Sundhedsudvalget 2024-25
L 223 Bilag 5
Offentligt
3067879_0001.png
Til lovforslag nr.
L 223
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. september 2025
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed
(Kvote for antallet af autorisationsansøgninger fra tredjelande, afvisning af allerede indgivne ansøgninger, afslag på
ansøgninger om autorisationsopholdstilladelse og afskæring af administrativ klageadgang i forbindelse med kvoter)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 2 ændrings-
forlsag til lovforslaget.
2. Indstillinger
<>
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af <>:
Til § 1
1)
I det under
nr. 2
foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres
»og Den Europæiske Union« til: »og lande i Den Europæ-
iske Union«.
[Sproglig præcisering]
Til § 2
2)
I det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
ændres »den kvote, der
samtidig med eller umiddelbart efter lovens ikrafttræden
fastsættes for udenlandske sygeplejersker i medfør af § 4
b, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. denne lovs § 1, nr. 2, er
opbrugt« til: »kvoter for udenlandske læger, tandlæger og
sygeplejersker i medfør af § 4 b, stk. 1, i lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.
denne lovs § 1, nr. 2, er fastsat til 0 inden 2026«.
[Udvidelse af bestemmelsen i forhold til faggrupper og tids-
periode]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, at indenrigs- og
sundhedsministeren med det foreslåede § 4 b, stk. 1, kan
fastsætte regler om kvoter, herunder undtagelser hertil, for
antallet af ansøgninger om autorisation, som Styrelsen for
Patientsikkerhed årligt kan modtage fra personer, som ikke
er statsborgere i 1) Danmark, Færøerne, Grønland og Den
Europæiske Union, 2) lande, der har tiltrådt EØS-aftalen,
eller 3) lande, som Den Europæiske Union har indgået aftale
med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.
Det foreslås, at »og Den Europæiske Union« i det fore-
slåede § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres til: »og lande i Den
Europæiske Union«.
DokumentId
Journalnummer
L 223 - 2024-25 - Bilag 5: Udkast til betænkning
3067879_0002.png
2
Baggrunden er at præcisere, at statsborgerskabet relaterer
sig til landene i EU og ikke selve EU. Rettelsen uden ind-
holdsmæssig betydning for lovforslaget.
Til nr. 2
Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., at Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration, uanset
udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt., skal give afslag på
ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på at opnå
autorisation, når den kvote, der samtidig med eller umid-
delbart efter lovens ikrafttræden fastsættes for udenlandske
sygeplejersker i medfør af § 4 b, stk. 1, i lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.
denne lovs § 1, nr. 2, er opbrugt.
Efter den foreslåede bestemmelse skal Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration således give afslag
på opholdstilladelse til udenlandske sygeplejersker, hvis den
kvote, der forventes fastsat samtidig med eller umiddelbart
efter lovens ikrafttræden, er opbrugt.
Det foreslås, at »den kvote, der samtidig med eller umid-
delbart efter lovens ikrafttræden fastsættes for udenlandske
sygeplejersker i medfør af § 4 b, stk. 1, i lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.
denne lovs § 1, nr. 2, er opbrugt« ændres til: »kvoter for
udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker i medfør af
§ 4 b, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed, jf. denne lovs § 1, nr. 2, er
fastsat til 0 inden 2026«.
Forslaget vil for det første betyde, at Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration også vil skulle give
afslag til læger og tandlæger, såfremt der fastsættes en kvote
til 0 for disse faggrupper. Forslaget sikrer for det andet, at
der også vil skulle meddeles afslag på opholdstilladelse i
forbindelse med en kvote, der fastsættes efter lovens ikraft-
træden, men inden udgangen af 2025.
Den foreslåede ændring vil sikre tilstrækkelig fleksibili-
tet i overgangsbestemmelsens anvendelsesområde og bringe
den i overensstemmelse med muligheden for at fastsætte
kvoter, som i medfør af det foreslåede § 4 b, stk. 1, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2, vil kunne fastsættes for alle faggrupper
i autorisationsloven. Ændringen har dermed til formål at ud-
vide overgangsbestemmelsens anvendelsesområde i forhold
til både faggrupper og bestemmelsens tidsmæssige udstræk-
ning.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. august 2025 og var til
1. behandling den 4. september 2025. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte
den 7. juli 2025 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm.
del – bilag 360. Den 15. august 2025 sendte indenrigs-
og sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 18 spørgsmål
til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Lea Wermelin (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Lasse Haugaard Pedersen (S)
Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
nfmd.
Sara Emil Baaring (S)
Christoffer Aagaard Melson (V) Erik Veje Rasmussen (V) Heidi Bank (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Rasmus Lund-Nielsen (M)
fmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA)
Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Peter Kofod (DF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL)
Stinus Lindgreen (RV) Karin Liltorp (ALT)
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
50
23
16
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)
6
6
1
L 223 - 2024-25 - Bilag 5: Udkast til betænkning
3067879_0003.png
3
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Dansk Folkeparti (DF)
15
15
12
10
9
7
Naleraq (N)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
1
1
1
5