Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 222
Offentligt
3060481_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 21. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 20 til L 222, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scave-
nius (UFG).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil
ministeren svare på, hvilke offentlige institutioner der indregnes i §
3, og i hvilket omfang gælder paragraffen afgørelser truffet af uaf-
hængige nævn, domstole eller andre afgørelser truffet af dommere?”
Svar:
Lovforslagets § 3 giver mulighed for, at vedkommende minister i helt
særlige tilfælde kan fravige anden lovgivning uden offentlighedens ind-
dragelse for så vidt angår bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter
omfattet af lovforslagets § 1.
Det fremgår af bemærkningerne til § 3, at bestemmelsen som udgangs-
punkt forventes at angå fravigelse af regler på bygge-, plan-, miljø- og
naturområdet, men at anvendelsen ikke er afgrænset hertil.
Sådanne fravigelser vil kun kunne finde sted, hvis det konkret vurderes,
at formålet af hensyn til projektets eller aktivitetens fortrolighed ikke
kan opnås ved at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 2, og
henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab vurderer, at det af afgørende hensyn til den nationale sikker-
hed er nødvendigt for at opnå projektets eller aktivitetens formål.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at det for-
udsættes, at lovforslagets § 3 kun vil blive anvendt i yderst begrænset
omfang, hvor afgørende hensyn til den nationale sikkerhed og projektets
eller aktivitetens fortrolighed indebærer, at de fravegne forpligtelser for
det offentlige og rettigheder og pligter for private i den sammenhæng
må anses for at være af mere underordnet betydning. Det fremgår end-
videre, at det i den forbindelse er forudsat, at centrale forvaltningsretlige
og civilprocesretlige partsrettigheder ikke vil kunne anses for at være af
underordnet betydning, ligesom grundlæggende rettigheder i medfør af
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. august 2025
Lovgivning
2025/008491
1122375
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 222 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 20: MFU spm. om, hvilke offentlige institutioner der indregnes i § 3 og i hvilket omfang gælder paragraffen afgørelser truffet af uafhængige nævn, domstole eller andre afgørelser truffet af dommere
Danmarks internationale forpligtelser ikke vil kunne undtages eller fra-
viges i medfør af den foreslåede § 3. Dette indebærer, at det forudsæt-
tes, at Danmarks internationale forpligtelser samt EU-retten, i det om-
fang EU-retten finder anvendelse på de konkrete projekter, overholdes,
og at de eksisterende undtagelsesmuligheder i lovgivningen udnyttes i
nødvendigt omfang ved gennemførelse af konkrete projekter eller akti-
viteter.
Lovforslagets § 3, stk. 1, indebærer, at vedkommende minister med
henblik på gennemførelse af et konkret projekt eller en konkret aktivitet
omfattet af lovforslagets § 1 bl.a. kan fravige pligter i afgørelser truffet
af det offentlige i medfør af anden lovgivning, hvis formålet af hensyn til
projektets eller aktivitetens fortrolighed ikke kan opnås ved at fastsætte
regler i medfør af lovforslagets § 2, og betingelsen i det foreslåede stk.
2 er opfyldt.
Det vil omfatte afgørelser truffet af offentlige myndigheder, herunder
afgørelser truffet af nævn.
Lovforslagets § 3, stk. 1, vil derimod ikke omfatte afgørelser truffet af
domstolene.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/008491
Dok.nr.: 1122375
Side 2 af 2