Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 21. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 25 til L 222, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scave-
nius (UFG).
Spørgsmål nr. 25:
”Det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regeringen kan overtage
myndighed, hvor landets kommunalbestyrelser og regionsrådet nu har
beslutningskompetence. Hvordan vil regeringen sikre, at den har det
nødvendige lokale kendskab, som kommunalbestyrelserne og regionsrå-
dene har?”
Svar:
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, at
vedkommende minister kan fastsætte regler om gennemførelse af et
konkret bygge- og anlægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet omfattet
af lovforslagets § 1, og at ministeren i den forbindelse bl.a. kan overtage
beføjelser, der efter anden lovgivning er tillagt andre ministre eller myn-
digheder.
Som det fremgår af afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, forudsætter fastsættelse af regler om overtagelse af beføjelser, at
vedkommende minister konkret vurderer, at det er nødvendigt for at
opnå formålet med projektet eller aktiviteten, og at det vil være uhen-
sigtsmæssigt at gennemføre ved en konkret anlægslov eller lignende.
Vedkommende minister forudsættes at inddrage den eller de relevante
myndigheder, som ministeren ønsker at overtage beføjelser fra, i denne
vurdering.
De fremgår endvidere af afsnit 3.2.2, at udkast til bekendtgørelser ud-
stedt i medfør af den foreslåede bestemmelse forudsættes
–
som ud-
gangspunkt
–
sendt i fire ugers høring, hvorved især de myndigheder,
som vil blive berørt af reglerne om overtagelse af beføjelser m.v., vil
have mulighed for at afgive bemærkninger til den påtænkte foranstalt-
ning. I tilfælde, hvor det af hensyn til væsentlige nationale forsvarsfor-
mål eller væsentlige civile beredskabsformål ikke er muligt at sende et
udkast til bekendtgørelse i høring med sædvanlig frist, forudsættes det,
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. august 2025
Lovgivning
2025/008491
1122411
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2