Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 6. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til L 222, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at retssikkerheden opretholdes i tilfælde,
hvor borgeres adgang til at klage administrativt afskæres?”
Svar:
Det skal indledningsvis understreges, at lovforslaget ikke ændrer ved, at
det fortsat vil være muligt at indbringe en sag for domstolene eller klage
til Folketingets Ombudsmand.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, at
vedkommende minister kan fastsætte regler om gennemførelse af et
konkret bygge- og anlægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet omfattet
af lovforslagets § 1, og at ministeren i den forbindelse bl.a. kan fastsætte
regler om afskæring af klageadgang inden for nærmere angivet lovgiv-
ning.
Som det fremgår af afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, kan klagesager potentielt indebære betydelige og reelle risici
og usikkerheder for gennemførelse og fremdrift af et bygge- og et an-
lægsprojekt eller en driftsaktivitet. Derfor vurderer regeringen, at for-
målet med lovforslaget i form af den hurtige og effektive gennemførelse
af projekter og aktiviteter vil kunne forspildes, hvis det er muligt at på-
klage afgørelser vedrørende projekter og aktiviteter omfattet af lov-
forslaget.
Som det fremgår af afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, vil det være forudsat, at vedkommende minister foretager en
konkret vurdering af, hvilke klageadgange det er nødvendigt at afskære
for at opnå formålet med projektet eller aktiviteten. Det indebærer bl.a.,
at der vil skulle foretages en afvejning mellem på den ene side formålet
bag det konkrete anlægs- og byggeprojekt eller den konkrete driftsakti-
vitet og på den anden side hensynet bag den klageadgang, som fraviges.
Det følger også heraf, at fravigelser af mere indgribende karakter vil
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. august 2025
Lovgivning
2025/008041
1114036
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2