L 222 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/8-25 fra Advokatrådet og Danske Advokater

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 222
Offentligt

Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg

Christiansborg

Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har

den 28. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 53 til L 222, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 53:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/8-25

og materialet fra

Advokatrådet og Danske Advokater, jf. L 222 - bilag 4, og herunder for-

holde sig konkret til hvert enkelt forslag, herunder:

1. At det bestemmes i lovforslaget, at projekter og aktiviteter gennem-

føres ved anlægslov eller særlov, medmindre formålet herved forspildes?

2. At det præciseres f.eks. i de specielle bemærkninger ved konkrete

eksempler, hvad lovforslagets anvendelsesområde og rækkevidde er?

3. At naturkatastrofer fjernes fra lovens anvendelsesområde?

4. At der sikres en styrket parlamentarisk kontrol ved anvendelse af det

gennemprøvede set-up, der var i epidemiloven i forbindelse med hånd-

tering af covid-19, hvor initiativer forud for udmøntning skulle forelæg-

ges et udvalg i Folketinget?

5. At der i stedet for afskæring af klageadgang bestemmes, at klager

ikke får opsættende virkning?

6. At solnedgangsklausulen forkortes, så loven ophæves med udgangen

af 2026, og at Folketinget forud for en evt. forlængelse forelægges en

redegørelse over anvendelsen af bemyndigelserne i loven?

7. At det tydeliggøres, hvad der ligger i solnedgangsklausulens nuvæ-

rende passus om, at forslagets §§ 2 og 5 finder anvendelse efter lovens

ophævelse, herunder om regeringen i en årrække efter Folketinget har

besluttet at ophæve loven, kan fortsætte med at udstede bekendtgørel-

ser med hjemmel i loven?

8. At domstolsprocessen styrkes ved at landsretten skal være første in-

stans, der etableres fast track-ordning, direkte appel til Højesteret,

hjemmel til at give søgsmål opsættende virkning samt adgang til fri pro-

ces?

9. At der ses på, om den parlamentariske kontrol kan styrkes efter

samme model som Norge?”

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

1. september 2025

Lovgivning

2025/008728

1126183

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Side 1 af 6

L 222 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/8-25 fra Advokatrådet og Danske Advokater

Svar:

Advokatrådet og Danske Advokater har i deres henvendelse af 15. au-

gust 2025 til Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget

fremsat en række konkrete forslag til justeringer af lovforslaget. De en-

kelte forslag behandles i det følgende.

For så vidt angår forslaget om, at det bestemmes i lovforslaget, at

projekter og aktiviteter gennemføres ved anlægslov eller særlov, med-

mindre formålet herved forspildes, bemærkes det, at det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, at i det omfang, der er tale om stats-

lige projekter eller statslige driftsaktiviteter, vil loven

–

som udgangs-

punkt

–

kun finde anvendelse, hvis formålet med det konkrete projekt

eller den konkrete aktivitet tilsiger, at det vil være uhensigtsmæssigt at

gennemføre ved en anlægslov eller lignende.

Det pågældende forslag er således allerede en del af lovforslaget.

Til forslaget om, at lovforslagets anvendelsesområde og rækkevidde

præciseres ved konkrete eksempler, henvises der til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, hvor der beskrives en række eksempler.

Det fremgår således bl.a., at en situation, hvor det er nødvendigt at gen-

nemføre et bygge- og anlægsprojekt, der har til formål at sikre, at nye

tunge køretøjer kan anvendes på et nyt øvelsesterræn, ved at der ud-

bygges nye anlæg af garager, værksteder og lignende, kan være omfat-

tet af lovens anvendelsesområde.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 1, at loven vil omfatte en

situation, hvor det på grund af en akut opstået trussel mod et givent

anlæg, bygning, produktionsfacilitet, infrastruktur, aktivitet m.v. vil

være nødvendigt at kunne afvikle, herunder lukke eller midlertidigt af-

bryde aktiviteter m.v. af hensyn til at imødekomme og eventuelt af-

værge truslens potentielle skadevirkninger.

Det fremgår herudover af bemærkningerne til § 1, at en privat virksom-

hed, der f.eks. vil etablere ammunitionsproduktion eller produktion af

anden type krigsmateriel i Danmark kan være omfattet af lovens anven-

delsesområde.

Det pågældende forslag er således allerede en del af lovforslaget.

Til forslaget om, at naturkatastrofer udgår fra lovforslagets anvendel-

sesområde, bemærkes det, at det fremgår af afsnit 3.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, at bygge- og anlægsprojekter samt driftsak-

tiviteter, der tjener væsentlige civile beredskabsformål, bl.a. vil kunne

være begrundet i alvorlige og uforudsete naturlige eller menneskeskabte

Sagsnr.: 2025/008728

Dok.nr.: 1126183

Side 2 af 6

L 222 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/8-25 fra Advokatrådet og Danske Advokater

trusler, herunder hybride (sammensatte) trusler mod kritisk infrastruk-

tur mv.

Det fremgår endvidere, at vurderingen af, hvad der på et givent tids-

punkt udgør et væsentligt nationalt forsvarsformål eller væsentligt civilt

beredskabsformål, vil afhænge af trusselsbilledet på det konkrete tids-

punkt, og vurderingen vil således være dynamisk.

Regeringen anser det for vigtigt, at der med lovforslaget også kan tages

højde for risikoen for naturkatastrofer.

For så vidt angår forslaget om, at regler, der skal fastsættes i medfør

af lovforslagets § 2, forud for fastsættelsen skal forelægges for et udvalg

i Folketinget, henvises der til afsnit 3.2.2 i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget, hvorefter det forudsættes, at vedkommende minister før

fastsættelsen af regler i forhold til et konkret projekt eller en konkret

aktivitet orienterer Folketinget.

Det vil ske ved orientering af Folketingets Forsvars-, Samfundssikker-

heds- og Beredskabsudvalg (FOU) og eventuelle andre udvalg, hvis em-

neområde måtte være relevante for de fastsatte regler. Herudover bør

forsvarsforligskredsen eller aftalekredsen på beredskabsområdet orien-

teres. Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af kompeten-

cen, at det eller de orienterede udvalg foretager en egentlig afstemning

om den pågældende aktivitets gennemførelse. Formålet med orienterin-

gen er at sikre parlamentarisk kontrol, og udvalget vil således efter sæd-

vanlig praksis have mulighed for at stille spørgsmål til vedkommende

minister, ligesom udvalget vil have mulighed for at anmode ministeren

om redegørelser mv. i relation til det bygge- eller anlægsprojekt eller

den driftsaktivitet, som vil skulle gennemføres på baggrund af bekendt-

gørelsen.

Til forslaget om, at det i stedet for afskæring af klageadgang bestem-

mes, at klager ikke får opsættende virkning, henvises der til afsnit 2.2.4

i høringsnotatet, hvoraf det bl.a. fremgår, at klagesager erfaringsmæs-

sigt kan indebære betydelige risici og usikkerheder for gennemførelse og

fremdrift af et bygge- og anlægsprojekt eller en driftsaktivitet.

Som det bl.a. fremgår af afsnit 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, vil det være forudsat, at vedkommende minister foretager en

konkret afvejning mellem på den ene side formålet bag det konkrete

projekt eller den konkrete aktivitet og på den anden side hensynet bag

den klageadgang som fraviges. Af kravet om en afvejning følger det, at

vedkommende minister i almindelighed forudsættes at udforme de kon-

krete fravigelser på den mindst indgribende måde.

Sagsnr.: 2025/008728

Dok.nr.: 1126183

Side 3 af 6

L 222 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/8-25 fra Advokatrådet og Danske Advokater

Som det fremgår af afsnit 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, finder regeringen, at de retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger

bag den almindelige adgang til administrativ rekurs, bør kunne vige af

hensyn til de væsentlige samfundsmæssige interesser, som lovforslaget

varetager. Regeringen vurderer, at formålet med lovforslaget i form af

den hurtige og effektive gennemførelse af projekter og aktiviteter vil

kunne forspildes, hvis det er muligt at påklage afgørelser vedrørende

disse projekter og aktiviteter, der gennemføres af hensyn til væsentlige

nationale forsvarsformål eller af hensyn til væsentlige civile beredskabs-

formål og derved forsinke dem.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved, at det fortsat vil være

muligt at indbringe en sag for domstolene.

For så vidt forslaget om, at solnedgangsklausulen forkortes, så loven

ophæves med udgangen af 2026, og at Folketinget forud for en evt. for-

længelse forelægges en redegørelse over anvendelsen af bemyndigel-

serne i loven, henvises der til afsnit 2.2.10 i høringsnotatet, hvoraf det

fremgår, at det er ministeriets vurdering, at perioden på ca. tre år er

passende, henset til, at den sikkerhedspolitiske situation ikke kan for-

ventes at blive bedret inden for denne periode.

Forsvarsministeriet vil i forbindelse med lovens ophævelse udarbejde en

evaluering af erfaringerne med lovens anvendelse.

Til forslaget om, at det tydeliggøres, hvad der ligger i solnedgangs-

klausulens nuværende passus om, at lovforslagets §§ 2 og 5 finder an-

vendelse efter lovens ophævelse, henvises der til bemærkningerne til

den foreslåede § 7, stk. 3, hvoraf det fremgår, at den foreslåede be-

stemmelse indebærer, at bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 2 og 5

fortsat finder anvendelse i relation til allerede påbegyndte projekter.

Dette indebærer, at vedkommende minister vil have mulighed for at fast-

sætte og ændre regler i medfør af lovforslagets §§ 2 og 5, som er nød-

vendige for den fortsatte gennemførelse af de påbegyndte projekter eller

aktiviteter.

Det fremgår dog samtidig, at der ikke i medfør af disse bestemmelser

efter lovens ophævelse vil kunne fastsættes sådanne regler, som efter

deres indhold vil give mulighed for at gennemføre nye bygge- og an-

lægsprojekter eller iværksætte nye driftsaktiviteter. Vurderingen af, om

der er tale om et nyt bygge- og anlægsprojekt eller en ny drifts-aktivitet

vil afhænge af, om der er en naturlig og nær stedlig, tids- og indholds-

mæssig sammenhæng med de allerede igangsatte projekter eller aktivi-

teter.

Sagsnr.: 2025/008728

Dok.nr.: 1126183

Side 4 af 6

L 222 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/8-25 fra Advokatrådet og Danske Advokater

For så vidt forslaget om, at domstolsprocessen styrkes ved at lands-

retten skal være første instans, at der etableres en fast track-ordning,

direkte appel til Højesteret, hjemmel til at give søgsmål opsættende virk-

ning samt adgang til fri proces, henvises der til afsnit 2.2.11 i hørings-

notatet. Heraf fremgår det bl.a., at det fra 2007 har været den alminde-

lige ordning i dansk retspleje, at retssager starter ved byretten som 1.

instans. Retten har herefter mulighed for efter anmodning fra en part at

henvise sagen til behandling ved landsret som 1. instans, jf. retsplejelo-

vens § 226, stk. 1, hvis sagen er af principiel karakter og har generel

betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig sam-

fundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

Denne ordning blev indført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 (politi- og

domstolsreformen) på baggrund af Retsplejerådets betænkning nr.

1401/2001. Om baggrunden for instansordningen hedder det således i

forarbejderne, jf. afsnit 3.2.1.1, i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, s. 5259:

”Byretten bør efter Retsplejerådets opfattelse være den almindelige

førsteinstans, hvor langt de fleste sager finder deres endelige afgø-

relse. Ressourcemæssigt bør tyngden i domstolssystemet således

ligge i førsteinstansen. Byretten bør desuden fungere som »ind-

gangsinstans«, hvor sagerne sorteres og henvises til behandling

dér, hvor det er mest hensigtsmæssigt i den konkrete sag.

Retsplejerådet anfører, at der ved landsretterne generelt anvendes

flere ressourcer på den enkelte sag end i byretten, og at landsret-

terne også derfor bør koncentrere sig om førsteinstanssager af prin-

cipiel karakter.

Om Højesterets rolle i instansordningen anfører Retsplejerådet, at

Højesterets centrale opgaver er at sikre retsenheden i landet og at

træffe afgørelse i sager, som rejser spørgsmål af generel betydning

for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig

samfundsmæssig rækkevidde. Derimod bør den øverste domstols

ressourcer efter Retsplejerådets opfattelse som udgangspunkt ikke

benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhæn-

ger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse

på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret.

Retsplejerådet bemærker, at Højesterets arbejdsform også er min-

dre egnet til afklaring af bevisspørgsmål, idet bevisumiddelbarhed

(dvs. princippet om, at bevisførelse, f.eks. i form af parts- og vid-

neforklaringer, sker umiddelbart for den dømmende ret) spiller en

ringe rolle ved

Højesteret.”

Der findes ikke grundlag for at fravige den etablerede instansordning.

Sagsnr.: 2025/008728

Dok.nr.: 1126183

Side 5 af 6

L 222 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/8-25 fra Advokatrådet og Danske Advokater

Det foreliggende lovforslag vil både kunne danne grundlag for søgsmål,

der eksempelvis er af principiel karakter og af generel betydning for rets-

anvendelsen, samt for søgsmål, der ikke er det. Det mest hensigtsmæs-

sige er derfor også i søgsmål efter lovforslaget at benytte byretten som

indgangsinstans. Byretten vil herefter efter anmodning fra en part kunne

henvise sagerne til behandling ved landsret som 1. instans.

En regel om fastsættelse af en maksimal sagsbehandlingstid (fast track-

ordning) findes ikke hensigtsmæssig på det foreliggende grundlag. Sa-

gerne efter loven vil kunne variere i art og omfang. Alt efter parternes

påstande og anbringender, der sætter rammen for sagen, jf. retspleje-

lovens § 338, vil nogle sager kræve omfattende bevisførelse, mens an-

dre vil kræve mindre bevisførelse. Sagsbehandlingstiden vil variere der-

efter.

For så vidt angår spørgsmålet om omkostninger ved domstolsprøvelse,

fremgår det af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 2, at

retten ved søgsmål om miljøforhold skal påse, at omkostningerne ved

sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Det fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen, at den vil skulle ses i sammenhæng

med de gældende regler i retsplejeloven om den tabende parts erstat-

ning af udgifter, som den vindende part har afholdt. Samtidig vil forsla-

get skulle ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31

om bl.a. retshjælp og fri proces.

Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der ikke i øvrigt er behov for at

fravige den almindelige domstolsprøvelse, herunder de almindelige reg-

ler om opsættende virkning.

Til forslaget om, at det overvejes, om den parlamentariske kontrol

kan styrkes efter samme model som Norge, henvises til, at det fremgår

af afsnit 3.2.2 og afsnit 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at der med lovforslaget er etableret ordninger, der sikrer, at Folketinget

vil blive orienteret i de tilfælde, hvor loven anvendes til at gennemføre

et konkret bygge- og anlægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet. For-

målet med orienteringen er at sikre parlamentarisk kontrol.

Der henvises i øvrigt til punkt 4 ovenfor.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Sagsnr.: 2025/008728

Dok.nr.: 1126183

Side 6 af 6