L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Finansudvalget 2024-25
L 224 Bilag 1
Offentligt

Økonomisk Redegørelse

August 2025

Økonomisk Redegørelse

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025 L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Økonomisk Redegørelse

August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Økonomisk Redegørelse

August 2025

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Omslag:

Tryk:

Foto:

Oplag:

ISBN:

BGRAPHIC

Stibo Complete

iStock

550

978-87-7862-401-7

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-7862-402-4

Publikationen kan hentes på

Økonomiministeriets hjemmeside

www.oem.dk

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Forord

Vi lever i en usikker verden, hvor det kan være svært at spå om fremtiden. Det gælder

også i forhold til at lave økonomiske prognoser. Selvom denne prognose indeholder en

række justeringer af skøn for centrale økonomiske nøgletal som BNP og beskæftigelse,

er den overordnede vurdering fortsat, at dansk økonomi er stærk. Beskæftigelsen er fort-

sat med at stige i 2025, inflationen har holdt sig i ro, og der er udsigt til, at økonomien

forbliver i en moderat højkonjunktur.

Vi står midt i store omvæltninger for globale handelsvilkår, og de amerikanske toldfor-

højelser vil påvirke handel med USA og mere generelt også verdensøkonomien i negativ

retning, desværre. Danske virksomheder er innovative og tilpasningsdygtige, så vi har en

forventning om, at de fortsat vil klare sig godt på eksportmarkederne. Vi forventer også,

at medicinalindustrien fortsat vil være af stor betydning for dansk økonomi, selvom vi

ikke kan forvente samme ekstraordinært store fremgang som i de seneste år.

Husholdningerne har længe været tilbageholdende, men købelysten er ved at vende til-

bage. Det sker på et tidspunkt, hvor der er stort fokus på de stigende fødevarepriser,

som påvirker husholdningerne. Det er regeringen meget opmærksom på, og den har

gennemført tiltag, som skaber øget tryghed om danskernes privatøkonomi. Mange dan-

skere har i den seneste tid fået styrket deres købekraft, blandt andet som følge af skatte-

lettelser, fjernelse af modregningen i folkepensionen og højere ældrecheck. Højere løn-

ninger og beskæftigelse understøtter også det stigende privatforbrug.

Denne Økonomisk Redegørelse indeholder en nærmere analyse af de gode strukturer i

dansk økonomi. Når dansk økonomi er kommet godt igennem de seneste års globale

omvæltninger, er det ikke en tilfældighed. Dansk økonomis robusthed er et resultat af

flere årtier med stabil og fornuftig økonomisk politik og reformer på skatte- og beskæfti-

gelsesområdet, der har styrket incitamenter til opsparing og beskæftigelse. Det har givet

et større rum for handling og tilpasning. Det er også sådan, vi bedst forbereder os på nye

udfordringer, som måtte komme fremover. Nemlig ved at have fokus på brede reformer,

der styrker produktivitet og beskæftigelse og sikrer sunde offentlige finanser. Det vil

gøre Danmark rigere og give plads til vigtige prioriteter som styrket forsvar, bedre vel-

færd og grøn omstilling.

Stephanie Lose

Økonomiminister

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025 L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Indhold

Overblik .............................................................................................................................

1. De økonomiske udsigter ................................................................................................ 13

2. De offentlige finanser og finanspolitikken ...................................................................... 45

3. Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi.................................................... 53

3.1 Dansk økonomi står stærkt i et internationalt perspektiv ......................................... 54

3.2 Stærk økonomisk udvikling på trods af international uro ......................................... 63

3.3 Robusthed og tilpasningsevne er centralt i forhold til fremtidige stød og

strukturelle udfordringer .......................................................................................... 77

Appendiks A. Offentlige finanser og finanspolitik ............................................................... 83

Bilag A. Bilag til appendiks ................................................................................................. 107

Bilagstabeller ..................................................................................................................... 113

Redaktionen er afsluttet den 26. august 2025.

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Overblik

Hen over sommeren er der indgået en række rammeaftaler for handel mellem USA og flere

store handelspartnere, herunder EU. Det mindsker som udgangspunkt den usikkerhed om vil-

kårene for afsætning i USA, som har tynget eksporterende virksomheder både herhjemme og i

resten af verden i første halvår, særligt med de skiftende udmeldinger fra amerikanske side i

april og maj. Der udestår dog afklaring af detaljer i aftalerne, og de indebærer alle væsentlig hø-

jere told på USA’s import af varer.

Midt i de store omvæltninger for globale handelsvilkår står dansk økonomi overordnet set

stærkt. Beskæftigelsen er høj og vokser fortsat, ledigheden er lav, og inflationen har længe væ-

ret lav og stabil. Samtidig er opsparingen høj, både i den private og den offentlige sektor. Det

giver rum i samfundsøkonomien til at håndtere svækkede handelsvilkår – og andre geopolitiske

udfordringer – selvom nogle eksportvirksomheder med stor afsætning i USA vil få det svært.

De amerikanske toldforhøjelser vil trække i retning af mindre eksport til USA og samtidig virke

dæmpende på aktiviteten i verdensøkonomien og dermed ramme dansk eksport mere bredt,

jf.

figur 1.

Samtidig er medicinalindustrien i stigende grad udfordret af konkurrence på marke-

derne for vægttabsprodukter, herunder fra kopiproducenter. Det har dæmpet vækstforventnin-

gerne i erhvervet. Produktionen og eksporten af medicinalvarer forventes fortsat at være stor,

men fremgangen ventes ikke at fortsætte i de seneste års høje tempo.

Figur 1

Det private forbrug tager til, mens

fremgangen i eksporten afdæmpes

Pct.

-2

-4

-6

-8

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Privatforbrug

Eksport

Pct.

-2

-4

-6

-8

Figur 2

Presset på arbejdsmarkedet aftager

1.000 personer

140

120

100

-20

-40

Pct. af strukturel beskæftigelse

2,8

2,4

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

0,0

-0,4

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Årlig ændring i beskæftigelse

Beskæftigelsesgab (h. akse)

-0,8

Anm.: Real vækst i figur 1. I figur 2 er beskæftigelsesgabet forskellen mellem den faktisk beskæftigelse og den strukturelle beskæf-

tigelse. Beskæftigelsesgabet er et udtryk for presset på arbejdsmarkedet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Overblik

Til gengæld forventes blandt andet husholdningernes efterspørgsel i højere grad at bidrage til

fremgang i dansk økonomi i år og næste år. I en periode med pæne stigninger i både lønninger

og overførselsindkomster understøtter den lave og stabile inflation husholdningernes købe-

kraft, og det er forventningen, at privatforbruget vil tage mærkbart til i prognoseperioden. I for-

vejen kommer husholdningernes købelyst til udtryk på boligmarkedet, hvor både salget og pri-

serne stiger. De lavere renter, som er kommet i takt med den lavere inflation, er med til at un-

derstøtte boligmarkedet.

Siden den seneste vurdering i Økonomisk Redegørelse, maj 2025, har Danmarks Statistik of-

fentliggjort nyt nationalregnskab med en revision af de historiske tal, der blandt andet viser, at

økonomien målt ved bruttonationalproduktet i mængder (realt BNP) voksede betydeligt min-

dre i perioden 2021-2024 end hidtil opgjort. Det indebærer også et svækket udgangspunkt for

væksten ind i 2025.

Væksten i 1. kvartal 2025 har desuden været svagere end tidligere ventet. Sammen med de

amerikanske toldforhøjelser og nedjusterede forventninger for medicinalindustrien har det gi-

vet anledning til en betydelig nedjustering af skønnet for væksten i BNP i 2025. Skønnet for

væksten i 2026 er derimod opjusteret, blandt andet på baggrund af en forventning om stigende

privat og offentligt forbrug. Det er forventningen, at BNP vil vokse med 1,4 pct. i 2025 og 2,1

pct. i 2026,

jf. tabel 1.

I forhold til vurderingen i maj er der tale om en nedjustering af væksten i

2025 på 1,5 pct.-point og en opjustering på 0,7 pct.-point i 2026. Størstedelen af nedjusteringen

for 2025 afspejler ny information fra nationalregnskabet,

jf. kapitel 1.

Den mere afdæmpede BNP-vækst igennem 2025 og 2026 ændrer ikke ved, at økonomien stadig

vurderes at være i en moderat højkonjunktur med et vist pres på arbejdsmarkedet,

jf. figur 2.

Der ventes imidlertid en væsentlig opbremsning i beskæftigelsesfremgangen igennem de næste

1�½ år, og i 2026 ventes alene en lille stigning i beskæftigelsen på årsniveau. Inflationen forven-

tes fortsat at være lav med en årsstigningstakt på 1,7 pct. i 2025 og 0,9 pct. i 2026. Den meget

lave inflation i 2026 skyldes særligt nedsættelsen af elafgiften til EU’s minimumssats.

Selvom der er kommet lidt flere detaljer på plads med den fælles erklæring fra EU og USA den

21. august, er der fortsat en betydelig grad af uforudsigelighed knyttet til den amerikanske ad-

ministrations politik, som medvirker til usikkerhed om udviklingen i den internationale øko-

nomi og vilkårene for danske eksportvirksomheder. Det kan tynge den danske eksport og er-

hvervsinvesteringerne i større udstrækning end lagt til grund i prognosen. Samtidig kan hus-

holdningernes i forvejen lave forbrugslyst blive holdt nede af blandt andet bekymring for glo-

bale begivenheder og et højt prisniveau på visse fødevarer.

Risikoen for et egentlig tilbageslag mindskes dog af stor opsparing og tilpasningsdygtighed

blandt virksomhederne og husholdningerne. Det reviderede nationalregnskab efterlader et bil-

lede af en svag produktivitetsudvikling i dele af erhvervslivet siden 2021, som umiddelbart pe-

ger på et behov for en mere afdæmpet udvikling i arbejdskraftomkostningerne i nogle virksom-

heder, men der vurderes generelt ikke at være større ubalancer i dansk økonomi, som kræver

hurtig genopretning. Dansk økonomi har generelt en styrke i blandt andet gode rammevilkår

for virksomhederne og gode strukturer, som er resultatet af reformer, der sammen med stor til-

gang af international arbejdskraft har løftet den strukturelle beskæftigelse markant,

jf. kapitel

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Overblik

Tabel 1

Centrale skøn vedrørende prognosen og tilrettelæggelse af finanspolitikken

2024

BNP-vækst, pct.

Inflation, pct.

Timeløn i den private sektor, pct.

Huspriser, pct.

Beskæftigelse, ændring i 1.000 personer

Bruttoledighed, 1.000 personer

Betalingsbalance, pct. af BNP

Outputgab, pct.

Beskæftigelsesgab, pct.

Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP

Faktisk saldo, pct. af BNP

Offentlig forbrugsvækst, pct.

Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point

Ét-årig finanseffekt, pct.-point

ØMU-gæld, pct. af BNP

Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP

2025

1,4

1,7

3,5

4,7

11,4

0,9

1,6

1,0

1,8

5,4

-0,1

0,6

29,1

24,7

2026

2,1

0,9

3,2

10,7

0,8

1,2

-0,1

0,4

2,6

0,2

0,4

28,3

24,8

3,5

1,4

4,8

3,5

12,2

1,4

1,8

4,5

1,8

-0,6

-0,2

30,5

23,9

Gabene er beregnede mål for, hvor meget produktionen og beskæftigelsen afviger fra de strukturelle niveauer. Når gabene

er positive, indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.

Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For

2024 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.

Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveau-

effekt i forhold til 2019).

Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet

i et givent år.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Det stærke udgangspunkt for dansk økonomi afspejles i de offentlige finanser. Der har således

været offentlige overskud i de seneste ni år, og der ventes også overskud på den faktiske saldo i

både 2025 og 2026. De stærke offentlige finanser afspejler i høj grad strukturelle forhold. I

2025 ventes et strukturelt overskud på 1 pct. af BNP, og i 2026 ventes der omtrent balance på

den strukturelle saldo på trods af betydelige investeringer i særligt forsvar og sikkerhed.

De senere års strukturelle forbedringer af de offentlige finanser skyldes flere forhold,

jf. Opda-

teret mellemfristet forløb, juni 2025.

Beskæftigelsen er løbende steget og befinder sig i dag på

et historisk højt niveau. Fremgangen er sket uden at skabe et tilsvarende øget pres på arbejds-

markedet. Andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, er efterhånden

kun i begrænset omfang over 2019-niveauet. Det indikerer, at fremgangen i vid udstrækning er

strukturelt funderet, herunder som følge af gennemførte reformer. Arbejdsstyrken er vokset

som følge af mere international arbejdskraft, herunder fra den supplerende beløbsordning, og

en større arbejdsmarkedsdeltagelse blandt ældre og herboende indvandrere.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Overblik

Samtidig med at beskæftigelsesfremgangen har bidraget til en stigning i dansk økonomis pro-

duktionskapacitet, har danske virksomheder gennem en årrække udvidet brugen af M&P-akti-

viteter, hvor produktion og salg af varer foregår i udlandet. Det har bidraget til øget indtjening i

danske virksomheder, og dermed er også indtægterne fra selskabsskat mv. steget. Den senere

tids usikkerhed om de danske virksomheders fremtidige indtjeningsvækst, herunder i medici-

nalindustrien, samt uro på de internationale markeder ventes dog i et vist omfang at trække i

modsat retning.

Kapacitetspresset i dansk økonomi er som nævnt aftaget de seneste år og ventes at aftage yder-

ligere igennem 2025 og 2026, især som følge af fortsat stigende produktionskapacitet. Der for-

ventes således ikke tilbagegang hverken på arbejdsmarkedet eller i produktionen.

Med

finanslovforslaget for 2026

lægger regeringen op til at lempe finanspolitikken. Lempelsen

giver plads til at understøtte vigtige samfundsprioriteter, herunder prioriteringer af tryghed og

sikkerhed, velfærdsforbedringer, en fortsat grøn omstilling og afskaffelse af en række punktaf-

gifter, ligesom elafgiften nedsættes i 2026 og 2027, hvilket øger købekraften for danske hus-

holdninger. Med lempelsen skønnes den ét-årige finanseffekt til 0,4 pct.-point i 2026.

Den flerårige finanseffekt, der måler den samlede virkning af den førte finans- og strukturpoli-

tik siden 2019, har i de senere år været negativ, dvs. finans- og strukturpolitikken har samlet set

bidraget til at dæmpe presset i dansk økonomi. Med lempelsen og den positive ét-årige finans-

effekt vurderes den flerårige finanseffekt at være svagt positiv på 0,2 pct.-point i 2026.

De beregnede finanseffekter vurderes at være et overkantsskøn for virkningen på kapacitets-

presset, da dele af de forsvarsrelaterede udgifter forventes at have et højere importindhold end

de offentlige udgifter generelt. Det gælder blandt andet i forhold til indkøb af forsvarsmateriel i

udlandet.

Skønnet for den strukturelle saldo i 2025 er uændret siden maj-vurderingen,

jf. figur 3.

Den

strukturelle saldo i 2026 er derimod nedjusteret som følge af lempelserne på finanslovforslaget

samt lavere skøn for strukturel aktie- og selskabsskat mv., som dog delvist modgås af reduce-

rede udgiftsskøn på visse områder,

jf. Appendiks A – Offentlige finanser og finanspolitik.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Overblik

Figur 3

Gradvist aftagende strukturelle overskud i 2024-2026

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

Budgetlovens underskudsgrænse

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

2024

Maj 2025

2025

August 2025

2026

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

1. De økonomiske udsigter

Amerikansk handelspolitik har det seneste halve år ført til stor usikkerhed om vilkårene for glo-

bal handel og udviklingen i verdensøkonomien. Flere lande, herunder EU, Storbritannien og

Japan, har nu indgået rammeaftaler for handel med USA. De indgåede rammeaftaler mindsker

risikoen for en eskalering af handelskonflikter og fjerner noget af den uforudsigelighed, der har

været konsekvensen af de mange og forskelligartede toldudmeldinger fra den nuværende ame-

rikanske administration. Der er kommet lidt flere detaljer på plads med den fælles erklæring fra

EU og USA den 21. august, men der udestår fortsat at få detaljer på plads i aftalerne. Samtidig

forhandler USA og Kina videre efter endnu en udsættelse af en aftale. Den handelspolitiske

usikkerhed er blandt andet på den baggrund fortsat betydelig,

jf. figur 1.1.

Resultatet af de ændrede handelsvilkår er meget høje toldsatser på importvarer til USA set i et

historisk perspektiv. Fra begrænset told i starten af året ligger USA’s effektive toldsats baseret

på udmeldt politik aktuelt på 18,6 pct.,

jf. figur 1.2.

I en periode var satsen endnu højere på

grund af den gensidige straftold, som USA og Kina løbende eskalerede igennem april, men i

maj blev enige om at nedsætte, indtil en aftale mellem de to lande falder på plads.

Figur 1.1

Fortsat betydelig handelspolitisk

usikkerhed

Indeks (2015-2024=100)

2.000

1.600

1.200

800

400

Indeks (2015-2024=100)

2.000

1.600

1.200

800

400

Figur 1.2

USA’s effektive toldsats er steget

gennem året

Pct. af vareimport

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Udmeldt handelspolitik

Faktisk handel

Pct. af vareimport

2024

2025

Anm.: I figur 1.1 vises Trade Policy Uncertainty (TPU)-indekset fra Caldara et al. (2020). Indekset er vist som et 7-dages glidende

gennemsnit. I figur 1.2 vises den gennemsnitlige effektive toldsats i USA baseret på udmeldt politik samt faktisk handel i lø-

bet af 2025. Toldsatsen for udmeldt handelspolitik er baseret på USA’s vareimport i 2024 og tager ikke højde for eventuelle

ændringer i sammensætningen af importen siden da. Det antages beregningsteknisk, at USA’s generelle toldsats på varer

fra EU på 15 pct. i omfang svarer til ”gengældelsestolden” på andre lande, bortset fra at tolden på EU også omfatter biler og

bildele. Den effektive toldsats på faktisk handel er udregnet som de offentlige indtægter fra toldafgifter som andel af den

samlede vareimport i en given måned.

Kilde: Caldara et al. (2020): The economic effects of trade policy uncertainty,

Journal of Monetary Economics 109,

Macrobond, The

Budget Lab at Yale (2025): State of US Tariffs: August 7, 2025, U.S. Census Bureau, U.S. Department of the Treasury og

egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

De amerikanske toldforøgelser på import vil få økonomiske konsekvenser på tværs af lande,

herunder ikke mindst for virksomheder og husholdninger i USA. Det har allerede vist sig i lan-

dets internationale handel. USA’s vareimport voksede markant op til ”liberation day” (2. april),

hvor en lang række nye toldsatsstigninger blev meldt ud,

jf. figur 1.3.

Især importen fra EU var

meget høj i månederne op til toldudmeldingerne, hvilket i vid udstrækning afspejler lagerop-

bygning før de forventede toldsatsstigninger. Importen til USA fra Kina er omvendt faldet bety-

deligt i første halvår og var i juni mere end halveret sammenlignet med 2022-niveauet.

De højere toldsatser i USA forventes ligeledes at øge inflationspresset i landet.

Inflationen i

USA er i de seneste måneder tiltaget lidt og ligger aktuelt på 2,7 pct.,

jf. figur 1.4.

I forvejen lå

den amerikanske inflation lidt højere end den amerikanske centralbanks inflationsmålsætning

på 2 pct. I euroområdet er inflationen derimod aftaget, så den nu er i overensstemmelse med

inflationsmålsætningen på 2 pct. på mellemlangt sigt. En omdirigering af eksporten til EU fra

Kina og andre lande, som bliver ramt af højere amerikansk told, vil kunne dæmpe inflationen i

euroområdet yderligere.

Figur 1.3

Stort fald i amerikansk import fra Kina

Figur 1.4

Inflationen ligger over målsætningen i

USA

Pct. (å/å)

Vareimport til USA, indeks (2022=100)

190

160

130

100

"Liberation day"

2022

I alt

2023

2024

2025

Fra Kina

Fra EU

190

160

130

100

2022

USA

2023

2024

2025

Euroområdet

Anm.: I figur 1.4 vises den årlige stigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet og forbrugerpris-

indekset (CPI) for USA, hvor seneste observation er juli 2025.

Kilde: U.S. Census, Macrobond og egne beregninger.

På de finansielle markeder har udsigten til at undgå en mere alvorlig handelskonflikt bidraget

til fornyet fremgang på aktiemarkederne, og tilbagegangen i starten af april er nu mere end

Se fx IMF (2025):

World Economic Outlook Update, July 2025.

Ifølge en analyse fra ECB vil yderligere kinesisk eksport kunne mindske den samlede HICP-inflation med omkring 0,15

pct.-point i 2026 og i mindre omfang i 2027,

jf. Boeckelmann et al. (2025): China-US trade tensions could bring more

Chinese exports and lower prices to Europe, The ECB Blog, 30. juli 2025.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

genvundet,

jf. figur 1.5.

Det danske aktiemarked er imidlertid gået tilbage igen siden udgangen

af juli, særligt som følge af aktiekursudviklingen for Novo Nordisk og Ørsted.

Isoleret set vil toldforøgelser normalt trække i retning af at styrke valutaen for det land, som

indfører told.

Den amerikanske dollar er imidlertid svækket markant siden årsskiftet, og især

efter de markante toldudmeldinger i forbindelse med ”liberation day” faldt dollaren hurtigt i

værdi,

jf. figur 1.6.

Svækkelsen af dollaren skal givetvis ses som et resultat af, at der er blevet

solgt ud af amerikanske statsobligationer. Dollarsvækkelsen er desuden sket på et tidspunkt,

hvor de europæiske korte renter er faldet som følge af pengepolitiske lempelser, mens de ameri-

kanske pengepolitiske renter er blevet holdt uændrede i lyset af risikoen for højere inflation

som følge af toldforhøjelser i USA. Faldet i dollaren afspejler dermed en opfattelse af en lidt

større risiko forbundet med den amerikanske økonomi og dermed en lidt højere risikopræmie.

Figur 1.5

Internationale aktiemarkeder har

genvundet det tabte efter uro i april

Indeks (1. jan. 2025=100)

120

110

100

Indeks (1. jan. 2025=100)

120

110

100

Figur 1.6

Dollarkursen er svækket i forhold til

euroen trods lavere renter i euroområdet

EUR/USD

1,2

1,1

1,0

0,9

0,8

0,7

2015

2017

2019

2021

2023

2025

Pct.-point

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

OMX C25

S&P 500

Eurostoxx 600

Nikkei 225

EUR/USD

Rentespænd USA og Tyskland (h. akse)

Anm.: I figur 1.6 vises spændet mellem amerikanske og tyske statsobligationer med 2 års løbetid på højre akse og kursen på euro i

forhold til dollar på venstre akse. En stigning i sidstnævnte indebærer en styrkelse af dollaren relativt til euroen.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

De finansielle markeder forventer, at den amerikanske centralbank vil reducere renterne med

omtrent 1,0 pct.-point frem mod udgangen af 2026, hvilket er én rentenedsættelse på 0,25 pct.-

point mindre end i foråret. De lidt nedjusterede forventninger til pengepolitiske rentenedsæt-

telser i USA skyldes fortsat lettere forhøjet inflation, lav ledighed samt usikkerhed i forhold til

virkningen af toldforhøjelser på inflationen. Den europæiske centralbank (ECB) har derimod

tilkendegivet, at pengepolitikken i euroområdet vurderes omtrent neutral, og at rentenedsættel-

serne er tæt på at være afsluttede i denne omgang.

Se fx J. Hartley and A. Rebucci (2025): Tariffs, the dollar, and equities: High-frequency evidence from the Liberation Day

announcement, VoxEU, 15. april 2025.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

De lange renter, herunder på statsobligationer med 10 års løbetid, er forblevet på et højere ni-

veau. Det skyldes blandt andet en forventning om stigende offentlig gæld i de fleste avancerede

økonomier, herunder ikke mindst USA og de fleste EU-lande. I USA har vedtagelsen af lovpak-

ken One Big Beautiful Bill Act (OBBBA) i starten af juli bidraget til, at den offentlige gæld for-

ventes at stige med yderligere 10 pct. af BNP frem mod 2034.

Samtidig har NATO-landene på

topmødet i juni forpligtet sig til en væsentlig forøgelse af forsvarsudgifterne og relaterede inve-

steringer.

De realøkonomiske konsekvenser i USA af de handelspolitiske tiltag og den tilknyttede usikker-

hed synes indtil nu mest at være en opbremsning i aktiviteten og ikke et egentligt tilbageslag.

Væksten i det amerikanske BNP er aftaget i første halvår,

jf. figur 1.7,

og fremgangen på det

amerikanske arbejdsmarked er også bremset op i de seneste måneder. Beskæftigelsen i USA

(ekskl. landbruget) voksede med 106.000 personer fra april til juli – en markant lavere frem-

gang end de tre foregående måneder, hvor beskæftigelsen samlet set voksede med 380.000 per-

soner. I EU har væksten i BNP været tiltagende siden 2023, og BNP voksede i 2. kvartal 2025

med 1,5 pct. sammenlignet med samme kvartal i 2024.

Væksten i den kinesiske økonomi er fortsat i omtrent samme tempo som de seneste to år på

omkring 5 pct. årligt understøttet af en række politiktiltag, herunder rentenedsættelser og til-

førsel af likviditet til landets banksystem. De internationale organisationer har opjusteret

vækstudsigterne for de største økonomier en smule i lyset af lavere effektive toldsatser, end der

var udsigt til i april,

jf. figur 1.8.

Udfaldsrummet for udviklingen i den internationale økonomi

vurderes imidlertid fortsat at være relativt stort, ikke mindst set i lyset af at den præcise ud-

formning af handelsaftaler mellem USA og mange lande fortsat forhandles,

jf. boks 1.1.

Committee for a Responsible Federal Budget (CRFB), der blandt andet arbejder for at fremme finanspolitisk ansvarlighed

i USA, anslår renteudgifterne ved lovpakken til omkring 700 mia. USD frem mod 2034. Den føderale gæld forventes der-

med at stige fra ca. 100 pct. af BNP i dag til 127 pct. af BNP i 2034 – omkring 10 pct.-point højere end uden lovpakken.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Figur 1.7

Væksten i USA er lavere end de

seneste år

BNP-vækst, pct. (å/å)

Figur 1.8

Vækstudsigterne for de største

økonomier er opjusteret lidt siden april

Pct. (å/å)

2023

2024

USA

2025

Kina (h. akse)

2025

2026

2025

2026

2025

2026

USA

Euroområdet

Kina (h. akse)

IMF juli-prognose

IMF april-prognose

Anm.: I figur 1.8 vises BNP-skøn fra IMF:

World Economic Oulook, April 2025

og IMF:

World Economic Outlook Update, July 2025.

Kilde: Macrobond, IMF og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Boks 1.1

Status på amerikansk handelspolitik

Hovedforløbet i indeværende prognose er baseret på den aktuelle handelspolitik pr. 5. august 2025. Det bety-

der, at det lægges til grund, at den aktuelle handelspolitik fastholdes, og at midlertidige aftaler gælder perma-

nent.

USA og EU indgik i juli en rammeaftale, der trådte i kraft den 7. august, som fastsætter et amerikansk toldloft

på 15 pct. på de fleste varer, der importeres til USA fra EU. Rammeaftalen afværgede den amerikanske ”gen-

gældelsestold” på 30 pct., der var planlagt at træde i kraft den 1. august 2025. Toldloftet på 15 pct. inkluderer

den amerikanske

most favored nation

(MFN)-told, der tidligere blev lagt oven på andre toldsatser. Der vil kun

blive pålagt højere told end 15 pct. på de områder, hvor den gældende amerikanske MFN-told måtte overstige

15 pct. Toldloftet vil også gælde for biler og visse bildele samt eventuelle fremtidige sektorspecifikke toldsatser

på medicinalvarer, halvledere og tømmer. Aftalen indebærer desuden, at EU har tilkendegivet hensigt om at

indkøbe energi fra USA for 750 mia. amerikanske dollar, og at virksomheder i EU vil investere mindst 600 mia.

amerikanske dollar i en række amerikanske sektorer inden 2029.

EU-Kommissionen og Det Hvide Hus fremlagde den 21. august en fælles erklæring, der udvider og klarlægger

dele af rammeaftalen. EU har tilkendegivet hensigt om at fjerne told på alle amerikanske industrivarer og give

fordelagtig markedsadgang for en række amerikanske fødevarer. Enkelte områder undtages toldloftet i USA og

vil i stedet blive pålagt den amerikanske MFN-told fra den 1. september. Dette inkluderer fly og flydele, visse

kemikalier og lægemidler samt naturressourcer, der ikke findes i USA. Den amerikanske sektortold på visse

stål- og aluminiumsprodukter på 50 pct. gælder umiddelbart stadig for importvarer fra EU, mens parterne

overvejer muligheden for at samarbejde om at beskytte deres respektive hjemmemarkeder mod overkapacitet,

herunder gennem kvoteordninger.

Toldsatserne på den indbyrdes handel mellem USA og Kina blev i april-maj øget til over 100 pct., og Kina ind-

førte eksportbegrænsninger på kritiske mineraler. USA og Kina indgik efterfølgende en midlertidig rammeaf-

tale

, der trådte i kraft den 14. maj,

som indebar reduktioner i toldsatserne mellem de to økonomier. Restrikti-

onerne på eksport af kritiske mineraler fra Kina blev efterfølgende rullet tilbage. På trods af aftalen om en ind-

byrdes nedbringelse af toldsatserne mellem de to lande estimeres den effektive toldsats på import til USA fra

Kina stadig at være over 40 pct.

Den midlertidige aftale mellem USA og Kina var oprindeligt sat til at udløbe

den 12. august, men er sidenhen blevet forlænget til 10. november 2025.

USA har indgået rammeaftaler med en række andre handelspartnere i perioden efter ”liberation day” (2. april).

Det inkluderer udviklede økonomier som Storbritannien (basistold på 10 pct.), Japan (basistold på 15 pct.) og

Sydkorea (basistold på 15 pct.).

Derudover er der indgået en række aftaler med sydøstasiatiske lande (herun-

der Vietnam og Thailand), hvis varer vil blive pålagt en basistold på 19-20 pct. i USA. ”Gengældelsestolden” er

desuden blevet justeret for vareimporten fra en lang række lande, herunder Brasilien (10 pct. til 50 pct., dog

med mange undtagelser), Schweiz (31 pct. til 39 pct.) og New Zealand (10 pct. til 15 pct.).

EU-Kommissionen (2025): EU-US trade deal explained, samt Erhvervsstyrelsen og Toldstyrelsen på Virksomhedsguiden.dk:

Få svar på dine spørgsmål om handelsaftalen mellem EU og USA.

EU-Kommissionen og Det Hvide Hus (2025): Joint Statement on a United States-European Union framework on an agree-

ment on reciprocal, fair and balanced trade.

Global Trade Alert (2025): Relative Trump Tariff Advantage Chart Book.

Trade Compliance Resource Hub (2025): Trump 2.0 Tariff Tracker.

Det Hvide Hus (2025): Executive Order 14326: Further Modifying the Reciprocal Tariff Rates.

Globale handelsvilkår påvirker dansk eksport

De indgåede rammeaftaler for handel og den videre udvikling i globale handelsvilkår er af stor

betydning for en lille, åben økonomi som den danske, hvor den samlede udenrigshandel (im-

port og eksport) svarer til ca. 130 pct. af BNP. Eksportens betydning er vokset kraftigt de sene-

ste år, hvilket i høj grad kan tilskrives medicinalindustrien og eksport, der ikke krydser den

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

danske grænse, men finder sted i forbindelse med produktion og salg af varer i udlandet, så-

kaldt merchanting og processing (M&P).

Især afsætningen på det amerikanske marked er steget over de seneste år, og USA er i dag Dan-

marks største eksportmarked. Samlet set udgjorde eksporten af varer til USA inkl. M&P om-

kring 20 pct. af den samlede danske vareeksport i 2024,

jf. figur 1.9.

Ses der bort fra M&P, var

andelen i 2024 dog noget mindre på 5 pct. Det er overvejende denne del af vareeksporten til

USA, som forventes at blive ramt af toldforhøjelserne.

Figur 1.9

Andelen af vareeksport til USA er

steget betydeligt de seneste år

Pct. af samlet vareeksport

Figur 1.10

Lavere eksport til USA i første halvdel

af 2025 sammenlignet med slutningen af 2024

Indeks (2022=100)

180

160

140

120

100

Indeks (2022=100)

180

160

140

120

100

2010

2013

2016

2019

2022

2025

2022

2023

2024

2025

Samlet vareeksport til USA

Vareeksport til USA ekskl. M&P

Anm.: Sæsonkorrigerede tal i begge figurer. I figur 1.9 vises amerikansk vareeksport med og uden M&P-aktiviteter som andel af

den samlede danske vareeksport. I figur 1.10 vises udviklingen i danske virksomheders nominelle eksport til USA.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Eksporten til USA faldt betydeligt i begyndelsen af 2025 efter en ekstraordinær stor fremgang i

andet halvår 2024,

jf. figur 1.10.

De store udsving skal ses i sammenhæng med lageropbygning

og en mindre eksport af medicinalvarer som følge af øget konkurrence på markedet for vægt-

tabsmedicin, som har betydet, at Novo Nordisk har mistet markedsandele til andre medicinal-

virksomheder, der tilbyder konkurrerende behandlinger til diabetes og vægttab. Endvidere

presser kopimedicin afsætningsmulighederne på det amerikanske marked.

Det er stadig for-

ventningen, at eksporten af medicinalprodukter vil være af stor betydning for dansk økonomi.

Forventningerne til væksten er imidlertid knap så høje, som de har været.

Den nominelle eksport og salget af medicinalvarer til USA i danske kroner påvirkes desuden i nedadgående retning af den

svækkede dollarkurs siden starten af 2025. Se Novo Nordisk pressemeddelelse til regnskabet for første halvår 2025: “Novo

Nordisk's sales increased by 16% in Danish kroner and by 18% at constant exchange rates to DKK 154.9 billion in the first

six months of 2025”, 6. august 2025.

Det afspejles fx ved, at aktieanalytikere hos Financial Times fra ultimo april til primo august har nedjusteret forventnin-

gerne til Novo Nordisks omsætningsvækst fra 18,8 pct. til 10,9 pct. i 2025 og fra 15,6 pct. til 10,7 pct. i 2026.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Boks 1.2

Handelsaftaler skaber eksportmuligheder for danske virksomheder

Internationale handelsaftaler har været med til at skabe et globalt marked med lige vilkår for virksomheder på

tværs af lande. Adgangen til det globale marked muliggør en forbedret organisering af virksomhedernes forret-

ningsmodeller, dybere integration i globale værdikæder og øget gavn af stordriftsfordele. Derudover får forbru-

gere adgang til en bredere vifte af forbrugsgoder til en lavere pris. Frihandel er en af grundpillerne i EU, som

har haft længerevarende handelsrelationer med nabolande, men som også i de senere år har indgået flere inter-

nationale handelsaftaler med blandt andet Sydkorea, Sydafrika, Canada og Japan.

EU indgik desuden en poli-

tisk aftale med Mercosur-landene i slutningen af 2024.

Tidligere handelsaftaler har primært fokuseret på at reducere handelsbarrierer og derigennem styrke mulighe-

den for samhandel. EU indgik i 2017 en handelsaftale med Canada, og den danske vareeksport til Canada er

siden steget med 155 pct.,

jf. figur a.

Sammenlignet med udviklingen i den samlede danske vareeksport svarer

det til en merstigning på knap 95 pct.-point. Samme udvikling ses for Sydkorea, som har haft en handelsaftale

med EU siden 2011. Her var vareeksporten 10 år efter indgåelsen af handelsaftalen knap 30 pct.-point højere

sammenlignet med udviklingen for den samlede danske vareeksport.

Reduktionen af handelsbarrierer muliggør

amtidig en specialisering af arbejdskraft, hvor virksomheder kan

placere aktiviteter i lande med de bedste forudsætninger for produktionen. Den øgede mulighed for specialise-

ring ses blandt andet ved, at det gennemsnitlige antal medarbejdere i danske datterselskaber på tværs af lande

steg i perioden lige omkring eller efter indgåelsen af handelsaftalen,

jf. figur b.

Eksempelvis var det gennem-

snitlige antal medarbejdere i danske datterselskaber i Canada knap dobbelt så stort i 2023 sammenlignet med

perioden før indgåelsen af handelsaftalen.

Andre undersøgelser finder ligeledes en positiv effekt af frihandelsaftaler på væksten og samhandlen.

Flere

undersøgelser finder samtidig en betydelig effekt af en udbygning af eksisterende handelsaftaler, som fremmer

en dybere økonomisk integration mellem landene.

Figur a

Handelsaftaler har ført til øget

vareeksport…

Indeks (år 0=100)

300

250

200

150

100

Indeks (år 0=100)

300

250

200

150

100

Figur b

… samt flere medarbejdere i danske

datterselskaber

Indeks (gns. år +/- 1=0)

-25

-50

-75

Indeks (gns. år +/- 1=0)

-25

-50

-75

-5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

År fra indgåelse af handelsaftale

Canada

Vareeksport (2017= 100)

Sydkorea

Vareeksport (2011= 100)

Japan

Canada

Syd-

afrika

Syd-

korea

Gns. antal medarbejdere 2-4 år før aftalen

Gns. antal medarbejdere 2-4 år efter aftalen

Anm.: I figur a er udviklingen i vareeksporten baseret på den nominelle vareeksport inkl. M&P-aktiviteter. I figur b vises udviklingen i

antallet af medarbejdere i danske datterselskaber i udlandet sammenlignet med perioden omkring indgåelsen af handelsafta-

lerne (+/- 1 år) på tværs af lande.

EU indgik en handelsaftale med Sydkorea i 2011, med Sydafrika i 2016, med Canada i 2017 og med Japan i 2019.

Se fx Hannan (2016): The Impact of Trade Agreements: New Approach, New Insights,

IMF WP/16/17,

og Decreux (2019):

The Economic Impact of the Free Trade Agreement (FTA) between the European Union and Korea,

CEPII Research Report

2010-02.

Se fx Fontagné et al. (2023): The Economic Impact of Deepening Trade Agreements,

The World Bank Economic Review

37(3).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Handelsaftaler har historisk bidraget til at fremme dansk samhandel,

jf. boks 1.2.

Den nye ram-

meaftale mellem EU og USA vil føre til højere toldsatser, hvilket forringer danske virksomhe-

ders handelsvilkår på det amerikanske marked, også selv om amerikanske forbrugere må for-

ventes at komme til at bære en del af byrden i form af højere forbrugerpriser. Over tid kan dan-

ske virksomheder forventes i højere grad at søge ind på andre eksportmarkeder, herunder mar-

keder omfattet af de nyeste EU handelsaftaler. De forhøjede toldsatser i USA vil dog isoleret set

være med til at dæmpe eksportvæksten i prognoseårene.

Rammeaftalen fører til højere toldsatser på dansk eksport til USA i forhold til forudsætningerne

for prognosen i Økonomisk Redegørelse, maj 2025, men aftalen vil være med til at sikre mere

forudsigelighed om fremtidige eksportmuligheder og reducere usikkerheden for danske ek-

sportvirksomheder. En stor del af den danske eksport til USA udgøres samtidig af M&P-aktivi-

teter, hvor produktionen, der finder sted i USA, kun i mindre grad vil blive påvirket direkte af

de forhøjede toldsatser. Blandt andet på den baggrund forventes det, at den isolerede effekt af

den nye rammeaftale på dansk vareeksport, sammenlignet med prognosen i maj, vil være for-

holdsvis begrænset.

Ud over medicinalvarer udgøres vareeksporten til USA, som krydser den danske grænse, af ma-

skiner til industriel brug og metalvarer, men også af varer fra en række andre industrier,

jf. fi-

gur 1.11.

Foreløbig er der ikke tegn på et utilstrækkelig antal eksportordrer blandt industrivirk-

somhederne ekskl. medicinalindustrien, og en gradvis fremgang i aktiviteten i euroområdet for-

ventes samtidig at understøtte væksten i vareeksporten ekskl. medicinal- og energieksport.

Energieksporten skønnes samtidig at stige som følge af øget produktion af olie og gas i Nord-

søen, mens bidraget til væksten i vareeksporten fra medicinalindustrien fortsat forventes at

være positivt, men knap så stort som i tidligere år. Vareeksporten forventes samlet set at vokse

med 2,7 pct. i 2025 og 3,2 pct. i 2026,

jf. figur 1.12.

Samtidig forventes en moderat vækst i verdenshandlen at understøtte aktiviteten inden for sø-

transport i prognoseårene. Den resterende tjenesteeksport ekskl. søtransport forventes at falde

i 2025, hvilket blandt andet afspejler en tilbagegang i den reale tjenesteeksport, herunder turis-

meeksporten, siden starten af 2024. En gradvis fremgang på eksportmarkederne forventes dog

at understøtte en bredere fremgang i tjenesteeksporten i 2026. Samlet set forventes tjenesteek-

sporten at falde med 1,6 pct. i 2025 for derefter at stige med 2,5 pct. i 2026.

I maj-prognosen blev det estimeret, at toldforhøjelserne reducerer eksporten med omtrent 1�½ pct. og BNP med omtrent

0,9 pct. i første år efter implementeringen,

jf. boks 1.2 i Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Figur 1.11

Især eksporten af medicinalvarer og

maskiner krydser grænsen til USA

Pct.

Medicinalprodukter

Maskiner/tilbehør

til industrien

Metalvarer

Tekniske/videnskabelige

instrumenter

Kraftmaskiner og motorer

Elektriske maskiner,

tilbehør

Specialmaskiner til

industrien

Pct.

Figur 1.12

Medicinaleksport bidrager betydeligt

mindre til vareeksporten i prognoseårene

Vækstbidrag, pct.-point

-2

-4

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Vareeksport ekskl. medicinal

Medicinaleksport

Vareeksport i alt (h. akse)

Pct.

-2

-4

Anm.: I figur 1.11 vises andelen af den danske eksport til USA, der krydser den danske grænse (grænsepassageprincip), fordelt på

tværs af varegrupper for første halvår 2025. Andelene summerer ikke til 100, da ikke alle varegrupper er inkluderet i figuren.

I figur 1.12 er bidraget fra medicinalindustrien estimeret på baggrund af medicinalindustriens andel af industriens samlede

salg af varer produceret af underleverandører.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indenlandsk efterspørgsel på vej op

Højere told på handel med USA rammer i første omgang eksportvirksomhederne. Men også øv-

rige virksomheder påvirkes, blandt andet indirekte gennem leverancer af varer og tjenesteydel-

ser til de eksporterende virksomheder. De seneste måneders skiftende amerikanske toldudmel-

dinger har afspejlet sig i indikatorer for virksomhedernes syn på den økonomiske situation.

Erhvervstilliden faldt således i foråret i flere brancher – dog især inden for den eksporttunge

industri. Efterfølgende er stemningen blandt nogle virksomheder blevet noget bedre, og især

inden for den store gruppe serviceerhverv er der aktuelt tegn på fremgang. Det tyder samlet set

på vækst blandt de virksomheder, som i højere grad er bundet op på den indenlandske efter-

spørgsel.

Den indenlandske efterspørgsel har været stærkt påvirket af perioden med høj inflation og høje

renter i 2022 og 2023, hvilket har dæmpet væksten sammenlignet med den samlede eksport.

Den indenlandske efterspørgsel har dog overordnet set været i fremgang siden udgangen af

2023, hvilket forventes at kunne fortsætte i prognoseperioden,

jf. figur 1.13.

Udviklingen i den samlede eksport dækker over en markant fremgang i eksporten af især medicinalvarer, mens dele af

den øvrige vareeksport også blev negativt påvirket af perioden med høj inflation og høje renter.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Figur 1.13

Fremgang i indenlandsk efterspørgsel siden udgangen af 2023

Indeks (2019=100)

130

120

110

100

2019

2020

BNP

Anm.: Sæson- og prisdeflaterede serier.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indeks (2019=100)

130

120

110

100

2021

2022

2023

2024

Eksport

2025

Indenlandsk efterspørgsel

Den indenlandske efterspørgsel udgøres blandt andet af virksomhedernes egen efterspørgsel,

såsom erhvervsinvesteringerne. Erhvervsinvesteringerne afhænger af en lang række forhold,

herunder behovet for at udvide produktionskapaciteten. Investeringskvoten (erhvervsinveste-

ringerne som andel af BVT) illustrerer, hvor meget af værdiskabelsen der anvendes på nye inve-

steringer i virksomhederne, og følger historisk set til en vis grad kapacitetspresset. Der forven-

tes fortsat et positivt – men aftagende – outputgab i prognoseperioden. Sammen med igangvæ-

rende investeringer i større produktionsfaciliteter i blandt andet medicinalindustrien vurderes

det at holde hånden under erhvervsinvesteringerne i begge år, og erhvervsinvesteringerne som

andel af BVT forventes kun gradvist at aftage i prognoseperioden.

Erhvervsinvesteringerne har de seneste år været løftet af en række større patentkøb i udlandet,

senest på i størrelsesordenen 27 mia. kr. i 4. kvartal 2024. Der er ikke umiddelbart grundlag for

antagelser om fremtidige patentkøb, og på den baggrund skønnes erhvervsinvesteringerne

samlet set at falde med 6,5 pct. i år. Ses der bort fra patentkøb, er der i prognosen tale om en

mere afdæmpet afbøjning i investeringskvoten parallelt med udviklingen i kapacitetspresset,

jf.

figur 1.14.

Fald på aktiemarkederne kan signalere mindre tro på fremtidig indtjening, og usikkerhed på de

finansielle markeder er typisk forbundet med fald i erhvervsinvesteringerne.

De store interna-

tionale aktieindeks har imidlertid genvundet det tabte siden faldene i april, og usikkerheden på

aktiemarkederne i USA og EU ligger nu under de historiske gennemsnit,

jf. figur 1.15.

Se fx afsnittet om risikopræmier i boks 1.2 i Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Figur 1.14

Investeringskvoten forventes at falde

gradvist i takt med kapacitetspresset

Pct. af BVT

-2

-4

2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026

Outputgab

Investeringskvote (h. akse)

... ekskl. store patentkøb (h. akse)

Pct. af BVT

Figur 1.15

Usikkerheden på de finansielle

markeder er faldet siden april

Indeks (2000-2024=100)

175

150

125

100

Indeks (2000-2024=100)

175

150

125

100

Jan Feb Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Amerikanske aktier

Amerikanske obligationer

Europæiske aktier

Anm.: I figur 1.14 er erhvervsinvesteringerne som andel af BVT vist ekskl. råstofindvinding og søtransport. Investeringskvoten

ekskl. store patentkøb illustrerer udviklingen uden fire store patentkøb i udlandet i 2022-2024 på samlet set 53,6 mia. kr. I

figur 1.15 er volatilitetsindeks vist som 4-ugers gennemsnit og opgjort som VIX (amerikanske aktier), MOVE (amerikanske

obligationer) og VSTOXX (europæiske aktier).

Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond og egne beregninger.

Usikkerhed og skiftende toldudmeldinger kan også påvirke husholdningernes købelyst. Forbru-

gertilliden har haft en faldende tendens siden sommeren 2024. De seneste måneder har den

ligget på et omtrent uændret lavt niveau. I forvejen var husholdningerne tilbageholdende med

forbruget i perioden med høj inflation, og det reale privatforbrug faldt i både 2022 og 2023.

Forbrugskvoten er derfor også faldet betragteligt, og i 2023 lå forbruget som andel af disponibel

indkomst på et bemærkelsesværdigt lavt niveau med seneste revision af nationalregnskabet,

jf.

figur 1.16 og boks 1.3.

Det reale privatforbrug er steget hvert kvartal siden 4. kvartal 2023, og der er dermed begyn-

dende tegn på, at husholdningerne i højere grad omsætter reallønsstigninger til forbrug og er

lidt mindre tilbageholdende. På trods af det stigende forbrug har husholdningerne i 2024 set

under ét fortsat sparet betydeligt op og brugt mindre end deres indkomster. Det er medvir-

kende til, at husholdningerne samlet set har opbygget en stor formue og fremstår særdeles vel-

polstrede,

jf. kapitel 4 i Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Figur 1.16

Både forbrugertilliden og

forbrugskvoterne ligger på lave niveauer

Pct.

110

Nettotal

Figur 1.17

Fortsat indkomstfremgang på

DA-området i 2. kvartal 2025

Pct. (å/å)

100

-20

2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026

-40

2019

2021

2023

2025

Forbrug som andel af disponibel indkomst

Forbrug som andel af løn og overførsler efter skat

Forbrugertillid (h. akse)

KonjunkturStatistik

StrukturStatistik og skøn i Økonomisk Redegørelse

Anm.: I figur 1.16 er forbrugertilliden på årsniveau opgjort som et gennemsnit over årets måneder. For 2025 er den dog baseret på

et gennemsnit over årets første 8 måneder, da der alene er offentliggjort tal for forbrugertilliden til og med august måned.

Gennemsnittet over årets første 8 måneder i 2025 svarer omtrent til forbrugertilliden i august 2025. Løn og overførsler efter

skat er opgjort inkl. lønindkomst for selvstændige. Skat er tilnærmet ved summen af arbejdsmarkedsbidrag, kommune-,

bund-, mellem-, top- og toptopskat før estimeret fradrag for kapitalindkomst. Løn og overførsler efter skat udgør en del af den

disponible indkomst. Dog indgår i løn og overførsler efter skat pensionsindbetalinger administreret af andre end husholdnin-

gerne selv, hvilket ikke indgår i den disponible indkomst. Den disponible indkomst indeholder blandt andet nettoudbetalinger

fra pensionsordninger, som ikke er administreret af husholdningerne selv, formueindkomst og beregnet lejeværdi af egen

bolig, som ikke indgår i løn og overførsler efter skat. Figur 1.17 er baseret på timefortjenesten ekskl. genetillæg fra DA’s

StrukturStatistik henholdsvis DA’s KonjunkturStatistik. Stiplede linjer angiver skøn.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Boks 1.3

Den seneste revision af nationalregnskabet har reduceret forbrugskvoterne markant

Med Danmarks Statistiks seneste version af nationalregnskabet af 30. juni 2025 er der sket en revision for

årene 2021-2024. Med revisionen er der sket en nedjustering af husholdningernes privatforbrug og en opjuste-

ring af de disponible indkomster.

I løbende priser er privatforbruget nedjusteret med 4 pct. i 2024, mens de

disponible indkomster er opjusteret med 2 pct.

Ændringerne betyder, at privatforbruget som andel af de disponible indkomster (forbrugskvoten) er nedjuste-

ret markant. I 2024 var forbrugskvoten 91 pct., hvilket er omtrent 6 pct.-point lavere end før revisionen,

jf. fi-

gur a.

I perioden 2005-2022 var forbrugskvoten i gennemsnit 101 pct. og faldt fra 2022 til 2023 med 5 pct.-

point efter revisionen.

Forbrugskvoten opgjort som andel af løn- og overførselsindkomst (kerneindkomst) ligger også på et lavere ni-

veau, men er ikke nedjusteret i samme omfang, da kerneindkomsten isoleret set er omtrent uændret med revi-

sionen. Det lavere niveau skyldes dermed helt overvejende nedjusteringen af privatforbruget.

De opreviderede disponible indkomster afspejler flere forhold. Der er blandt andet sket en væsentlig opjuste-

ring af det offentliges udgifter til tilskud til de såkaldte non-profit institutioner rettet mod husholdninger

(NPISH) samt af udbetalinger af skadesforsikringserstatninger til husholdningerne, ligesom der er sket en op-

justering af formueindkomst.

For så vidt angår privatforbruget er det særligt forbruget af andre varer end biler og energi samt andre tjenester

end boligbenyttelse (opgjort i nominelle priser), der er nedjusteret med revisionen,

jf. figur b.

Forbruget af bo-

ligbenyttelse, biler og energi er dog også nedjusteret. Bilforbruget er nedjusteret mest opgjort i pct. Ændrin-

gerne skal blandt andet ses i lyset af faldende momsindtægter fra 2022 til 2023, som indikerer et faldende pri-

vatforbrug.

For yderligere om revisionen af nationalregnskabet se boks 1.5.

Figur a

Forbrugskvoter på et betydeligt lavere

niveau efter revisionen

Pct.

105

100

Pct.

Figur b

Forbruget af især øvrige varer udgør en

mindre andel af den disponible indkomst

Pct.-point

-2

-4

-6

-8

Pct.-point

-2

-4

-6

-8

2020

2021

2022

2023

2024

Forbrug ift. disponibel indkomst

Forbrug ift. kerneindkomst (h. akse)

Bolig

Energi

Øvrige tjenester

Forbrug i alt

2021

2022

2023

Biler

Øvrige varer

Turistindtægter og -udgifter

2024

Anm.: I figur a viser fuldt optrukne linjer forbrugskvoter efter revisionen, mens stiplede linjer viser forbrugskvoter før revisionen. I

figur b viser

forbrug i alt

ændringen i forbrugskvoten som andel af disponibel indkomst, opgjort i pct.-point, svarende til for-

skellen mellem de to mørkeblå kurver i figur a, og de enkelte forbrugskomponenters bidrag til ændringen er vist.

Husholdningernes forbrug og indkomster omfatter også non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH).

Se også Danmarks Statistik (2025): ”Revisionsnotat for juniversion 2024”.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Stor formue og lav forbrugskvote indebærer potentiale for, at husholdningerne kan øge forbru-

get yderligere. Det forstærkes af udsigter til fremgang i indkomsterne, herunder som følge af

lønstigninger. DA’s KonjunkturStatistik for 2. kvartal 2025 viser en årslønstigningstakt på 3,4

pct.,

jf. figur 1.17.

Lønstigningstakten indeholder de første udmøntninger fra de indgåede cen-

trale overenskomstaftaler på DA/FH-området i foråret 2025 (OK25),

jf. Økonomisk Redegø-

relse, maj 2025.

Stigningstakten i 2. kvartal 2025 svarer omtrent til referenceforløbet for OK25,

som er en beregningsteknisk beskrivelse af resultaterne af overenskomstforhandlingerne.

Lønningerne på DA-området forventes at stige med 3,5 pct. i år og 3,2 pct. til næste år. Lønstig-

ningstakterne er lavere end de meget høje stigningstakter i 2023 og 2024. Det afspejler især, at

der med OK25 er aftalt lavere lønstigninger end med OK23. De lavere aftalte lønstigninger skal

formentlig især ses i lyset af, at reallønnen på DA-området i gennemsnit er tilbage på niveauet

før perioden med høj inflation, der var et stort fokus i OK23. De skønnede lønstigningstakter

afspejler også en forventet afdæmpning i fremgangen på arbejdsmarkedet samt forholdsvis høje

lønkvoter (det vil sige den andel af værditilvæksten, der går til aflønning af arbejdskraft) og re-

lativt svag produktivitetsudvikling i dele af økonomien,

jf. senere,

hvilket trækker i retning af, at

der er mindre plads til lønstigninger i nogle brancher og virksomheder. Der er dog fortsat tale

om relativt høje lønstigninger, som ligger over niveauet i perioden 2010-2021, hvilket afspejler,

at der fortsat er høj beskæftigelse og et moderat pres på arbejdsmarkedet.

De offentlige lønninger forventes også at stige i prognoseårene. Opgjort ved budgetvirkningen,

som angiver årseffekten på de offentlige budgetter af de aftalte generelle lønstigninger, pulje-

midler mv., skøn for udmøntning af reguleringsordningen samt de aftalte lønstigninger som

følge af udmøntningen af den ekstraordinære ramme til løn- og arbejdsvilkår (”lønløftet”),

skønnes budgetvirkningen af de offentlige lønninger at stige med 3,9 pct. i 2025. I 2026 er bud-

getvirkningen beregningsteknisk opgjort til 3,1 pct.

Indkomstoverførslernes købekraft forventes også at stige, særligt i 2026, hvor den høje lønstig-

ningstakt på DA-området i 2024 slår igennem i satsreguleringen. I 2025 udgør satsregulerings-

procenten således 3,6 pct., og i 2026 er den 4,5 pct. For pensionister med de laveste indkomster

og formuer er ældrechecken herudover forhøjet med op til 5.000 kr. fra 1. januar 2025.

Skattelempelser som følge af

Aftale om reform af personskat (2023)

understøtter yderligere

væksten i husholdningernes indkomster. I 2025 lempes skatterne umiddelbart med mere end 5

mia. kr. og i 2026 med yderligere omkring 6 mia. kr. (2025-niveau), hvoraf langt hovedparten

kan henføres til en lempelse af skatten på arbejde.

Referenceforløbet kan alene anvende som et pejlemærke for lønudviklingen, da de faktiske lønreguleringer i høj grad

forhandles lokalt i de enkelte virksomheder. Historisk er der dog en god sammenhæng, ligesom der var en god sammen-

hæng i 2. kvartal 2025.

De gældende offentlige overenskomster (OK24) dækker perioden fra 1. april 2024 til 31. marts 2026. I foråret 2026 skal

der forhandles nye overenskomster på de offentlige områder, hvilket indebærer, at skønnet for budgetvirkningen i 2026

alene er baseret på beregningstekniske forudsætninger. Skønnet for budgetvirkningen af den offentlige lønudvikling er

derfor alene teknisk og kan således ikke tages som et udtryk for rammerne for de offentlige lønstigninger i den kommende

OK-periode.

Ældrechecken (den supplerende pensionsydelse) forhøjes med i alt op til 5.800 kr. fra 2024 til 2025, hvoraf de 5.000 kr.

(2025-pl) er den aftalte permanente forhøjelse med

Aftale om grøn luftfart i Danmark (2023),

mens de resterende 800 kr.

vedrører pl-regulering.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Købekraften af de stigende indkomster understøttes af en relativt lav inflation. Inflationen har

holdt sig i ro, og årsstigningstakten har i gennemsnit været på knap 1,8 pct. de første syv måne-

der af 2025,

jf. figur 1.18.

Den lave og stabile inflation afspejler både prisudviklingen på varer

og tjenester, som overordnet set er på linje med den historiske prisudvikling. Desuden ligger

inflationen tæt på ECB’s inflationsmålsætning på 2 pct., der i kraft af fastkurspolitikken også er

retningsgivende for inflationen i Danmark på mellemlangt sigt. Inflationen forventes fortsat at

være lav med en årsstigningstakt på 1,7 pct. i 2025 og 0,9 pct. i 2026. Den meget lave inflation i

2026 afspejler særligt nedsættelsen af elafgiften til EU’s minimumssats.

Samtidig vil afgifts-

nedsættelser på kaffe og chokolade samt afskaffelsen af moms på bøger også føre til lavere for-

brugerpriser.

Figur 1.18

Inflationen har de seneste to år været lav og stabil

Pct. (å/å)

-5

Pct. (å/å)

-5

2019

2020

Forbrugerpriser

2021

2022

Varer

2023

2024

Tjenester

2025

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Prisudviklingen på varer dækker over forskelle på tværs af forskellige varegrupper. Prisstig-

ningstakten på nogle fødevarer er fx forholdsvis høj, mens biler er faldet i pris siden slutningen

af 2022. Priserne på fødevarer er blandt andet påvirket af klimaforhold og svinger typisk meget.

De store prisstigninger, som har været på blandt andet oksekød, chokolade og kaffe, skyldes i

høj grad udefrakommende forhold, og der har været tilsvarende stigninger i euroområdet,

jf.

boks 1.4.

Inflationen (årsstigningen i forbrugerpriser) opgøres inkl. afgifter. Nedsættelse af afgifter vil derfor rent mekanisk redu-

cere inflationen i det år, hvor nedsættelsen sker. Lempelsen af elafgiften til EU’s minimumssats vurderes alene at mindske

inflationen med 0,8 pct.-point i 2026.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Boks 1.4

Stigende fødevarepriser afspejler især globale forhold

De seneste store prisstigninger på nogle fødevarer skal især ses i sammenhæng med prisudviklingen på uforar-

bejdede fødevarer på de globale råvaremarkeder. Priserne på fødevarer er blandt andet påvirket af klimafor-

hold og svinger typisk meget. Eksempelvis forklares stigende kaffepriser på det seneste af ekstremt vejr og

tørke i de største kaffeproducerende lande. Endvidere er efterspørgslen på de globale markeder af betydning.

Kinas import af oksekød er fx steget betydeligt. Verdensmarkedspriserne på uforarbejdede fødevarer har gene-

relt været stigende siden starten af 2024,

jf. figur a.

Forbrugerpriserne på fødevarer herhjemme følger ikke nødvendigvis prisudviklingen på uforarbejdede fødeva-

rer på verdensmarkedet 1:1. Der kan være en vis forsinkelse blandt andet på grund af eksisterende priskontrak-

ter. Samtidig omfatter forbrugerpriserne også fragtomkostninger samt udgifter til forarbejdning, markedsfø-

ring, emballering og de endelige distributionsomkostninger. Stigende lønomkostninger er således også med til

at forklare de stigende forbrugerpriser på fødevarer. Der er imidlertid ikke tegn på, at forbrugerpriserne på fø-

devarer herhjemme er kommet ud af trit med prisudviklingen på de globale markeder, og givet at priserne fort-

sat stiger på verdensmarkedet, er der ikke nødvendigvis udsigt til store prisfald på fødevarer for forbrugere her-

hjemme.

Forbrugerprisstigningerne på fødevarer i Danmark er overordnet set på linje med prisstigningerne i euroområ-

det,

jf. figur b.

Siden starten af 2022 er fødevarepriserne steget omtrent lige meget i Danmark og euroområdet.

Udviklingen dækker dog over forskelle på underkategorier af fødevarer. Prisen på kaffe samt okse- og kalvekød

er også steget forholdsvis meget i euroområdet, men mere i Danmark. Modsat er prisen på te og svinekød ste-

get mindre i Danmark. Brød og frisk frugt er andre eksempler på varer, der har haft en mindre prisstigning i

Danmark end i euroområdet.

Figur a

Fødevarepriser stiger verden over

Figur b

Overordnet set er stigning i

forbrugerpriser på fødevarer i Danmark på linje

med euroområdet

Stigning siden januar 2022, pct.

Forbrugerpriser

Okse og kalv

Chokolade

Frisk frugt

Fødevarer

Svinekød

Kaffe

Brød

Indeks (2015=100)

180

160

140

120

100

2001

2005

2009

2013

2017

Indeks (2015=100)

180

160

140

120

100

2021

Verden

2025

Danmark

Euroområdet

Anm.: I figur a afspejler verdensmarkedspriser råvarepriser, mens priserne for Danmark vedrører forbrugerpriser på fødevarer, dvs.

både forarbejdede og uforarbejdede fødevarer. Figur b er baseret på det EU-harmoniserede prisindeks, som kan anvendes

til sammenligninger på tværs af grænser. Figuren viser udviklingen frem til juli 2025.

Kilde: FAO, Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Da inflationen forventes at være lidt lavere end 2 pct. i 2025 og falde til lidt under 1 pct. i 2026,

er der dermed udsigt til en forholdsvis stor reallønsfremgang, som på det private område udgør

1,8 pct. i 2025 og 2,3 pct. i 2026.

Satsreguleringsprocenten, som ligger til grund for regulerin-

gen af overførselsindkomsterne, forventes også at stige realt med 1,9 pct. i 2025 og hele 3,6 pct.

i 2026. Beskæftigelsen forventes også fortsat at vokse,

jf. senere.

Stigende løn- og overførsels-

indkomster udgør dermed det største bidrag til stigningen i de reale disponible indkomster i

prognoseperioden,

jf. figur 1.19.

Den lave forbrugskvote samt husholdningernes opbyggede formue giver herudover gode forud-

sætninger for at omsætte de stigende indkomster til forbrug. Der forventes på den baggrund en

fortsat stigning i det reale privatforbrug på 2,3 pct. i 2025 og 2,2 pct. i 2026,

jf. figur 1.20.

Der-

med udvikler privatforbruget sig lidt svagere end de disponible indkomster i 2025 og omtrent

svarende til de disponible indkomster i 2026. Husholdningerne forventes dermed fortsat at

være forholdsvis tilbageholdende, herunder på grund af lav forbrugertillid, som blandt andet

kan afspejle usikkerhed, og de sparer betydeligt op.

Figur 1.19

Løn- og overførselsindkomster giver

stort bidrag til væksten i de disponible

indkomster

Pct.-point

Pct.

Figur 1.20

Højere indkomster trækker

privatforbruget op i prognoseårene

Pct.

-4

2013-2022

2023

2024

2025

2026

-4

2013-2022

2023

2024

2025

2026

-4

Øvrige

Renter og aktieudbytter

Disp. indk. i alt (h. akse)

Skat

Løn og overførsler

Privatforbrug

Disponibel indkomst

Anm.: I figur 1.19 vises vækstbidrag fra de enkelte indkomsttyper. Løn og overførsler er inkl. lønindkomst for selvstændige. Skat er

primært kildeskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Det forventede negative bidrag fra skatterne i 2025 og 2026 skal ses i lyset af

de højere indkomster, som bidrager til, at skatterne fra indkomsten også stiger. Renter og aktieudbytter er nettorenteindtæg-

ter og aktieudbytter ekskl. fra pensionsopsparing. I begge figurer er indkomster deflateret med deflatoren for det private for-

brug, og ligeså er privatforbruget i figur 1.20. Søjlerne 2013-2022 er gennemsnit for perioden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Til sammenligning steg reallønnen på DA-området i gennemsnit med 1,0 pct. årligt i perioden 2005-2024.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Boligmarkedet fortsætter fremgangen

Mens husholdningerne er tilbageholdende, når det gælder privatforbruget, gælder det ikke på

boligmarkedet, hvor priserne på ejerboliger er fortsat opad i første halvår,

jf. figur 1.21.

Forbru-

gertilliden er således også højere for boligejere end for lejere, men er dog faldet for både ejere

og lejere,

jf. figur 1.22.

Figur 1.21

Priserne på ejerboliger stiger fortsat,

især for ejerlejligheder

Indeks (2019=100)

160

140

120

100

Indeks (2019=100)

160

140

120

100

Figur 1.22

Forbrugertilliden er højere for

boligejere end for lejere

Nettotal

-15

-30

-45

Nettotal

-15

-30

-45

2015 2017 2019 2021 2023 2025

Villaer og rækkehuse

Ejerlejligheder

Ejerlejligheder, Kbh. by

2010

2013

2016

2019

2022

Lejere

2025

Boligejere

Anm.: I figur 1.21 vises Boligsidens markedsindeks, hvor der er foretaget egen sæsonkorrektion. I figur 1.22 er vist udviklingen i

den samlede forbrugertillidsindikator opgjort for boligejere henholdsvis lejere inkl. øvrige på baggrund af datasæt fra lovmo-

dellen. Sidste observation i begge figurer er juli 2025.

Kilde: Boligsiden, Danmarks Statistik og egne beregninger.

De stigende priser på ejerboligmarkedet skal ses i lyset af stigende lønninger, fortsat høj be-

skæftigelse og lavere renter på boliglån. Markedsforventninger peger på, at boligrenterne vil

være stort set uændrede frem mod udgangen af 2026. Medvinden fra faldet i renterne siden

2023 vil derfor løje af, og stigningstakten i ejendomspriserne forventes at aftage til 3,2 pct. i

2026 efter en fremgang på 4,7 pct. i 2025.

Priserne på ejerlejligheder er steget mere end for huse, hvilket afspejler udviklingen på bolig-

markedet i hovedstadsområdet, hvor prisudviklingen har været særligt stærk. De højere bolig-

prisstigninger i hovedstadsområdet afspejler en stigende efterspørgsel som følge af befolknings-

vækst, og at udbuddet af boliger ikke har fulgt med. Set over en længere årrække ses der en klar

tendens til, at boligpriserne er steget mere i områder, hvor befolkningsvæksten er stærkere end

udviklingen i antallet af boliger. I perioden 2010-2025 er antallet af indbyggere i Københavns

kommune steget omtrent 9 pct.-point mere end antallet af boliger i kommunen, og priserne på

huse er steget knap 150 pct. i samme periode. Dertil kommer, at ejerboliger kun udgør en be-

grænset andel af boligmassen i København. Tilsvarende har væksten i indbyggertallet overste-

get væksten i antallet af boliger i mange kommuner i hovedstadsområdet, hvor stigninger i hus-

priserne også har været relativt stærke. Derimod har fremgangen i huspriserne været lavere i

mange kommuner i resten af landet, hvor væksten i antallet af boliger har oversteget befolk-

ningsvæksten.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Den højere vækst i boligpriserne i hovedstadsområdet har medført, at omkostningerne til køb

af en ejerbolig ved udgangen af 2024 nåede et forholdsvist højt niveau set i et historisk perspek-

tiv, hvorimod de for et gennemsnitligt enfamiliehus stadig var på et gennemsnitligt niveau set

for landet under ét,

jf. figur 1.23.

Figur 1.23

Boligbyrden er høj i København men på et gennemsnitligt niveau for hele landet

Pct. af disponibel indkomst

1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Hele landet

2013 2015 2017 2019 2021 2023

København by

Anm.: Seneste observation er 4. kvartal 2024. Boligbyrden er defineret som omkostningerne i form af afdrag og rentebetalinger

efter skat på en gennemsnitlig ejerbolig finansieret med 80 pct. fastforrentet realkreditlån med afdrag samt 15 pct. banklån,

der afdrages over 20 år, divideret med den gennemsnitlige disponible indkomst. For København by er anvendt priser på en

ejerlejlighed på 78 kvm., mens der for hele Danmark er anvendt priser for et enfamiliehus på 140 kvm.

Kilde: Det Systemiske Risikoråd.

Trods fremgangen i boligpriserne er udlånsvæksten fortsat moderat, og husholdningernes bo-

liggæld er samlet set faldet over en årrække. Overordnet set er boligmarkedet således ikke præ-

get af store ubalancer, som ville kræve en tilpasning i form af fald i boligpriserne eller en konso-

lidering i boligejernes økonomi igennem lavere privatforbrug.

Udsigt til mere bredt funderet vækst

En vis afdæmpning i eksportvæksten og fremgang i den indenlandske efterspørgsel, især blandt

husholdningerne, giver udsigt til en mere bredt funderet vækst i år og næste år. Det er således

en fortsættelse af den udvikling, som allerede var undervejs i løbet af 2024. I perioden 2021-

2023 var økonomien i højere grad præget af en tydelig todeling, hvor indenlandsk efterspørgsel

og dele af eksporten gik tilbage. I todelingsperioden faldt aktiviteten (opgjort ved værditilvæk-

sten) i store dele af økonomien, men store bidrag fra medicinalindustrien var årsag til, at der

alligevel var vækst i BNP i både 2022 og 2023. Siden da har der dog været fremgang, også ekskl.

råstofindvinding og medicinalindustri, hvilket er fortsat i første halvår 2025,

jf. figur 1.24.

Samlet skønnes BNP at vokse 1,4 pct. i år og 2,1 pct. næste år. Begge år trækkes væksten op af

fremgang i privatforbruget samt i den offentlige efterspørgsel. Sammenlignet med de foregå-

ende år er bidraget fra medicinalindustrien markant lavere, men dog fortsat betydeligt,

jf. figur

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

1.25.

Væksten i 2025 løftes også af råstofindvinding, som skyldes det genåbnede Tyra-felt samt

yderligere gaskondensat i Harald-feltet.

Figur 1.24

Mere bredt funderet BNP-vækst de

seneste 1�½ år…

Indeks (2020=100)

120

115

110

105

100

2020 2021

BNP

2022

2023

2024

2025

Indeks (2020=100)

120

115

110

105

100

Figur 1.25

… og udviklingen med mere bredt

funderet BNP-vækst forventes at fortsætte

Pct.-point

-1

-2

Pct.

-1

-2

BNP ekskl. råstofindvinding og medicinalindustri

2022

2023

2024

Andre bidrag

Råstofindvinding

2025

2026

Medicinalindustri

BNP (h. akse)

Anm.: Reale og sæsonkorrigerede tal. Bidrag fra råstofindvinding og medicinalindustri er fra branchernes BVT.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Skønnet for BNP-væksten i år på 1,4 pct. er markant lavere sammenlignet med Økonomisk Re-

degørelse, maj 2025, hvor BNP-væksten blev skønnet til 3,0 pct. Nedjusteringen skyldes pri-

mært ny information om den historiske udvikling fra nationalregnskabet, som isoleret set træk-

ker i retning af omtrent en halvering af den tidligere skønnede BNP-vækst i 2025. Denne meka-

niske effekt skyldes især en større end tidligere forventet tilbagegang i 1. kvartal 2025, men

også en svagere vækst igennem 2024.

Danmarks Statistik har i juni – som en del af deres sædvanlige årshjul – udgivet en revideret

version af nationalregnskabet for 2021 og frem. På baggrund af nye oplysninger er realvæksten

i virksomhedernes værdiskabelse (og dermed BNP) siden 2021 nedjusteret betydeligt, især i

2023. Også produktiviteten er væsentligt lavere,

jf. boks 1.5.

De nye oplysninger fra national-

regnskabet har betydning for denne prognose, fx i vurderingen af forbrugsmulighederne blandt

husholdningerne,

jf. tidligere afsnit om privatforbrug.

Den svagere produktivitetsudvikling er

ligeledes et forstærket tegn på et tilpasningsbehov i dele af økonomien efter kraftig fremgang i

beskæftigelsen de seneste år,

jf. næste afsnit om arbejdsmarkedet.

Se pressemeddelelse fra TotalEnergies: TotalEnergies finder yderligere gas kondensat reserver i Harald-feltet, 29. okto-

ber 2024.

Sidstnævnte indebærer, at det såkaldte

overhæng

ind i 2025 er lavere. Udover nyt nationalregnskab er der også en ned-

justering i forventningerne til vækstbidraget fra råstofindvinding i 2025 som følge af tekniske problemer med Tyra-feltet i

foråret. Derimod er forventningerne til vækstbidraget i 2026 højere. Opjusteringen af vækstbidraget skyldes både et højere

produktionsniveau i 2026 end tidligere forventet samt det lavere produktionsniveau i 2025.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Boks 1.5

Lavere vækst siden 2021 ifølge seneste nationalregnskab

Danmarks Statistik har den 30. juni udgivet en ny version af nationalregnskabet, hvor årene 2021-2024 er ble-

vet genberegnet med udgangspunkt i ny information mv. I den anledning er årene 2021 og 2022 nu opgjort

som endelige, mens 2023 og frem fortsat er foreløbige. Udgivelsen er en del af det løbende arbejde med natio-

nalregnskabet. Revisionerne i denne omgang er dog bemærkelsesværdigt store i et historisk perspektiv.

Sammenlignet med udgaven af nationalregnskabet fra 20. maj viser den nyeste udgave fra 20. august en mar-

kant lavere vækst i BNP siden 2021. Væksten er især nedjusteret i 2023. I 1. kvartal 2025 er niveauet for realt

BNP således ca. 5,0 pct. lavere (svarende til 34 mia. kr. i 2020-priser, kædede værdier). I løbende priser er ned-

justeringerne i BNP dog generelt noget mindre, fx -2,1 pct. i 1. kvartal 2025 (-16 mia. kr.). Nedjusteringen ses

tilsvarende i realt BVT ekskl. direkte bidrag fra medicinalindustrien, hvor niveauet i 1. kvartal 2025 er 5,5 pct.

lavere sammenlignet med maj-opgørelsen,

jf. figur a.

Den nyeste opgørelse af nationalregnskabet indebærer dermed, at niveauet for værdiskabelse i store dele af

økonomien fortsat er på et lavere niveau end ved udgangen af 2021, mens kraftig vækst inden for medicinalin-

dustrien har bevirket, at den samlede værdiskabelse i samme periode er steget en smule. Denne

todeling

økonomien har været beskrevet i tidligere udgaver af Økonomisk Redegørelse, men fremstår nu mere udtalt.

Det kommer blandt andet til udtryk i timeproduktiviteten, hvor væksten fra 2020 til 2024 i den nyeste opgø-

relse er næsten halveret,

jf. figur b.

Ses der på timeproduktiviteten for økonomien ekskl. medicinalindustrien,

var niveauet i 2024 omtrent 3�½ pct. lavere end i 2020.

Opgjort på brancher ligger nedjusteringerne i BVT især inden for søfragt, byggeri og landbrug mv., mens der er

opjusteret inden for medicinalindustrien. På efterspørgselssiden er det især privatforbrug (se boks 1.3) samt

eksport af øvrige varer og øvrige tjenester, som er revideret ned. Baggrunden for disse revisioner er ifølge Dan-

marks Statistik blandt andet mere detaljeret og bedre udnyttelse af momstal, nye oplysninger om søfragtpriser

samt virksomhedernes forbrug af energi, materialer og tjenesteydelser i produktion (regnskabsstatistik).

Nedjusteringerne i BNP (og tilsvarende i BNI, som måler indkomst) modgås i nogen grad af en forbedring i

bytteforholdet. Revisionen indebærer således relativt højere priser på eksport i forhold til import. Dermed har

indkomst i Danmark større købekraft.

Figur a

Betydeligt lavere vækst i både BNP og

BVT ekskl. medicinalindustri siden 2021

Indeks (2020=100)

120

116

112

108

104

100

2020

2021

2022

2023

2024

2025

BNP

BVT ekskl. medicinalindustri

Indeks (2020=100)

120

116

112

108

104

100

Figur b

Produktivitetsvæksten siden 2020 er næ-

sten halveret. Uden medicinalindustri var produk-

tivitetsniveauet i 2024 3�½ pct. lavere end i 2020

Indeks (2020=100)

108

106

104

102

100

2020

I alt

2021

2022

2023

2024

Indeks (2020=100)

108

106

104

102

100

I alt ekskl. medicinalindustri

Anm.: Stiplede linjer angiver nationalregnskabet som opgjort 20. maj, mens fuldt optrukne linjer er nationalregnskabet fra 20. au-

gust. I nationalregnskabet fra 20. maj var der kun præsterede timer for medicinalindustrien frem til og med 2023.

Danmarks Statistik (2025): ”Revisionsnotat for juniversion 2024”.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Fortsat fremgang på arbejdsmarkedet

Tilbagegangen i indenlandsk efterspørgsel og i værdiskabelsen i store dele af økonomien i løbet

af 2022 og 2023 har ikke vist sig på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen har således været i kraftig

fremgang de seneste fire år på trods af store stød til økonomien i form af krig, inflation og se-

nest handelskonflikt

jf. også kapitel 3.

Siden udgangen af 2021 er der kommet 140.000 flere

lønmodtagere i beskæftigelse, heraf med en fortsat fremgang i de første seks måneder i år på

godt 18.000 lønmodtagere. Stigningen i beskæftigelsen i år har været bredt funderet, og der er

ikke klare tegn på opbremsning i de brancher, som er mest eksponeret over for handel med

USA, herunder særligt industrien samt handel og transport,

jf. figur 1.26.

Figur 1.26

Bredt funderet fremgang i

lønmodtagerbeskæftigelsen i år

Ændring siden dec. 2024, 1.000 lønmodtagere

Figur 1.27

Omtrent uændret ledighed siden

årsskiftet

Ændring i 1.000 fuldtidsledige

-1

-2

1.000 fuldtidsledige

Januar Februar Marts

Industri, råstofindv. mv.

Handel og transport

Off. adm., sundhed mv.

I alt

April

Maj

Juni

Bygge og anlæg

Erhvervsservice

Øvrige

2023

Dagpenge

2024

2025

Kontanthjælp

Bruttoledige (h. akse)

Anm.: I figur 1.27 omfatter

kontanthjælp

jobparate kontanthjælpsmodtagere, og søjlerne angiver månedsændringer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ledigheden har samlet set ikke ændret sig meget i løbet af i år, om end små fald i starten af året

senest blev afløst af stigninger i juni og juli på henholdsvis 600 og 400 fuldtidspersoner,

jf. fi-

gur 1.27.

Således er ledigheden forblevet uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket den har

været siden slutningen af 2023. Derved har handelskonflikten og den øgede usikkerhed knyttet

hertil indtil videre ikke haft noget tydeligt gennemslag på hverken beskæftigelses- eller ledig-

hedsudviklingen.

Selvom der ikke har været et tydeligt gennemslag på beskæftigelsen målt i personer, har væk-

sten i den samlede arbejdsindsats målt i timer været mindre udtalt og mere i tråd med udviklin-

gen i aktiviteten i store dele af økonomien. Samlet set er den private beskæftigelse målt i antal

personer steget med omtrent 2,8 pct. siden udgangen af 2022, mens antallet af præsterede ti-

I industrien henholdsvis handel og transport estimeres det, at godt 9 pct. og 7 pct. af beskæftigelsen er tilknyttet ameri-

kansk efterspørgsel,

jf. kapitel 4 i Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

mer blot er steget med 1,2 pct. Det afspejler en faldende gennemsnitlig arbejdstid blandt de be-

skæftigede i perioden. Den gennemsnitlige arbejdstid er således nu tilbage omkring niveauet fra

2019 efter at have været forhøjet i de seneste år, herunder særligt i 2022,

jf. figur 1.28.

Det peger i retning af, at nogle virksomheder kan have tilpasset arbejdsinputtet i produktionen

via lavere arbejdstimer pr. medarbejder (intensiv margin) snarere end ved at afskedige medar-

bejdere (ekstensiv margin). Udviklingen vurderes dog også at være en konsekvens af sammen-

sætningen af de nye beskæftigede, da der er kommet flere seniorer og folk på kanten af arbejds-

markedet i beskæftigelse, og de grupper arbejder færre timer i gennemsnit.

Det ses blandt an-

det ved, at der over de seneste to år er kommet flere lønmodtagere, som arbejder mindre end 37

timer om ugen, mens der er kommet færre med mere end 37 timer om ugen,

jf. figur 1.29.

Figur 1.28

Antallet af præsterede timer i privat

sektor har ligget relativt fladt siden 2022

Figur 1.29

En svagt faldende gennemsnitlig

arbejdstid siden 2022 skyldes til dels flere

deltidsbeskæftigede og færre i overarbejde

Ændring i 1.000 lønmodtagere siden 4. kvt. 2019

Ændring siden 4. kvartal 2019, pct.

180

120

-5

-10

2020

2021

2022

2023

2024

2025

-10

-60

Gennemsnitlig arbejdstid i privat sektor

Beskæftigelse i privat sektor

Præsterede timer i privat sektor

Anm.: Figur 1.29 er baseret på eget registerudtræk.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

37 timer om

ugen

Mindre end 37 Mere end 37

timer om ugen timer om ugen

4. kvt. 2022-4. kvt. 2024

-60

4. kvt. 2019-4. kvt. 2022

I alt

Selvom der ikke har været et tydeligt gennemslag på arbejdsmarkedet fra handelskonflikten,

har beskæftigelsesforventningerne – særligt i industrien – undervejs været påvirket af de store

udsving i usikkerheden over det seneste halve år,

jf. figur 1.30.

Inden for industrien er det især medicinalindustrien, hvor beskæftigelsesforventningerne er

neddroslet,

jf. figur 1.31.

Det afspejler sig blandt andet også i antallet af ledige stillinger hos

Novo Nordisk på Jobindex, hvor antallet er faldet fra 1.250 til 600 fra 1. kvartal til 2. kvartal i

år. Det er et godt stykke under toppunktet i 4. kvartal 2023, hvor der var 2.000 ledige stillinger.

Også i maskinindustrien har forventningerne dog været svækket i perioden med handelskon-

flikt.

I Økonomisk Redegørelse, maj 2025, blev det vurderet, at udviklingen i den demografiske sammensætning af lønmodta-

gerbeskæftigelsen fra 2019 til 3. kvartal 2024 har dæmpet den gennemsnitlige arbejdstid for lønmodtagere med 0,6 pct.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Figur 1.30

Beskæftigelsesforventningerne har

været påvirket af handelskonflikten

Figur 1.31

Inden for industrien har især

svækkede forventninger inden for medicinal-

og maskinindustri trukket ned

Bidrag til nettotal

Nettotal

-6

-12

-18

Beskæftigelsesforventninger, nettotal

"Liberation day"

Ny eskalering

Rammeaftale

ml. EU og USA

-6

-12

-18

-5

-10

-15

-5

-10

-15

Jan

Feb Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Jan

Feb Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Industri

Bygge og anlæg

Tjenesteerhverv

Maskin

Medicinal

Øvrige

Føde, drikke og tobak

Møbel, legetøj mv.

Industri i alt (h. akse)

Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. Tjenesteerhverv i figur 1.30 er inkl. detailhandel.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Øvrige indikatorer på arbejdsmarkedet peger samlet set heller ikke mod noget større gennem-

slag på beskæftigelsen. Omkring 1/5 af virksomhederne melder fortsat om mangel på arbejds-

kraft som en begrænsning for produktionen, og der er fortsat relativt mange ledige stillinger i et

historisk perspektiv. Dertil har der ikke været en stigning i antallet af varslede afskedigelser.

I prognosen forventes en mere afdæmpet udvikling i efterspørgslen på arbejdskraft i de kom-

mende år, hvilket skal ses i lyset af flere faktorer. Først og fremmest forventes usikkerhed og

gennemslag fra handelskonflikten at dæmpe virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

USA er Danmarks største eksportmarked

, og en svagere udvikling i eksporten dertil som følge

af højere toldsatser må derfor forventes også at have betydning for den samlede beskæftigelse.

Hertil kommer de nedjusterede vækstforventninger i Novo Nordisk, der med en stigning i an-

tallet af ansatte i Danmark siden udgangen af 2021 på 15.000 personer har bidraget til den

samlede beskæftigelsesfremgang i perioden.

Der er også tegn på, at virksomheder i dele af økonomien aktuelt bruger en relativt høj andel af

deres værditilvækst på aflønning af arbejdskraft, mens produktivitetsudviklingen har været re-

lativt svag,

jf. figur 1.32 og figur 1.33.

Det er særligt gældende inden for de relativt beskæfti-

Det estimeres, at omtrent 4 pct. af beskæftigelsen er knyttet til amerikansk efterspørgsel baseret på OECD’s input-out-

put-tabeller. Der er usikkerhed knyttet til denne opgørelse, idet beregningerne er baseret på globale input-output-tabeller

fra 2019, og dertil at der ikke særskilt korrigeres for M&P-aktiviteter, hvilket kan gøre beregningen til et overkantsskøn.

For yderligere se kapitel 4 i Økonomisk Redegørelse, maj 2025. I et europæisk perspektiv er dansk beskæftigelse omkring

gennemsnittet i forhold til eksponering over for eksport til USA,

jf. Schönwald and Moreau (2025): EU jobs and US trade:

Navigating change, VoxEU.

Udvikling i både lønkvoter og produktivitetsniveauer har ændret sig betydeligt med seneste nationalregnskabsrevision,

jf. boks 1.5.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

gelsestunge tjenesteerhverv samt inden for byggeriet. De høje lønkvoter og den svage produkti-

vitetsudvikling i dele af økonomien, herunder særligt i tjenesteerhvervene og byggeriet, peger

alt andet lige mod en lavere efterspørgsel på arbejdskraft i den kommende tid. Det er dog ikke

vurderingen, at det omsættes til egentlige fald i den samlede beskæftigelse, idet der underlig-

gende skønnes en bredere funderet aktivitetsfremgang. Snarere forventes der et mere afdæm-

pet væksttempo i beskæftigelsen.

Prognosen indebærer, at lønkvoterne i 2026 vil falde en smule tilbage fra de aktuelt høje ni-

veauer i dele af økonomien, mens produktiviteten i økonomien ekskl. råstofindvinding og frem-

stilling forventes at stige svagt. For den private sektor som helhed er lønkvoten fortsat på et lavt

niveau i et historisk perspektiv, mens produktivitetsudviklingen omtrent følger den historiske

tendens. Begge dele skal ses i lyset af et øget omfang af M&P-aktiviteter.

Figur 1.32

Lønkvoterne er høje i dele af

økonomien…

Pct. af BVT

Figur 1.33

… mens produktivitetsudviklingen har

været relativt svag

Kr. pr. time

630

Kr. pr. time

630

590

550

510

2000

2004

2008

2012

2016

2020

2024

Lønkvote, privat sektor i alt

... ekskl. råstof, fremstilling og søtransport

470

2015

2017

2019

2021

2023

2025

470

Timeproduktivitet, privat sektor

... ekskl. råstofindvinding og fremstilling

Anm.: I figur 1.32 er lønkvoter korrigeret for, at selvstændige bidrager til BVT, men ikke indgår i lønsummen. Stiplede linjer i figur

1.33 er eksponentiel trend for perioden 2000-2019. Timeproduktiviteten er realt BVT pr. arbejdstime.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det vurderes, at det primært vil være efterspørgslen på arbejdskraft, der definerer vækstudsig-

terne for beskæftigelsen på kort sigt. De seneste år har vist, at arbejdsudbuddet på kort sigt har

været mere fleksibelt end tidligere ventet, hvilket har bidraget til at imødekomme virksomhe-

dernes store efterspørgsel på arbejdskraft. Det afspejler hovedsageligt tilgang af international

arbejdskraft, og at flere seniorer vælger at blive i beskæftigelse. Seniorernes tilknytning til ar-

bejdsmarkedet vil isoleret set understøttes i de kommende år via en forhøjelse af seniorpræ-

mien såvel som gennem et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer tæt på pensionsalderen fra

2026.

For nærmere om påvirkningen af lønkvoter og produktivitet fra M&P-aktiviteter se fx kapitel 2 i Økonomisk Redegørelse,

august 2022 og kapitel 2 i Økonomisk Redegørelse, december 2024.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

En forudsat gradvist aftagende beskæftigelsesvækst igennem andet halvår 2025 kombineret

med en høj vækst fra udgangen af 2024 og i første halvår 2025 giver udsigt til høj vækst i be-

skæftigelsen i år på 41.000 personer.

I 2026 forventes en mere moderat beskæftigelsesvækst

på 10.000 personer. Bruttoledigheden forventes at stige svagt med 500 fuldtidspersoner i år og

i et lidt højere tempo i 2026 med en stigning på 1.300 fuldtidspersoner.

Den ventede afdæmpning i efterspørgslen på arbejdskraft forventes at afspejle sig i et gradvist

aftagende pres på arbejdsmarkedet. Der forventes dog fortsat at være et positivt beskæftigelses-

gab både i år og til næste år. Samlet set skønnes beskæftigelsesgabet således indsnævret fra 1,8

pct. af den strukturelle beskæftigelse i 2024 til henholdsvis 1,6 pct. i år og 1,2 pct. i 2026. Ud

over en mere afdæmpet efterspørgsel på arbejdskraft bidrager en øget strukturel beskæftigelse

– understøttet af både reformer og den kortsigtede demografiske udvikling – til det aftagende

pres på arbejdsmarkedet.

Stadig forhøjet usikkerhed

De amerikanske toldforhøjelser indebærer et betydeligt stød til verdensøkonomien. Konsekven-

serne er begyndt at vise sig, men en fuld tilpasning til nye handelsvilkår vil tage tid, og der er

fortsat en del usikkerhed, blandt andet i forhold til mere specifikke dele af de indgåede ramme-

aftaler for handel. Det er heller ikke klart, hvordan omkostningerne ved de højere toldsatser i

sidste ende vil blive fordelt, og i hvilket omfang og hvor hurtigt ramte virksomheder kan

komme ind på nye markeder. Det betyder, at der fortsat er forhøjet usikkerhed i forhold til han-

del, om end usikkerheden er faldet i forhold til de markante toldudmeldinger i forbindelse med

”liberation day”.

Usikkerhed gør det vanskeligere at træffe beslutninger. Det gælder både for virksomheder og

husholdninger. Især husholdningerne har længe været tøvende, og det er muligt, at den vedva-

rende usikkerhed kan give sig udslag i en fortsat lav forbrugslyst, hvilket vil dæmpe den sam-

lede efterspørgsel og vækst.

For virksomhederne har fremgangen i værdiskabelse været holdt oppe af medicinalindustrien.

Produktionen i medicinalindustrien ligger fortsat på et højt niveau, men vækstforventningerne

er blevet nedjusteret, blandt andet på grund af konkurrenceforhold. Medicinalindustrien ram-

mes i mindre grad af toldforhøjelser, da en del af produktionen finder sted i USA, men andre

typer af reguleringer vil kunne påvirke afsætningen i de kommende år. Der er således usikker-

hed om, i hvor høj grad medicinalindustrien vil være en drivkraft for dansk økonomi fremadret-

tet.

Overordnet set synes dansk økonomi at være robust med sunde offentlige finanser. Men nogle

forhold kan kræve tilpasning i virksomhederne. Produktiviteten kan stadig være en udfordring,

idet prognosen indebærer, at produktiviteten i dele af økonomien i 2026 fortsat vil ligge under

niveauet i 2019. Sammen med høje lønkvoter i dele af økonomien giver det en risiko for større

end ventet tilpasning på arbejdsmarkedet.

Dansk økonomi har længe lagt an til en blød landing. Det indebærer mere moderat vækst, men

med god mulighed for, at beskæftigelsen kan forblive på et højt niveau. Vendingen i økonomien

Udviklingen skal også ses i lyset af en lavere opgjort beskæftigelse i 2021-2024 som følge af den seneste nationalregn-

skabsrevision.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

kan eventuelt blive mere brat, hvis nogle af de nævnte forhold fører til mere afdæmpede for-

ventninger.

Boks 1.6

Ændrede forudsætninger i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2025

Prognosen tager udgangspunkt i nationalregnskabet til og med 1. kvartal 2025 samt en række indikatorer, der

for de mest højfrekventes vedkommende rækker ind i august. Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, maj

2025, er nationalregnskabet nævneværdigt revideret, hvilket er nærmere beskrevet i boks 1.3 og boks 1.5. Her-

til kommer, at væksten i 1. kvartal 2025 var betydeligt lavere end forventet i maj-prognosen. De nye oplysnin-

ger i nationalregnskabet trækker isoleret set omtrent 1�½ pct.-point ned i BNP-skønnet for 2025.

Siden seneste redegørelse er der indgået en række rammeaftaler for handel mellem USA og flere store handels-

partnere, herunder EU. Hovedforløbet i indeværende prognose er baseret på handelspolitik pr. 5. august 2025.

Det betyder, at det lægges til grund, at handelspolitik pr. 5. august fastholdes, og at midlertidige aftaler gælder

permanent,

jf. boks 1.1.

Prognosen bygger endvidere på mere afdæmpede vækstforventninger for medicinalindustrien. De ovennævnte

forhold har bidraget til en betydelig nedjustering af skønnet for væksten i BNP i 2025 fra 3,0 pct. i maj til 1,4

pct. i indeværende prognose. Skønnet for væksten i 2026 er derimod opjusteret, blandt andet på baggrund af

en forventning om stigende privat og offentligt forbrug. BNP forventes således at vokse med 2,1 pct. i 2026 mod

1,4 pct. i maj. De skønnede niveauer for beskæftigelsen i 2025 og 2026 er omtrent uændrede i forhold til vurde-

ringen i maj.

Efter færdiggørelsen af prognosen har Danmarks Statistik den 20. august udgivet den første, foreløbige udgave

af nationalregnskabet for 2. kvartal 2025, som viser en lidt højere vækst end lagt til grund i prognosen.

I forbindelse med Økonomisk Redegørelse, august 2025, er der udarbejdet en opdateret prog-

noseevaluering.

Den viser, at nøjagtigheden af BNP-skønnet i Økonomisk Redegørelse er på

højde med andre prognosemagere,

jf. boks 1.7.

Der er dog generelt betydelige prognoseafvigel-

ser, specielt omkring større konjunkturvendinger. For 2024 var der også tale om en forholdsvis

stor prognoseafvigelse (det vil sige forskellen mellem BNP-skønnet for 2024 i Økonomisk Re-

degørelse, december 2023, og den første opgørelse af BNP-væksten i 2024) på 2,2 pct.-point.

Der er også en tydelig sammenhæng mellem nøjagtigheden for prognoserne for den internatio-

nale økonomi og prognoserne for dansk økonomi. Det illustrerer den store betydning af udefra-

kommende og uforudsete forhold (herunder fx coronapandemien, høj inflation og handelskon-

flikter) for nøjagtigheden af prognoserne.

Findes på Økonomiministeriets hjemmeside www.oem.dk.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Boks 1.7

Nøjagtigheden af skøn i Økonomisk Redegørelse er på højde med andre prognosemagere

Prognoser over udviklingen i BNP og andre nationaløkonomiske nøgletal er i deres natur usikre og er i bedste

fald et udtryk for den mest sandsynlige udvikling på et givet tidspunkt. En mere træfsikker prognose udgør alt

andet lige et bedre grundlag for den økonomiske politik. Derfor evalueres nøjagtigheden af prognoserne i Øko-

nomisk Redegørelse, og der sammenlignes med skøn foretaget af andre organisationer. Hovedfokus i evaluerin-

gerne er skønnet for BNP-væksten, som er det mest anvendte mål for den samlede udvikling i økonomien.

For perioden 1980-2024 er nøjagtigheden af BNP-skønnet i Økonomisk Redegørelse i den bedre ende, når der

sammenlignes med andre prognosemagere, idet denne sammenligning dog laves med forbehold for, at forskel-

lige prognoser er udarbejdet på forskellige tidspunkter af året,

jf. Økonomiministeriet (2025): Hvor godt ram-

mer prognosen for BNP i Økonomisk Redegørelse?

Der er generelt betydelige prognoseafvigelser,

jf. figur a.

De største prognoseafvigelser ses omkring store tilbageslag, såsom under coronapandemien i 2020.

Der er ikke tegn på systematiske prognoseafvigelser i skønnene for BNP-væksten i Økonomisk Redegørelse,

men siden 2010 har der været en tendens til for lave skøn for væksten i beskæftigelsen. Dansk økonomi præges

i høj grad af udviklingen i udlandet, og der er en tydelig sammenhæng mellem størrelsen af prognoseafvigel-

serne for international økonomi – målt ved prognoseafvigelsen i EU-Kommissionens skøn for euroområdet –

og prognoseafvigelsen i Økonomisk Redegørelse for dansk økonomi,

jf. figur b.

Det illustrerer den store betyd-

ning af udefrakommende og uforudsete forhold for nøjagtigheden af prognoserne.

Prognoseevalueringen tager udgangspunkt i den første foreløbige opgørelse af BNP-væksten, fordi det over en

længere årrække er mest sammenligneligt med informationsgrundlaget for prognosen på tidspunktet for udar-

bejdelsen. Men der har igennem årene været betydelige ændringer i opgørelsen af BNP-væksten, hvilket efter-

følgende kan ændre billedet af nøjagtigheden af BNP-skøn. Det er fx tilfældet for 2023, hvor væksten blev revi-

deret op fra 1,8 pct. til 2,5 pct. i juni 2024, men blev revideret ned til 0,6 pct. med revisionen i juni 2025. Revi-

sioner af nationalregnskabet ændrer ikke billedet af nøjagtigheden af prognoser set over en længere periode.

Figur a

Faktisk BNP-vækst og skøn i Økonomisk

Redegørelse, december

Pct.

-2

-4

-6

Pct.

-2

-4

-6

1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022

Faktisk

Økonomisk Redegørelse - skøn der har ramt for lavt

Økonomisk Redegørelse - skøn der har ramt for højt

Figur b

Sammenhæng mellem nøjagtigheden af

prognoser for dansk og international økonomi

Prognoseafvigelse, Økonomisk Redegørelse

for Danmark, pct.-point

-2

-4

-6

2024

2023

2022

2021

2008

2020

-8

2009

-2

-4

-6

-4

-2

-6

Prognoseafvigelse, E

U-Kommissionen

for

euroområdet, pct.-point

Anm.: I figur a vises BNP-væksten ifølge Danmarks Statistiks første foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for det pågældende

år og BNP-skønnet i Økonomisk Redegørelse, december det foregående år. Den første foreløbige opgørelse af BNP-væk-

sten i 2024, som forelå den 20. februar 2025, sammenlignes således med skønnet i Økonomisk Redegørelse, december

2023. For 2023 sammenlignes med august-redegørelsen, da der ikke blev offentliggjort en decemberprognose i 2022. Hvert

punkt i figur b viser afvigelsen for ét år, hvoraf udvalgte år fremgår eksplicit. Prognoseafvigelserne for euroområdet er opgjort

på samme måde som prognoseafvigelserne i Økonomisk Redegørelse for Danmark, men er baseret på EU-Kommissionens

skøn for euroområdet i efterårsprognoserne.

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, EU-Kommissionen, Diverse udgaver af Økonomisk Redegørelse/Økonomisk Oversigt, samt

Økonomiministeriet (2025): Hvor godt rammer prognosen for BNP i Økonomisk Redegørelse?

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Bilagstabel

Tabel 1.1

Nøgletal fra vurderingen i august og sammenligning med skøn fra maj

2024

Maj

Realvækst, pct.

Privatforbrug

Samlet offentlig efterspørgsel

- heraf offentligt forbrug

- heraf offentlige investeringer

Boliginvesteringer

Erhvervsinvesteringer

Lagerændringer

I alt indenlandsk efterspørgsel

Eksport

- heraf industrieksport

Samlet efterspørgsel

Import

- heraf vareimport

BNP

Bruttoværditilvækst

- heraf i private byerhverv

Ændring i 1.000 personer

Arbejdsstyrke

Beskæftigelse

- heraf i den private sektor

- heraf i offentlig forvaltning og service

Bruttoledighed

Konjunkturgab, pct.

Outputgab

Beskæftigelsesgab

Bruttoledighedsgab

Kilde:

2025

Aug.

2,3

6,2

5,4

12,5

2,2

-6,5

0,2

2,2

0,9

1,9

1,6

1,9

3,9

1,4

1,1

2026

Maj

1,2

0,8

0,3

3,6

2,4

-0,3

0,3

1,2

2,3

2,9

1,7

2,3

1,6

1,4

1,5

2,1

Aug.

2,2

3,2

2,6

7,5

3,7

1,5

0,0

2,5

2,9

3,0

2,7

3,7

3,4

2,1

2,0

2,6

1,0

1,9

1,8

2,4

-10,2

7,6

-0,3

1,2

7,1

9,9

3,7

4,1

2,3

3,5

3,8

5,5

1,2

7,7

4,8

28,2

3,2

-1,1

0,0

2,9

4,3

5,1

3,5

4,4

4,9

3,0

3,3

3,7

1,4

1,8

-0,7

0,9

1,6

-0,7

0,9

1,6

-0,7

0,7

1,1

-0,5

0,8

1,2

-0,5

Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden.

De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger.

Vækstbidrag til BNP.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 1

De økonomiske udsigter

Tabel 1.1 (fortsat)

Nøgletal fra vurderingen i august og sammenligning med skøn fra maj

2024

Maj

Stigning i pct.

Huspriser (enfamiliehuse)

Forbrugerprisindeks

Timeløn i privat sektor

Real disponibel indkomst, husholdninger

Timeproduktiviteten i private byerhverv

Pct.

Rente, 1-årigt flekslån

Rente, 10-årig statsobligation

Rente, 30-årig realkreditobligation

Offentlige finanser

Faktisk offentlig saldo, mia. kr.

Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP

Strukturel offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

Arbejdsmarked

Arbejdsstyrke (inkl. orlov), 1.000 personer

Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer

Bruttoledighed, 1.000 personer

Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken

Eksterne forudsætninger

Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.

Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.

Dollarkurs, kr. pr. dollar

Oliepris, dollar pr. tønde

Betalingsbalance

Betalingsbalancesaldo, mia. kr.

Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP

357

12,2

370

11,9

346

11,4

366

11,4

338

10,7

80,5

67,7

70,7

67,5

69,9

1,5

2,5

1,6

1,8

1,5

2,2

1,7

1,8

1,9

3.303

3.217

2,6

3.346

3.258

2,6

3.345

3.259

2,6

3.351

3.262

2,7

3.357

3.269

2,6

131

4,5

1,8

30,5

1,6

1,0

29,8

1,8

1,0

29,1

1,5

0,7

29,2

0,4

-0,1

28,3

3,0

2,2

4,3

1,8

2,3

4,1

1,9

2,4

4,2

1,7

2,4

4,2

1,8

2,6

4,3

3,5

1,4

4,8

1,5

5,1

3,6

1,9

3,5

3,3

3,0

4,7

1,7

3,5

3,0

-0,2

3,0

1,7

3,2

1,8

2,0

3,2

0,9

3,2

2,3

2,4

2025

Aug.

Maj

2026

Aug.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 2

De offentlige finanser og finanspolitikken

2. De offentlige finanser og

finanspolitikken

Dansk økonomi og de offentlige finanser har vist sig særdeles modstandsdygtig overfor de ud-

fordringer, der har indfundet sig i de senere år, herunder høj inflation og sikkerheds- og han-

delspolitisk usikkerhed. Der er høj beskæftigelse, danske virksomheder er konkurrencedygtige,

og der har gennem ni år været overskud på de offentlige finanser. I 2024 var overskuddet på

den faktiske offentlige saldo 130 mia. kr., svarende til 4�½ pct. af BNP, og overskuddene ventes

at fortsætte i 2025 og 2026.

De offentlige overskud afspejler blandt andet, at beskæftigelsen har været støt stigende og er

historisk høj. De seneste års bemærkelsesværdige beskæftigelsesudvikling skyldes navnlig sti-

gende beskæftigelse blandt herboende indvandrere og efterkommere, høj tilgang af internatio-

nal arbejdskraft samt større erhvervsdeltagelse blandt seniorer og i de unge aldersgrupper. Den

positive udvikling har været understøttet af gennemførte reformer.

Endvidere er danske virksomheders indtjening steget over en årrække, hvor et øget omfang af

M&P-aktiviteter i udlandet har bidraget positivt. M&P-aktiviteterne har desuden bidraget til

øgede indtægter fra selskabsskatten, uden et tilsvarende pres på økonomiens kapacitet, fordi

den fysiske produktion foregår i udlandet. Den seneste udvikling hen over sommeren – med

nedjusterede forventninger til vækstfremgangen i blandt andet medicinalbranchen og mærk-

bare kursfald på dele af det danske aktiemarked – har medført en vis nedjustering af de forven-

tede statslige indtægter fra selskabs- og aktieskatter. Det ændrer imidlertid ikke ved det over-

ordnede billede af stærke offentlige finanser.

De vedvarende overskud på den offentlige saldo vurderes både at være udtryk for en favorabel

konjunktursituation samt underliggende strukturelle forhold. I forsommeren førte den positive

udvikling i dansk økonomi og indførelsen af nye skønsmetoder bag de mellemfristede frem-

skrivninger til en betydelig opjustering af den skønnede strukturelle saldo i de aktuelle og kom-

mende år,

jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2025

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025.

I 2026 lempes finanspolitikken med knap 0,6 pct. af BNP, således at en del af den underlig-

gende saldoforbedring udmøntes til nye initiativer på finanslovforslaget for 2026. Derudover

lempes den strukturelle saldo med yderligere godt 0,3 pct. af BNP i 2026 (og mere i 2027 og

2028) med henblik på at håndtere øgede udgifter til forsvar og sikkerhed i 2026.

Dansk økonomi vurderes at være i en moderat højkonjunktur med et kapacitetspres, der grad-

vist er aftaget i de seneste år. I 2025 og 2026 ventes kapacitetspresset at aftage yderligere, dre-

vet af stigende strukturel produktionskapacitet, blandt andet gennem den strukturelle beskæfti-

gelse. Trods den lempeligere finanspolitik i 2026 svarer vurderingen af kapacitetspresset i

dansk økonomi i store træk til vurderingen i

Økonomisk Redegørelse, maj 2025,

og inflationen

skønnes til under 2 pct. i både 2025 og 2026.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 2

De offentlige finanser og finanspolitikken

Finanslovforslaget for 2026

Dansk økonomi og det danske samfund står i de kommende år over for en række vigtige udfor-

dringer, herunder i forhold til udbygningen af dansk forsvar og sikkerhed, og samtidig med et

stærkt udgangspunkt for de offentlige finanser, både i de aktuelle år og frem mod 2030. Samti-

dig dæmpes vækstforventningerne som følge af forværrede handelsbetingelser på det ameri-

kanske marked og usikkerhed om den internationale økonomi, hvilket bidrager til, at kapaci-

tetspresset i dansk økonomi ventes at aftage yderligere.

Med baggrund i blandt andet sunde offentlige finanser og aftagende kapacitetspres har regerin-

gen besluttet at lempe finanspolitikken i 2026 for at understøtte vigtige samfundsprioriteter

som forsvar og sikkerhed mv. Dertil muliggør lempelsen en række nye initiativer på finanslov-

forslaget for 2026, der blandt andet vedrører tryghed og en række øvrige velfærdsinitiativer, sa-

nering af punktafgifter og grøn omstilling, ligesom elafgiften nedsættes i 2026 og 2027, hvilket

øger danskernes købekraft.

Den planlagte udgifts- og finanspolitik i 2025 og 2026 medfører vækstrater i det offentlige for-

brug og de offentlige investeringer, der er væsentligt højere end i de foregående år. Udgiftsvæk-

sten afspejler dels virkningen af nye prioriteringer mv. som led i finanslovforslaget for 2026,

dels tidligere besluttet politik som led i finansloven for 2025, de indgåede økonomiaftaler med

KL og Danske Regioner og etableringen af Accelerationsfonden mv.

I 2026 indfases næste trin af

Aftale om reform af personskat

(2023), som i 2025 indebar en

nedsættelse af personskatterne med 3,5 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd) gennem særligt en

forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Med næste trin sænkes personskatterne med yderligere 3

mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd) i 2026 ved navnlig en yderligere forhøjelse af beskæftigel-

sesfradraget og en lettelse af topskatten. Det bidrager sammen med nedsættelsen af en række

punktafgifter i forbindelse med finanslovforslaget for 2026 til at understøtte husholdningernes

købekraft og den ventede fremgang i privatforbruget, som har ligget lavt de seneste år.

I 2026 skønnes den offentlige forbrugsvækst til 2,6 pct., mens realvæksten i de offentlige nyin-

vesteringer skønnes til 7,5 pct.,

jf. figur 2.1 og figur 2.2.

Den skønnede udgiftsvækst i 2026 ta-

ger afsæt i aftaler om kommunernes og regionernes økonomi i 2026 (ØA26) og forslag til fi-

nansloven for 2026. Realvæksten i både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i

2026 er opjusteret i forhold til det beregningsteknisk forudsatte i Økonomisk Redegørelse, maj

2025. Opjusteringerne skal primært ses i lyset af øgede prioriteringer til blandt andet velfærds-

initiativer, tryghed og sikkerhed på finanslovforslaget for 2026 i forlængelse af den besluttede

saldolempelse samt forskydninger i den nationalregnskabstekniske udgiftsvirkning af materiel-

anskaffelser på forsvarsområdet mv.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 2

De offentlige finanser og finanspolitikken

Figur 2.1

Realvækst i det offentlige forbrug

Pct.

Figur 2.2

Realvækst i de offentlige investeringer

Pct.

Gns. 2020-2024

Maj

2025

2026

August

Gns. 2020-2024

Maj

2025

2026

August

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Med afsæt i den samlede finanslov for 2025, de kommunale og regionale budgetter for 2025

samt virkningen af efterfølgende indgåede politiske aftaler og nye oplysninger mv. skønnes en

realvækst i det offentlige forbrug på 5,4 pct. i 2025 og en realvækst i de offentlige nyinvesterin-

ger på 12,5 pct. i 2025. Den skønnede realvækstrate i det offentlige forbrug i 2025 er opjusteret

i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2025, mens realvæksten i de offentlige investeringer

er væsentligt nedjusteret. Justeringerne afspejler hovedsageligt ændrede skøn på forsvarsområ-

det, som også indebærer en omfordeling af udgifter fra offentlige investeringer til offentligt for-

brug (varekøb mv.),

jf. Appendiks A. De offentlige finanser og finanspolitikken.

Finanspolitikken lempes i 2026, imens kapacitetspresset aftager

Med finanslovforslaget for 2026 skønnes den ét-årige finanseffekt til 0,4 pct.-point mod 0,1

pct.-point med de beregningstekniske forudsætninger i maj-vurderingen. For 2025 er skønnet

for finanseffekten omvendt nedjusteret fra 0,8 pct.-point til 0,6 pct.-point, primært som følge af

en lavere vækst i de offentlige investeringer end forudsat i maj,

jf. figur 2.2.

Kapacitetspresset i økonomien målt ved outputgabet skønnes at aftage en anelse fra 0,9 pct. i

2025 til 0,8 pct. i 2026. Sidstnævnte svarer til en opjustering på 0,1 pct.-point i forhold til vur-

deringen i maj, blandt andet som følge af den lempeligere finanspolitik. Skønnene for outputga-

bet er behæftet med usikkerhed, både på grund af usikkerhed om konjunkturudviklingen og om

de strukturelle niveauer

Set i et lidt længere perspektiv vurderes den samlede finans- og strukturpolitik siden 2019 (året

før coronapandemien og samtidig et omtrent konjunkturneutralt år) at være omtrent neutral,

målt ved de flerårige finanseffekter. Finanspolitikken blev lempet i 2020 og 2021 for at under-

støtte økonomien under coronapandemien og derefter strammet i 2022-2024 for at trække

lempelserne tilbage og modgå den høje inflation, der fulgte af pandemi- og krigsrelaterede for-

styrrelser i den internationale økonomi og på energimarkederne.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 2

De offentlige finanser og finanspolitikken

I 2025 skønnes den flerårige finanseffekt tæt på nul, mens den bliver svagt positiv i 2026, in-

klusive den finanspolitiske lempelse på finanslovforslaget for 2026,

jf. figur 2.3.

Den kraftige

vækst i arbejdsstyrken i de senere år har bidraget til at øge produktionskapaciteten i økonomien

og dermed dæmpet de opgjorte finanseffekter forbundet med en given udgiftsvækst.

På arbejdsmarkedet vurderes kapacitetspresset fortsat at være forhøjet, men med en aftagende

profil over prognoseperioden,

jf. figur 2.4,

hvor den strukturelle beskæftigelse skønnes at vokse

yderligere, mens den faktiske beskæftigelse kun stiger svagt.

De beregnede finanseffekter vurderes i både 2025 og 2026 at udgøre overkantsskøn. Det skyl-

des, at større anskaffelser af militært materiel typisk har et højere importindhold end, hvad der

er lagt til grund i beregningen af finanseffekterne. Med den betydelige styrkelse af forsvaret

disse år, herunder via Accelerationsfonden, bliver importindholdet i det offentlige forbrug og

investeringer derfor forventeligt højere end normalt, og derfor vil den indenlandske aktivitets-

virkning tilsvarende være lavere end i opgørelsen af finanseffekterne. I beregningerne af finans-

effekterne er anvendt den generelle importandel i det offentlige forbrug mv., da der ikke forelig-

ger konkret information om importindholdet i udgiftsløftene.

Figur 2.3

Ét-årige og flerårige finanseffekter

Figur 2.4

Flerårige finanseffekter sammenholdt

med outputgab

Pct.-point

-1

-2

-3

-4

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Flerårig finanseffekt

Outputgab

Outputgab i fravær af besluttet politik

Pct.-point

-1

-2

-3

-4

Pct.-point

-1

-2

-3

-4

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct.-point

-1

-2

-3

2026

-4

Ét-årig finanseffekt

Flerårig finanseffekt

Kilde: Egne beregninger på MAKRO.

Strukturel saldo viser sunde offentlige finanser

De offentlige finanser er grundlæggende sunde. Det strukturelle overskud skønnes at aftage fra

1,8 pct. af BNP i 2024 til et mindre underskud på 0,1 pct. af BNP i 2026. Det afspejler særligt de

markante prioriteringer til forsvar og sikkerhed, velfærd og lettelser af afgifter og skatter, inklu-

sive virkningerne af

Aftale om reform af personskat

(2023), samt lempelsen af elafgiften. Sam-

tidig skal saldosvækkelsen ses i lyset af, at finanspolitikken tilrettelægges ud fra en løbende til-

pasning frem mod det mellemfristede mål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030,

jf. figur 2.5.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 2

De offentlige finanser og finanspolitikken

Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo er omtrent uændret i 2025 og nedjusteret

med 0,8 pct. af BNP i 2026 siden Økonomisk Redegørelse, maj 2025,

jf. figur 2.6.

Skønnet i

både 2025 og 2026 dækker over en række modsatrettede bevægelser.

I både 2025 og 2026 forbedres saldoen af lavere skønnede udgifter på en række områder, her-

iblandt som følge af forskydninger af den nationalregnskabstekniske udgiftsvirkning af materi-

elanskaffelser på forsvarsområdet mv. i 2026,

jf. Appendiks A. De offentlige finanser og finans-

politikken.

I modsat retning trækker en nedjustering i det strukturelle provenu for aktie- og sel-

skabsskat, herunder i lyset af lavere forventninger til vækstfremgangen i medicinalbranchen og

fald på dele af det danske aktiemarked,

jf. Opdateret mellemfristet forløb, august 2025.

Med henblik på at øge disponeringsmulighederne på finanslovforslaget for 2026 samt håndtere

øgede udgifter til forsvar og sikkerhed mv. vil regeringen lempe finanspolitikken i 2026. Med

lempelsen bliver der plads til nye initiativer i 2026 for netto 27 mia. kr., svarende til 0,9 pct. af

BNP, som håndteres uden modgående finansiering.

Figur 2.5

Strukturel saldo frem mod 2030

Pct. af strukturelt BNP

Figur 2.6

Faktisk og strukturel saldo 2024-2026

Pct. af strukturelt BNP

Pct. af BNP

Budgetlovens

underskudsgrænse

2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024 2028

Strukturel saldo

Saldomål i 2030

-2

2017

2019

2021

2023

2025

-2

Strukturel saldo

Faktisk saldo (h. akse)

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Faldende ØMU-gæld og voksende offentlig finansiel nettoformue

De stærke offentlige finanser har bidraget til, at den danske ØMU-gæld er blandt de laveste i

EU og væsentligt under grænsen på 60 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. Den danske

ØMU-gæld skønnes således at falde fra ca. 30�½ pct. af BNP i 2024 til godt 28¼ pct. af BNP i

2026,

jf. figur 2.7.

I forhold til

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

er den strukturelle saldo forbedret med 0,2 pct. i 2025 og svækket

med 0,6 pct. i 2026. I

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

blev den strukturelle saldo svækket med 0,2 pct. i både

2025 og 2026 i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2025. Det afspejlede primært, at skøn for strukturel aktieskat og

selskabsskat (ekskl. Nordsø) blev opdateret som led i konsolideringen af fremskrivningen i forbindelse med metodeeftersy-

net, og at de strukturelle niveauer i prognoseårene også afhænger af den lange fremskrivning.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 2

De offentlige finanser og finanspolitikken

De offentlige overskud har foruden at bidrage til gældsnedbringelse også bidraget til, at Dan-

mark siden 2018 har haft en positiv offentlig finansiel nettoformue. I 2026 skønnes den offent-

lige finansielle nettoformue at være ca. 24¾ pct. af BNP, hvilket er knap 1 pct.-point mere end i

2024.

I tabel 2.1 fremgår øvrige centrale nøgletal for de offentlige finanser i perioden 2024-2026. Vur-

deringen af de offentlige finanser er desuden uddybet nærmere i

Appendiks A. De offentlige fi-

nanser og finanspolitikken.

Figur 2.7

ØMU-gæld og offentlig finansiel nettoformue

Pct. af BNP

-20

-40

Grænse for ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten

Pct. af BNP

-20

-40

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

ØMU-gæld

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Offentlig finansiel nettoformue

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 2

De offentlige finanser og finanspolitikken

Tabel 2.1

Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken

2024

Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP

Faktisk saldo, pct. af BNP

Offentlig forbrugsvækst, pct.

Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point

Ét-årig finanseffekt, pct.-point

Outputgab, pct.

Beskæftigelsesgab, pct.

ØMU-gæld, pct. af BNP

Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP

2025

1,0

1,8

5,4

-0,1

0,6

0,9

1,6

29,1

24,7

2026

-0,1

0,4

2,6

0,2

0,4

0,8

1,2

28,3

24,8

1,8

4,5

1,8

-0,6

-0,2

1,4

1,8

30,5

23,9

Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For

2024 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.

Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveau-

effekt i forhold til 2019).

Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet

i et givent år.

Beregnede mål for hvor meget produktionen og beskæftigelsen afviger fra de strukturelle niveauer. Når gabene er positive,

indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

3. Sunde strukturer har skabt

en robust dansk økonomi

Igennem de seneste fem år har en række store globale stød i form af pandemi, krig i Ukraine,

høj inflation, stigende renter og senest handelskonflikt sat de økonomiske strukturer samt virk-

somhedernes og husholdningernes modstandsdygtighed på prøve både herhjemme og i udlan-

det. Dette temakapitel gør status på, hvor dansk økonomi aktuelt står i forhold til sammenlig-

nelige lande og belyser den økonomiske udvikling samt dansk økonomis tilpasningsdygtighed i

perioden siden 2020. Afslutningsvis peger kapitlet ind i nogle af de betydelige udfordringer,

som nu presser sig på, og som understreger nødvendigheden af at fastholde et stærkt funda-

ment for dansk økonomi. De overordnede konklusioner i temakapitlet er:

•

Velstanden i Danmark, målt ved BNI pr. indbygger, er blandt de højeste i Europa som

følge af et højt produktivitetsniveau og en stor andel af befolkningen i beskæftigelse.

Økonomiske ubalancer fra 1980’erne er vendt til styrkepositioner. Det er blandt andet

afspejlet i en lav ledighed, sunde offentlige finanser og store private opsparinger.

Udviklingen siden 1980’erne afspejler blandt andet, at der over de seneste fem årtier

er sket en betydelig forbedring af de økonomiske strukturer. Det omfatter blandt andet

indførelsen af fastkurspolitikken, arbejdsmarkedspensionerne og flexicurity-modellen,

indekseringen af folkepensionsalderen, et øget fokus på finanspolitisk holdbarhed og

offentlig budgetstyring samt skatte- og arbejdsmarkedsreformer, der har øget incita-

menterne til opsparing og investering samt styrket den strukturelle beskæftigelse.

Det stærke fundament har mindsket sårbarheden i økonomien over for store, uforud-

sete stød og bidraget til, at dansk økonomi har været omstillingsdygtig og samlet set

klaret sig godt igennem rækken af store globale forstyrrelser og øget usikkerhed set

over de seneste fem år. En høj global efterspørgsel på danske eksportvarer, særligt nye

medicinalprodukter, et fleksibelt arbejdsmarked samt danske virksomheders udnyt-

telse af globale værdikæder har været udslagsgivende for væksten i økonomien. BNP

er særligt løftet af en ekstraordinært stor fremgang i medicinalindustrien, mens be-

skæftigelsesfremgangen har været bredt funderet.

De økonomiske strukturer og tilpasningsevnen vil også blive sat på prøve over de kom-

mende årtier. Udfordringerne knytter sig blandt andet til de aktuelle geo- og handels-

politiske spændinger, den demografiske udvikling og konkurrence om arbejdskraften

samt til indfrielsen og finansieringen af store og centrale prioriteringer til forsvar og

sikkerhed, velfærd og den grønne omstilling. Samtidig har produktivitetsudviklingen i

dele af de private erhverv været svag de seneste år.

Udfordringerne understreger vigtigheden af at fastholde det stærke økonomiske fun-

dament, der har underbygget det gode udgangspunkt for dansk økonomi og skabt for-

udsætningerne for finansieringen af velfærdssamfundet. Det vil blandt andet kræve

skarpe politiske prioriteringer og rettidig omhu for at understøtte rammerne om en

fortsat omstillingsparat dansk økonomi med særligt fokus på at sikre konkurrencedyg-

tige virksomheder, høj beskæftigelse og en effektivt drevet offentlig sektor.

•

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

3.1 Dansk økonomi står stærkt i et internationalt perspektiv

Dansk økonomi står aktuelt stærkt i et internationalt perspektiv målt på en lang række økono-

miske parametre. Velstanden i Danmark, målt ved købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger, er

blandt de højeste i Europa,

jf. figur 3.1.

1,2

Det er en konsekvens af, at timeproduktiviteten er

høj, hvilket indebærer, at der kan produceres relativt meget værdi pr. arbejdstime, samt at Dan-

mark er et af de lande med den højeste andel af beskæftigede i Europa. Således er knap 80 pct.

af personerne i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse i Danmark,

jf. figur 3.2.

Den relativt

høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af fordelingen af arbejdsindsatsen, hvor mange i

Danmark er i arbejde, men i gennemsnit arbejder lidt færre timer end i EU set under ét.

Figur 3.1

Højt BNI pr. indbygger…

1.000 USD pr. indbygger (købekraftskorrigeret)

120

Figur 3.2

… og høj andel i beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvens, pct.

Norge

Schweiz

Nederlandene

Danmark

Tyskland

Sverige

Belgien

Østrig

Finland

Frankrig

Italien

Storbritannien

Spanien

Portugal

Kroatien

Polen

Grækenland

Anm.: I begge figurer vises tal for 2024. Købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger i figur 3.1 er opgjort i løbende priser. Beskæftigel-

sesfrekvens i figur 3.2 er målt som andel af befolkningen mellem 15 år og 69 år, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsen er

opgjort på baggrund af de respektive landes nationalregnskaber, mens befolkningen er opgjort på baggrund af Eurostats’

labour force survey.

Der skal tages forbehold for, at pendlere indgår i beskæftigelsen, men ikke i befolkningsopgørelsen,

hvorfor lande med mange pendlere kan have en relativt højere beskæftigelsesfrekvens.

Kilde: Verdensbanken, Eurostat og egne beregninger.

Danmark står aktuelt et noget andet sted end i starten af 1980’erne, hvor økonomien var karak-

teriseret ved en række ubalancer og på flere væsentlige økonomiske nøgletal klarede sig relativt

dårligere i et internationalt perspektiv. Således var velstandsniveauet i Danmark betydeligt la-

vere end i USA

, ledigheden og inflationen var høj, mens der var et stort underskud på beta-

lingsbalancens løbende poster,

jf. figur 3.3.

Samtidig var de offentlige finanser karakteriseret

ved store og gentagne underskud samt stigende gæld, mens renterne på danske statsobligatio-

Se også Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

I indeværende analyse sammenlignes der som udgangspunkt med sammenlignelige lande i Europa. Disse er udvalgt til at

være Belgien,

Finland,

Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien,

Nederlandene, Norge,

Polen, Portugal,

Schweiz,

Spanien,

Sverige, Tyskland,

Østrig og

som helhed. I smallere sammenligninger tages udgangspunkt i de kursiverede lande.

Nogle lande kan være udeladt i enkelte figurer som følge af databegrænsninger.

USA er i denne sammenhæng valgt, da USA som oftest er det centrale referencepunkt i forhold til mål af velstand.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

Schweiz

Nederlandene

Tyskland

Danmark

Norge

Sverige

Østrig

Finland

Portugal

Grækenland

Polen

Frankrig

Kroatien

Italien

Belgien

Spanien

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

ner var betydeligt højere end i Tyskland. Siden da er ubalancerne gradvist vendt, og de økono-

miske nøgletal er blevet forbedret betydeligt med et øget relativt velstandsniveau, lavere ledig-

hed, mere stabil prisudvikling og lavere statsrenter. Samtidig er både de offentlige finanser

samt husholdningernes og virksomhedernes opsparinger styrket markant.

Figur 3.3

Opretning af ubalancer i dansk økonomi siden 1980

Makroøkonomi

12,4

12,2

6,7

4,5

1,4

-3,3

-22,4

BNI pr.

indbygger

ift. USA

(pct.)

Betalingsbalance

(pct. af BNP)

Inflation

(pct.)

Ledighed

Offentlig saldo

(pct. af

(pct. af BNP)

arbejdsstyrke)

1980*

2,3

Offentlig økonomi

7,3

-2

-4

-4,3

-2

-4

-1,5

-35

-0,3

Offentlig

Rentespænd på

nettoformue 10-årige statsobl.

(pct. af BNP)

ift. Tyskland

(pct.-point)

2024

Anm.: BNI pr. indbygger er købekraftskorrigeret. Betalingsbalance viser nettoindtægterne på betalingsbalancens løbende poster.

Ledighed viser nettoledigheden som andel af arbejdsstyrken opgjort på baggrund af MAKRO’s databank, hvilket forklarer

forskellen til den opgjorte ledighedsprocent fra Danmarks Statistik. Rentespænd er målt på baggrund af den effektive rente

på 10-årige statsobligationer. *Variable er fra 1980 eller tidligst mulige år med datadækning. Tal for offentlig saldo er fra

1985, renter på statsobligationer er fra 1984, og offentlig nettoformue er fra 1994. Af hensyn til grafisk præsentation er gra-

ferne skaleret efter historiske standardafvigelser for de respektive mål.

Kilde: OECD, Verdensbanken, Macrobond, Danmarks Statistik, Lars Haagen Pedersen (2020): Dansk økonomi 1979-2019: Øko-

nomisk-politiske bidrag til 40 års fremgang,

Samfundsøkonomen 1/2020

og egne beregninger.

Ubalancerne forsvandt dog ikke af sig selv. Med det formål at rette op på en række af de økono-

miske ubalancer, der var i 1980’erne – såvel som udfordringer, der først viste sig senere som fx

boligboblen under finanskrisen – er der løbende gennemført en række aftaler og reformer af

stor samfundsmæssig betydning,

jf. boks 3.1.

Kendetegnende for mange af reformerne er, at de

undervejs har været politisk svære og krævet afvejninger, herunder fx forkortede dagpengeperi-

oder og indekseret folkepensionsalder, men at de samlet set har bidraget til en stærk dansk

økonomi med sunde strukturer og et betydeligt finanspolitisk råderum.

Et af de første afgørende tiltag i starten af 1980’erne var indførelsen af fastkurspolitikken i

1982, som siden har sikret en fast valutakurs for den danske krone over for først D-marken og

senere euroen. Det har medført en forankring af inflationen i første omgang til en prisudvikling,

som nærmede sig inflationen i Tyskland, og siden omkring inflationsmålsætningen på omkring

2 pct. i euroområdet. Det har bidraget til en indsnævring af rentespændet til Tyskland med la-

vere renter til følge og aktuelt marginalt lavere renter på statsobligationer i Danmark i forhold

til i Tyskland.

Store overskud på de offentlige finanser og på betalingsbalancen kan isoleret set også betragtes som ubalancer. EU-Kom-

missionen vurderer dog, at de makroøkonomiske risici knyttet hertil er relativt små,

jf. boks 3.2.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Boks 3.1

Udvalgte centrale tiltag med henblik på at skabe sunde strukturer siden 1980

1980’erne:

Stabil prisudvikling, forbedring af betalingsbalancen og nedbringelse af opsparingsunderskud

•

Fastkurspolitik (1982)

Danmark introducerede fastkurspolitik først over for den tyske D-mark og siden 1999 over for euroen. Fast-

kurspolitikken har bidraget til en lav og stabil prisudvikling, som sammen med fast valutakurs har været

med til at skabe mere forudsigelighed om husholdningernes købekraft samt relativt stabile konkurrencefor-

hold for danske virksomheder.

•

Kartoffelkuren (1986) og Skattereform (1987)

Kartoffelkuren og skattereformen havde til formål at reducere forbrug og låntagning samt øge opsparingen

via blandt andet en reduktion af rentefradraget. Skattereformen omfattede blandt andet også en reduktion af

marginalskatten på arbejdsindkomst og en reduktion af værdien af ligningsmæssige fradrag.

•

Udbredelse af arbejdsmarkedspensioner (1987)

Med fælleserklæringen fra 1987 indgik den daværende regering sammen med arbejdsmarkedets hovedorga-

nisationer (DA, LO, FTF og AC) en trepartsaftale, som var første led i udbredelsen af arbejdsmarkedspensio-

ner til store dele af arbejdsmarkedet. Siden da er de gradvist blevet udbredt til lønmodtagerne via overens-

komstaftalerne, ligesom bidraget til pensionsopsparing gradvist er øget.

1990’erne:

Lavere ledighed, højere strukturel beskæftigelse og mere fleksibelt arbejdsmarked

•

Skattereformer (1994 og 1999)

Med skattereformen fra 1994 blev blandt andet arbejdsmarkedsbidraget indført og marginalskatten reduce-

ret, og værdi af rentefradrag blev sænket. Pinsepakken, der trådte i kraft i 1999, fulgte sporene fra 1994-om-

lægningen med blandt andet sænkning af skatterne på arbejde, og værdien af rentefradraget blev yderligere

reduceret. I 1990’erne blev også selskabsskatten reduceret.

•

Aktiv arbejdsmarkedspolitik og mere fleksibel løndannelse (1990’erne)

I 1990’erne blev der gennemført en række arbejdsmarkedsreformer, der lagde fundamentet for den aktive

beskæftigelsesindsats i Danmark og udbygningen af den danske flexicurity-model. Et centralt element var

etableringen af et ret og pligt-baseret system, hvor lediges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

blev skærpet. Samtidig kom gradvist flere over på overenskomster, hvor lønnen i højere grad fastsættes i den

enkelte virksomhed.

•

Omlægning af dagpengesystemet (1993, 1996 og 1999)

Med arbejdsmarkedsreformen i 1993 blev dagpengeperioden reduceret til 7 år (9 år ved evt. anvendelse af 2

års orlov) fra i princippet uendelig. I 1996 blev dagpengeperioden yderligere reduceret til 5 år og i 1999 til 4

år.

•

Ungeindsats (1996 og 1999)

Ungeindsatsen havde til formål at reducere ungdomsarbejdsløsheden og tilskynde til uddannelse, blandt

andet via ret og pligt for ledige under 25 til uddannelse eller anden aktivering efter 6 måneders ledighed.

2000’erne:

Demografisk fremtidssikring og holdbar finanspolitik

•

Velfærdsaftalen (2006)

Folkepensionsalderen blev knyttet til udviklingen i levetiden, så den forhøjes i takt med den forventede leve-

tid. Aftalen indebar en markant forøgelse af den strukturelle beskæftigelse og forbedring af de offentlige fi-

nanser, som gik fra at være uholdbare til at være holdbare på langt sigt.

•

Skattereformer (2004, 2007 og 2009)

Fokus for ændringerne var at øge tilskyndelse til at arbejde via blandt andet indførelse og forhøjelse af be-

skæftigelsesfradrag samt reduktion af marginalskatter. Herudover blev værdien af rentefradraget reduceret.

2010’erne:

Øge strukturel beskæftigelse og sundere kreditgivning

•

Dagpengereform som del af Genopretningsaftalen (2010)

Dagpengeperioden blev reduceret fra 4 år til 2 år, og samtidig blev kravet til genoptjening af retten til dag-

penge ændret fra 26 til 52 ugers beskæftigelse inden for de seneste tre år. Efterfølgende blev indført midlerti-

dige lempelser, og i 2015 blev reformen justeret med afsæt i Dagpengekommissionens anbefalinger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Boks 3.1 (fortsat)

Udvalgte centrale tiltag med henblik på at skabe sunde strukturer siden 1980

2010’erne (fortsat):

Øge strukturel beskæftigelse og sundere kreditgivning

•

Aftale om senere tilbagetrækning (2011)

Efterlønsperioden blev forkortet fra 5 til 3 år, og reglerne for modregning af efterlønsydelsen som følge af

pensionsformue blev skærpet. Herudover blev den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra Velfærds-

aftalen fremrykket.

•

Skattereformer (2012 og 2018)

Skattereformen i 2012 indeholdt blandt andet en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og af topskattegræn-

sen. Med skattereformen i 2018 blev der blandt andet indført et ekstra skattefradrag for indbetalinger til

pension samt et nyt jobfradrag. Fokus var på at øge tilskyndelse til at arbejde samt til at spare op til pension.

Selskabsskatten blev herudover lempet i 2010’erne med

Aftaler om Vækstplan DK.

•

Budgetlov og udgiftslofter (2012)

Budgetloven blev vedtaget i 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014. Ifølge budgetloven må

det årlige strukturelle offentlige underskud højst udgøre 1 pct. af BNP (tidligere 0,5 pct. før

Nationalt kom-

promis om dansk sikkerhedspolitik, marts 2022).

Der blev samtidig indført et nyt udgiftspolitisk styringssy-

stem med fireårige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, som skulle være med til at øge

budgetdisciplinen på tværs af den offentlige sektor.

•

Finansiel regulering (løbende)

På bagkant af boligboblen og finanskrisen blev der i løbet af 2010’erne indført flere tiltag med henblik på en

sundere kreditgivning, herunder særligt relateret til boligmarkedet. Ændringerne var målrettet både lånta-

gere og kreditinstitutter. Der blev blandt andet indført krav om, at låntager skal kunne servicere et fastfor-

rentet 30-årigt realkreditlån med afdrag, krav om en udbetaling på 5 pct. ved boligkøb, skærpede kreditvur-

deringskrav og grænser for gældsfaktor m.v. i Finanstilsynets vækstvejledning, og der blev sat loft over ande-

len af afdragsfrie udlån for realkreditinstitutter.

2020’erne:

Øge strukturel beskæftigelse herunder med fokus på seniorer og international arbejdskraft

•

Skattereform mv. (2023)

Med skattereformen blev det besluttet at lempe især skatten på arbejde for at gøre det økonomisk mere at-

traktivt at arbejde. Med reformen blev beskæftigelsesfradraget forhøjet og topskatten lempet. Derudover

blev der indført en ny top-topskat for dem med de allerhøjeste indkomster. I 2023 blev det herudover vedta-

get at afskaffe Store Bededag som helligdag med henblik på at øge arbejdsudbuddet og derigennem styrke de

offentlige finanser.

•

Afskaffelse af modregning i folkepension (2023)

Modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg af egen og ægtefælles lønindkomst blev afskaf-

fet gældende fra 1. januar 2023. Hermed blev det økonomisk mere attraktivt at arbejde efter folkepensionsal-

deren.

•

Styrket international rekruttering mv. (2023, 2025)

Blandt andet indførelse af den supplerende beløbsordning og udvidelse af fast track-ordningen har gjort det

lettere at ansætte international arbejdskraft. Endvidere skal aftale om en ny overenskomstbaseret erhvervs-

ordning sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske

løn- og arbejdsvilkår. Samtidig har regeringen præsenteret nye initiativer mod social dumping, herunder

styrket indsats mod brug af illegal arbejdskraft på danske arbejdspladser og intensiveret tilsyn med store

bygge- og anlægsprojekter.

•

Uddannelsesreformer, opkvalificering og dimittender hurtigere i job (løbende)

Aftaler på uddannelsesområdet, herunder aftale om opkvalificering, reform af kandidatuddannelserne, SU-

reform, reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne og ny erhvervs- og professions-

rettet gymnasieuddannelse samt blandt andet skærpede dagpengeregler for dimittender har bidraget til at

øge den strukturelle beskæftigelse, samtidig med at der med aftalerne investeres i øget kvalitet på uddannel-

serne.

Anm.: I boksen er vist udvalgte store reformer og andre tiltag, som har bidraget til sunde strukturer, hvoraf mange har stor betyd-

ning for den strukturelle beskæftigelse og de offentlige finanser. Der er gennemført en lang række øvrige reformer, som har

bidraget til sunde strukturer, blandt andet på uddannelsesområdet og målrettet erhvervslivet.

Kilde: Se blandt andet Lars Haagen Pedersen (2020): ”Dansk økonomi 1979-2019: Økonomisk-politiske bidrag til 40 års frem-

gang”,

Samfundsøkonomen 1/2020.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Fem år senere kom en anden afgørende aftale i form af Fælleserklæringen af 1987, der igang-

satte udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne, som kun få lønmodtagergrupper var omfattet

af indtil da. Udbredelsen skete gradvist, og i år 2000 var stort set alle overenskomstdækkede

områder omfattet. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne har siden øget husholdninger-

nes opsparing – og dermed bidraget til at forbedre betalingsbalancen – og har styrket de offent-

lige finanser ved at gøre dem mindre afhængige af alderssammensætningen i befolkningen.

Samtidig blev der i slutningen af 1980’erne og i 1990’erne gennemført flere skattereformer, som

reducerede incitamentet til at stifte gæld og omvendt øgede tilskyndelsen til opsparing.

Gennem 1990’erne var der fokus på at få bugt med den høje ledighed, herunder ungdomsar-

bejdsløsheden, blandt andet gennem en række skatte- og dagpengereformer. I forlængelse heraf

skete der en udvikling mod et mere fleksibelt arbejdsmarked og løndannelsessystem. Det skete

med opbyggelsen af flexicurity-modellen, der kombinerer fleksibilitet for arbejdsgivere med et

socialt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, samt et stigende omfang af decentral

løndannelse inden for overenskomsterne.

I 2000'erne kom der et øget fokus på at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed i lyset

af den demografiske udvikling mod en større andel af ældre i befolkningen.

Med Velfærdsafta-

len i 2006 blev det aftalt at indeksere folkepensionsalderen med udviklingen i levetiden. Indek-

seringen betyder, at folkepensionsalderen forhøjes hvert femte år på grundlag af udviklingen i

levetiden med virkning 15 år efter.

Folkepensionsalderen var 65 år for alle i 2006, mens den i

dag er 67 år og stiger til 70 år i 2040. Aftalen gav det største enkeltstående bidrag til forbedring

af den strukturelle beskæftigelse de seneste 25 år

og medførte, at finanspolitikken gik fra at

være uholdbar til holdbar.

Nye udfordringer opstod dog også i løbet af 2000’erne frem mod finanskrisen, hvor der blev

opbygget væsentlige ubalancer blandt andet via lempelig kreditgivning, som medførte mar-

kante, uholdbare boligprisstigninger. Samtidig svækkedes lønkonkurrenceevnen, og der var lø-

bende overskridelser af offentlige budgetter, særligt i kommunerne og de daværende amter. Det

gjorde dansk økonomi sårbar, da de internationale finansielle markeder brød sammen i 2008.

Efterfølgende var fokus på at styrke den finansielle stabilitet samt offentlig udgiftsdisciplin,

herunder gennem Budgetloven. Budgetloven og genopretningsaftalen blev blandt andet indført

på baggrund af en EU-henstilling om en reduktion af underskuddet på de offentlige finanser.

Reformer og andre aftaler har dermed siden 1980’erne været medvirkende til at skabe sundere

økonomiske strukturer og forbedre de økonomiske nøgletal. Samtidig har de bidraget til, at

Danmark overordnet set har gode rammevilkår for erhvervslivet,

jf. senere.

Også EU-Kommis-

sionen vurderer, at dansk økonomi på nuværende tidspunkt står stærkt og er modstandsdygtig,

herunder at Danmark ikke har væsentlige makroøkonomiske ubalancer, som kan få konsekven-

ser for den økonomiske stabilitet,

jf. boks 3.2.

At finanspolitikken er holdbar betyder, at den førte og besluttede finanspolitik kan videreføres efter planlægningshorison-

ten (fx 2030 i den seneste mellemfristede plan fra 2023) givet en række beregningstekniske forudsætninger, uden at det

fører til en varig og accelererende stigning i den offentlige sektors gæld som andel af BNP.

Forhøjelserne skal vedtages af Folketinget.

Finansministeriet (2018): Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, november 2018, samt svar på FIU

alm. del spørgsmål 104 af 8. januar 2025, svar på FIU alm. del spørgsmål 295 af 17. august 2023 og svar på FIU alm. del

spørgsmål 124 af 20. januar 2021.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Boks 3.2

EU-Kommissionens vurdering af makroøkonomiske ubalancer i dansk økonomi og

modstandsdygtighed

EU har siden 2011 haft et samarbejde om systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer i EU-lan-

dene. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eks-

terne økonomiske ubalancer eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret

sig, med henblik på at korrigere dem. Proceduren blev indført på bagkant af finanskrisen, som illustrerede, at

det ikke kun var finanspolitiske udfordringer, men også øvrige makroøkonomiske ubalancer, som fx et stort

betalingsbalanceunderskud eller for lempelig kreditgivning, der kunne medføre økonomiske kriser. Det blev

endvidere tydeligt, at makroøkonomiske ubalancer i ét land kunne påvirke andre lande isoleret eller flere lande

som helhed negativt, herunder EU.

Senest, som led i gennemførelsen af samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer i 2025, har EU-Kommissio-

nen identificeret 10 EU-lande, hvor der er væsentlige ubalancer. Danmark er ikke ét af de 10 lande, og Dan-

mark er ifølge Kommissionens analyse blandt andet karakteriseret ved at have lav inflation, lav offentlig gæld

og en sund finansiel sektor. Kommissionen peger dog på, at det danske betalingsbalanceoverskud og bruttogæl-

den i husholdninger og virksomheder ligger højt, men vurderer, at de makroøkonomiske risici knyttet hertil er

begrænsede.

På baggrund af EU-Kommissionens ”Resilience Dashboards” vurderes det herudover, at Danmark generelt har

en relativt høj grad af modstandsdygtighed over for kriser og høj grad af omstillingsparathed. EU-Kommissio-

nens dashboard udgøres af 124 indikatorer fordelt på det sociale og økonomiske område, henholdsvis det

grønne, digitale og geopolitiske område.

Kilde: EU-Kommissionen (2024): Alert Mechanism Report 2025, COM(2024) 702 final, EU-Kommissionen (2024): Alert Mechanism

Report 2025, Accompanying the document, SWD(2024) 700 final, EU-Kommissionen (2024):

“

Resilience Dashboards, Up-

date Spring 2024”.

De sunde strukturer, den stærke økonomiske udvikling og øget udgiftsdisciplin har hjulpet til,

at den offentlige gæld over de seneste årtier et blevet nedbragt betydeligt. De offentlige finanser

er af den grund i dag kendetegnet ved at være sunde med finanspolitisk holdbarhed på langt

sigt og et af de laveste offentlige gældsniveauer i Europa,

jf. figur 3.4.

Det høje velstands- og aktivitetsniveau er ikke kommet på bekostning af store indkomstfor-

skelle. Indkomstforskellene i Danmark er fortsat forholdsvis små i en international sammen-

hæng,

jf. figur 3.5,

selvom de er steget i de seneste årtier. Stigningen i indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten skal således ses i lyset af, at de kom fra et historisk lavt udgangspunkt på

mellem 20 pct. og 22 pct. i 1980’erne og 1990’erne,

jf. boks 3.2 i Fordeling og incitamenter

2018.

De forholdsvis små indkomstforskelle i Danmark skyldes blandt andet den omfordelende

virkning af de progressive skatter og indkomstoverførsler. Desuden understøtter fri og lige ad-

gang til uddannelses- og sundhedssystemet muligheden for at bringe den enkeltes kvalifikatio-

ner bedst muligt i spil på arbejdsmarkedet.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Figur 3.4

Meget lav offentlig gæld

Pct. af BNP

180

Pct. af BNP

180

Figur 3.5

Indkomstforskellene er relativt små

Gini-koefficient, pct.

120

Anm.: I figur 3.4 er der for EU-lande vist tal for ØMU-gælden for 2024, mens bruttogælden er vist for Norge og Schweiz. I figur 3.5

er vist tal for Gini-koefficienten for disponibel indkomst for seneste opgjorte år, enten i 2021, 2022 eller 2023, som opgjort af

OECD.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.

Sideløbende med at reformer og aftaler har ændret de danske strukturer mærkbart, er der sket

store ændringer globalt i både vilkårene for global og europæisk handel, i teknologi og produk-

tivitetsudvikling og i efterspørgsel, hvilket har ændret de økonomiske rammer for danske virk-

somheder og det danske arbejdsmarked markant. Danske virksomheder har løbende formået at

omsætte de store skift til fortsat produktions- og produktivitetsvækst med forholdsvis gnid-

ningsfri reallokering af kapitalapparat og arbejdskraft. Omstillingen afspejler sig blandt andet i,

at der er sket en ændring af branchesammensætningen i Danmark, fra landbrug, forarbejdning

og produktion over mod handel og tjenesteydelser

jf. figur 3.6.

Samtidig er de største virksom-

heders andel af værditilvæksten steget over en længere periode.

De seneste fem år kan en sær-

skilt stor del af stigningen i værditilvæksten henføres til nogle store virksomheders øgede ind-

tjening via produktinnovation samt salg og forarbejdning af varer uden for Danmark grænser,

jf. senere.

Jf. blandt andre Økonomisk Redegørelse, august 2022 og Danmarks Nationalbank (2025): Stigende betydning af de stør-

ste virksomheder.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

Danmark

Sverige

Schweiz

Nederlandene

Polen

Kroatien

Norge

Tyskland

Østrig

Finland

Portugal

Spanien

Belgien

Frankrig

Italien

Grækenland

Belgien

Norge

Finland

Polen

Danmark

Østrig

Sverige

Nederlandene

Frankrig

Kroatien

Tyskland

Spanien

Grækenland

Schweiz

Italien

Portugal

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Figur 3.6

De primære erhvervs andel af

værditilvæksten er faldet, mens de tertiære

erhvervs andel er steget

Pct. af BVT

100

Pct. af BVT

100

Figur 3.7

Intellektuelle rettigheder udgør en

stigende andel af kapitalapparatet i industrien

Pct. af faste aktiver

100

Pct. af faste aktiver

100

1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022

Øvrige tertiære erhverv

Erhvervsservice

Handel og transport

Øvrige sekundære erhverv

Fremstilling

Primære erhverv

1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022

Intellektuelle rettigheder

ICT-udstyr, andre maskiner mv.

Bygninger, anlæg og transportmidler

Anm.: I figur 3.6 omfatter primære erhverv blandt andet landbrug, fiskeri, råstofindvinding mv., sekundære erhverv omfatter blandt

andet industri, bygge og anlæg mv., mens tertiære erhverv omfatter tjenesteerhverv. Figuren omfatter ikke offentlig admini-

stration, undervisning og sundhed. Erhvervenes andele af den samlede værditilvækst er opgjort på baggrund af BVT i lø-

bende priser. I figur 3.7 er kapitalapparatet i industrien opgjort som bruttobeholdningen af faste aktiver ultimo året i løbende

priser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I industrien er der samtidig sket et skift i kapitalapparatet, så værdien af maskiner mv. udgør

en faldende andel, mens intellektuelle rettigheder udgør en stigende andel,

jf. figur 3.7.

Virk-

somhederne har i stigende grad draget fordel af globaliseringen og de internationale værdikæ-

der, fx illustreret ved at den samlede værdi af import og eksport er steget fra at udgøre 66 pct.

af BNP i 1980 til at udgøre 132 pct. i 2024. Virksomhedernes vækst har understøttet hushold-

ningerne via efterspørgsel efter arbejdskraft og stigende lønninger. Husholdningerne har ud-

budt deres arbejdskraft, og erhvervsfrekvensen er steget, ligesom de i stigende grad har uddan-

net sig. Eksempelvis er andelen af befolkningen i alderen 65-69 år med en uddannelse ud over

grundskolen steget fra 55 pct. i 2005 til 76 pct. i 2024.

Omstillingen har været understøttet af gode danske rammevilkår for virksomheder. De gode

rammevilkår afspejler sig i, at Danmark rangerer i toppen af en række forskellige målinger af

erhvervsklima,

jf. figur 3.8.

Sådanne sammenligninger skal fortolkes varsomt, men de tegner

dog et fælles billede af et godt dansk erhvervsklima samlet set. Det drejer sig fx om adgang til

højtuddannet arbejdskraft, et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked, god infrastruktur,

herunder digital infrastruktur, investeringer i forskning og udvikling, lave administrative om-

kostninger, en velfungerende offentlig sektor, sundhed og retssamfund. Generelt rangerer Dan-

mark højt, men der er også potentiale for forbedringer, og på nogle områder rangerer Danmark

lavere. For eksempel trækker et højt skatteniveau ned i flere opgørelser.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Figur 3.8

Danmark rangerer højt i internationale målinger af erhvervsklima

10.

IMD

10.

141

WEF

161

Forbes

190

Verdens-

banken

165

Fraser

176

Heritage

215

ETH

Global-

isering

EU-Kom.

Innovation

OECD

Produkt-

markeds-

regulering

134

Insead

Talenter

Konkurrencedygtighed

Virksomhedsvilkår

Økonomisk frihed

Anm.: Opgørelserne er baseret på forskellige metoder og data, og der skal generelt tages forbehold for, at de konkrete metode- og

datavalg i de enkelte opgørelser kan have betydning for rangeringen af landene. For yderligere baggrundsinformation bag de

enkelte målinger se bilagstabel 3.1.

Kilde: Se bilagstabel 3.1.

Samtidig er erhvervsudviklingen i høj grad markedsdrevet og karakteriseret ved en høj grad af

konkurrence og lav grad af statslig indblanding. OECD konkluderer fx i deres opgørelse af gra-

den af regulering af produktmarkederne for varer og tjenester, at dansk regulering er relativt

konkurrencefremmende på næsten alle de områder, hvor reguleringen måles. OECD opgør, i

hvor høj grad regulatoriske adgangsbarrierer medfører konkurrenceforvridning samt graden af

konkurrenceforvridning via statslig involvering i økonomien.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

3.2 Stærk økonomisk udvikling på trods af international uro

De seneste fem år har udfordret både dansk økonomi og verdensøkonomien som helhed med

store stød fra først pandemi, dernæst krig i Ukraine, høj inflation og hastigt stigende renter –

og senest handelskonflikt. Ikke desto mindre har dansk økonomi på mange parametre klaret sig

stærkt igennem årene. Udviklingen har været understøttet af de sunde strukturer og tilpas-

ningsevne, der har været opbygget gennem de seneste årtier.

Aktiviteten i dansk økonomi er relativt til 2019 vokset mere end i de fleste af de lande, som

Danmark normalt sammenlignes med,

jf. figur 3.9.

Således er dansk BNP siden da vokset knap

dobbelt så meget som i EU under ét – og betydeligt mere end i lande som fx Tyskland og Fin-

land, hvor der har været omtrent stilstand i flere år. Også set i forhold til forventningerne fra

2019 har både BNP og beskæftigelsen i Danmark overrasket positivt på trods af de store udefra-

kommende stød,

jf. boks 3.3.

Figur 3.9

Højere BNP-vækst i Danmark end i sammenlignelige lande i Europa

Indeks (2019=100)

115

110

105

100

2019

Danmark

2020

Tyskland

2021

Sverige

2022

Norge

2023

Finland

2024

Nederlandene

2025

Schweiz

Indeks (2019=100)

115

110

105

100

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

At dansk økonomi på overfladen har klaret sig så godt igennem en turbulent årrække – både i

set i forhold til sammenlignelige lande og i forhold til de forudgående forventninger – fremhæ-

ver en betydelig tilpasningsdygtighed og fleksibilitet i økonomien. Der er dog også centrale nu-

ancer i fortællingen om den relativt høje vækst i Danmark, der til dels afspejler den såkaldte to-

deling af dansk økonomi siden 2022, hvor der har været en ekstraordinært stor aktivitetsfrem-

gang i særligt medicinalindustrien, mens der omvendt har været tilbagegang i store dele af den

øvrige økonomi i både 2022 og 2023.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Boks 3.3

Dansk økonomi har klaret sig bedre end ventet over de seneste fem år

På trods af de store stød til den globale økonomi har både BNP og beskæftigelsen i Danmark overrasket positivt

over de seneste fem år, når det ses i forhold til fremskrivningerne fra 2019. Således var BNP 2,2 pct. højere i

2024, end fremskrivningerne fra daværende tidspunkt tilsagde,

jf. figur a.

Tilsvarende var beskæftigelsen 4,9

pct. højere – svarende til godt 140.000 personer,

jf. figur b.

I modsætning til Danmark har den faktiske vækst i

EU været lavere end ventet i 2019. BNP var 2,6 pct. lavere i 2024 for EU som helhed, end det blev skønnet af

IMF i efteråret 2019.

Figur a

Den samlede aktivitet i Danmark har kla-

ret sig bedre end ventet trods global turbulens…

Indeks (2019=100)

116

112

108

104

100

Corona-

pandemi

Krig i Ukraine,

inflation og

højere renter

Indeks (2019=100)

Handels-

konflikt

116

112

108

104

100

Figur b

… og beskæftigelsen er vokset i endnu

højere grad

Indeks (2019=100)

116

112

108

104

100

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Beskæftigelse, aktuel fremskrivning

Beskæftigelse, 2019-fremskrivning

Corona-

pandemi

Krig i Ukraine,

inflation og

højere renter

Indeks (2019=100)

Handels-

konflikt

116

112

108

104

100

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

BNP, aktuel fremskrivning

BNP, 2019-fremskrivning

Anm.: Årene 2019-2020 afspejler prognosen i Økonomisk Redegørelse, august 2019, mens årene fra 2021 og frem er baseret på

den mellemfristede fremskrivning fra samme tidspunkt. De mellemfristede fremskrivninger afspejler skøn for udviklingen i

strukturelle niveauer, hvorfor de ikke direkte kan tolkes som skøn for den faktiske udvikling. Dertil indeholder fremskrivnin-

gen ikke effekt af politik og reformer, der er blevet indført efter august 2019. Stiplede linjer angiver fremskrivningsår, mens

fuldt optrukne linjer er faktisk data.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet, IMF og egne beregninger.

Den relativt høje BNP-vækst i Danmark skal ses i lyset af fremgang i flere faktorer på både ef-

terspørgsels- og udbudssiden. På efterspørgselssiden er det i overvejende grad eksporten, der

har været bidragende til aktivitetsvæksten. Det har været understøttet af en høj efterspørgsel på

produkter og tjenesteydelser fra nogle af de største multinationale virksomheder i Danmark,

som har formået at begå sig på trods af de store stød til den globale efterspørgsel, blandt andet

gennem produktinnovation og nye forretningsmodeller. Særligt har der været et ekstraordinært

vækstbidrag fra medicinalindustrien, herunder i høj grad fra salget af Novo Nordisks vægttabs-

medicin. Det har bidraget til, at eksporten har haft et ekstraordinært stort bidrag til BNP-væk-

sten i perioden i et internationalt perspektiv,

jf. figur 3.10.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

En stor del af denne fremgang skal tilskrives eksporten af varer, der forarbejdes og handles

uden for Danmarks grænser (M&P-aktiviteter), som blandt andet udgør en stor del af aktivite-

terne i medicinalindustrien. Fraregnes disse aktiviteter, har fremgangen i bruttoværdiskabelsen

således været væsentligt mindre i perioden og mere på linje med EU som helhed,

jf. figur 3.11.

Figur 3.10

Dansk vækst har i særlig grad været

understøttet af eksporten…

Importkorr. vækstbidrag, pct.-point Vækst 2019-2024, pct.

Nederlandene

Danmark

Schweiz

Norge

Sverige

Finland

Figur 3.11

… i høj grad som følge af produktion

og salg af varer i udlandet

Indeks (2019=100)

116

112

108

104

100

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

BVT

BVT ekskl. M&P

Indeks (2019=100)

116

112

108

104

100

-2

Tyskland

-2

Indenlandsk efterspørgsel

Eksport

BNP (h. akse)

EU BVT

Anm.: I figur 3.10 er importkorrigerede vækstbidrag fra eksport beregnet på baggrund af OECD’s internationale input-output-tabel-

ler korrigeret for udenlandsk værditilvækstindhold. Bidrag fra indenlandsk efterspørgsel er beregnet residualt. Andelen af

udenlandsk værditilvækstindhold i eksporten er antaget uændret fra 2020 og frem. Dette giver en øget usikkerhed for estima-

terne, men værditilvækstindhold ændrer sig generelt ikke meget over tid for de udvalgte lande. For Danmark stemmer de

beregnede vækstbidrag for eksporten omtrent med Danmarks Statistiks opgørelse med en afvigelse på 0,1 pct.-point. I figur

3.11 er BVT ekskl. M&P baseret på eget estimat,

jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2023.

Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den svagere vækst i økonomien ekskl. M&P-aktiviteter afspejler, at dansk økonomi ikke har

været upåvirket af udsvingene i verdensøkonomien, selvom væksten samlet set har været rela-

tivt stærk. Den indenlandske efterspørgsel har generelt udviklet sig svagere de seneste fem år

end i årene inden coronapandemien. Det har blandt andet vist sig gennem en omtrent flad ud-

vikling i det private forbrug – på trods af stigende indkomster – men også gennem et mere mo-

derat investeringsomfang. Den svagere indenlandske efterspørgsel er også set i flere andre

lande i Europa, men der er store forskelle på tværs, og der har fx været noget stærkere vækst i

privatforbruget i Nederlandene og Norge.

Den relativt afdæmpede vækst i den indenlandske efterspørgsel skal ses i lyset af flere faktorer.

Højere priser og renter har bidraget til at dæmpe husholdningernes reale købekraft og har sam-

tidigt øget deres incitamentet til opsparing frem for forbrug. Dertil kan øget usikkerhed have

Det bemærkes, at det ikke giver et retvisende billede for den indenlandske produktivitet helt at fraregne M&P-aktiviteter

fra dansk værditilvækst, idet aktiviteterne i et vist omfang knyttet op på arbejdskraft, kapital og værdiskabelse i Danmark

fra forskning, intellektuelle rettigheder, markedsføring mv.,

jf. Danmarks Nationalbank (2025): Dansk produktivitet og

konkurrenceevne i en globaliseret verden, marts 2025.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

bidraget til et øget omfang af forsigtighedsopsparing. Også den afmålte vækst i virksomheder-

nes investeringer skal ses i lyset af højere renter og øget usikkerhed, der isoleret set har gjort

erhvervsinvesteringer mindre rentable og givet større usikkerhed om fremtidige afkast.

En del af afdæmpningen i den indenlandske efterspørgsel har dog også været tilsigtet på helt

kort sigt, da de pengepolitiske renter netop blev sat op, og finanspolitikken blev strammet, for

at dæmpe efterspørgslen og prispresset og derved undgå en gensidigt forstærkende løn-pris-

spiral,

jf. senere.

På udbudssiden har et fleksibelt arbejdsmarked og et øget arbejdsudbud bidraget til at imøde-

komme en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft hos de danske virksomheder. Det øgede ar-

bejdsudbud er både en konsekvens af, at en større andel af befolkningen, herunder seniorer og

folk på kanten af arbejdsmarkedet, er kommet i arbejde (øget beskæftigelsesfrekvens), og af, at

antallet af personer i den arbejdsdygtige alder er vokset – i høj grad som følge af tilgang af in-

ternational arbejdskraft (øget befolkning),

jf. figur 3.12.

Dertil kommer, at både den gennem-

snitlige arbejdstid og andelen af personer i den arbejdsdygtige alder er faldet mindre i Danmark

end i andre europæiske lande, herunder fx Tyskland og Finland. Det afspejler blandt andet de-

mografiske forskelle.

Figur 3.12

Høj relativ vækst i Danmark har været understøttet af stor fremgang på arbejdsmarkedet

Vækstbidrag, pct.-point, 2019 til 2024

-5

-10

Pct.-vækst, 2019 til 2024

-5

-10

Danmark

Produktivitet

Schweiz

Gns. arbejdstid

Norge

Nederlandene

Befolkning

Sverige

Tyskland

Finland

Beskæftigelsesfrekvens

Arbejdsdygtig alder

BNP (h. akse)

Anm.: Residualet mellem den samlede BNP-vækst og summen af vækstbidragene er i figuren ligeligt fordelt på tværs af approksi-

merede vækstbidrag fra de fem faktorer: produktivitet, gns. arbejdstid, beskæftigelsesfrekvens, befolkning og andel i arbejds-

dygtig alder (defineret som personer mellem 15 år og 69 år).

Produktivitet

angiver vækstbidrag fra BNP pr. arbejdstime,

gns.

arbejdstid

angiver vækstbidrag fra arbejdstimer pr. beskæftiget,

beskæftigelsesfrekvens

angiver vækstbidrag fra ændringer i

andelen af personer i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse,

befolkning

angiver bidrag fra den samlede befolkningsvækst

arbejdsdygtig alder

angiver bidraget fra ændringer i andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Også den samlede produktivitet i Danmark har været voksende, hvilket alt andet lige indebæ-

rer, at danske virksomheder har kunne øge produktionen for en given mængde indenlandsk ka-

pital og arbejdskraft. Det har ikke mindst været understøttet af M&P-aktiviteter. I en historisk

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

kontekst har produktivitetsudviklingen dog været relativt beskeden, hvilket tilsvarende har væ-

ret tilfældet i store dele af Europa.

Produktivitetsudviklingen i Danmark har særligt været

svag, hvis aktiviteten i medicinalindustrien fraregnes. Samlet set har produktivitetsvæksten væ-

ret højere i Danmark end i fx Tyskland og Finland, men omvendt lavere relativt til Schweiz og

Norge.

Den afdæmpede udvikling i den indenlandske efterspørgsel samtidig med en voksende beskæf-

tigelse, stigende indkomster og høje eksportindtægter har ført til, at der har været en betydelig

styrkelse af både husholdningernes og virksomhedernes opsparinger set under ét – og af de of-

fentlige finanser via øgede skatteindtægter. Det har ført til en stigning i Danmarks nettofor-

dringserhvervelse over for udlandet og et øget overskud på betalingsbalancen, da opsparin-

gerne i stigende grad har oversteget investeringsomfanget i Danmark,

jf. figur 3.13.

Det er

imidlertid ikke et udtryk for et lavt investeringsomfang i et internationalt perspektiv, da det

omtrent er på niveau med sammenlignelige lande.

Opsparingsoverskuddet udgør et potentiale

for fremtidig vækst i efterspørgslen, når den på et tidspunkt skal omsættes til forbrug eller inve-

steringer.

Figur 3.13

Både virksomheder, husholdninger

og den offentlige sektor har bidraget til øget

opsparing

Figur 3.14

I dele af økonomien har

produktivitetsudviklingen været svag, mens

aflønning af arbejdskraft udgør en øget del af

værditilvæksten

Pct.

Pct. af BNP

-3

-6

-5

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Virksomheder

Offentlig sektor

Husholdninger

Hele økonomien

-5

-9

Privat sektor

Privat sektor ekskl. råstof

og fremstilling

Lønkvote ift. 2019

-9

Produktivitetsudvikling ift. trend

Anm.: I figur 3.13 er vist den danske nettofordringserhvervelse i forhold til udlandet. I figur 3.14 angiver

produktivitetsudvikling ift.

trend

produktivitetsniveauet i 2024 i forhold til en fremskrevet eksponentiel trend for perioden 2000 til 2019.

Lønkvote ift.

2019

angiver lønkvoten i 2024 relativt til 2019-niveauet. Fremstilling følger MAKRO’s afgrænsning.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er dog ikke alle dele af økonomien, der aktuelt synes lige polstret. Således dækker den af-

målte aktivitetsfremgang kombineret med en fortsat fremgang i beskæftigelsen over, at produk-

tivitetsudviklingen har været relativt svag i nogle dele af økonomien,

jf. figur 3.14.

Samtidig går

Se blandt andet også temakapitel herom i Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Danmarks Nationalbank (2024): The Danish savings surplus: Trends in firm and household savings,

Economic Memo

2024 nr. 6.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

en voksende del af værditilvæksten til aflønning af arbejdskraft, dvs. lønkvoten er steget i dele

af økonomien. Det er blandt andet tilfældet i tjenesteerhvervene (ekskl. søtransport) og bygge-

riet, hvor der er større usikkerhed om den aktuelle robusthed og de videre vækstudsigter,

jf. ka-

pitel 1.

Det kan udfordre virksomhedernes lønkonkurrenceevne.

Fleksibilitet og øget arbejdsudbud har understøttet den økonomiske fremgang

På trods af store globale stød og en afdæmpet udvikling i den indenlandske efterspørgsel samt i

dele af erhvervslivet har beskæftigelsesvæksten i Danmark været høj og bredt funderet. Således

har der relativt til 2019 været fremgang i beskæftigelsen på tværs af geografi og brancher. Siden

udgangen af 2019 er der kommet knap 240.000 flere personer i arbejde, svarende til en vækst

på 7,9 pct. Den stærke fremgang skiller sig ud, når man sammenligner internationalt. Neder-

landene har haft omtrent samme fremgang i beskæftigelsen, men de fleste andre sammenligne-

lige lande har haft en mere afdæmpet og ujævn fremgang, herunder særligt Tyskland,

jf. figur

3.15.

Figur 3.15

Dansk beskæftigelsesvækst har

været høj i et internationalt perspektiv

Indeks (2019=100)

110

Indeks (2019=100)

110

Figur 3.16

Stor variation på tværs af lande i

bidrag til beskæftigelsesfremgang

Vækst i beskæftigelse, 4. kvt. 2019 til 1. kvt. 2025, pct.

105

Nederlandene

Danmark

Schweiz

Norge

Sverige

Finland

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Danmark

Tyskland

Sverige

Norge

Finland

Nederlandene

Schweiz

15-24-årige

60-74-årige

Diskrepans til NR

25-59-årige

International arbejdskraft

I alt (h. akse)

Anm.: I figur 3.15 er beskæftigelsen baseret på opgørelsen i de respektive landes nationalregnskaber. I figur 3.16 omfatter alders-

grupper alene personer med statsborgerskab fra det pågældende land, mens international arbejdskraft omfatter personer

med øvrige statsborgerskaber. Tallene for Danmark er baseret på lønmodtagerbeskæftigelsen og for øvrige lande baseret

på Eurostats’ spørgeskemabaserede

labour force survey.

Spørgeskemaopgørelsen for Danmark viser samlet set en mindre

fremgang i beskæftigelsen end vist af de registerbaserede opgørelser samt nationalregnskabet, særligt som følge af et la-

vere bidrag fra international arbejdskraft. Det skyldes primært lavere svarrater for denne gruppe. Tilsvarende kan bidrag fra

international arbejdskraft være opgjort for lavt i andre lande.

Diskrepans til NR

angiver afvigelsen i pct.-point fra væksten i

beskæftigelsen som målt i de respektive landes nationalregnskaber, hvilket kan give en indikation på usikkerheden knyttet

hertil.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fremgangen i den danske beskæftigelse har på den ene side bygget på en høj efterspørgsel efter

arbejdskraft i virksomhederne og på den anden side været understøttet af fleksible strukturer

på arbejdsmarkedet samt reformer, der har haft til formål at øge arbejdsudbuddet og forbedre

Betragtes antallet af præsterede timer har udviklingen også været relativt stærk i Danmark med en vækst fra 2019 til

2024 på ca. 7 pct, hvilket er mere end det dobbelte af EU som helhed, hvor der har været en fremgang på 3,4 pct.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

Tyskland

100

-10

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

incitamenterne til at være i beskæftigelse,

jf. tidligere.

Det har bidraget til, at arbejdsudbuddet

er blevet udvidet betydeligt over en ganske kort årrække, mens arbejdskraften relativt hurtigt

har kunne flytte sig til de virksomheder, hvor der har været høj efterspørgsel. Det har blandt

andet vist sig i Novo Nordisk, som er gået fra 18.000 ansatte i Danmark i 2021 til at have knap

34.000 aktuelt.

Der er stor variation på tværs af europæiske lande i forhold til, hvilke befolkningsgrupper der

har bidraget til beskæftigelsesudviklingen. Overordnet set har seniorer og international ar-

bejdskraft bidraget til hovedparten af den danske beskæftigelsesfremgang – og også relativt

meget, når der sammenlignes med de øvrige lande,

jf. figur 3.16.

Til gengæld har der været et

meget beskedent bidrag fra personer mellem 15 år og 59 år. I Nederlandene og Norge har frem-

gangen været mere bredt funderet på tværs af herkomst og aldersgrupper, mens beskæftigelsen

i Finland og Tyskland har haft en stor nedgang i de yngre aldersgrupper delvist som følge af den

demografiske udvikling. Overordnet set har både seniorer og international arbejdskraft dog en

voksende betydning for beskæftigelsesudviklingen på tværs af europæiske lande, men forskel-

lene understreger, at rammevilkårene spiller en afgørende rolle for udviklingen på arbejdsmar-

kedet. Således er der fx store forskelle på tilbagetrækningsalderen på tværs af lande, hvilket er

centralt for seniorernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Reformer har spillet en vigtig rolle for udviklingen i Danmark. Velfærdsaftalen har sikret, at fol-

kepensionsalderen stiger i takt med den forventede levetid, og som følge af tilbagetrækningsre-

formerne er pensionsalderen gradvist blevet hævet fra 65 år i 2019 til 67 år i 2025. Yderligere er

der over de seneste år gennemført reformer, som øger seniorernes incitamenter til at blive i be-

skæftigelse, herunder indførslen af seniorpræmie og fjernelse af modregning i folkepension. I

kombination med en høj efterspørgsel på arbejdskraft har det øget danske seniorers tilknytning

til arbejdsmarkedet betragteligt over de seneste år,

jf. figur 3.17.

Det har medført, at de danske

seniorers beskæftigelsesfrekvens nu er højere end i fx både Norge og Sverige, modsat i 2019.

Også med hensyn til tiltrækning af international arbejdskraft har strukturer og reformer på det

danske arbejdsmarked spillet en vigtig rolle. EU-samarbejdet og arbejdskraftens fri bevægelig-

hed har øget det tilgængelige arbejdsudbud betydeligt i Danmark

, men også arbejdskraft uden

for EU har i stigende grad betydning for beskæftigelsesfremgangen. Det har været understøttet

af, at virksomhederne gradvist har fået bedre muligheder for at tiltrække arbejdskraft uden for

EU, herunder blandt andet med indførelsen af beløbsordningen i 2008, fast track-ordningen i

2015 samt den supplerende beløbsordning i 2023. Det har blandt andet vist sig gennem en be-

tydelig tilgang på beløbsordningerne,

jf. figur 3.18.

Senest har regeringen i juni 2025 sammen

med arbejdsmarkedets parter præsenteret en aftale om en ny overenskomstbaseret erhvervs-

ordning med en lavere beløbsgrænse, som skal give virksomheder med ordnede løn- og ansæt-

telsesvilkår bedre mulighed for at rekruttere international arbejdskraft fra visse lande.

Opgjort for maj 2025 som angivet på virk.dk.

Målt ved beskæftigelsesfrekvenser for personer over 65 år baseret på Eurostats

labour force survey.

Se også Beskæftigel-

sesministeriet (2025): Status på arbejdsmarkedet, juni 2025.

Se Økonomisk Redegørelse, august 2024.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Figur 3.17

Stor stigning i beskæftigelses-

frekvenser for danske seniorer efter

ikrafttrædelse af centrale reformer

Beskæftigelsesfrekvens, indeks (4. kvt. 2019=100)

180

160

140

120

100

Gradvis

hævelse af

pensionsalder

fra 65 til 67 år

Modregning

fjernes

180

160

140

120

100

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

60-65 år

66 år

67 år

68 år

69 år

70 år og over

Figur 3.18

Ordninger for tiltrækning af

arbejdskraft uden for EU bruges i stigende grad i

danske virksomheder

Ændring siden januar 2019, 1.000 lønmodtagere

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Almindelig beløbsordning

Supplerende beløbsordning

Supplerende

beløbsordning

indføres

Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. De seneste måneders observationer i begge figurer kan undervurdere den faktiske

udvikling en smule grundet efterregistreringer. Fjernelse af modregning i folkepension af egen og ægtefælles indtægt havde

effekt fra 1. januar 2023, om end fjernelsen af modregningen af egen arbejdsindtægt først blev endeligt vedtaget d. 1. juni

2023 med tilbagevirkende kraft. Beløbsordninger inkluderer lønmodtagere på fast track-ordningens beløbsspor og supple-

rende beløbsspor.

Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

Ud over at arbejdsudbuddet har vist sig at være relativt fleksibelt og derved har kunne imøde-

komme en stor del af den høje efterspørgsel på arbejdskraft, har mobiliteten på arbejdsmarke-

det også været afgørende for udviklingen. Større fleksibilitet i forhold til at skifte job indebærer

således, at arbejdskraften mere effektivt kan allokeres til de dele af økonomien, hvor efter-

spørgslen er, hvilket kan være centralt i perioder med store udsving i økonomien.

Set over de

seneste år har der været relativt stor dynamik på det danske arbejdsmarked med både mange

jobskift og relativt mange, der rykker henholdsvis ind og ud af beskæftigelse,

jf. figur 3.19.

Det

skal blandt andet ses i sammenhæng med det danske flexicurity-system, herunder det sociale

sikkerhedsnet, samt overenskomstsystemets decentrale aftaler med en høj grad af selvregule-

ring, der understøtter gode jobmatch, og at brancher og virksomheder hurtigere kan tilpasse sig

udsving i efterspørgsel og udbud.

Set over de seneste 20 år har der også været tendens til, at lande med mere fleksible arbejdsmarkeder har haft en højere

produktivitetsvækst,

jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Figur 3.19

Relativt høj dynamik på det danske arbejdsmarked

Pct. af beskæftigede (2022-2024-gns.)

Nederlandene

Danmark

Spanien

Belgien

Grækenland

Schweiz

Østrig

Italien

Frankrig

Til beskæftigelse

Tyskland

Fra beskæftigelse

Jobskift

Anm.:

Til beskæftigelse

angiver andelen af personer, der er kommet i beskæftigelse fra at have været ledig eller uden for arbejds-

styrken, mens

Fra beskæftigelse

er beskæftigede personer, der har forladt arbejdsstyrken eller er blevet ledige. Baseret på

AKU-opgørelser. Jobskift er estimeret af Eurostat, opgjort via deres

labour force survey.

Opgørelserne er en del af Eurostats

eksperimentelle arbejdsmarkedsstatistik. For EU-jobskift vises et beskæftigelsesvægtet gennemsnit ekskl. Malta og Luxem-

bourg grundet manglende data.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Alt andet lige har den høje fleksibilitet såvel som øget arbejdsudbud været med til at dæmpe

presset i økonomien og på arbejdsmarkedet over de seneste år.

En høj grad af fleksibilitet og dynamik på arbejdsmarkedet og i virksomhederne kan også have

bidraget til at understøtte produktiviteten, ved at nye virksomheder opstår og vokser, mens de

mindre produktive virksomheder går ud af markedet. Analyser i Økonomisk Redegørelse, maj

2025, peger på, at dansk erhvervsliv er relativt dynamisk i EU-sammenhæng. Fx fylder høj-

vækstvirksomheder mere i Danmark, målt på andel beskæftigede, end i EU set under ét. Det

gælder både for unge højvækstvirksomheder og alle højvækstvirksomheder. Danmark har også

en relativt høj ”virksomhedsomsætning”, det vil sige en høj andel af virksomheder, som hen-

holdsvis åbner og lukker, hvilket også kan være en indikator for virksomhedsdynamik,

jf. figur

3.20.

Kroatien

Finland

Portugal

Sverige

Polen

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Figur 3.20

Virksomhedsomsætningen i Danmark

Figur 3.21

Beskedent omfang af

er forholdsvis høj

”zombievirksomheder”

Pct. af virksomheder

Nederlandene

Danmark

Schweiz

Norge

Polen

Belgien

Finland

Tyskland

Spanien

Portugal

Italien

Frankrig

Sverige

Østrig

2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021

Åbnede virksomheder

Lukkede virksomheder

Anm.: I figur 3.20 er virksomhedsomsætningen opgjort som antallet af virksomheder, der henholdsvis åbner og lukker, i forhold til

det samlede antal virksomheder, som et simpelt gennemsnit over årene 2019-2022. I figur 3.21 er zombievirksomheder defi-

neret som virksomheder, der har eksisteret i mindst 10 år, og som i tre på hinanden efterfølgende år har haft en lavere indtje-

ning end svarende til deres renteudgifter. Opgørelsen er beregnet på baggrund af regnskabsstatistikken for private byer-

hverv og er vist for virksomheder med indrapporterede regnskabsdata ekskl. olieraffinaderier, forsyningsvirksomhed, skibs-

fart, råstofindvinding, boligbenyttelse og finansiering. Virksomhederne i regnskabsstatistikken er overgået fra at blive opgjort

over juridiske enheder (1994-2021) til økonomiske enheder (2019-2023). Omfanget af zombievirksomheder er derfor vist på

baggrund af juridiske enheder i 2003-2020 og økonomiske enheder i 2021-2023, hvilket medfører et databrud.

Kilde: Verdensbanken, Danmarks Statistik og egne beregninger.

En yderligere indikator på virksomhedsdynamik er andelen af såkaldte ”zombievirksomheder”.

Der findes ikke en entydig definition på zombievirksomheder i litteraturen, men der er tale om

virksomheder, som har lav indtjening, og som ofte har relativ høj gæld. En stor andel af zom-

bievirksomheder kan dermed indikere, at forholdsvis uproduktive virksomheder holder på ka-

pital og arbejdskraft, som kunne være bedre anvendt i mere produktive virksomheder. Tidligere

analyser har vist, at zombievirksomheder fylder relativt lidt i Danmark sammenlignet med an-

dre avancerede økonomier,

jf. Økonomisk Redegørelse, december 2018 og Danmarks Natio-

nalbank (2019).

Nationalbanken forklarer blandt andet den lave andel med, at Danmark har

gode rammer for afvikling af svage virksomheder, og at en høj grad af indkomstsikring kan

mindske modstand mod at lukke virksomheder, da omkostningerne for de berørte medarbej-

dere kan være lavere end i lande med mindre indkomstsikring.

Danmarks Nationalbank (2019): Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

En opdateret opgørelse af andelen af zombievirksomheder i Danmark viser en lille stigning de

seneste år, men set i et historisk perspektiv er der fortsat relativt få zombievirksomheder,

jf. fi-

gur 3.21.

Coronapandemien påvirkede mange virksomheders økonomi negativt, og derfor blev

der iværksat en række hjælpepakker. Den begrænsede stigning i andelen af zombievirksomhe-

der peger på, at hjælpepakkerne ikke i større omfang har bidraget til at holde urentable virk-

somheder i live i Danmark. To nyere opgørelser viser, at en øget andel af zombievirksomheder

omkring eller efter coronapandemien har været en global tendens.

En afgørende faktor for produktivitetsvækst er omstillingsparathed og tilegnelse af ny tekno-

logi, hvilket danske virksomheder på flere punkter er gode til. Under coronapandemien var

danske virksomheder hurtige til at tilpasse sig brugen af hjemmearbejde, hvilket hjalp mange

virksomheder med at opretholde den økonomiske aktivitet. Det var blandt andet understøttet

af, at danske virksomheder har en høj grad af digitalisering

, hvilket bidrog til, at aktivitets-

nedgangen i Danmark i 2020 var mindre, end man så i mange andre lande i Europa.

I kølvan-

det herpå har danske virksomheder også lettere kunne imødekomme en ny efterspørgsel efter

fleksible arbejdsformer blandt arbejdstagerne. Således var Danmark i 2024 (med 41 pct.) det

land i Europa med den femtestørste andel af de beskæftigede, der enten for det meste (8 pct.)

eller nogle gange (33 pct.) arbejder hjemme.

Den høje grad af digitalisering har også mulig-

gjort en hurtig implementering af kunstig intelligens i virksomhedernes arbejdsgange og pro-

cesser,

jf. boks 3.4.

Også med øvrige teknologier har man tidligere set en stor teknologisk om-

stillingsparathed i danske virksomheder. Således er danske industrivirksomheder i dag blandt

de mest automatiserede i verden som følge af en høj andel af industrirobotter.

Benerjee, Doer & Hofmann (2024): Wither the Walking Dead? The Consequence of Artificial Intelligence for Zombie

Firms og Albuquerque & Iyer (2023): The Rise of the Walking Dead: Zombie Firms Around the World, IMF WP/23/125.

De to opgørelser anvender andre definitioner af zombievirksomheder end figur 3.21. Sidstnævnte indikerer en lidt større

udbredelse af zombievirksomheder i Danmark relativt til andre lande end de tidligere studier.

Gill et al (2025) argumenterer for, at den relativt høje grad af hjemmearbejde i Norden er understøttet af gode teknologi-

ske infrastrukturer, digital parathed i befolkningerne og et højt niveau af tillid mellem arbejdsgiver og arbejdstager,

jf.

Why Are Nordic Workers so Remote?: Potential Causes and (Some) Indirect Labor Market Consequences, Gill, Hensvik

og Skans (2025).

Se også kapitel 2 om pandemiens konsekvenser for den økonomiske aktivitet i Økonomisk Redegørelse, december 2021.

Baseret på tal fra Eurostat “Employed persons working from home as a percentage of the total employment”. I 2020 steg

andelen af personer, som for det meste arbejdede hjemme, til 17 pct. fra 8 pct. i 2019, mens andelen, som nogle gange ar-

bejder hjemme, faldt til 18 pct. fra 21 pct. Samlet steg andelen af personer, som arbejdede hjemme, dermed med ca. 6 pct.-

point.

Økonomiministeriet (2023): Robotter på det danske arbejdsmarked,

Økonomisk analyse.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Boks 3.4

Danske virksomheder har hurtigt taget kunstig intelligens til sig

Danske virksomheder vurderes overordnet set at have et godt udgangspunkt for at tage imod nye teknologier,

herunder kunstig intelligens, grundet en høj grad af digitalisering. Det har også vist sig ved, at Danmark har

den højeste andel af virksomheder i EU, som bruger mindst én form for kunstig intelligens i deres arbejde,

jf.

figur a.

Det viser, at danske virksomheder har en stor teknologisk omstillingsparathed i et internationalt per-

spektiv, hvilket er og vil forblive centralt for virksomhedernes konkurrenceevne i en periode, hvor fremkom-

sten af generativ kunstig intelligens og nye arbejdsformer forventeligt vil præge udviklingen i samfundet i sti-

gende grad. Der er en sammenhæng mellem brugen af kunstig intelligens blandt virksomhederne og IMF’s

preparedness index,

der måler forudsætningerne for at implementere AI på en række mål, herunder med hen-

syn til humankapital, digital infrastruktur, arbejdsmarkedspolitik, innovation, regulering, etik og økonomisk

integration.

Tidligere analyser har vist, at danske job generelt har en relativ høj eksponering over for kunstig intelligens,

men også at de fleste af disse job i høj grad er komplementære til værktøjerne, som kunstig intelligens bringer

med sig.

Det kan pege i retning af, at kunstig intelligens kan bidrage til at øge produktiviteten for medarbej-

derne i det givne job snarere end erstatte dem og kan dermed bidrage til at mindske risikoen for abrupte og

dybe omstillinger på arbejdsmarkedet. Omstillingsparate virksomheder og fleksible arbejdsmarkeder giver der-

til bedre forudsætninger for at reallokere ressourcer og arbejdskraft og derved bedre mulighed for at udnytte

produktivitetspotentialerne fra udbredelsen af kunstig intelligens.

Figur a

Virksomhedernes parathed til og anvendelse af kunstig intelligens

Pct. af virksomheder, der anvender mindst én form for kunstig intelligens

HRV

GRC

BGR

ROU

AI preparedness index (1-100)

POL

ITA

LVA

CYP

ESP

PRT

LTU

SVN

MTA

IRL

FRA

BEL

NOR

AUT

SWE

LUX

FIN

NLD

EST

DEU

Se fx IMF (2025): The impact of artificial intelligence on Denmark’s labour market,

Selected Issues,

juli 2025 samt kapitel 5,

Økonomisk Redegørelse, august 2024.

Kilde: Eurostat, IMF og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Hurtig normalisering af inflationen efter højinflationsperioden

Ruslands invasion af Ukraine førte blandt andet til, at energipriserne steg meget voldsomt i

mange lande. Det bidrog til, at inflationen tiltog i løbet af 2022 og i efteråret 2022 nåede op

over 10 pct. i både Danmark og euroområdet,

jf. figur 3.22.

Inflationen var allerede steget inden

da som følge af en øget efterspørgsel på bagkant af coronapandemien kombineret med udfor-

dringer i de globale forsyningskæder.

Figur 3.22

Inflationen aftog hurtigt i Danmark

efter højinflationsperioden

Figur 3.23

Reallønnen inden for fremstilling

faldt mindre i Danmark end i EU – og var i 2024

tilbage på niveauet fra 2021

Indeks (2021=100)

104

Indeks (2021=100)

104

Pct.

100

-10

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Sverige

2025

Danmark

Nederlandene

Euroområdet

-10

2019 2020

Danmark

Norge

Tyskland

2021 2022

Sverige

2023

2024

Nederlandene

Finland

Anm.: I figur 3.22 angiver det brune område maksimum og minimum i EU. Inflation er opgjort som udviklingen i det EU-harmonise-

rede forbrugerprisindeks (HICP). I figur 3.23 er timelønnen opgjort som timefortjenesten i fremstilling efter DA’s Internatio-

nale Lønstatistik deflateret med udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. EU er ekskl. Danmark og omfatter

de EU-lande, som indgår i DA’s statistik: Tyskland, Sverige, Frankrig, Nederlandene, Italien, Belgien, Polen, Spanien, Fin-

land, Østrig, Irland, Tjekkiet, Ungarn, Portugal og Grækenland. Reallønsudviklingen i EU er vægtet med vægtene i det effek-

tive kronekursindeks.

Kilde: Eurostat, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Som reaktion på den stigende inflation blev pengepolitikken strammet markant. ECB forhøjede

renten betydeligt med 4,5 pct.-point i perioden fra juli 2022 til september 2023, og National-

banken fulgte med og satte den toneangivende pengepolitiske rente i Danmark op med 4,2 pct.-

point for at fastholde kronekursen over for euroen. Samtidig blev der i Danmark ført en ansvar-

lig finanspolitik, som bidrog til ikke at øge inflationen. Finanspolitikken blev strammet i 2022

og 2023. Herudover var politiske støtteordninger med henblik på at afbøde konsekvenserne af

den høje inflation for husholdninger og virksomheder i højere grad midlertidige og målrettede

og havde et mindre omfang end i flere andre EU-lande, hvilket bidrog til mindre forvridning af

prissignalerne i Danmark,

jf. fx Danmarks Nationalbank (2023) og Bruegel (2023).

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Inflationen aftog fra slutningen af 2022 i både Danmark og euroområdet, men den aftog hurti-

gere i Danmark. Det afspejler blandt andet, at energipriserne faldt hurtigere i Danmark end i

euroområdet.

Inflationen har de seneste to år været lav og stabil. For mere om den aktuelle

prisudvikling se kapitel 1.

Den høje inflation medførte en udhuling af købekraften, da lønningerne i første omgang ikke

fulgte med inflationen op. Det forholdsvis hurtige fald i inflationen i Danmark relativt til flere

andre EU-lande bidrog imidlertid til, at fx reallønnen inden for fremstillingsvirksomhed faldt

mindre. De danske lønmodtagerne fik høje nominelle lønstigninger set i et historisk perspektiv

på bagkant af udhulingen, men uden at der opstod en løn-pris-spiral, hvor de høje nominelle

lønstigninger og inflationen gensidigt forstærkede hinanden. I 2024 var reallønnen i Danmark

omtrent tilbage på samme niveau som før højinflationsperioden, hvor den i flere EU-lande fort-

sat lå lavere,

jf. figur 3.23.

Husholdningernes tab af købekraft førte til et kraftigt fald i privatforbruget i 2022 og 2023. De

seneste nationalregnskabstal peger herudover på, at husholdningerne tilpassede sig ved at re-

ducere forbruget af flere af de varegrupper, der er steget mest i pris i nedadgående retning og

omvendt øgede forbruget af nogle af de varegrupper, der er faldet eller steget mindre i pris.

Sunde offentlige finanser sikrer et finanspolitisk manøvrerum

Danmark har som det eneste EU-land haft overskud på de offentlige finanser i alle år i perioden

2019-2024,

jf. figur 3.24.

Samtidig var den offentlige gæld blandt de laveste i 2024 med bety-

delig afstand til grænsen på 60 pct. af BNP i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt,

jf. figur 3.25.

Det

giver plads til at føre en aktiv, stabiliserende finanspolitik ved økonomiske tilbageslag uden at

komme i konflikt med gælds- og saldokravet i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt,

jf. kapitel 2.

Coronapandemien medførte en pludselig svækkelse af de offentlige finanser i det meste af Eu-

ropa som følge af behov for aktiv finanspolitik til at understøtte økonomien, hvor store under-

skud i 2020 førte til en markant stigning i den offentlige gæld. For mange lande blev dette en

betydelig belastning for i forvejen pressede offentlige finanser. For Danmark betød det stærke

udgangspunkt, at der netop var et betydeligt finanspolitisk manøvrerum til at imødegå krisen

og til at føre en stabiliserende finanspolitik med en række målrettede og midlertidige tiltag –

uden at bringe den offentlige gæld i konflikt med gældskriteriet.

Den danske situation står i skarp kontrast til en række andre EU-lande. Store økonomier som

Italien og Frankrig har fortsat meget høje gældsniveauer på over 100 pct. af BNP. Tyskland, der

traditionelt har haft stort fokus på at holde den offentlige gæld stabil, har i perioder overskredet

gældsgrænsen (på 60 pct. af BNP). De øvrige EU-lande står ligesom Danmark over for et frem-

tidigt udgiftspres fra aldrende befolkninger, fortsat grøn omstilling og styrkelse af forsvar og

sikkerhed, men mange står svagere rustet til at håndtere disse udfordringer givet et udgangs-

punkt med høje gældsniveauer og begrænset finanspolitisk manøvrerum.

Se fx Danmarks Nationalbank (2023): Inflation – why did it rise and what are the drivers ahead, Bruegel (2023) Dataset,

National fiscal policy responses to the energy crisis (bruegel.org), Danmarks Nationalbank (2025): Højt prisniveau bidra-

ger til lavere inflation i Danmark end i euroområdet, og Danmarks Nationalbank (2023): Faldende, men fortsat høj infla-

tion,

Udsigter for dansk økonomi.

Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og de største overskud blandt EU-lande siden 2019.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Figur 3.24

Danmark har haft betydelige

Figur 3.25

Danmark har en lav offentlig gæld

overskud på de offentlige finanser sammenlignet sammenlignet med de andre EU-lande

med andre EU-lande

Pct. af BNP

-5

-10

-15

Pct. af BNP

-5

-10

-15

Pct. af BNP

250

200

150

100

Pct. af BNP

250

200

150

100

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Min. til maks.

Nederlandene

Danmark

Euroområdet

Sverige

Underskudsgrænse

Min. til maks.

Nederlandene

Danmark

Euroområdet

Sverige

Gældsgrænsen

Anm.: De skraverede områder viser hhv. minimum (nederste) og maksimum (øverste) blandt EU’s medlemslande. I figur 3.24 vises

underskuddet i offentlig forvaltning og service, den såkaldte offentlige ØMU-saldo. I figur 3.25 vises ØMU-gælden, som er

offentlig bruttogæld opgjort til nominel værdi for offentlig forvaltning og service.

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

De betydelige overskud på de offentlige finanser i perioden 2019-2024 skal ses i sammenhæng

med, at udviklingen i økonomien gentagne gange har oversteget forventningerne på flere punk-

ter, men også med et ønske om finanspolitisk tilbageholdenhed givet det inflationære pres og

den gunstige konjunktursituation. Det har blandt andet betydet, at den offentlige saldo løbende

har overrasket positivt, og at forventningerne til de offentlige finanser fremadrettet er blevet

opjusteret meget betydeligt. De løbende opjusteringer skyldes især (strukturelt) højere skatte-

indtægter fra beskatning af aktieindkomst og virksomhedsoverskud samt betydeligt stærkere

forventninger til den strukturelle beskæftigelse end tidligere.

3.3 Robusthed og tilpasningsevne er centralt i forhold til

fremtidige stød og strukturelle udfordringer

Dansk økonomi hviler aktuelt på et stærkt fundament understøttet af årtiers strukturreformer.

Det har mindsket sårbarheden i økonomien over for store, uforudsete stød og bidraget til, at

dansk økonomi har været omstillingsdygtig og samlet set klaret sig godt igennem rækken af

store globale forstyrrelser og øget usikkerhed set over de seneste fem år.

De seneste år er der lavet en række tiltag, der vil understøtte den videre økonomiske udvikling,

herunder med et fokus på at sikre tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft. Incitamenterne til at

blive længere i arbejde for seniorer er blevet styrket, blandt andet med fjernelsen af modreg-

ning i folkepensionen, og fra 2026 bliver et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer tæt på pensi-

onsalderen indfaset, mens seniorpræmien forhøjes. Dertil er virksomhedernes muligheder for

Jf. Finansministeriet (2025): Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2029.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

at hente kvalificeret international arbejdskraft på ordnede løn- og arbejdsvilkår blevet forbed-

ret, senest med den nye overenskomstbaserede erhvervsordning,

jf. tidligere,

mens indsatsen

mod brug af illegal arbejdskraft på danske arbejdspladser parallelt er blevet styrket, ligesom der

er gennemført intensiveret tilsyn med store bygge- og anlægsprojekter. For at styrke tilknytnin-

gen til arbejdsmarkedet blandt især ikke-vestlige indvandrere er der indført en arbejdspligt på

op til 37 timer om ugen for personer, som modtager ydelser i kontanthjælpssystemet og ikke

opfylder opholds- og beskæftigelseskravet. Yderligere er der indgået en aftale om et ungeløft,

der fokuserer på at hjælpe de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde ind på arbejdsmarke-

det eller i uddannelse. Også på uddannelsesområdet er der aftalt en række reformer, herunder

kandidatreformen, og reformer rettet mod at sikre arbejdskraft med praktisk erfaring og kom-

petencer, der knytter sig mere direkte til velfærdsområdet og erhvervslivet. Det er fx understøt-

tet af aftaler om opkvalificering og voksen- og efteruddannelse, den nye erhvervs- og professi-

onsrettede gymnasieuddannelse (EPX) samt via øget finansiering til et generelt kvalitetsløft af

de erhvervs- og professionsrettede uddannelser.

De økonomiske strukturer og tilpasningsevnen vil også blive sat på prøve de kommende år. Det

er ikke mindst som følge af et voksende pres fra den demografiske udvikling,

jf. figur 3.26.

stigning i andelen af ældre borgere over de kommende årtier indebærer højere udgifter til cen-

trale velfærdsområder såsom sundhed og pleje og vil alt andet lige vil være med til at øge efter-

spørgslen på hænder i den offentlige velfærd. I en situation med lav ledighed og pres på ar-

bejdsmarkedet vil det indebære, at virksomhederne kan få vanskeligere ved at rekruttere med-

arbejdere.

Figur 3.26

Seniorer vil udgøre en stigende andel af befolkningen fremadrettet

Pct. af befolkningen

100

16 pct.

21 pct.

Pct. af befolkningen

100

25 pct.

60 pct.

58 pct.

54 pct.

24 pct.

22 pct.

21 pct.

1990

2000

0-19 år

2010

20-65 år

2020

2030

65+-årige

2040

Anm.: Tal i figuren angiver andelene i henholdsvis 1990, 2024 og 2040. I 2024 summerer andelene ikke til 100 som følge af afrun-

ding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Derudover knytter udfordringerne sig blandt andet til de aktuelle geo- og handelspolitiske

spændinger samt til indfrielsen og finansieringen af store og centrale prioriteringer til forsvar

og sikkerhed, velfærd og den grønne omstilling. Samtidig har produktivitetsudviklingen i dele

af de private erhverv været svag de seneste år.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Disse udfordringer præger prognosen i denne Økonomisk Redegørelse og vil også påvirke øko-

nomien i efterfølgende år,

jf. Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2029, Finans-

ministeriet.

Dansk økonomi står ikke alene med mange af udfordringerne, som også gør sig

gældende på tværs af EU-lande. Derfor er styrkelse af produktivitet, konkurrenceevne og ro-

busthed af økonomierne også et centralt tema på den europæiske dagsorden, som kræver både

nationale reformer og fælles EU-tiltag,

jf. temakapitel i Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Rettidig omhu i den økonomiske politik har givet dansk økonomi gode forudsætninger for at

håndtere ovenstående udfordringer. Det danske velfærdssamfund og den aktuelle velstand byg-

ger på en forudsætning om, at der er en høj arbejdsmarkedsdeltagelse og et højt produktivitets-

niveau. Det sætter krav til, at der er sunde incitamenter for at komme i beskæftigelse og være i

beskæftigelse. Dertil er det centralt, at virksomhederne har god adgang til kvalificeret arbejds-

kraft samt gode rammevilkår, som kan understøtte fremtidig produktivitetsvækst. Særligt den

demografiske udvikling indebærer herudover, at effektiv styring af den offentlige sektor fortsat

er vigtigt.

Samlet set har de foregående årtier vist, at opbygningen og løbende forbedringer af fleksible

strukturer samt gode rammevilkår og incitamenter har fordret høj vækst og velstand i Dan-

mark. De aktuelle og fremtidige udfordringer understreger vigtigheden af at fastholde det

stærke økonomiske fundament, der har underbygget det gode udgangspunkt for dansk øko-

nomi og skabt forudsætningerne for finansieringen af velfærdssamfundet.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Kapitel 3

Sunde strukturer har skabt en robust dansk økonomi

Bilagstabel 3.1

Baggrundsinformation og kilder til figur 3.8 om målinger af erhvervsklima

Måling

Udgivelse

World Competitiveness

Ranking, IMD, 2025

Global Competitiveness

Index, World Economic

Forum, 2019

Best Countries for

Business, Forbes, 2018

Virksomhedsvilkår

Ease of Doing

Business, World Bank,

2020

Formål

Rangerer konkurrencedygtigheden på tværs af 69

lande. Schweiz ligger nummer 1, mens Danmark

ligger nummer 4 på ranglisten.

Rangerer konkurrencedygtigheden på tværs af 141

lande. Singapore ligger nummer 1, mens Danmark

ligger nummer 10 på ranglisten.

Rangerer hvilke lande der har mest fordelagtige

erhvervsklimaer og er mest attraktive for kapital-

investering på tværs af 161 lande. Storbritannien

ligger nummer 1, mens Danmark ligger nummer 7

på ranglisten.

Vurderer omfanget af regulatoriske og administrative

barrierer for erhvervsaktivitet i 190 lande. En højere

rangering indikerer et mere effektivt reguleringsmiljø

for erhvervslivet. New Zealand ligger nummer 1,

mens Danmark ligger nummer 4 på ranglisten.

Måler graden af økonomisk frihed i 165 lande. Øko-

nomisk frihed defineres som individets mulighed for

at træffe egne økonomiske beslutninger. Hong Kong

ligger nummer 1, mens Danmark ligger nummer 6

på ranglisten (delt med Irland).

Rangerer graden af økonomisk frihed i 176 lande.

Økonomisk frihed defineres som individets frihed i

arbejds-, produktions-, og investeringsvalg. Singa-

pore ligger nummer 1, mens Danmark ligger num-

mer 7 på ranglisten.

Måler graden af globalisering i 215 lande fordelt på

tre dimensioner af globalisering: økonomisk, social

og politisk. Hvert land tildeles en score på en skala

fra 0 (ikke globaliseret) til 100 (fuldt globaliseret).

Nederlandene har den højeste score, mens

Danmark har den 9. højeste score.

Sammenligner EU-landenes og 12 nabolandes

forsknings- og innovationspræstationer. Schweiz

ligger nummer 1, mens Danmark ligger nummer 3

på ranglisten.

Måler graden af reguleringsmæssige barrierer for

konkurrence i vare- og tjenestemarkeder i OECD-

landene. En lav score indikerer et mere konkurren-

cefremmende reguleringsmiljø. Sverige har den

laveste score, mens Danmark har den 9. laveste

score på ranglisten.

Måler 134 landes evne til at tiltrække, udvikle og

fastholde talenter. Schweiz ligger nummer 1 på

ranglisten, mens Danmark ligger nummer 4.

Konkurrence-

dygtighed

Economic Freedom of the

World, Fraser Institute,

2024

Økonomisk frihed

Index of Economic

Freedom, Heritage

Foundation, 2025

Globalisering

KOF Globalization Index,

ETH Zürich, 2022

Innovation

Innovation Scoreboard,

EU Kommissionen, 2025

Produktmarkeds-

regulering

Product Market

Regulation, OECD,

2023/2024

Global Talent

Competitiveness Index,

Insead, 2023

Talenter

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025 L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

A. Offentlige finanser og

finanspolitik

Danmark befinder sig aktuelt i en gunstig konjunktursituation, med høj beskæftigelse og gene-

relt god indtjening i virksomhederne. Den stærke økonomi viser sig i de offentlige finanser,

hvor der har været overskud i en lang årrække, hvilke har betydet, at den offentlige sektor har

opbygget en finansiel nettoformue. Det offentlige overskud er i 2024 opgjort til godt 130 mia.

kr., svarende til 4�½ pct. af BNP, imens den offentlige finansielle nettoformue ultimo 2024 er

opgjort til knap 24 pct. af BNP. I 2025 og 2026 ventes der fortsat overskud og en stigning i den

finansielle nettoformue.

Overskuddene afspejler foruden den gunstige konjunktursituation et underliggende strukturelt

overskud. I de seneste år er beskæftigelsen steget til et historisk højt niveau, samtidig med at

der er tegn på, at presset på arbejdsmarkedet er aftaget. Den strukturelle beskæftigelse vurde-

res derfor at være steget hurtigere end den faktiske beskæftigelse. Stigningen skyldes blandt an-

det mere international arbejdskraft og en større arbejdsmarkedsdeltagelse blandt herboende

indvandrere og ældre, hvilket også afspejler gennemførte reformer.

Samtidig har danske virksomheders øgede M&P-aktiviteter gennem en årrække bidraget til

øget indtjening. Hen over sommeren er forventningerne til vækstfremgangen i medicinalbran-

chen blevet nedjusteret, og der har været kursfald på dele af det danske aktiemarked. Det af-

spejler sig i en vis nedjustering af de skønnede strukturelle offentlige indtægter fra selskabs- og

aktieskat i prognoseårene, men det samlede billede af en stærk underliggende offentlig øko-

nomi er ikke ændret.

Den bemærkelsesværdige positive udvikling i dansk økonomi har betydet, at skønnene for den

strukturelle saldo de senere år er blevet opjusteret, senest i

Opdateret mellemfristet forløb, juni

2025.

I de kommende år står samfundet over for en række udfordringer, herunder udbygnin-

gen af dansk forsvar og sikkerhed. Samtidig forventes kapacitetspresset at aftage i de kom-

mende år, hvormed finanspolitikken kan lempes uden at skabe et uholdbart kapacitetspres.

Blandt andet på den baggrund har regeringen besluttet at lempe finanspolitikken i 2026, som

bidrager til, at den strukturelle saldo skønnes til -0,1 pct. af strukturelt BNP i 2026.

Finanseffekten skønnes til 0,4 pct.-point i 2026. Lempelsen vurderes ikke at resultere i, at det

samlede kapacitetspres i økonomien stiger fra 2025 til 2026. Den flerårige finanseffekt – som

måler virkningen på kapacitetspresset af den samlede finans- og strukturpolitik siden 2019 –

vurderes at blive svagt positiv i 2026. Det bemærkes, at de beregnede finanseffekter vurderes at

være overkantsskøn for virkningen på kapacitetspresset, da de forsvarsrelaterede udgifter un-

der ét forventes at have et højere importindhold end i de offentlige udgifter generelt.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

A.1 Den faktiske offentlige saldo

Overskuddet på den faktiske offentlige saldo er ifølge Danmarks Statistiks nyeste nationalregn-

skabstal opgjort til 130,5 mia. kr. i 2024, svarende til ca. 4,5 pct. af BNP. Det opgjorte overskud

i 2024 er således ca. 2¾ mia. kr. lavere end i nationalregnskabet fra marts 2025, som lå til

grund for Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Med afsæt i den aktuelle konjunkturvurdering og forudsætningerne om den økonomiske politik

skønnes overskuddet at aftage til ca. 1,8 pct. af BNP i 2025 og 0,4 pct. af BNP i 2026,

jf. tabel

A.1.

Tabel A.1

Oversigt over den faktiske offentlige saldo

2022

Offentlig saldo, mia. kr.

Offentlig saldo, pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2023

95,6

3,4

2024

130,5

4,5

2025

55,5

1,8

2026

11,3

0,4

96,0

3,4

Forventningen om overskud på den faktiske offentlige saldo i de kommende år afspejler især

det stærke udgangspunkt og forventningen om fortsat fremgang i dansk økonomi. De skønnede

overskud skønnes at aftage i prognoseperioden, blandt andet som følge af den planlagte ud-

gifts- og finanspolitik, herunder prioriteringer til militær oprustning, støtte til Ukraine og of-

fentlig velfærd. Hertil kommer den forventede gradvise afdæmpning af konjunktursituationen.

Generelt er den offentlige saldo i Danmark stærkt afhængig af konjunkturerne og påvirkes her-

udover af udsving i en række udgifts- og indtægtsposter, som kan svinge meget fra år til år.

Skønnene for den faktiske offentlige saldo er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Hertil

kommer usikkerhederne i den internationale økonomi i disse år samt usikkerheder i forlæn-

gelse af større materielanskaffelser på forsvarets område, hvor leveringsprofilerne kan være

vanskelige at forudsige. Forudsætningerne vedrørende skønnene for de offentlige finanser er

beskrevet i boks A.1.

Boks A.1

Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i Økonomisk Redegørelse,

august 2025

Den aktuelle vurdering af den faktiske offentlige saldo i perioden 2025-2026 er baseret på det opdaterede kon-

junkturgrundlag i indeværende redegørelse.

For 2025 er skønnene for de offentlige finanser baseret på finansloven for 2025 samt oplysninger om de kom-

munale og regionale budgetter for 2025 mv. Skønnene afspejler derudover virkningen af efterfølgende indgå-

ede politiske aftaler og virkningen af øvrige løbende udmøntninger i udgiftspolitikken mv.

For 2026 tager skønnene afsæt i finanslovforslaget for 2026 samt de indgåede aftaler om kommunernes og re-

gionernes økonomi i 2026, der afspejler de samlede udgifts- og finanspolitiske prioriteringer i 2026.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2025-2026

De skønnede overskud på den faktiske offentlige saldo er opjusteret med ca. 6 mia. kr. i 2025 og

nedjusteret med ca. 35¼ mia. kr. i 2026 sammenlignet med vurderingen i Økonomisk Redegø-

relse, maj 2025,

jf. tabel A.2.

Den skønnede forbedring af den offentlige saldo i 2025 skal navnlig ses i lyset af ændrede skøn

på forsvarets område, der medfører lavere skønnede udgiftsvirkninger af materielanskaffelser i

både 2025 og 2026 (i nationalregnskabet)

jf. afsnit A.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og

investeringer.

I 2026 afspejler nedjusteringen blandt andet virkningen af den finanspolitiske

lempelse samt nedjusterede skøn for blandt andet selskabsskat og aktieindkomstskat. I begge

år bidrager lavere skønnede indtægter fra pensionsafkastskat isoleret set til en svækkelse af den

offentlige saldo.

På indtægtssiden er de skønnede indtægter fra pensionsafkastskatten nedjusteret med ca. 9

mia. kr. i 2025 og godt 17¼ mia. kr. i 2026. Ændringerne afspejler primært allerede indtrufne

eller forudsatte udviklinger på de finansielle markeder, herunder lavere forudsatte aktie- og ob-

ligationsafkast for de to år under ét end forudsat i maj.

De skønnede indtægter fra selskabsskatter er nedjusteret med omkring 2�½ mia. kr. i 2025 og

2026. Nedjusteringerne skal ses i lyset af lavere forventet driftsindtjening for selskaberne.

Samtidig er de skønnede indtægter fra punktafgifter opjusteret med ca. ¾ mia. kr. i 2025 og

nedjusteret med godt 8 mia. kr. i 2026 sammenholdt med maj-vurderingen. Nedjusteringen i

2026 skal primært ses i lyset af lempelsen af elafgiften i 2026 (og 2027).

De skønnede indtægter fra personskatter (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) er opjusteret med ca.

1�½ mia. kr. i 2025 og nedjusteret med ca. 2¾ mia. kr. i 2026. Opjusteringen i 2025 kan blandt

andet henføres til et højere skønnet provenu for ejendomsværdiskatten, mens nedjusteringen i

2026 blandt andet kan henføres til lavere skønnede pensionsudbetalinger end skønnet i Økono-

misk Redegørelse, maj 2025.

I nationalregnskabet har materielleverancer udgiftsvirkning det år, de leveres. Dette har betydning for udgiftsvirkningen

af forsvarets materielanskaffelser.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel A.2

Ændret skøn for den faktiske offentlige saldo i 2025-2026 sammenlignet med Økonomisk

Redegørelse, maj 2025

Mia. kr.

Ændring i faktisk offentlig saldo

Heraf ændringer i

- Pensionsafkastskat

- Aktieindkomstskat

- Selskabsskatter

- Moms

- Punktafgifter

- Registreringsafgift

- Kildeskatter ekskl. aktieskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer (inkl. F&U)

- Indkomstoverførsler

- Nettorenteudgifter

- Øvrige udgifts- og indtægtsposter (residual)

-8,9

5,6

-2,4

-0,4

0,8

-1,4

1,0

0,4

-8,1

15,5

0,2

0,7

3,1

-17,3

-1,9

-2,8

0,8

-8,1

-1,8

-3,1

0,3

-22,7

13,7

4,0

-0,4

3,9

2025

6,0

2026

-35,3

Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter eller lavere

offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af lavere indtægter eller hø-

jere udgifter. De øvrige udgifts- og indtægtsposter dækker over de resterende indtægter og udgifter i faktisk saldo herunder

blandt andet ejendomsskatter, punktafgifter, nordsøindtægter mv., samt på udgiftssiden subsidier og øvrige primære udgif-

ter.

Nettorenteudgifterne er opgjort ekskl. udbytter fra Nordsøen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På udgiftssiden er skønnet for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer mv. blandt

andet påvirket af ændrede skøn på forsvarsområdet, der netto medfører en reduktion af det

samlede udgiftsskøn på 8,1 mia. kr. i 2025 og 5,1 mia. kr. i 2026. Hertil kommer udgiftsvirknin-

gerne af den samlede budgettering og prioritering som led i de indgåede økonomiaftaler med

kommuner og regioner og

finanslovforslaget for 2026,

der inkluderer virkningen af den sam-

lede finanspolitiske lempelse i 2026.

Det offentlige forbrug er samlet opjusteret med 8¼ mia. kr. i 2025 og 22¾ mia. kr. i 2026. Op-

justeringen afspejler blandt andet virkningen af ændrede skøn på forsvarsområdet, der isoleret

set bidrager til en forøgelse af skønnet for det offentlige forbrug med 8 mia. kr. i 2025 og 10¼

mia. kr. i 2026 og som modgås af lavere skønnede udgifter til offentlige investeringer mv. Hertil

kommer virkningen af de samlede prioriteringer i udgifts- og finanspolitikken i 2026, der bi-

drager til et højere skøn for det offentlige forbrug.

De skønnede udgifter til offentlige investeringer er nedjusteret med ca. 15�½ mia. kr. i 2025 og

13¾ mia. kr. i 2026. Nedjusteringen afspejler navnlig virkningen af ændrede udgiftsskøn på

forsvarsområdet, der dels indebærer en højere andel af driftsudgifter, som indgår i det offent-

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

lige forbrug,

jf. ovenfor,

og dels afspejler en lavere forventet nationalregnskabsteknisk udgifts-

virkning af materielanskaffelser i begge år. I nationalregnskabet opgøres udgifterne til materiel-

anskaffelser på tidspunktet for leveringen.

De skønnede udgifter til indkomstoverførsler er nedjusteret med ¼ mia. kr. i 2025 og ca. 4 mia.

kr. i 2026. Nedjusteringen i 2026 afspejler blandt andet lavere skønnede udgifter til pensioner

og boligstøtte.

En række øvrige udgifts- og indtægtsposter bidrager samlet set til en skønnet forbedring af den

offentlige saldo med ca. 3 mia. kr. i 2025 og med ca. 4 mia. kr. i 2026. Forbedringen afspejler

blandt andet virkningen af lavere skønnede overførsler til udland på forsvarsområdet og lavere

skønnede udgifter til EU-bidrag i 2026.

A.2 Den strukturelle saldo

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finan-

ser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo er i modsætning til den faktiske saldo

søgt renset for virkningen af konjunkturudsving og andre midlertidige forhold og er derfor et

mere retvisende mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser,

jf. nedenfor.

Det strukturelle overskud aftager fra 1,8 pct. af BNP i 2024 til -0,1 pct. af BNP i 2026,

jf. tabel

A.3.

Det afspejler særligt de markante prioriteringer til forsvar og sikkerhed, velfærd og lettel-

ser af afgifter og skatter, inklusive virkningerne af

Aftale om reform af personskat

(2023), samt

lempelsen af elafgiften. Samtidig skal saldosvækkelsen ses i lyset af, at finanspolitikken tilrette-

lægges ud fra en løbende tilpasning frem mod det mellemfristede mål for den strukturelle saldo

på -0,5 pct. af BNP i 2030.

Tabel A.3

Skøn for den strukturelle saldo

2024

Pct. af strukturelt BNP

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

Økonomisk Redegørelse, august 2025

2,1

1,9

1,8

1,0

0,8

1,0

0,7

0,5

-0,1

2025

2026

Anm.: Forskellen mellem

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025

(en svækkelse på 0,2 pct.

i 2024 til 2026) afspejler primært, at skøn for strukturel aktieskat og selskabsskat (ekskl. nordsøindtægter) blev opdateret i

juni 2025 som led i konsolideringen af fremskrivningen i forbindelse med metodeeftersynet, idet de strukturelle niveauer i

prognoseårene også afhænger af den lange fremskrivning.

Kilde: Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025, Økonomisk Redegørelse, maj 2025, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den strukturelle saldo er underliggende omtrent uændret i 2025 sammenlignet med Økono-

misk Redegørelse, maj 2025, og opjusteret med 0,1 pct. af BNP i 2026, når der ses bort fra den

finanspolitiske lempelse i 2026.

I 2025 og 2026 forbedres saldoen af lavere skønnede udgifter på en række områder, heriblandt

lavere skønnede udgifter vedrørende materialeanskaffelser på forsvarets område (opgjort på

nationalregnskabsbasis). I modsat retning trækker en nedjustering af de strukturelle indtægter

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

fra selskabs- og aktieskat, der skal ses i lyset af lavere forventninger til vækstfremgangen i me-

dicinalbranchen og fald på dele af det danske aktiemarked, samt en teknisk nedjustering i for-

bindelse med

Opdateret mellemfristet forløb, juni 2025.

Med prioriteringerne på finanslovforslaget for 2026 mv. svækkes den strukturelle saldo i 2026

med 27,0 mia. kr., svarende til ca. 0,9 pct. af BNP. Samlet set nedjusteres skønnet for den

strukturelle saldo med 0,8 pct. af BNP sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, maj 2025.

Strukturel saldo versus faktisk offentlig saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres

for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold.

Det drejer sig blandt andet om udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten, som ofte fluk-

tuerer ganske meget fra år til år, og udsving i indtægterne fra selskabsskat. Herudover korrige-

res den faktiske offentlige saldo for en række engangsforhold, der kan have en betydelig størrel-

sesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det

offentlige over- eller underskud ville have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor

den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samti-

dig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.

Den strukturelle saldo beregnes til 1,0 pct. af strukturelt BNP i 2025 med udgangspunkt i skøn-

net for den faktiske offentlige saldo på 1,8 pct. af BNP,

jf. tabel A.4

(pkt. 1). Da konjunkturerne i

2025 (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes bedre end i en normalsi-

tuation, skal den faktiske saldo korrigeres for den gunstige virkning på den faktiske saldo, som

det positive konjunkturgab indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den fak-

tiske saldo udgør ca. 1,0 pct. af BNP i 2025 (pkt. 2).

Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række sær-

lige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2025 skønnes blandt andet de faktiske indtægter fra

selskabsskatten at ligge over det beregnede strukturelle niveau, mens indtægterne fra pensions-

afkastskatten vurderes at ligge under det beregnede strukturelle niveau. Sådanne forhold korri-

geres der for i beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9

til -0,1 pct. af BNP i 2025.

Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det afspejler blandt andet, at der i nogle

år kan være særlige engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbageven-

dende karakter og øvrige korrektioner, som påvirker den faktiske saldo uden at have nævne-

værdig betydning for den underliggende stilling på de offentlige finanser,

jf. bilag A.3.

Det bemærkes, at der med Danmarks Statistiks seneste revision af nationalregnskabet er betydelige nævnereffekter ved

sammenligning af skønnene for den strukturelle saldo i maj og august. Strukturelt nominelt BNP er i 2025 ca. 2 pct. lavere

end i maj-prognosen. Revisionen indebærer, at bidraget fra enkeltposter alt andet lige øges sammenlignet med maj-rede-

gørelsen. Eksempelvis vil strukturelt offentligt forbrug, der udgør omtrent 25 pct. af BNP før revisionen af nationalregn-

skabet, udgøre ca. 25,5 pct. af BNP efter revisionen og dermed reducere strukturel saldo med 0,5 pct. af BNP i august sam-

menlignet med maj-redegørelsen. Tilsvarende vil indtægternes bidrag til strukturel saldo øges, hvormed nettoeffekten af

revisionen på saldoens andel af BNP er uændret.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel A.4

Fra faktisk offentlig saldo til strukturel saldo

2024

1. Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP

Korrektion i beregning af strukturel saldo for

2. Konjunkturudsving i almindelige poster i strukturel saldo

3. Selskabsskat ekskl. nordsøindtægter

4. Registreringsafgift

5. Aktieskat

6. Pensionsafkastskat

7. Nordsøindtægter

8. Nettorentebetalinger og udbytter ekskl. nordsøindtægter

9. Specielle budgetposter

10. Øvrige forhold

11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10), pct. af

strukturelt BNP

2025

1,8

1,0

0,7

0,0

0,2

-0,7

0,0

0,1

-0,4

-0,1

1,0

2026

0,4

0,8

0,5

0,0

-0,3

-0,1

-0,2

-0,1

4,5

1,2

0,9

0,0

0,3

0,2

-0,1

0,1

-0,1

0,1

1,8

Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af udgiftslofterne justeret

for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Herudover

justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøindtægterne af

Aftale om inflationshjælp

(februar 2023).

I 2024-2026 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og

følgeerhverv mv. I 2024-2025 er der endvidere korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter som følge af

Forlig om tryg-

hed om boligbeskatningen

(maj 2017).

I 2024-2026 er der korrigeret for ekstraordinære covid-19-merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og

følgeerhverv mv. og for afvigelser fra balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er også korrigeret for inve-

steringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs gli-

dende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur A.1

Faktisk saldo og strukturel saldo

Pct. af BNP

-2

-4

Pct. af strukturelt BNP

-2

-4

Figur A.2

Selskabsskat (ekskl. Nordsø)

Pct. af BNP

Pct. af strukturelt BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2000

2005

Faktisk

2010

2015

2020

2025

Faktisk saldo

Strukturel saldo (h. akse)

Strukturelt (h. akse)

Figur A.3

Registreringsafgift

Pct. af BNP

2,0

Pct. af strukturelt BNP

2,0

Figur A.4

Aktieskat

Pct. af BNP

2,0

Pct. af strukturelt BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2000

2005

Faktisk

2010

2015

2020

2025

0,0

2000

2005

Faktisk

2010

2015

2020

2025

0,0

Strukturelt (h. akse)

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur A.5

Pensionsafkastskat

Figur A.6

Nordsøindtægter

(inkl. udbytter fra Nordsøfonden)

Pct. af strukturelt BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct. af strukturelt BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2000

2005

Faktisk

2010

2015

2020

2025

2000

2005

Faktisk

2010

2015

2020

2025

Strukturelt (h. akse)

Figur A.7

Nettorenteindtægter og udbytter

(ekskl. Nordsø)

Pct. af BNP

Pct. af strukturelt BNP

Figur A.8

Specielle budgetposter (netto)

Pct. af BNP

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

-3

2000

2005

Faktisk

2010

2015

2020

2025

-3

2000

2005

Faktisk

2010

2015

2020

2025

-3

Strukturelt (h. akse)

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

År til år-ændring i den strukturelle saldo

Den strukturelle saldo er som nævnt et skøn for den underliggende stilling på de offentlige fi-

nanser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo skønnes til 1,8 pct. af BNP i 2024, og

der planlægges efter en gradvis reduktion af den strukturelle saldo for at nå saldomålet på -0,5

pct. af BNP i 2030.

Tabel A.5 viser en dekomponering af år til år-ændringen i den strukturelle saldo fra 2024 til

2026 fordelt på strukturelle offentlige indtægts- og udgiftsposter (dvs. korrigeret for den skøn-

nede konjunkturpåvirkning og engangsforhold mv.). Finans- og strukturpolitikken – som lem-

pes fra 2024 til 2026 – er dermed afspejlet i bidragene fra de enkelte indtægts- og udgiftspo-

ster.

I forlængelse heraf bemærkes det, at blandt andet fuldt finansierede politiske aftaler kan inde-

bære bevægelser mellem de enkelte indtægts- og udgiftsposter, selvom de samlet set (inkl. fi-

nansiering via råderum og andet) er neutrale for den strukturelle saldo. Endvidere bemærkes

det, at de enkelte indtægts- og udgiftsposter kan være påvirket af såkaldte BNP-nævnereffekter

i nogle år. Det kan indebære store modsatrettede bruttobevægelser i de enkelte indtægts- og ud-

giftsposters andele af BNP, men som samlet set kun har en begrænset nettovirkning på den

strukturelle saldo.

I prognoseperioden skønnes den strukturelle saldo at blive svækket fra 1,8 pct. af BNP i 2024 til

-0,1 pct. af BNP i 2026. Det afspejler blandt andet virkningen af de løbende prioriteringer i ud-

gifts- og finanspolitikken inkl. den finanspolitiske lempelse i 2026 – der blandt andet medfører

en høj vækst i de offentlige udgifter og lavere personskatter i 2025 og 2026 som led i

Reform af

personskat

(december 2023).

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel A.5

Approksimativ dekomponering af år til år-ændringen i den strukturelle saldo

2024

Pct. af strukturelt BNP

Strukturel saldo

År til år-ændring i strukturel saldo

Heraf bidrag fra

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Overførsler til udlandet

- Personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag

- Moms

- Punktafgifter ekskl. registreringsafgift

- Særlige poster i den strukturelle saldo

- Øvrige forhold under ét

Memo: Bidrag fra provenuer fra finans- og strukturpolitikken

-1,2

-0,2

0,1

0,2

0,1

0,2

0,0

0,1

-0,1

-1,1

-0,4

-0,2

-0,1

0,0

-0,4

0,2

0,0

-0,9

1,8

1,0

-0,8

-0,1

-1,1

2025

2026

Anm.: År til år-ændringen i den strukturelle saldo er baseret på afrundede tal for den strukturelle saldo. Offentligt forbrug er opgjort

ekskl. afskrivninger og imputerede bidrag til tjenestemandspensioner, som er neutrale for den offentlige saldo. Indkomstover-

førslerne er opgjort inkl. indekstillæg og andre løbende overførsler. De særlige poster omfatter selskabsskat, registreringsaf-

gift, aktieskat, pensionsafkastskat, nordsøindtægter, nettorenteindtægter (inkl. udbytter) og specielle budgetposter. De en-

kelte indtægts- og udgiftsposter er korrigeret for den skønnede konjunkturpåvirkning og engangsforhold mv.

Baseret på de direkte provenuer fra finanseffektberegningen inkl. virkningen af udviklingen i den strukturelle beskæftigelse.

De direkte provenuer er skønsmæssigt opgjort efter tilbageløb, og skattepligtige indkomstoverførsler er opgjort efter skat.

Bidraget afspejler ikke virkningen af politik konteret på de såkaldte særlige poster i den strukturelle saldo og på en række

andre poster, herunder blandt andet overførsler til udlandet (hvor langt hovedparten af Ukrainefonden og en del af Accelera-

tionsfonden konteres). De direkte provenuer er opgjort ekskl. engangsforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

A.3 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Med budgetloven er der fra og med 2014 indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at udgifterne holder sig inden for de planlagte ram-

mer, og at de offentlige finanser udvikler sig i overensstemmelse med de finanspolitiske mål-

sætninger. Udgiftslofterne fastlægger en øvre grænse for de loftbelagte udgifter i stat, kommu-

ner og regioner for en løbende fireårig periode. Siden 2014 er finanspolitikken blevet fastsat i

overensstemmelse med de gældende udgiftslofter.

Udgiftslofterne er overholdt på finanslovforslaget for 2026

Sammen med finanslovforslaget for 2026 er der fremsat lovforslag om ændring af de gældende

udgiftslofter for 2025-2028 samt lovforslag om udgiftslofter for det nye fjerde år 2029. Med

lovforslagene fastsættes udgiftslofterne i overensstemmelse med udgiftsvæksten i det opdate-

rede mellemfristede

2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2029, august 2025

samt indgåede

politiske aftaler og regeringens politiske prioriteringer mv.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

I forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget for 2026 er der desuden foretaget admi-

nistrative korrektioner til de gældende udgiftslofter. Korrektionerne afspejler blandt andet virk-

ningen af den årlige pris- og lønopregning samt det tiltrådte bloktilskudsaktstykke i forlængelse

af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2026. Udgiftslofterne på finanslov-

forslaget for 2026 fremgår af tabel A.6.

Dokumentation for korrektionerne af de gældende udgiftslofter for 2025-2028 og fastsættelse

af udgiftslofterne for 2029 offentliggøres på Finansministeriets hjemmeside.

Tabel A.6

Udgiftslofter på finanslovforslaget for 2026

Mia. kr. (2026-pl)

Statslige delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Kommunalt udgiftsloft

Regionalt delloft for sundhedsudgifter

Regionalt delloft for udviklingsopgaver

Kilde: Finanslovforslaget for 2026.

2026

319,5

341,5

336,8

150,3

3,1

2027

319,8

341,9

337,0

150,3

3,1

2028

330,0

340,7

336,9

150,3

3,1

2029

368,9

342,0

336,9

150,3

3,1

Med finanslovforslaget for 2026 og økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for

2026 holdes udgifterne inden for rammerne af udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner,

jf. tabel A.7.

Tabel A.7

Loftbelagte udgifter i 2026

Statslige dellofter

Mia. kr. (2026-pl)

Udgiftsloft

FFL26 og ØA26

Driftsudgifter

319,5

319,4

Indkomst-

overførsler

341,5

336,0

Kommunalt

loft

Service-

udgifter

336,8

Regionale dellofter

Sundheds-

udgifter

150,3

Udviklings-

opgaver

3,1

Anm.: Der er foretaget afrundinger.

Kilde: Finanslovforslaget for 2026 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2026.

A.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer

Offentligt forbrug

Ifølge Danmarks Statistiks reviderede nationalregnskabstal udgjorde de nominelle udgifter til

offentligt forbrug 672,2 mia. kr. i 2024, mens realvæksten i det offentlige forbrug i 2024 er op-

gjort til 1,8 pct. (opgjort ved input-metoden).

Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 5,4 pct. i 2025 og 2,6 pct. i 2026. Den skønnede

reale forbrugsvækst er opjusteret med ca. 0,6 pct.-point i 2025 og 2,3 pct.-point i 2026 i forhold

til maj-vurderingen. Opjusteringen i 2025 afspejler primært virkningen af ændrede udgiftsskøn

på forsvarsområdet, der indebærer en større andel af driftsudgifter end hidtil forudsat. I 2026

skal opjusteringen ses i lyset af de samlede prioriteringer som led i de indgåede økonomiaftaler

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

og finanslovforslaget for 2026, der blandt andet skal ses i sammenhæng med den besluttede

lempelse af udgifts- og finanspolitikken i 2026.

Den skønnede realvækstrate i det offentlige forbrug ligger både i 2025 og 2026 over den gen-

nemsnitlige vækst siden 2000,

jf. figur A.9.

Det offentlige forbrug som andel af strukturelt BNP

er faldet fra et højt niveau i slutningen af 2000’erne til i 2024 at være på et niveau noget under

gennemsnittet siden årtusindskiftet. I 2025 og 2026 forventes det offentlige forbrug at vokse

som andel af den samlede økonomi og udgøre godt 24 pct. af strukturelt BNP,

jf. figur A.10.

Figur A.9

Realvækst i det offentlige forbrug

Figur A.10

Det offentlige forbrug i pct. af

strukturelt BNP

Pct.

Pct. af strukturelt BNP

Gns.

2000-

2010

Gns.

2011-

2019

Gns.

2020-

2024

2025

2026

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Anm.: I figur A.9 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Den stiplede linje i figur

A.10 angiver det gennemsnitlige niveau i årene 2000-2024.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I forhold til maj-vurderingen er de nominelle offentlige forbrugsudgifter opjusteret med 8,2

mia. kr. i 2025 og 22,7 mia. kr. i 2026,

jf. tabel A.8.

Opjusteringen af det nominelle offentlige forbrug i 2025 og 2026 skal primært ses i sammen-

hæng med ændrede udgiftsskøn på forsvarsområdet, der indebærer en større andel af driftsud-

gifter end hidtil forudsat. Det offentlige forbrug er på den baggrund opjusteret med henholdsvis

8 mia. kr. og 10¼ mia. kr., hvilket modgås af lavere skønnede udgifter til offentlige investerin-

ger og overførsler til udland.

I 2026 er skønnet for det nominelle offentlige forbrug desuden opjusteret på baggrund af de

samlede prioriteringer mv. som led i økonomiaftalerne og

finanslovforslaget for 2026,

der af-

spejler den besluttede finanspolitiske lempelse i 2026. Prioriteringerne i 2026 vedrører blandt

andet et løft af velfærden i kommuner og regioner, afsatte midler til tryghed og sikkerhed og en

række øvrige velfærdsinitiativer.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel A.8

Skøn for det offentlige forbrug

2024

Realvækst, pct.

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

Økonomisk Redegørelse, august 2025

- Ændring, pct.-point

Mia. kr., årets priser

Økonomisk Redegørelse, maj 2025

Økonomisk Redegørelse, august 2025

- Ændring, mia. kr.

Anm.: Afrunding kan medføre at summer ikke runder til totalen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2025

4,8

5,4

0,6

2026

0,3

2,6

2,3

1,5

1,8

0,3

668

672

726

734

747

769

Offentlig beskæftigelse

Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal fra juni 2025 er den offentlige be-

skæftigelse opgjort til 877.800 personer i 2024, hvilket svarer til en stigning på omtrent 5.100

personer sammenlignet med årsniveauet i 2023,

jf. figur A.11.

Stigningen i 2024 kan ifølge Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistik for lønmodtagere pri-

mært henføres til staten, men også i kommunerne og regionerne er der registreret en stigning i

antallet af beskæftigede,

jf. figur A.12.

Fra 2023 til 2024 er stigningen i antallet af offentligt be-

skæftigede især sket inden for branchen

offentlig administration, forsvar og politi.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur A.11

Offentlig beskæftigelse i

nationalregnskabet

1.000 personer

900

1.000 personer

900

Figur A.12

Udviklingen i antal offentligt ansatte

fordelt på sektorer og brancher fra 2023 til 2024

1.000 personer

870

840

810

780

2000

2005

2010

2015

2020

2025

780

Stat

(inkl.

fonde)

Kom-

muner

Regio-

ner

Off.

Sund- Andet

adm.,

hed

forsvar og soc.

og politi

Anm.: Figur A.11 viser de gennemsnitlige årsniveauer (inkl. orlov) og skøn herfor i 2025 og 2026. Figur A.12, som er baseret på

lønmodtagerstatistikken, kan ikke direkte sammenlignes med figur A.11.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2025 forventes en fortsat stigning i den offentlige beskæftigelse. Den offentlige beskæftigelse

skønnes at stige til omtrent 883.700 personer, svarende til en stigning på 5.000 personer i for-

hold til 2024,

jf. tabel A.9.

Skønnet er uændret i forhold til maj-vurderingen.

I 2026 skønnes den offentlige beskæftigelse at stige med 3.000 personer, hvilket er en opjuste-

ring på 3.000 personer i forhold til maj-vurderingen. Opjusteringen i 2026 skal ses i sammen-

hæng med den højere skønnede realvækst i det offentlige forbrug, der følger af prioriteringerne

som led i de indgåede økonomiaftaler og

finanslovforslaget for 2026

mv.

Frem mod 2026 forventes den offentlige beskæftigelse som andel af den samlede strukturelle

beskæftigelse at ligge under det historiske gennemsnit, mens antallet af offentligt beskæftigede

pr. 100 borgere forventes at være på niveau med gennemsnittet fra 1990 til 2024,

jf. figur A.13.

Udviklingen i den offentlige beskæftigelse vil afhænge af den konkrete udmøntning af de afsatte

midler på de offentlige budgetter, herunder fordelingen af midlerne mellem udgifter til løn og

varekøb.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel A.9

Skøn for offentlig beskæftigelse

(inkl. orlov)

Figur A.13

Offentlig beskæftigelse i forhold til

indbyggertal og samlet beskæftigelse

Pct.

Beskæftigede pr. 100 borgere

1.000 personer

Ændring ift. året før

Maj-redegørelse

August-redegørelse

- Ændring

Niveau i august-

redegørelse

2024

5,7

5,1

-0,6

2025

5,0

0,0

2026

0,0

3,0

878

883

886

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

Offentlig besk. som andel af strukturel besk.

Offentlig besk. pr. 100 borgere (h. akse)

Anm.: I figur A.13 er den offentlige beskæftigelse opgjort inkl. orlov, mens den strukturelle beskæftigelse er opgjort ekskl. orlov. De

stiplede linjer angiver gennemsnit for perioden 1990-2024.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Offentlige investeringer

I en længere årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et højt niveau i

forhold til niveauet i 1990’erne og 2000’erne. I de seneste år er andelen midlertidigt faldet,

blandt andet som følge af høj vækst i nominelt BNP, men andelen skønnes at stige i de kom-

mende år blandt andet som følge af investeringer på forsvarsområdet. De offentlige investe-

ringsudgifter skønnes at udgøre 3,5 pct. af BNP i 2025 og 3,7 pct. af BNP i 2026,

jf. figur A.14.

Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg mv.,

mens investeringer i forskning og udvikling udgør en mindre del af de samlede offentlige inve-

steringer,

jf. figur A.15.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur A.14

Offentlige investeringer som andel af

BNP

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

Figur A.15

Offentlige investeringer fordelt på

område

Mia. kr. (2026-priser)

140

120

100

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

Mia. kr. (2026-priser)

140

120

100

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Bygninger og anlæg mv.

Anm.: Den stiplede linje i figur A.14 angiver det gennemsnitlige niveau i perioden 1995-2024.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forskning og udvikling

I 2025 skønnes de nominelle offentlige investeringer at udgøre ca. 106,3 mia. kr.,

jf. tabel A.10.

Skønnet er nedjusteret med ca. 15,5 mia. kr. sammenlignet med maj-vurderingen, hvilket pri-

mært kan henføres til virkningen af ændrede udgiftsskøn på forsvarsområdet, der dels indebæ-

rer en højere andel af driftsudgifter, som indgår i det offentlige forbrug,

jf. ovenfor,

og dels af-

spejler en lavere forventet udgiftsvirkning af materielanskaffelser i begge år. I nationalregnska-

bet opgøres udgifterne til materielanskaffelser på leveringstidspunktet. Dette har betydning for

udgiftsvirkningen af forsvarets materielanskaffelser.

I 2026 forudsættes de nominelle offentlige investeringer til at udgøre ca. 115,5 mia. kr., hvilket

er en nedjustering på 13,7 mia. kr. sammenlignet med maj-vurderingen. Nedjusteringen afspej-

ler – ligesom i 2025 – ændrede udgiftsskøn på forsvarsområdet. Hertil kommer den besluttede

mindredisponering af investeringsrammen på 1,4 mia. kr., der indgik som led i en forhøjelse af

udgiftsloftet i 2026,

jf. lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommu-

ner og regioner for 2025-2028 (juni 2025).

Realvæksten i de offentlige investeringer skønnes til 12,5 pct. i 2025 og 7,5 pct. i 2026,

jf. tabel

A.10.

Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med betydelig usikkerhed, da udgifterne

blandt andet påvirkes af forskydninger i aktiviteten mv. mellem de enkelte år og forskydninger i

leveringstidspunktet for materielinvesteringer (fx til Forsvaret).

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel A.10

Offentlige investeringer fordelt på område

2024

Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)

- Heraf bygninger og anlæg m.m.

- Heraf forskning og udvikling

Realvækst i de offentlige investeringer, pct.

- Heraf bygninger og anlæg m.m.

- Heraf forskning og udvikling

2025

106,3

81,3

25,0

12,5

14,7

5,7

3,5

2,7

0,8

2026

115,5

88,6

26,9

7,5

7,9

6,2

3,7

2,8

0,9

93,2

69,8

23,4

2,4

3,2

0,2

3,2

2,4

0,8

Offentlige investeringer, pct. af BNP

- Heraf bygninger og anlæg m.m.

- Heraf forskning og udvikling

Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen er dermed ikke

direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

A.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Ét-årig finanseffekt

Finanseffekterne viser finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet. Den ét-årige fi-

nanseffekt beskriver virkningen af den førte finanspolitik i et enkelt år, målt ved ændringerne i

finanspolitikken i forhold til året forinden. Den flerårige finanseffekt måler den samlede virk-

ning på outputgabet af den førte finanspolitik over en årrække, herunder både i det pågældende

og de forudgående år.

Den ét-årige finanseffekt skønnes i 2025 til 0,6 pct.-point, hvilket afspejler, at finanspolitikken

er blevet lempet fra et stramt udgangspunkt i 2024 i forlængelse af finanspolitiske stramninger

i 2022-2023, hvor kapacitetspresset og inflationen var høj. Sammenlignet med Økonomisk Re-

degørelse, maj 2025, er den ét-årige finanseffekt nedjusteret med 0,2 pct.-point. Nedjusterin-

gen afspejler hovedsageligt lavere skønnede udgifter vedrørende materialeanskaffelser på for-

svarets område (opgjort på nationalregnskabsbasis).

I 2026 lempes finanspolitikken med i alt 0,9 pct. af BNP i forbindelse med finanslovforslaget

mv. Med finanslovforslaget for 2026 og de indgåede økonomiaftaler med kommuner og regio-

ner afsættes midler til offentlig velfærd, styrkelse af forsvar og sikkerhed, lavere skatter og afgif-

ter mv. Samlet set skønnes den ét-årige finanseffekt i 2026 til 0,4 pct.-point,

jf. tabel A.11.

Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, maj 2025, er den ét-årige finanseffekt i 2026 op-

justeret med 0,3 pct.-point. Det skyldes primært lempelserne af finanspolitikken i forbindelse

med finanslovforslaget.

For enkelte tiltag gennemført i forbindelse med coronapandemien i 2020 og 2021 er det ikke meningsfuldt at foretage en

isoleret ét-årig beregning. Da indgår år til år-væksten i den flerårige finanseffekt også i beregningen af den ét-årige. Dette

gælder blandt andet investeringsvinduet, som tilskyndede til en tidsmæssig forskydning af investeringer mellem årene, og

udbetalingen af indefrosne feriemidler, hvor forbrugsimpulsen af udbetalingerne er forudsat at fordele sig over mere end et

enkelt år. For disse tiltag behandles aktivitetsvirkningen således ens i de ét-årige og de flerårige finanseffekter.

100

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

I forbindelse med forsvarsforliget og andre aftaler på forsvarsområdet – herunder etableringen

af Accelerationsfonden – er det blandt andet besluttet at øge Forsvarets indkøb af militært ma-

teriel. Sådanne udgifter har generelt et højt importindhold. Isoleret trækker dette i retning af,

at de beregnede finanseffekter for 2025 og 2026 udgør et overkantskøn. Aktivitetsvirkningen af

de øgede forsvarsudgifter vil således afhænge af den konkrete udmøntning.

Tabel A.11

Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig finanseffekt)

2020

Pct.-point

1. Virkning af traditionel finans- og

strukturpolitik

2. Virkning af udbetaling af indefrosne

feriemidler og investeringsvindue

3. Finanseffekt ekskl. covid-19-

engangsforhold (1+2)

4. Virkning af covid-19-engangsforhold

5. Ét-årig finanseffekt (3+4)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

-0,1

0,3

0,2

1,4

1,5

0,2

0,6

0,7

0,5

1,2

-0,2

-0,4

-0,7

-1,2

-1,8

0,1

-0,4

-0,7

-1,1

-0,2

0,0

-0,2

-0,1

-0,2

0,6

0,1

0,6

0,0

0,6

0,4

0,0

0,4

0,0

0,4

Afspejler virkningen af de tiltag, der behandles som covid-19-engangforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo, herunder

blandt andet covid-19-kompensationsordninger (inkl. den afledte dæmpende virkning på risiko) og covid-19-engangsudgifter

i det offentlige forbrug mv. Alle tal er afrundede til én decimal og summerer derfor ikke nødvendigvis.

Kilde: Egne beregninger.

Flerårig finanseffekt

Den flerårige finanseffekt måles aktuelt med 2019 som basisår – et år, hvor økonomien endnu

ikke var påvirket af coronapandemien, og hvor økonomien skønnes at have været tæt på en

neutral konjunktursituation. I beregningen af den flerårige finanseffekt indgår virkningerne af

den førte finanspolitik i 2020-2024, den planlagte politik for 2025, såvel som politisk indgåede

aftaler mv. og beregningstekniske forudsætninger i de efterfølgende år.

Den flerårige finanseffekt skønnes til henholdsvis -0,6 pct.-point i 2024, -0,1 pct.-point i 2025

og 0,2 pct.-point i 2026 målt ved virkningen på outputgabet,

jf. tabel A.12.

Den samlede finans-

og strukturpolitik siden 2019 vurderes således at være omtrent neutral for kapacitetspresset i

økonomien i 2025 og let positiv i 2026.

Det bemærkes, at niveauet for de flerårige finanseffekter er blevet revideret i de historiske år

som følge af Danmarks Statistiks revision i juni af nationalregnskabet for årene 2021-2024.

Som beskrevet i boks 1.5 i kapitel 1 blev realt BNP i den forbindelse revideret betydeligt ned,

mens det reale offentlige varekøb og beskæftigelse blev revideret lidt op. Revisionen betyder, at

de skønnede flerårige finanseffekter i 2023 og 2024 er opjusteret med henholdsvis 0,4 pct.-po-

int og 0,5 pct.-point. Det ændrede udgangspunkt øger isoleret set også de flerårige finanseffek-

ter i 2025 og 2026.

Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, maj 2025, er skønnet for den flerårige finansef-

fekt (målt ved virkningen på outputgabet) blandt andet på den baggrund opjusteret med 0,2

pct.-point og 0,4 pct.-point i henholdsvis 2025 og 2026. I både 2025 og 2026 bidrager ændrede

skøn for de offentlige investeringer mv. dog isoleret set til en lavere flerårig finanseffekt. Fi-

nanseffekten øges mere i 2026 som følge af lempelsen af finanspolitikken på finanslovforslaget

mv.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

101

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel A.12

Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (flerårig finanseffekt)

2020

Pct.-point

Flerårig virkning på outputgab

Kilde: Egne beregninger på MAKRO.

2021

2022

2023

2024

2025

2026

1,5

2,7

0,8

-0,3

-0,6

-0,1

0,2

A.6 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov

Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – skønnes at falde fra 30�½ pct. af BNP i

2024 til godt 28¼ pct. af BNP i 2026,

jf. tabel A.13.

Det forventede fald i ØMU-gælden frem

mod 2026 afspejler både overskud på faktisk offentlig saldo og vækst i nominelt BNP i begge år.

ØMU-gælden holder derfor fortsat god afstand til grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på

60 pct. af BNP. Den lave gæld er blandt andet en konsekvens af en ansvarlig linje i den økono-

miske politik gennem en længere årrække og er afgørende for, at Danmark er blandt de få lande

i verden, der har den højeste kreditvurdering hos samtlige toneangivende kreditvurderingsbu-

reauer. Den høje kreditvurdering bidrager til, at den danske stat har lavere renteudgifter end

lande med en lavere kreditvurdering,

jf. figur A.16.

Tabel A.13

Oversigt over offentlig gæld,

ultimo året

Figur A.16

Sammenhæng mellem

kreditvurdering og 10-årig statsobligationsrente

for eurolande mv.

10-årig statsrente, pct.

4,0

10-årig statsrente, pct.

BGR

ITA

3,5

BEL FRA

AUT SVN

NLD

2,5

FIN

DEU

IRL

MLT

ESP

PRT

GRC

3,5

4,0

2024

Pct. af BNP

ØMU-gæld

Statsgæld

Offentlig

nettoformue

Memopost:

Faktisk

offentlig saldo

30,5

7,4

23,9

2025

2026

29,1

7,3

24,7

28,3

8,3

24,8

3,0

2,5

4,5

1,8

0,4

2,0

AA-

A-

BBB-

AAA

BBB

AA+

Kreditrating

Anm.: Renterne i figur A.16 er opgjort som et to-måneders gennemsnit af ECB’s benchmarkrenter for hvert land, som baseres på

statsobligationer handlet i det sekundære marked, i lokal valuta, før skat og med en restløbetid på ca. 10 år. Data for renter

er fra d. 30. maj 2025, mens data for kreditvurderinger er fra d. 22. august 2025.

Kilde: Macrobond Financial, Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Et større overskud på den offentlige saldo medfører – alt andet lige – et større fald i ØMU-gæl-

den. Opbygningen af aktiver, likviditetsforskydninger fra år til år mv. betyder imidlertid, at be-

vægelser i ØMU-gælden ikke kun afhænger af udviklingen i den offentlige saldo,

jf. boks A.2.

102

Økonomisk Redegørelse · August 2025

BBB+

BB+

A+

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Den offentlige nettoformue er det centrale gældsbegreb i forhold til statens solvens og vurderin-

gen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ved udgangen af 2024 havde den offentlige

sektor en finansiel nettoformue svarende til ca. 24 pct. af BNP. Frem mod udgangen af 2026

skønnes den offentlige nettoformue som andel af BNP at stige til godt 25 pct., hvilket blandt an-

det følger af de forventede overskud på den offentlige saldo. Udviklingen i nettoformuen afhæn-

ger dog også af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver (fx kursreguleringer af

selskaber med statslige ejerandele). Hovedsageligt fordi de varetager kritiske opgaver indenfor

fx forsyningssektoren. Skønnene for udviklingen i nettoformuen er forbundet med usikkerhed

især som følge af betydelig usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i markedsværdien af

statens finansielle aktiver og passiver.

Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld, dog efter modregning af blandt andet statens

indestående i Nationalbanken samt statens beholdning af visse obligationer til finansiering af

særlige formål, fx almene boligobligationer og KommuneKredits obligationer. En lav statsgæld

relativt til ØMU-gælden er således blandt andet en indikation på, at staten har relativt mange

likvide aktiver. Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lån-

optagelse – til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget. Netto-

kassesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, afgifter mv., som

staten modtager, og de konkrete udbetalinger, som staten foretager i løbet af et givet år, herun-

der også genudlån til statslige selskaber. Statsgælden skønnes at stige fra ca. 7�½ pct. af BNP i

2024 til ca. 8¼ pct. af BNP i 2026, hvilket er en konsekvens af de skønnede nettofinansierings-

behov,

jf. nedenfor.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

103

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Boks A.2

Centrale opgørelser af den offentlige gæld

Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, den offentlige nettogæld og

statsgælden. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgræns-

ningen af den offentlige sektor:

•

ØMU-gælden

er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede finan-

sielle passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser og

fonde. ØMU-gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offentlige bli-

ver modregnet. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-gældens

andel af BNP ikke må overstige 60 pct.

•

Den offentlige nettogæld

er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede hold-

barhed. Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige finansielle passiver

og aktiver og er dermed et udtryk for det offentliges samlede finansielle nettostilling. I modsætning til de

andre gældsdefinitioner opgøres den offentlige nettogæld til markedsværdi.

•

Statsgælden

omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.

Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning af

statens indestående i Nationalbanken, statens beholdning af visse obligationer til finansiering af særlige for-

mål, fx almene boligobligationer og KommuneKredits obligationer, samt værdipapirbeholdninger i de stats-

lige fonde (Innovationsfonden og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).

Genudlån

er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udsteder

Nationalbanken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår, som gælder for

de underliggende statsobligationer, herunder rente og løbetid tillagt en provisionsbetaling til staten. Genudlån

tillader selskaberne at benytte statens høje kreditvurdering samt likvide obligationsserier, således at offentlige

opgaver finansieres billigst muligt. Da selskaberne betaler afdrag og renter, er genudlånene saldoneutrale for

staten. Genudlån øger statsgælden og ØMU-gælden, men indgår neutralt i nettogælden, da videreudlånet med-

regnes i aktivsiden.

Finansieringsbehovet

Statens nettofinansieringsbehov ventes for første gang siden 2020 at være positiv i 2025 og ud-

gøre ca. 4�½ mia. kr.,

jf. tabel A.14.

Skønnet er opjusteret med ca. 12¾ mia. kr. siden maj-rede-

gørelsen, hvilket primært kan henføres til, at statens DAU-saldo er svækket siden maj-redegø-

relsen, blandt andet som følge af statens forventede deltagelse med 30 mia. kr. som led i den

kapitaltilførsel, Ørsted annoncerede d. 11. august 2025.

Forskellen mellem overskuddet på

DAU-saldoen og nettokassesaldoen i 2025 afspejler et forventet nettooptag af genudlån samt

forskellige øvrige betalinger uden udgiftsvirkning eller med udgiftsvirkning i andre år.

Ud over nettofinansieringsbehovet afholder staten også betalinger til afdrag på statsobligatio-

ner og kortfristet gæld, opkøb af obligationer til særlige formål samt transaktioner i de statslige

fonde forvaltet af Nationalbanken. Summen af nettofinansieringsbehovet og disse delposter an-

giver det samlede bruttofinansieringsbehov for staten i det givne år. Bruttofinansieringsbehovet

dækkes ved at udstede statsobligationer, kortfristet gæld eller ved, at staten gør brug af indestå-

endet på sin konto i Nationalbanken.

Konsekvenserne af Aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre

om Statens køb af aktiemajoritet i Københavns Lufthavne A/S for 32 mia. kr. indgår i skønnet for DAU-saldoen i 2025,

hvilket isoleret set bidrager til en svækkelse af DAU-saldoen i 2025. Konsekvenserne af aftalen indgik også i skønnet for

DAU-saldoen i 2025 i maj-redegørelsen.

104

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Appendiks A

Offentlige finanser og finanspolitik

Bruttofinansieringsbehovet ventes aktuelt at udgøre ca. 131¾ mia. kr. i 2025, hvilket er ca. 31�½

mia. kr. højere end skønnet i maj-redegørelsen. Stigningen afspejler primært det forøgede net-

tofinansieringsbehov, ligesom en opjustering af statens afdrag på langfristede gældsforpligtel-

ser har ført til en forøgelse af skønnet for bruttofinansieringsbehovet.

Tabel A.14

DAU-saldo og statens finansieringsbehov

2025

Mia. kr.

1. DAU-saldo

2. Genudlån mv. (§ 40)

3. Beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. (§ 41)

4. Nettokassesaldo (1-2+3)

5. Nettofinansieringsbehov (-4)

6. Afdrag langfristet gæld

7. Afdrag kortfristet gæld

8. Transaktioner i de statslige fonde

9. Opkøb af obligationer til særlige formål

Bruttofinansieringsbehov (5+6+7+8+9)

Maj

29,2

16,2

-4,6

8,4

-8,4

88,4

7,9

-0,2

25,1

112,7

August

5,8

13,2

3,0

-4,4

4,4

94,6

7,9

-0,2

25,0

131,7

2026

August

-14,0

16,0

-7,3

-37,2

37,2

39,5

25,0

-0,2

40,5

142,1

Anm.: Afrundinger kan føre til, at tallene ikke summer, som ellers angivet i tabellen.

Opkøb af obligationer til særlige formål dækker over opkøb af almene boligobligationer, obligationer til finansiering af private

friplejeboliger og KommuneKredits obligationer.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, maj 2025, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

105

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilag A

Bilag til appendiks

A. Bilag til appendiks

Bilagstabel A.1

De offentlige udgifters sammensætning

Pct. af BNP

Primære offentlige udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

Renteudgifter

Offentlige udgifter

2022

43,5

22,1

3,1

13,7

1,4

3,2

0,7

44,2

2023

45,7

22,8

3,2

14,4

1,3

4,0

0,7

46,4

2024

45,6

23,0

3,2

14,3

1,3

3,8

0,8

46,3

2025

47,1

24,1

3,5

14,4

1,4

3,7

0,7

47,8

2026

47,9

24,5

3,7

14,7

1,4

3,7

0,7

48,6

De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Statistiks hovedrevision af national-

regnskabet i efteråret 2014 omfatter de offentlige investeringer også udgifter til forskning og udvikling.

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne som andel

af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer af det offentlige forbrug –

herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til

udgiftssiden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

107

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilag A

Bilag til appendiks

Bilagstabel A.2

De offentlige indtægters sammensætning

Pct. af BNP

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

- Selskabsskat af kulbrintevirksomhed

- Øvrig selskabsskat

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Skattetryk

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Offentlige indtægter

Memopost: Nordsøindtægter

2022

20,0

4,1

0,4

3,4

0,1

3,3

9,4

5,1

0,1

42,5

1,0

4,2

-0,2

47,6

0,2

2023

21,5

4,4

0,5

3,7

0,0

3,7

9,3

4,9

0,1

44,4

1,5

4,0

-0,1

49,8

0,0

2024

21,6

4,4

1,5

4,2

0,0

4,2

9,3

4,6

0,1

45,6

1,5

3,8

-0,1

50,8

0,0

2025

21,5

4,5

0,5

4,2

0,1

4,1

9,5

4,5

0,1

44,7

1,5

3,6

-0,1

49,6

0,1

2026

21,1

4,5

0,9

4,1

0,1

4,0

9,5

4,1

0,1

44,2

1,3

3,5

-0,1

48,9

0,1

Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.20.

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift, aktieskat

samt andre personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i offentlige selska-

ber mv. Medielicensen blev gradvist udfaset frem til 2022 som følge af

Mediepolitisk aftale for 2019-2023

Aftale om foku-

sering af DR og afskaffelse af medielicensen.

Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-

denlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjeneste-

mandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og

gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.

Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket, men da ind-

tægterne tilfalder EU, indgår de ikke i det offentlige indtægtstryk.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-

fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-

ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivnings-

udgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der henvises i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel A.1.

De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra Nordsøfonden.

Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

108

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilag A

Bilag til appendiks

Bilagstabel A.3

Beregningen af den strukturelle saldo

2024

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

Konjunkturkorrektion for almindelige poster i strukturel saldo

Outputgab

Beskæftigelsesgab

Sammenvejet konjunkturgab

Budgetfaktor

2. Konjunkturkorrektion for almindelige poster i strukturel saldo

Selskabsskat (ekskl. Nordsø)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

3. Korrektion

Registreringsafgift

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

4. Korrektion

Aktieskat

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

5. Korrektion

Pensionsafkastskat

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

6. Korrektion

Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra Nordsøfonden)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

7. Korrektion

0,0

0,1

-0,1

0,1

0,0

0,1

0,2

-0,1

1,5

1,3

0,2

0,5

1,2

-0,7

0,9

1,2

-0,3

2,0

1,7

0,3

2,0

1,7

0,2

1,7

1,8

0,0

0,2

0,0

0,2

0,0

0,2

0,0

4,2

3,2

0,9

4,1

3,4

0,7

4,0

3,5

0,5

1,2

1,8

1,6

0,73

1,2

0,9

1,6

1,3

0,73

1,0

0,8

1,2

1,1

0,71

0,8

4,5

1,8

0,4

2025

2026

Økonomisk Redegørelse · August 2025

109

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilag A

Bilag til appendiks

Bilagstabel A.3 (fortsat)

Beregningen af den strukturelle saldo

2024

Pct. af BNP

Nettorenteindtægter og udbytter (ekskl. Nordsø)

Faktisk niveau

Strukturelt niveau

8. Korrektion

Specielle budgetposter (netto)

Faktisk niveau

Faktisk niveau korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af strukturelt

niveau,

jf. bilagstabel A.4

Strukturelt niveau

9. Korrektion

10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel A.4)

11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo

-0,6

-0,4

-0,6

-0,1

0,1

1,8

-1,0

-0,7

-0,4

-0,1

1,0

-0,9

-0,8

-0,7

-0,2

-0,1

0,8

0,7

0,1

0,7

0,1

0,6

0,7

-0,1

2025

2026

Anm.: Faktiske niveauer er opgjort i pct. af faktisk BNP, mens strukturelle niveauer er opgjort i pct. af strukturelt BNP. Konjunktur-

korrektionen for almindelige poster indeholder også omregningen af disse poster fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt

BNP.

Bilagstabel A.4

Engangsforhold og øvrige korrektioner i beregningen af den strukturelle saldo

Pct. af strukturelt BNP

Engangsforhold i de specielle budgetposter

Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og

følgeerhverv mv. (i de specielle budgetposter)

Engangsforhold vedrørende ekstraordinær udbetaling af for meget betalt boligskat

Engangsforhold og øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter)

Covid-19-engangsforhold i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og

følgeerhverv mv.

Korrektion for forskel mellem tilsagn og faktisk afløb vedrørende udviklingsbistand

Korrektion for oplysninger om indtægtssiden ekskl. aktieskat

Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Korrektion for investeringer i kampfly

2024

-0,2

-0,1

2025

-0,3

-0,1

2026

-0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder i

beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.

110

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025 L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Oversigt over bilagstabeller

B.1

B.2

B.3

B.4

B.5

B.6

B.7

B.8

B.9

B.10

B.11

B.12

B.13

B.14

B.15

B.16

B.17

B.18

B.19

B.20

B.21

B.22

B.23

Efterspørgsel, import og produktion ...................................................................

Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger .......................................

Befolkning og arbejdsmarked .............................................................................

Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov ......................................................

Skøn for ledighed ...............................................................................................

Personer på indkomstoverførsler mv. .................................................................

Bruttoinvesteringer .............................................................................................

Betalingsbalancens løbende poster ...................................................................

Eksport og import ...............................................................................................

Det private forbrug fordelt på undergrupper .......................................................

Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer.....................................................

Bruttoværditilvækst (BVT) ..................................................................................

Timeproduktivitet i udvalgte erhverv ...................................................................

Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster .................

Husholdningernes nettofordringserhvervelse .....................................................

Ejendomsmarked og boligbyggeri ......................................................................

Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger .......................

Prisudvikling og forklarende faktorer ..................................................................

Offentlige finanser ..............................................................................................

Skatter og skattetryk ..........................................................................................

Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne .................................................

Indkomstoverførsler ...........................................................................................

Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser .....................................

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.1

Efterspørgsel, import og produktion

2024

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

Boliginvesteringer

Erhvervsinvesteringer

Indenlandsk efterspørgsel

ekskl. lagerændringer

Lagerændringer

I alt indenlandsk efter-

spørgsel

Eksport af varer og tjene-

ster

Samlet efterspørgsel

Import af varer og tjenester

Bruttonationalprodukt

Produktskatter, netto

Bruttoværditilvækst

- I private byerhverv

Bruttonationalindkomst

1.276

672

137

453

2.631

2.627

2.078

4.705

1.778

2.927

333

2.594

1.801

3.020

2025

Mia. kr.

1.327

734

106

141

429

2.738

2.750

2.110

4.860

1.820

3.040

351

2.689

1.866

3.138

1.369

769

115

149

441

2.843

2.855

2.189

5.044

1.899

3.146

350

2.795

1.946

3.244

3,8

5,5

1,1

2,0

2,6

1,2

0,0

2,5

2,0

1,7

2026

2024

1,0

1,8

2,4

-10,2

7,6

1,5

0,3

1,2

7,1

3,7

4,1

3,5

2025

2,3

5,4

12,5

2,2

-6,5

1,9

0,2

2,2

0,9

1,6

1,9

1,4

2026

2,2

2,6

7,5

3,7

1,5

2,5

0,0

2,5

2,9

2,7

3,7

2,1

2,4

0,4

1,5

1,6

1,5

2,4

0,7

1,6

0,4

2,4

1,3

0,8

1,1

0,6

1,4

2024

1,8

4,5

1,8

0,7

1,2

2,3

2025

Priser, pct.

1,7

3,6

1,4

1,3

1,2

2,1

0,9

2,2

1,1

1,3

1,2

1,3

2026

Mængder, pct.

Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning. Tallene angiver den

procentvise stigning i forhold til året før.

Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden. I 2025-2026 er den offentlige forbrugsvækst målt ved hen-

holdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.

De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen af de offentlige

investeringer i tabel B.7.

Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.

Private byerhverv er fremstilling, byggeri, energi samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

115

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.2

Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger

Renter, pct.

USA

Federal Funds Target Rate

Tremåneders pengemarkedsrente

Tiårig statsobligation

Euroområdet

ECB’s refinansieringsrente

Tremåneders pengemarkedsrente

Tiårig statsobligation (Tyskland)

Danmark

Indskudsbevisrente

Tremåneders pengemarkedsrente

Etårig rentetilpasning

Tiårig statsobligation

30-årig realkreditobligation

Gennemsnitsrente

Oliepris

Dollar pr. tønde

Kr. pr. tønde

Valutakurs

Kr. pr. 100 dollar

Kr. pr. 100 euro

Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)

Udlandsforudsætninger

Eksportmarkedsvækst

, pct.

Handelsvægtet BNP-vækst

, pct.

7,9

2,7

1,1

2,5

1,5

2,2

1,5

1,9

1,8

707,6

744,0

101,9

Realvækst, pct.

689,0

745,1

104,7

689,4

745,9

105,0

674,7

746,1

105,6

641,3

746,4

107,3

100,8

713,1

82,5

568,2

80,5

555,2

70,7

476,9

69,9

448,1

2022

1,9

2,4

3,0

0,6

0,8

1,1

0,0

0,6

0,9

1,4

3,7

1,4

2023

5,2

5,4

4,0

3,8

3,6

2,4

2,9

3,5

3,4

2,6

4,8

2,8

2024

5,3

4,2

4,1

3,0

2,3

3,3

3,5

3,0

2,2

4,3

2,4

2025

4,4

2,3

2,2

2,6

1,8

2,1

1,9

2,4

4,2

2,7

2026

3,6

3,5

4,5

1,9

2,7

1,4

1,8

2,6

4,3

2,7

Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 1. august 2025. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de pengepolitiske renter

er renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og markedsforventningerne. For pen-

gemarkedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene udgangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne

på swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligati-

onsrenter og skøn fastlagt ud fra spænd til henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligations-

rente. Skøn for valutakurser opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den

gennemsnitlige værdi for de seneste ti dage, før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på baggrund af

Det Internationale Energiagentur:

World Energy Outlook,

oktober 2024, og futurespriser.

Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor vægtene afspejler

landets betydning for dansk industrieksport i 2024.

Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra disse landes an-

del af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2024.

Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur, OECD:

Economic Outlook,

juni 2025 og egne beregninger.

116

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.3

Befolkning og arbejdsmarked

2022

1.000 personer

Samlet befolkning

- I arbejdsstyrken

- Samlet beskæftigelse

- Bruttoledige (inkl. aktivering)

- Nettoledige

- Uden for arbejdsstyrken

- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken

- Seniorpensionister uden for arbejdsstyrken

- Efterlønsmodtagere

- Personer under 15 år

- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken

- Øvrige uden for arbejdsstyrken

2023

5.919

3.278

3.196

2.640

212

936

966

469

2024

5.945

3.303

3.217

2.641

219

928

983

462

2025

5.971

3.345

3.259

2.625

226

923

1.001

433

2026

5.992

3.357

3.269

2.635

232

921

1.014

428

5.890

3.236

3.161

2.653

205

943

963

479

Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. arbejdsmar-

kedsparate personer i støttet beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

117

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.4

Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov

2022

1.000 personer

Beskæftigelse i alt inkl. orlov

- Tjenesteerhverv

- Bygge og anlæg

- Fremstillingserhverv

- Landbrug

- Offentlig sektor

3.161

1.697

209

323

866

3.196

1.719

208

330

873

3.217

1.725

209

339

878

3.259

1.751

214

345

883

3.269

1.758

214

345

886

2023

2024

2025

2026

Anm.: Brancheopdelingen i MAKRO er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet. Brancherne bolig og søtransport er

indeholdt under tjenesteerhverv, mens råstofindvinding og energiforsyning er indeholdt under fremstillingserhverv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.5

Skøn for ledighed

2022

1.000 personer

Bruttoledighed

- Pct. af arbejdsstyrken

Nettoledighed

AKU-ledighed (pct.)

2,3

4,5

2,5

5,1

2,6

6,2

2,6

6,6

2,6

6,7

2023

2024

2025

2026

Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Økonomiministeriet og Finansministeriet på den ene side og Danmarks Stati-

stik på den anden side betyder, at bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken her opgøres til et lavere niveau.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

118

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.6

Personer på indkomstoverførsler mv.

2022

1.000 helårspersoner

A-dagpenge (ekskl. aktiverede)

Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)

Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp

Feriedagpenge

Førtidspension

Seniorpension

Ressourceforløb

Efterløn

Tidlig pension

Fleksydelse

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Ledighedsydelse

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt over-

gangsydelse

I alt

I alt inkl. SU

Folkepensionister

I alt inkl. SU og folkepensionister

Støttet beskæftigelse

I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet

beskæftigelse

226

650

297

947

1.102

2.049

103

2.152

234

650

287

937

1.108

2.045

106

2.151

241

644

284

928

1.126

2.054

108

2.162

248

647

283

931

1.146

2.077

109

2.186

255

653

284

937

1.161

2.098

113

2.211

2023

2024

2025

2026

Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Fra me-

dio 2025 træder det nye kontanthjælpssystem i kraft. Med det nye system afskaffes uddannelseshjælp samt selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse samt overgangsydelse. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse erstattes af mind-

stesats, som indgår med halvårsvirkning i 2025 i opgørelsen.

Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse ikke er omfattet.

Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktive-

rede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.

Ekskl. revalidering med løntilskud.

Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af sygefraværet,

som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb, der er længere end 30 dage,

samt sygdomsforløb blandt ledige.

Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modtagere i løntilskud.

Antallet af SU-modtagere er opgjort som et simpelt gennemsnit på baggrund af kvartalsdata og kan afvige fra andre opgørel-

ser grundet korrektioner i niveauerne for at undgå dobbelttælling.

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

119

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.7

Bruttoinvesteringer

2024

Niveau

Mia. kr.

Faste bruttoinvesteringer

Opdelt på type:

- Bygge- og anlægsinvesteringer

- Materielle og immaterielle

investeringer

Opdelt på gruppe:

- Boliginvesteringer

- Offentlige investeringer

- Samlede erhvervsinvesteringer

- Bygge- og anlægsinvesteringer

- Materielle og immaterielle

investeringer

2022

2023

2024

2025

2026

Realvækst, pct.

1,7

-1,3

4,8

-3,8

-6,6

-1,0

3,0

-2,2

8,0

-2,2

7,9

-10,7

2,9

3,6

2,2

683

313

370

137

453

134

319

-6,9

-1,4

6,4

10,0

5,0

-15,8

-0,9

0,6

4,3

-0,9

-10,2

4,2

7,6

9,5

6,8

2,2

12,6

-6,5

2,9

-10,5

3,7

7,6

1,5

De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af de offentlige

investeringer i tabel B.1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

120

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.8

Betalingsbalancens løbende poster

2022

Mia. kr.

Vareeksport

Vareimport

Varebalance i alt

Tjenesteeksport

Tjenesteimport

Tjenestebalance i alt

Vare- og tjenestebalance

- Pct. af BNP

Formueindkomst fra udlandet, netto

Lønindkomst fra udlandet, netto

Andre løbende overførsler fra udlandet, netto

Nettooverførsler fra udlandet i alt

Løbende poster i alt

- Pct. af BNP

Inkl. EU-betalinger til Danmark, netto.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2023

1.101

913

188

832

768

251

107

-20

-31

307

11,0

2024

1.190

937

253

889

842

300

113

-23

-33

357

12,2

2025

1.232

977

256

878

843

290

118

-23

-38

346

11,4

2026

1.288

1.018

270

901

880

291

120

-24

-48

338

10,7

1.043

1.006

960

728

232

269

-17

-28

316

11,2

Økonomisk Redegørelse · August 2025

121

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.9

Eksport og import

2024

Mia. kr.

Eksport

Varer i alt

- Energi

- Øvrige varer

Tjenester i alt

- Søtransport

- Øvrige tjenester

I alt

Import

Varer i alt

- Energi

- Øvrige varer

Tjenester i alt

- Søtransport

- Øvrige tjenester

I alt

937

127

810

842

249

592

1.778

0,2

-4,1

0,8

15,0

-10,1

28,8

6,0

-4,2

8,8

-7,0

11,7

28,7

2,1

2,5

2,3

14,3

0,4

6,3

4,0

7,3

4,1

Ændring, pct.

Eksportpriser

Varer i alt

Tjenester i alt

I alt

Importpriser

Varer i alt

Tjenester i alt

I alt

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2022

2023

2024

2025

2026

Realvækst, pct.

5,5

-5,8

6,0

8,1

-2,6

13,2

6,6

5,4

-6,1

6,4

10,3

1,1

26,4

7,8

10,5

24,0

9,9

2,7

4,1

0,8

7,1

2,7

23,4

1,9

-1,6

1,8

-5,0

0,9

3,2

6,6

3,0

2,5

1,7

3,3

2,9

1.190

1.143

889

383

425

2.078

3,9

-0,6

4,6

-0,3

1,7

-1,2

1,9

3,4

-1,0

4,0

1,8

5,0

3,7

1.190

889

2.078

937

842

1.778

12,3

40,6

24,3

20,9

20,3

20,6

0,1

-21,5

-10,5

-5,3

-5,5

-5,4

-2,2

4,0

0,4

0,3

3,0

1,6

0,9

0,4

0,7

0,3

0,5

0,4

1,3

0,1

0,8

0,3

0,6

122

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.10

Det private forbrug fordelt på undergrupper

2024

Mia. kr.

Forbrug i alt

- Bilkøb

- Boligbenyttelse

- Energi

- Øvrige varer

- Øvrige tjenester

- Turistudgifter

- Turistindtægter

1.276

290

391

475

-2,2

-19,7

-0,2

-7,4

-5,4

8,2

31,7

90,2

2022

2023

-2,5

21,1

0,4

-5,1

-8,1

-0,8

23,6

15,8

2024

1,0

4,2

0,8

-0,7

0,6

1,7

5,4

6,1

2025

2,3

14,0

1,3

-1,5

2,1

2,4

0,0

0,3

2026

2,2

4,0

1,4

0,0

2,6

2,0

2,5

Realvækst, pct.

Anm.: Det private forbrug i alt er summen af delkomponenterne, dog fratrækkes turistindtægter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.11

Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer

2022

Mia. kr.

Privat sektor i alt

- Husholdninger

- Selskaber

Offentlig forvaltning og service

I alt

221

200

317

202

110

298

216

117

131

346

283

155

128

338

320

145

175

331

2023

2024

2025

2026

Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo. Nettofordringserhvervelsen i alt

svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster,

jf.

tabel B.8.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

123

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.12

Bruttoværditilvækst (BVT)

2024

Andel, pct.

BVT i alt

Offentlig sektor

Privat sektor

Privat sektor ekskl. råstofindvinding

Private byerhverv

100

1,4

-0,5

1,8

1,9

1,8

2022

2023

1,4

1,0

1,5

2,7

2024

3,8

-0,5

4,8

5,5

2025

1,1

0,9

1,1

2026

2,0

0,7

2,3

2,6

Realvækst, pct.

Private byerhverv består af fremstilling, byggeri, energi og private serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.13

Timeproduktivitet i udvalgte erhverv

Gns. 2005-2024

Realvækst, pct.

Samlet

Offentlig sektor

Privat sektor

Privat sektor ekskl. råstofindvinding

Private byerhverv

1,0

0,2

1,1

1,4

1,5

-2,3

-0,9

-3,1

-3,0

-3,4

1,2

0,0

1,5

2,8

3,3

-1,4

4,5

5,1

0,2

0,8

-0,1

-0,3

-0,2

1,7

0,4

2,0

2,4

2022

2023

2024

2025

2026

Anm.: Timeproduktiviteten er real bruttoværditilvækst i forhold til det samlede antal præsterede timer.

Private byerhverv består af fremstilling, byggeri, energi og private serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

124

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.14

Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster

2022

Realvækst, pct.

Disponibel indkomst

Bidrag, pct.-point

Lønsum

Indkomstoverførsler

Indkomst- og afkastskatter

Nettorenteindkomst ekskl. kollektiv og privat pension

Aktieudbytter ekskl. kollektiv og privat pension

Nettoudbetalinger kollektive pensionsordninger

Andet

2023

2,8

1,2

0,1

-1,4

0,3

1,5

-0,1

1,4

2024

1,5

3,4

0,8

-3,9

-0,8

-0,6

2,2

0,3

2025

3,0

3,3

0,7

0,5

-0,2

0,0

-0,8

-0,5

2026

2,3

3,0

1,4

-1,4

-0,3

-0,9

0,6

-0,1

2,2

-1,3

-2,5

6,7

0,2

1,9

-2,8

0,0

Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark, dvs. ekskl. udlændinge. Inkl. selvstændige.

Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.

Nettoudbetalinger fra pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p) samt afkast på pensionsordninger,

som administreres af husholdningerne selv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

125

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.15

Husholdningernes nettofordringserhvervelse

2022

Mia. kr.

Disponibel bruttoindkomst

Privatforbrug

Bruttoinvesteringer

Nettokapitaloverførsler

Direkte nettofordringserhvervelse

Formuetilvækst i l&p

Nettofordringserhvervelse

Pct. af disponibel bruttoindkomst

Direkte nettofordringserhvervelse

Nettofordringserhvervelse

2023

1.352

1.241

127

-11

103

-0,8

6,8

2024

1.397

1.276

120

0,5

7,1

2025

1.464

1.327

107

118

155

2,5

10,6

2026

1.511

1.369

114

113

145

2,1

9,6

1.277

1.236

141

-92

113

-7,2

1,7

Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og materiel mv. i enkelt-

mandsvirksomheder.

Nettokapitaloverførslerne i 2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere, reserve til håndtering

af særlige udfordringer i lyset af covid-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i livsforsikringsselskaber og pen-

sionskasser (l&p).

Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.16

Ejendomsmarked og boligbyggeri

2022

Pct.

Ændring i prisen på omsatte enfamiliehuse

Boliginvesteringer, realvækst

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2023

-2,6

-15,8

2024

3,5

-10,2

2025

4,7

2,2

2026

3,2

3,7

1,9

-6,9

126

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.17

Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger

2022

Lønkvoter, pct.

Privat sektor

Hele økonomien

Lønstigninger, pct.

Privat sektor

- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)

Offentlig sektor

- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)

- Budgetvirkning

Satsreguleringsprocent

2,3

4,1

1,2

2,5

2,4

2,7

4,7

3,2

3,9

3,6

3,1

4,5

4,0

4,2

4,8

3,5

3,2

52,6

58,6

56,2

61,7

56,1

61,7

56,7

62,3

56,4

62,1

2023

2024

2025

2026

Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige. For den private

sektor er lønstigningstakterne i 2022-2024 timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStati-

stik. For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks

lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den of-

fentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra

reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstig-

ningstakterne for offentligt og privat ansatte kan ikke sammenlignes. Satsreguleringsprocenten for 2022-2025 følger de offent-

liggjorte satser i bekendtgørelserne, mens satsreguleringsprocenten for 2026 er baseret på den skønnede lønstigningstakt i

den private sektor to år forinden.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.18

Prisudvikling og forklarende faktorer

2022

Årlig vækst, pct.

Nettoprisindeks

Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.

Forbrugerprisindeks

7,7

0,0

7,7

4,0

-0,7

3,3

0,9

0,4

1,4

1,6

0,1

1,7

-0,8

0,9

2023

2024

2025

2026

Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen. Udviklingen i prisen på

afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om afgiftsniveauet er uændret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

127

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.19

Offentlige finanser

2022

Mia. kr., løbende priser

Forbrug

Overførsler

Investeringer

Renteudgifter

Subsidier

Øvrige udgifter

Udgifter i alt

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Indtægter i alt

Offentlig saldo

Renter, netto

Offentlig primær saldo

2023

636,8

400,3

89,4

19,0

35,9

112,1

1.293,5

599,7

122,2

12,9

102,8

260,1

137,1

2,1

43,0

112,8

-3,6

1.389,1

95,6

-23,9

71,7

2024

672,2

419,3

93,2

22,9

36,6

112,1

1.356,2

631,0

128,4

43,1

122,7

271,9

134,6

2,1

44,8

111,8

-3,7

1.486,7

130,5

-22,0

108,5

2025

733,9

437,1

106,3

22,2

41,4

112,5

1.453,4

652,2

136,1

16,4

126,2

288,7

137,1

2,2

44,6

109,1

-3,7

1.508,9

55,5

-22,3

33,2

2026

769,3

461,9

115,5

22,4

43,4

115,3

1.527,8

663,1

140,8

28,7

128,9

298,0

128,6

2,3

41,8

110,6

-3,8

1.539,0

11,3

-19,3

-8,1

624,5

387,9

87,1

19,9

39,9

91,1

1.250,5

566,1

117,2

11,2

96,1

266,5

143,2

2,3

29,6

121,1

-4,6

1.346,4

96,0

-9,7

86,3

Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.

Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland, udviklingsbistand samt bi-

drag til EU’s budget.

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket er her beregnet med

afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i

form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre

personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-

denlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensio-

ner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvindingen i

Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-

fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-

ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsud-

gifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.

Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

128

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.20

Skatter og skattetryk

Mia. kr.

Indirekte skatter

- Moms

- Registreringsafgift

- Punktafgifter

Energi (inkl. PSO)

Miljø

Nydelsesmidler

Øvrige

- Ejendomsskatter

- Vægtafgift på erhverv

- Øvrige indirekte skatter

Direkte skatter

- Kildeskatter

- Statsskat

Bundskat

- Mellemskat

- Topskat

- Toptopskat

- Kommuneskat i alt

- Ejendomsværdiskat

- Øvrige kildeskatter

- Pensionsafkastbeskatning

- Selskabsskat

- Andre personlige skatter

- Vægtafgifter fra husholdninger

- Arbejdsmarkedsbidrag

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger

Kapitalskatter

Told og importafgifter (EU-ordninger)

Samtlige skatter

BNP

Samtlige skatter i pct. af BNP

2022

405,1

266,5

11,5

68,4

36,7

4,0

11,4

16,3

33,1

4,3

19,2

783,1

543,2

186,2

164,1

0,0

22,0

0,0

288,5

14,4

54,1

11,2

96,1

8,4

7,0

117,2

2,3

7,4

4,6

1.202,6

2831,3

42,5

2023

393,6

260,1

10,7

57,7

27,5

3,9

12,0

14,3

33,5

4,2

24,5

829,6

575,5

195,3

172,1

0,0

23,2

0,0

303,7

14,6

62,0

12,9

102,8

9,1

7,0

122,2

2,1

8,1

3,6

1.236,9

2787,9

44,4

2024

402,8

271,9

7,2

64,8

34,3

4,0

11,5

14,9

26,7

4,0

25,1

916,8

606,2

207,9

182,6

0,0

25,3

0,0

320,2

14,1

64,0

43,1

122,7

9,6

6,9

128,4

2,1

8,3

3,7

1.333,7

2926,9

45,6

2025

422,1

288,7

5,3

66,9

34,2

4,7

11,7

16,3

27,8

5,6

25,7

926,1

632,4

217,3

191,1

0,0

26,2

0,0

333,4

14,4

67,3

16,4

126,2

8,4

6,5

136,1

2,2

4,9

3,7

1.358,9

3039,8

44,7

2026

422,8

298,0

5,9

56,7

25,1

4,9

11,7

14,9

28,2

5,5

26,1

956,1

642,8

222,2

198,2

13,5

9,2

1,2

342,9

14,7

63,0

28,7

128,9

8,4

6,5

140,8

2,3

5,4

3,8

1.390,3

3145,6

44,2

Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2020-2024. For 2025 og 2026 be-

nyttes en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.

Indeholder også begrænset skattepligtige.

Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.

Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

129

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.21

Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne

2022

Aug.

2021

Dec.

2021

Maj

2022

Aug.

2022

Mar.

2023

Maj

2023

Aug.

2023

Dec.

2023

Maj

2024

Aug.

2024

Dec.

2024

Maj

2025

Aug.

2025

2023

2024

Mia. kr.

1.081,7

1.104,2

1.105,9

1.122,8

1.154,2

1.160,9

1.140,0

1.138,0

1.153,8

1.148,2

1.148,8

1.185,7

1.193,6

1.195,7

1.203,3

1.193,2

1.197,0

1.197,9

1.196,5

1.233,2

1.230,1

1.249,2

1.265,4

1.280,9

1.285,9

1.300,4

1.275,3

1.271,2

1.310,3

1.300,8

1.315,0

1.340,7

1.326,2

1.323,7

1.384,3

1.373,8

1.361,9

0,6

0,9

0,3

-1,2

1,9

2,5

0,6

0,5

4,5

3,8

2,3

2,7

2,8

4,9

5,5

4,7

5,2

5,3

5,1

2025

2026

2022

2023

2024

Pct.

4,0

3,1

4,5

5,2

7,3

7,4

8,6

6,6

6,2

3,6

1,6

2,3

3,1

4,0

4,1

3,3

3,6

2,9

2025

2026

Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågældende års skatte-

grundlag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

130

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.22

Indkomstoverførsler

2022

Mia. kr.

A-dagpenge (ekskl. aktiverede)

Kontanthjælp

(ekskl. aktiverede)

Feriedagpenge

Førtidspension

Ressourceforløb

Efterløn

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Boligydelse og boligsikring

Børnefamilieydelse

Øvrige overførsler

Folkepension

Øvrige pensioner

I alt

I alt ekskl. folkepension og øvrige pensioner

I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner

Anm.:

Kilde:

2023

13,7

29,3

0,5

51,2

6,5

5,7

0,3

14,8

11,9

16,0

15,8

23,8

19,9

151,7

39,0

400,3

209,5

189,6

2024

15,6

30,7

0,6

54,4

6,5

4,6

0,3

15,2

12,5

16,7

16,1

22,4

20,2

162,0

41,5

419,3

215,9

195,6

2025

15,6

32,0

0,5

57,4

6,6

3,8

0,3

15,7

13,0

17,3

16,6

22,4

21,0

172,3

42,6

437,1

222,3

201,3

2026

16,9

35,3

0,6

61,7

6,7

3,3

0,2

16,5

13,6

18,1

16,8

24,5

22,0

182,8

42,9

461,9

236,2

214,2

11,7

27,8

0,5

47,7

6,6

7,8

0,4

16,5

12,0

15,6

14,9

24,6

20,0

145,2

36,5

387,9

206,2

186,2

Udgifterne til indkomstoverførsler kan ikke direkte sidestilles med antallet af overførselsmodtagere i tabel B.6.

Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.

Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.

Ydelser til aktiverede, børnetilskud, ledighedsydelse, grøn check og fleksydelse mv.

Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.

Tjenestemandspensioner og delpension mv. samt tidlig pension og seniorpension

Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse · August 2025

131

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Bilagstabeller

Tabel B.23

Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser

Dec.

2023

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

2024

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

2025

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

2026

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Maj

2024

1,9

3,3

304

2,7

2,1

325

1,8

2,1

332

Aug.

2024

2,5

3,3

276

1,9

1,8

307

2,2

2,0

310

Dec.

2024

2,5

3,3

276

3,0

1,5

380

2,9

1,9

365

1,7

349

Maj

2025

2,5

3,3

276

3,7

1,4

386

133

3,0

1,9

370

1,4

1,7

366

Aug.

2025

0,6

3,3

307

3,5

1,4

357

131

1,4

1,7

346

2,1

0,9

338

1,2

3,4

300

1,4

2,8

347

1,0

101

2,1

339

132

Økonomisk Redegørelse · August 2025

L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025 L 224 - 2024-25 - Bilag 1: Økonomisk Redegørelse, august 2025

Økonomisk Redegørelse

August 2025

oem.dk