Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
21. august 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 222
Forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige natio-
nale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.
Af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen)
Spørgsmål 35
Vil ministeren yde teknisk bistand til en ny paragraf, der sikrer, at fravigelser efter §§ 1-5
kun kan ske, når et flertal af et dertil nedsat sikkerhedsudvalg vurderer, at det af afgøren-
de hensyn til den nationale sikkerhed er nødvendigt for at opnå projektets eller aktivite-
tens formål? Det nedsatte sikkerhedsudvalg består af 3 folketingsmedlemmer, 2 ministre,
2 lokale myndighedspersoner eller politikere samt 2 fagligt udpegede eksperter. Formålet
med ændringsforslaget er, at henholdsvis forsvarsministeren eller beredskabsministeren
ikke alene skal vurdere, hvorvidt der er "afgørende hensyn til den nationale sikkerhed”,
men at der er tale om en fagligt, lokalt og parlamentarisk forankret beslutningsproces.
Udvalget fungerer efter inspiration fra de tidligere epidemikommissioner, jf. epidemiloven.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius
(UFG).
På udvalgets vegne
Rasmus Jarlov
formand
1/1