Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 6. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til L 222, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 8:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at der ved fravigelse af miljø- og naturbe-
skyttelsesregler indgår faglige myndigheders vurderinger og ikke alene
et sikkerhedspolitisk skøn?”
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til § 2 i lovforslaget forudsættes
det, at vedkommende minister i relevant omfang inddrager den eller de
ministerier, som har ressortansvaret på det område, som bygge- og an-
lægsprojektet eller driftsaktiviteten vedrører, ligesom vedkommende mi-
nister forudsættes at inddrage de myndigheder, som måtte blive berørt
af de regler, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 2.
Udkast til bekendtgørelser udstedt i medfør af § 2 i lovforslaget forud-
sættes desuden som udgangspunkt sendt i fire ugers høring, hvorved
især de myndigheder, som vil blive berørt af reglerne om overtagelser
af beføjelser m.v., vil have mulighed for at afgive bemærkninger til den
påtænkte foranstaltning.
I tilfælde, hvor det af hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål eller
væsentlige civile beredskabsformål ikke er muligt at sende et udkast til
bekendtgørelse i høring med sædvanlig frist, forudsættes det, at ved-
kommende minister i relevant omfang vil foretage en individuel høring
af de berørte myndigheder.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. august 2025
Lovgivning
2025/008041
1114058
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1