære løft af løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Kommunernes og regionernes ser-

vice- og driftsrammer løftes således realt med hhv. 3,2 og 2,3 mia. kr. som følge af aftalerne.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Aftalen om kommunernes økonomi for 2026 indebærer et realløft af kommunernes servicer-

amme på niveau med sidste års historiske aftale, der var det største realløft i mere end 15 år.

Aftalen om regionernes økonomi indebærer det største realløft af regionernes driftsrammer i

15 år.

Med aftalen med KL hæves anlægsrammen til 22,3 mia. kr. i 2026. KL har på den baggrund

tilkendegivet, at aftalen bl.a. giver mulighed for investeringer i hhv. daginstitutioner i omegnen

af 3 mia. kr., herunder til forbedring af indeklimaet og renovering af legepladser, folkeskoler i

omegnen af 5 mia. kr. og kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter i omegnen af 2 mia. kr. Regerin-

gen og KL er ligeledes enige om at styrke samarbejdet mellem kommunerne med henblik på

at styrke cybersikkerheden.

Aftalen med Danske Regioner understøtter en god overgang til, at regionerne kan implemen-

tere sundhedsreformen, der er den største reform af sundhedsvæsenet i over 20 år, og som

skal styrke og ruste sundhedsvæsenet til fremtiden og rykke det tættere på borgerne. Rege-

ringen ønsker et sundhedsvæsen, hvor borgeren er i centrum.

Løft af ramme til værdighedsreform

Regeringen vil med værdighedsreformen lave en særlig samfundskontrakt med de allermest

udsatte borgere. De allermest udsatte skal mødes af en helt anden tilgang baseret på et an-

det menneskesyn, hvor ret kommer før pligt. De skal opleve, at hjælpen er tæt på og rækker

ud til dem, uanset hvor i landet de befinder sig.

Med finansloven for 2025 blev der afsat 100,0 mio. kr. i 2025, 150,0 mio. kr. i 2026 og 200,0

mio. kr. årligt fra 2027 og frem til en ramme til en ny og værdig socialpolitik. På finanslov-

forslaget for 2026 afsættes yderligere 47,0 mio. kr. i 2026 og 64,0 mio. kr. årligt fra 2027 og

frem for at realisere regeringens ambitioner om en værdighedsreform til gavn for de allermest

udsatte.

Ældre

Regeringen ønsker en ældrepleje med mere selvbestemmelse, tillid og faglighed. Den nye

ældrereform etablerer helt nye lovgivningsmæssige rammer for fremtidens ældrepleje. Med

aftale om en reform af ældreplejen fra 2024 blev der afsat et kvalitetsløft af ældreplejen på 1

mia. kr., som indfases frem mod 2027, mens løftet af kommunernes rammer i økonomiaftalen

for 2026 fuldt ud dækker den demografiske udvikling. Med finanslovforslaget for 2026 tager

regeringen yderligere skridt for at sikre en god ældrepleje,

jf. boks 2.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Boks 2

Nye prioriteter på ældreområdet

Udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen

Regeringen afsætter 20,0 mio. kr. årligt i 2026-2029 til den nationale strategi for udbredelse af velfærdstek-

nologi i ældreplejen. Midlerne skal understøtte udbredelsen af ny teknologi i ældreplejen, som kan medvirke

til at frigøre tid hos pleje- og omsorgsmedarbejderne til den borgernære velfærd.

Nedsat egenbetaling for madservice

Regeringen ønsker billigere mad til ældre og personer med handicap. Derfor foreslår regeringen, at der af-

sættes 200,0 mio. kr. årligt i 2026 og frem, som skal gå til at sænke egenbetalingen for kommunal madser-

vice, så ældre og personer med handicap får en håndsrækning i en tid med stigende fødevarepriser.

Initiativet finansieres delvist ved rammen på 135 mio. kr. årligt til at forbedre vilkår for pensionister, der bor i

ejerbolig eller lejebolig, som blev afsat med boligskatteforliget. Regeringen vil søge opbakning hos forligs-

kredsen på ejendomsområdet til denne udmøntning af midlerne.

Partnerskaber med Indien og Filippinerne

På finansloven for 2025 afsatte regeringen midler til partnerskaber med Indien og Filippinerne om rekrutte-

ring og uddannelse af sundhedspersonale med særligt sigte efter at løse rekrutteringsudfordringer på ældre-

området. Der er konstruktiv og fremskreden dialog med begge lande om at indgå partnerskaber. På den bag-

grund lægger regeringen op til at øge ambitionerne og afsætte yderligere midler, så der er finansiering til va-

rige partnerskaber med Indien og Filippinerne.

Hjernerystelsesområdet

Ca. 25.000 danskere rammes hvert år af hjernerystelse. For nogle medfører en hjernery-

stelse længerevarende symptomer og følger, som har stor betydning for deres hverdag. Re-

geringen ønsker at styrke området og forbedre indsatsen for mennesker med følger af hjer-

nerystelse. Det skal ske med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kommende vidensafdæk-

ning af området.

Der afsættes 20,0 mio. kr. i 2026 og 40,0 mio. kr. årligt i 2027 og frem til at styrke hjernery-

stelsesområdet.

Flere forsøg ved hjælp til andet barn

Regeringen har igangsat flere initiativer for at styrke adgangen til fertilitetsbehandling i Dan-

mark. Siden 1. oktober 2024 har det således været muligt at få op til seks forsøg uden egen-

betaling med reagensglasbehandling til første barn, hvilket er en fordobling sammenlignet

med tidligere. Og siden 1. december 2024 har det været muligt at få op til tre forsøg uden

egenbetaling med reagensglasbehandling til andet barn, hvilket ikke tidligere var muligt.

Regeringen ønsker at styrke området yderligere ved at øge antallet af forsøg med reagens-

glasbehandling fra tre til op til seks forsøg til andet barn og på den måde ligestille fertilitetsbe-

handling for første og andet barn.

Der afsættes 35,0 mio. kr. årligt i 2026 og frem til at øge antallet af forsøg med reagensglas-

behandling til andet barn fra tre forsøg til op til seks forsøg.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Fysisk indgriben i folkeskolen mv.

Regeringen ønsker at justere de lovgivningsmæssige rammer for fysisk indgriben i folkesko-

len mv., så der er tydeligere rammer for, hvornår og hvordan skolens personale kan gribe fy-

sisk ind over for elever, når alle andre tiltag er forsøgt.

Der afsættes en ramme på 10,0 mio. kr. årligt i 2026 og frem til en model for fysisk indgriben i

folkeskolen mv.

Flerårige vaccinationsindsatser

Regeringen vil indføre et nyt vaccinationsprogram for gravide mod RS-virus. Programmet har

til hensigt at beskytte spædbørn mod RS-virus og forebygge alvorlige sygdomsforløb og ind-

læggelser. Der afsættes 35,9 mio. kr. i 2026 og 40,2 mio. kr. årligt i 2027 og frem til at indføre

programmet.

Derudover ønsker regeringen at videreføre sæsonvaccinationsindsatsen for hhv. covid-19 og

influenza i 2026-2028 i et regionalt forankret program. Der afsættes midler flerårigt med hen-

blik på at understøtte forudsigelighed i udrulningen og et stabilt serviceniveau. Der er samlet

afsat 644,8 mio. kr. i 2026, 742,8 mio. kr. i 2027 og 747,5 mio. kr. i 2028 til sæsonvaccinati-

onsprogrammet.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Billigere og bedre hverdag for danskerne

Det er centralt for regeringen at gøre danskernes hverdag bedre og billigere. Regeringen har

flere gange taget ansvar for dette. Med Aftale om Inflationshjælp (2023), som samlet omfatter

hjælp for 2,4 mia. kr. (2023-niveau), blev der givet inflationshjælp til hårdt ramte danskere, da

inflationen var høj. Der blev bl.a. givet hjælp til udsatte børnefamilier og de hårdest ramte fol-

kepensionister.

Regeringen har desuden sikret en permanent forhøjelse af den supplerende pensionsydelse

med op til 5.000 kr., som er trådt i kraft 1. januar 2025. Forhøjelsen bidrager til at forbedre

økonomien for folkepensionister med de laveste indtægter og formuer. Derudover har rege-

ringen i år lettet skatten i bunden, så fx en enlig forsørger med ét barn og fuldtidsarbejde skal

betale 7.400 kroner mindre skat i 2025. Og med lønløftet har mange medarbejdere i velfær-

den fået flere penge mellem hænderne hver måned. De første lønstigninger blev allerede ud-

betalt i 2024 og er fuldt indfaset i 2026.

Som led i indfasning af skattereformen fra 2023 forhøjes satsen for det almindelige beskæfti-

gelsesfradrag yderligere fra 1. januar 2026, så alle danskere i arbejde kan beholde en større

del af den løn, de tjener. Samtidig giver den nye mellemskat en markant lavere skat på den

sidst tjente krone og dermed et større incitament til at yde en ekstra indsats for de godt

280.000 hårdtarbejdende danskere med personlig indkomst mellem 641.200 kr. og 777.900

kr. (2026-niveau).

Dertil kommer en række yderligere skatte- og afgiftslettelser, som regeringen har gennemført

med flere af Folketingets partier, herunder et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer, afskaf-

felse af AM-bidraget for unge under 18 år og forhøjelsen af seniorpræmien.

Selvom der er kommet styr på inflationen, er mange danskere stadig pressede af de fortsat

høje priser på visse dagligvarer. Regeringen foreslår derfor med sit finanslovforslag en række

yderligere initiativer. Det gælder en midlertidig afskaffelse af elafgiften i 2026 og 2027, sva-

rende til at reducere afgiften til EU’s minimumssats. Det gælder også en afskaffelse af afgif-

ten på kaffe og afgiften på chokolade- og sukkervarer, så det bliver billigere, og så det bliver

mindre bøvlet at drive virksomhed.

Med finanslovforslaget foreslår regeringen desuden en række yderligere tiltag. Dermed kan

danskerne fra 2026 og frem se frem til markante lettelser i skatter og afgifter. Samlet indebæ-

rer initiativerne på finanslovforslaget for 2026 lempelser af afgifter og skatter for ca. 9 mia. kr.

i 2026.

Lempelse af den almindelige elafgift

Regeringen vil afskaffe elafgiften midlertidigt i 2026 og 2027 svarende til at reducere afgiften

til EU’s minimumssats for private på 0,8 øre pr. kWh.

For en almindelig husholdning ved et elforbrug på 4.000 kWh pr. år vil nedsættelsen svare til

en besparelse på ca. 3.600 kr. årligt (inkl. moms).

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Sanering af punktafgifter

Det er en central prioritet for regeringen at gøre det billigere at være dansker samt at skabe

administrative forenklinger for erhvervslivet og Skatteforvaltningen. Priserne på nogle af de

varer, der i dag er omfattet af punktafgifter, er de seneste år steget mere end forbrugerpri-

serne generelt. Det gælder især for chokolade og kaffe. Regeringen har derfor afsat ca. 1,3

mia. kr. i 2026, ca. 2,5 mia. kr. årligt i 2027-2028 og ca. 2,4 mia. kr. i 2029 og frem til at af-

skaffe afgifterne på kaffe samt chokolade- og sukkervarer. Afskaffelsen forventes desuden at

mindske de administrative byrder for erhvervslivet og Skatteforvaltningen.

Det er den største sanering af punktafgifter på dagligvarer i mere end 10 år.

For en gennemsnitsdansker skønnes afskaffelsen af afgifterne på kaffe samt chokolade- og

sukkervarer at medføre en samlet besparelse på 375 kr. i 2026 og 725 kr. i 2027.

Boligpolitik

Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der

er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Blan-

dede by- og boligområder giver de bedste forudsætninger for sammenhængskraften i Dan-

mark.

Der afsættes 40,0 mio. kr. årligt til kommende boligpolitiske initiativer.

Naturejendomme og kolonihaver

Regeringen ønsker at justere værdiansættelsen og lempe beskatningen af naturejendomme

og kolonihaver.

Regeringen foreslår at ejendomme beliggende i landzone som udgangspunkt skal anses for

landbrugs-, skov- og naturejendomme, medmindre der på ejendommen er et væsentligt bo-

lig- eller erhvervselement. For kolonihaver foreslås, at den aktuelle grundværdiansættelse,

der skal afspejle grundværdien for en ejerbolig med tilsvarende placering, reduceres med

virkning fra 2021-vurderingen. Forslaget afspejler, at kolonihaver er omfattet af en række be-

grænsninger i anvendelsen, som ikke er gældende for ejerboliger.

Lempelse af vurdering og beskatning af naturejendomme og kolonihaver skønnes at inde-

bære et mindreprovenu efter tilbageløb på 5 mio. kr. i 2026, 10 mio. kr. i 2027, 115 mio. kr. i

2028 og 120 mio. kr. i 2029.

Ligestilling af søskendes børn ift. boafgift

Regeringen ønsker at afskaffe tillægsboafgiften ved arv til søskendes børn (nevøer og nie-

cer), så beskatningen af arv sidestilles med arv mellem søskende og nærtbeslægtede. Det

giver de danske familier større fleksibilitet i, hvordan arven skal fordeles uden hensyntagen til

økonomiske konsekvenser for familien.

Reglerne for beskatning af arv foreslås ændret med virkning fra 1. januar 2027, så arv til sø-

skendes børn alene pålægges boafgift - ligesom det gælder ved arv til nærtbeslægtede. Æn-

dringen skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 110 mio. kr.

fra 2027 og frem.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Fjernelse af bogmoms

Det er vigtigt for regeringen at styrke formidlingen af litteratur til børn, unge og voksne ved at

gøre det billigere at købe bøger. Derfor vil regeringen fjerne momsen på bøger, herunder

trykte bøger, e-bøger og lydbøger. Danmark lægger sig med forslaget på linje med en række

andre lande som Irland, Sverige og Norge, der allerede har reduceret moms eller nulmoms

på bøger. Ændringen skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på

ca. 170 mio. kr. i 2026 og 340 mio. kr. fra 2027 og frem.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Vækst og grøn omstilling

Regeringen har sat en ambitiøs retning for den grønne omstilling og indgået en række vigtige

aftaler. Regeringen vil med finanslovforslaget bygge videre på dette arbejde.

Vedvarende energi på land

Danmark er verdensførende ift. at have den største andel el fra sol og vind i vores energisy-

stem. Over 80 pct. af Danmarks strøm kommer i dag fra grønne kilder. Med finanslovforsla-

get vil regeringen fortsat understøtte og fjerne barrierer for udbygningen af vedvarende

energi på land.

Klimatilpasning

Klimaforandringerne medfører et stigende havniveau og mere ekstremt vejr, hvilket bl.a. inde-

bærer hyppigere og voldsommere stormfloder i fremtiden. En stormflod, der i dag sker én

gang inden for hvert 100. år, forventes at ville indtræffe én gang hvert 3. år i år 2100.

Behovet for kystbeskyttelse forventes på den baggrund at blive markant forøget i fremtiden.

For regeringen er det væsentligt, at Danmarks kyster sikres bedre mod stormflod og over-

svømmelse. Der afsættes en ramme til kystbeskyttelse på 245 mio. kr. i 2026, 268 mio. kr. i

2027, 235 mio. kr. i 2028 og 139 mio. kr. i 2029. Regeringen vil herved bl.a. igangsætte stats-

lige forundersøgelser af udvalgte kystbeskyttelsesprojekter, opstarte miljøkonsekvensvurde-

ring for stormflodsbeskyttelse af hovedstadsområdet, forlænge kystpuljen samt udføre et

landsdækkende digetjek. Regeringen vil dertil senere offentliggøre sit udspil til

Klimatilpas-

ningsplan II,

som vil have fokus på at øge fremdriften og investeringerne i kystbeskyttelse

yderligere.

Grøn investeringsordning og erhvervssporet i Ukrainefonden

Regeringen ønsker, som i 2025, at prioritere i alt 1 mia. kr. i 2026 til blandt andet at videre-

føre den grønne investeringsordning med henblik på at understøtte grønne produktionsar-

bejdspladser på tværs af hele landet, samt til at udvide den statslige låne- og garantiordning,

som yder langsigtede lån og garantier på eksport til investeringer i Ukraine.

Regeringen oprettede i 2024 den grønne investeringsordning, hvor virksomheder kan få

støtte til at etablere nye eller udvide eksisterende produktionsfaciliteter inden for vind- og

elektrolyseteknologi i Danmark. Formålet er at understøtte, at grønne industrier, herunder

vindindustrien, fortsat udvikler deres produktion i Europa og i hele Danmark. Den nuværende

ordning yder støtte til at etablere nye eller udvide eksisterende produktionsfaciliteter i Dan-

mark for virksomheder, som producerer vindmøller, komponenter til vindmøller og teknologi til

Power-to-X (elektrolysatorer).

Som led i Ukrainefondens erhvervsspor blev der i marts 2023 etableret en Ukrainefacilitet,

som er en statslig låne- og garantiordning under Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Fa-

ciliteten gør det muligt at yde langsigtede lån og garantier til danske virksomheders eksport

og investeringer i Ukraine, herunder til tidlig genopbygning af kritisk infrastruktur og udvikling

af det private erhvervsliv i Ukraine.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Varmepumper

Regeringen ønsker at gøre det billigere og mere attraktivt for borgerne at konvertere til en

varmepumpe. Derfor vil regeringen afsætte en ramme på 185,0 mio. kr. årligt fra 2027-2029

til at reducere omkostningerne til køb af varmepumper. Initiativet skal understøtte udfasning

af anvendelsen af gasfyr til opvarmning af de danske husstande.

I juni 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget Delaftale om mere grøn varme og udfasning af

naturgas, som fastsætter en ambition om at udfase gasfyr i danske hjem inden 2035. Der har

derfor tidligere været afsat puljemidler målrettet tilskud til køb af varmepumper til og med

2026. Derudover blev det med finansloven 2025 besluttet at udvide BoligJobordningen med

et skattefradrag for lønudgifter ifm. installation, reparation eller udskiftning af varmepumper.

Straksafskrivninger på egenudviklet software med loft på 5 mio. kr. årligt

Det er en prioritet for regeringen at styrke vilkårene for dansk erhvervsliv og iværksætteri. Der

afsættes derfor 25 mio. kr. årligt til at indføre mulighed for at straksafskrive lønomkostninger

til egne ansattes udvikling af software op til et loft på 5 mio. kr. årligt uanset virksomhedsstør-

relse.

Tinglysning

Regeringen ønsker, at elforsyningsloven og tinglysningsafgiftsloven ændres, da regler vedr.

krav til registrering af elnetstationer og tinglysningsafgift skaber udfordringer for elnetvirksom-

heder, der anvender realkreditfinansiering.

Elforsyningsloven foreslås ændret således, at elnetvirksomheder ikke unødigt skal bruge ad-

ministrative ressourcer på at besigtige en række små transformerstationer for at afklare, om

den enkelte station udgør fast ejendom.

Tinglysningsafgiftsloven foreslås ændret således, at virksomheder, herunder elnetvirksomhe-

der, ikke skal betale tinglysningsafgift af hele lånets hovedstol, hver gang de tinglyser en ind-

dragelse af yderligere fast ejendom under deres pant, når de anvender reglerne om sampant-

sætning i tinglysningsafgiftslovens § 37 a. Ændringerne skønnes at indebære et mindrepro-

venu efter tilbageløb og adfærd på 100 mio. kr. i 2026 og 50 mio. kr. årligt fra 2027.

Overenskomstbaseret erhvervsordning for international arbejdskraft

Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter i juni 2025 præsenteret en ny over-

enskomstbaseret erhvervsordning, som sikrer erhvervslivet nemmere adgang til international

arbejdskraft fra udvalgte lande, på ordnede løn- og arbejdsvilkår. Ordningen har en beløbs-

grænse på 300.000 kr. årligt (2025-niveau) og indeholder en række krav, bl.a. om overens-

komstdækning. Derudover har regeringen præsenteret nye initiativer mod social dumping.

Disse inkluderer ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter og arbejdsklausuler i alle offent-

lige kontrakter inde for byggeriet.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Sikkerhed og tryghed

Regeringen har allerede foretaget markante investeringer i vores forsvar og sikkerhed, herun-

der den militære støtte under Ukrainefonden. Med forsvarsforliget er der afsat 197 mia. kr. i

2024-2033. Med Accelerationsfonden er der afsat 122 mia. kr. i 2025-2033. Derudover er der

afsat 71 mia. kr. til militær støtte til Ukraine i 2022-2028. Danmark er et af de lande, der giver

mest i militær støtte til Ukraine. Men vi skal gøre mere.

Det er samtidig vigtigt, at vi understøtter den brede samfundssikkerhed og det danske bered-

skab, og regeringen vil derfor afsætte 2 mia. kr. i 2026-2029 til at styrke området.

Det er en central målsætning for regeringen at fastholde og styrke trygheden i det danske

samfund. Regeringen afsætter derfor midler til at gennemføre den politiske Aftale om strafre-

form og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 samt en kommende flerårsaftale for politiet

og anklagemyndigheden.

Dansk forsvar og sikkerhed samt militær støtte til Ukraine

Den alvorlige sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine gør, at vi på få

år skal genopbygge Forsvaret, hvilket blandt andet sker med den ambitiøse Accelerations-

fond. Det er nødvendigt med både en hastig opbygning af det danske forsvar, og at vi derud-

over fortsætter vores ambitiøse støtte til Ukraines frihedskamp. Når vi støtter Ukraine, hand-

ler det ikke kun om deres fremtid – det handler også om vores. Derfor tager regeringen

endnu et ambitiøst skridt og afsætter yderligere 10,0 mia. kr. i 2026 til forsvar og sikkerhed,

hvilket også vil indebære mere militær støtte til Ukraine.

Samfundssikkerhed og beredskab

Danmark er et robust og sikkert samfund, hvor beredskabet står klar, når kriserne rammer.

Risici og truslerne er alvorlige og komplekse. Dette gælder især både den skærpede sikker-

hedspolitiske situation i Europa og voldsomme vejrhændelser, men også truslen fra cyberan-

greb mv.

Danmark skal være på forkant af disse risici og trusler. Regeringen vil derfor styrke sam-

fundssikkerheden og beredskabet bredt set, så Danmark forbliver et robust og sikkert sam-

fund.

Der afsættes 500,0 mio. kr. årligt i 2026-2029 til en ramme til at styrke samfundssikkerheden

og beredskabet. Rammen vil blive udmøntet, så der opnås mest mulig effekt på samfundssik-

kerheds- og beredskabsområdet.

Strafreform og kriminalforsorgens økonomi

Med aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 er der indgået en bred

politisk aftale om at styrke retfærdigheden, tilliden og trygheden gennem hårdere straffe og

bedre forebyggelse. Aftalen indeholder et historisk løft af straffesystemet med bl.a. skærpede

straffe for alvorlig personfarlig kriminalitet, en styrket kriminalitetsforebyggende indsats samt

en markant udvidelse af kriminalforsorgens bygningsmæssige kapacitet, herunder også i

Grønland og på Færøerne.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Der afsættes en reserve på 1,5 mia. kr. i 2026, 1,9 mia. kr. i 2027, 2,4 mia. kr. i 2028, 2,6

mia. kr. i 2029 og 2,8 mia. kr. i 2030 til Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi

2026-2030.

Ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi

Regeringen vil indkalde til forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndig-

heden, der skal skabe solide rammer for politiet og anklagemyndighedens arbejde frem mod

2030.

Der afsættes en reserve på 3,2 mia. kr. i 2026, 3,9 mia. kr. i 2027, 4,4 mia. kr. i 2028, 4,8

mia. kr. i 2029 og 5,0 mia. kr. i 2030 til forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet og an-

klagemyndigheden mv. Med den afsatte reserve kan initiativerne fra den nuværende flerårs-

aftale videreføres, og rammen løftes betydeligt.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Kulturliv, styrkelse af demokratiet mv.

Det danske samfund er kendetegnet ved en stærk sammenhængskraft, hvor folk mødes i

dagligdagen på kryds og tværs. Regeringen vil styrke sammenhængskraften, kulturlivet og

foreningslivet yderligere. Samtidig vil regeringen sætte fokus på trivslen hos børn og unge.

Kultur

Med finanslovforslaget fortsætter regeringen med at investere i kultur. Regeringen prioriterer

således over de næste fire år i alt ca. 2,3 mia. kr. i kulturområdet,

jf. boks 3.

Herudover har

regeringen allerede afsat bl.a. 125 mio. kr. om året til en såkaldt produktionsrabat, som skal

sikre, at flere film og tv-serier optages i Danmark.

Boks 3

Udvalgte nye prioriteter på kulturområdet

Fjernelse af bogmomsen

Med sine 25 pct. har Danmark verdens højeste bogmoms. For at styrke litteraturen, det danske sprog og

danskernes læselyst vil regeringen prioritere 170,0 mio. kr. i 2026 og 340,0 mio. kr. årligt fra 2027 til helt at

afskaffe bogmomsen.

Litteraturhandlingsplan

Danskernes læselyst er faldende, streamingtjenester og kunstig intelligens ændrer vilkårene på bogmarkedet

og udfordrer forfatteres og illustratorers arbejdsvilkår. Derfor lægger regeringen op til at investere ca. 60 mio.

kr. over de næste fire år til en litteraturhandlingsplan, der skal styrke den danske bog- og læsekultur.

Reform af scenekunstområdet

For at styrke teatrene og scenekunsten vil regeringen investere 60 mio. kr. årligt i en scenekunstreform. In-

vesteringen skal bidrage til, at scenekunsten kommer ud til et endnu bredere publikum og samtidig under-

støtte oprydning i forældet lovgivning, bureaukrati og tilsandede strukturer.

Ny medieaftale for 2027-2030

Forud for de kommende forhandlinger om en medieaftale for perioden fra 2027-2030 vil regeringen prioritere

yderligere ca. 730 mio. kr. i alt fordelt ud over perioden. Med de nye midler fastholdes medierammen på sit

nuværende niveau.

Pilotprojekt om borgerpligt

Regeringen vil modvirke kløfter mellem samfundsgrupper og stille krav om, at flere bidrager

til fællesskabet. Regeringen vil derfor afsætte 100,0 mio. kr. årligt i 2026-2027 til et pilotpro-

jekt om borgerpligt, som skal danne et erfaringsgrundlag for en kommende borgerpligt blandt

unge. Borgerpligten skal give unge en bredere forståelse for det samfund, man som borger er

en del af og har et ansvar for at passe på, og derigennem styrke sammenhængskraften mel-

lem generationer og på tværs af landet.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Trivselspakke

Der er afsat 19,6 mio. kr. i 2026 stigende til 19,7 mio. kr. i 2029 til initiativer som følger op på

Trivselskommissionens anbefalinger.

Boks 4

Initiativer i trivselspakke

Revidering af de nationale trivselsmålinger

Regeringen vil revidere de nationale trivselsmålinger, så de i højere grad er i overensstemmelse med bl.a.

Kommissionens trivselsforståelse.

Gentagne kvalitetsundersøgelse i dagtilbud

Regeringen vil gentage kvalitetsundersøgelse i dagtilbud hvert 4. år med henblik på at følge kvalitetsudviklin-

gen på dagtilbudsområdet.

Indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider (fx firewalls) i alle grundskoler, ungdomsuddannel-

ser og FGU

Regeringen vil indføre krav om indholdsfiltrering i grundskoler, på ungdomsuddannelser og FGU-institutio-

nerne med henblik på at begrænse distraktionen, og for at skærme og digitale tjenester skal fylde væsentlig

mindre i skolen.

Smartphonefrie folkeskoler og fritidstilbud

Regeringen vil indføre krav om, at der lokalt skal vedtages politikker, der sikrer, at smartphones mv. kommer

ud af folkeskoler og fritidstilbud.

Nye modeller for fritids- og foreningslivets samarbejde med de fritidspædagogiske fritidstilbud

Regeringen vil afsætte midler til en forsøgspulje, som fritids- og foreningslivet og fritidspædagogiske tilbud

kan søge med henblik på at udvikle modeller for samarbejde.

Styrket tysk og fransk på de videregående uddannelser

Regeringen vil afsætte 20,0 mio. kr. i 2026 og 10,0 mio. kr. årligt i 2027-2029 til at under-

støtte fremmedsprogsområdet. Midlerne skal gå til at styrke de praktiske sprogfærdigheder

hos tysk- og franskstuderende samt til at understøtte, at studerende på ikke-sproguddannel-

ser opnår sprogkompetencer som supplement til deres kernefaglighed.

Digital børnebeskyttelse

Der afsættes en ramme på 40,0 mio. kr. årligt i 2026-2029 til digital børnebeskyttelse. Ram-

men skal udmøntes til initiativer, som beskytter børns færden på internettet og styrker den

demokratiske kontrol med techgiganterne og sociale medier.

Digital suverænitet

Der afsættes en ramme på 20,0 mio. kr. årligt i 2026-2029 til at styrke uafhængigheden i de

digitale løsninger. Rammen skal udmøntes til konkrete initiativer, som skal styrke den digitale

suverænitet.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Øvrige prioriteter på finanslovforslaget

Regeringen prioriterer derudover en række andre initiativer på finanslovforslaget for 2026.

Ramme til initiativer i Grønland

Regeringen prioriterer samarbejdet mellem Grønland og Danmark. Derfor afsætter regerin-

gen en ramme på 400,0 mio. kr. årligt i perioden 2026-2029 til initiativer i Grønland.

Regeringen vil senere komme med et opæg til udmøntning af rammen efter dialog med

Naalakkersuisut.

AI-løsninger i den offentlige sektor

Regeringen afholdt i juni 2025 et symposium for kunstig intelligens i den offentlige sektor,

som havde til formål at identificere AI-storskalaløsninger, som fremadrettet kan udrulles i den

offentlige sektor. Der afsættes 25,0 mio. kr. årligt i 2026-2029 til udrulning af AI-løsninger

som opfølgning på symposiet.

Pulje til lokale initiativer

Der afsættes 75,0 mio. kr. til en videreførelse af puljen til lokale initiativer i 2026. Puljen er

målrettet étårige initiativer af betydning for lokalsamfund på tværs af hele landet.

Intensivering af meldepligten for visse udlændinge uden lovligt ophold

Regeringen ønsker at pålægge daglig meldepligt til flere udlændinge i udsendelsesposition.

Således vil udlændinge uden lovligt ophold, som er pålagt kontrolforpligtigelser, fremover

skulle melde sig dagligt til myndighederne. Det vil for eksempel gælde for udvisningsdømte

kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere, der ikke medvirker til deres udrejse, samt an-

dre beboere på et udrejsecenter i Danmark. Der afsættes derfor 22,3 mio. kr. årligt i 2026 og

frem.

Nyt fradrag for at dyrke motion og for undervisning i sang og musik

Regeringen ønsker at indføre et fradrag for motion samt undervisning i sang og musik i kom-

mercielt regi. Fradraget vil bl.a. omfatte spinning, crossfit, yoga og danseundervisning i kom-

mercielle fitnesscentre, private yogastudier, danseskoler og sang og musik i kommercielt regi

mv. Formålet er at afbøde konsekvenserne af evt. prisstigninger på de motionsaktiviteter

samt den sang- og musikundervisning, der fra 1. januar 2026 skal pålægges moms på grund

af EU-domme.

Der afsættes derfor 235 mio. kr. årligt fra 2026 til indførelse af fradraget.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Andre udvalgte prioriteter

Endeligt har regeringen en række andre vigtige prioriteter på finanslovforslaget for 2026,

jf.

boks 5.

Boks 5

Udvalgte øvrige prioriteter på finanslovforslaget for 2026

Skyggeflåde

Danmark skal bidrage til at modarbejde Ruslands krigsmaskine, som blandt andet finansieres gennem

eksport af russisk olie via skyggeflåden. Samtidig medfører skyggeflåden risici for miljø og søsikkerhed i

danske farvande. Regeringen har derfor besluttet at iværksætte en styrket kontrolindsats mod den russiske

skyggeflåde. Indsatsen har til formål at begrænse russernes muligheder for at finansiere krigsindsatsen

gennem salg af russisk olie ved brug af skyggeflåden. Regeringen vil afsætte midler i 2026 til

Søfartsstyrelsens indsats til kontrol af skyggeflåden.

Støtte til vedligeholdelse af gravsteder for faldne danske soldater

Regeringen vil afsætte en ramme til finansiering af etablering og vedligeholdelse af gravsteder for danske

soldater, der er faldet i aktiv tjeneste siden 2. verdenskrig. Rammen skal bl.a. kunne finansiere udgifter til

vedligeholdelse af gravsteder samt vedligeholdelse af eventuelle familiegravsteder. Der afsættes 0,3 mio. kr.

årligt til formålet.

Flerårig indsats på adoptionsområdet

Internationalt adopterede skal have bedre muligheder for og støtte til at få indblik i og forstå deres

adoptionshistorie. Derfor afsættes der samlet 35,2 mio. kr. til at styrke hjælpen til internationalt adopterede,

der ønsker indsigt i, forståelse af og rådgivning om deres egen adoptionssag. Midlerne kommer oven i de i

alt 35 mio. kr., der allerede er afsat til området med SSA-aftalerne for 2024 og 2025.

Freds- og Stabiliseringsfonden

I lyset af den skærpede udenrigspolitiske situation har regeringen besluttet at styrke Freds- og

Stabiliseringsfonden. Fondens ramme under udviklingsbistanden øges med 28,0 mio. kr. årligt i 2026-2029,

mens rammen til stabiliseringsinitiativer i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling øges med 10,3 mio. kr.

årligt i 2026-2029.

Fonden for økologisk landbrug

Regeringen ønsker at styrke økologien samt understøtte efterspørgslen efter økologiske varer. Der afsættes

derfor 45,2 mio. kr. årligt i 2026-2029 til Fonden for Økologisk Landbrugs arbejde for fastholdelse og

udvikling af det danske økologiske landbrug.

Fastholde overfartstid for Molslinjen til Bornholm

Udbygningen af Rønne Havn er med til at fremtidssikre Bornholm og understøtter bl.a. den grønne

omstilling. Det har imidlertid medført en forlænget overfartstid på ruten Rønne-Ystad og deraf afledte

merudgifter for Molslinjen, som regeringen gerne vil afhjælpe. Der afsættes derfor 13,3 mio. kr. årligt i

perioden 2026-2029 og 10,1 mio. kr. i 2030.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Tværgående reserver

Regeringen afsætter med finanslovforslaget for 2026 en række reserver, herunder nedenstå-

ende reserver.

Reserve til forhandlinger om finansloven

Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på 500,0 mio. kr. årligt i 2026-2029, der øre-

mærkes velfærd, grøn omstilling og initiativer, der skal gøre det bedre og billigere at være

dansker.

Reserve til håndtering af fordrevne fra Ukraine

I lyset af den fortsatte krig i Ukraine har regeringen afsat en reserve til udgifter til modtagelse

af fordrevne fra Ukraine. Der er afsat en reserve på ca. 1,5 mia. kr. i 2026 og 0,4 mia. kr. i

2027.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Det flerårige statslige arbejdsprogram

I de senere år er antallet af statslige ansatte steget markant. Staten er vokset med ca. 18.350

årsværk i perioden 2019-2024, hvoraf ca. 13.500 vedrører administrative årsværk og ledere.

Omkring halvdelen af den samlede stigning kan henføres til forsvar-, justits- og skatteområ-

det. Stigningen ses dog på tværs af ministerområder.

Regeringen har inden sommer præsenteret et statsligt arbejdsprogram. Det statslige arbejds-

program er et vigtigt element i regeringens indsats for at skabe en endnu bedre offentlig sek-

tor, hvor der er tid til den velfærd, der er tæt på borgeren. Det afspejler regeringens ambition

om at komme unødvendig administration til livs og begrænse statsligt bureaukrati.

Arbejdsprogrammet indeholder en række konkrete initiativer, som regeringen ønsker at gen-

nemføre de kommende år.

Boks 6

Initiativer i det statslige arbejdsprogram



Administrationsbesparelser for mindst 5,5 mia. kr. frem mod 2030

Digital Taskforce for kunstig intelligens

Sanering af statslige tilsyn

Sanering af statslige regler og krav

Sanering af målsætninger i staten

Måltal for omprioritering fra administration til forskning i selvejesektoren

Budgetanalyser

Effektive indkøb

Effektiv og moderne bygningsdrift i staten

Bedre it-styring i staten

Politisk prioriteret opgavebortfald

Minimumsimplementering af EU-lovgivning

For at sikre, at administrationsbesparelserne på mindst 5,5 mia. kr. bliver gennemført vil re-

geringen på hvert ministerområde udarbejde tilpasnings- og produktivitetsplaner. Der vil i til-

læg til planerne blive igangsat et arbejde med at identificere yderligere tværgående initiativer,

der kan være med til at realisere administrationsbesparelserne.

Et mål om at gennemføre besparelser for mindst 5,5 mia. kr. på administration mv. er ambiti-

øst og vil kræve hårde prioriteringer. Det handler om at flytte ressourcerne derhen, hvor de

skaber mest værdi, tættere på kerneopgaverne.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

Finansiering

Finanslovforslaget for 2026 er tilrettelagt inden for ansvarlige økonomiske rammer.

En bedre hverdag – et stærkere Danmark – Finanslovforslaget 2026

ꞏ

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 2: Hovedbevægelser, betænkning og anlægsoversigt for FFL 26

fm.dk

–

AS5

Forside

uden foto